10.000 selvmordsforsøg om åre i Danmarkt

børn, unge, ældre, fattige, rige, uuddannede, dannede, uddannede, ugifte, gifte, syge, raske, normale, unormale, kriminelle og lovlydige
rødhårende, blonde, brunenetter, sorthårede, gråhårede, nyklippede, skaldede, kommunefarvede, korthårede, langhårede
intelligente, dumme, fede, tyde, høje, lave
med hver deres serie af livretter og ynglingsfilm/ynglingsmusik
med hver deres interesser og talenter
alle er de børn af nogen
alle burde de have håb og drømnme om lykke og succes
alle registreres af kommunalt og statsansatte som sidder på deres skrivebordsstole mens de får løn, feriepenge, tillæg og arbejdsgiverfinancieret pensionsopsparing(og de´de bliver ikke fyret fordi nogen prøver at begå selvmord) heller ikke sygesikringslægerne, eller de lokale psykologiske rådgivninger eller de mange mange andre som arbejder i arbejdstiden, med at gøre samfundet godt og bedre, for os allesammen, i overensstemmelse med deres arbejdslederes anvisninger

mellem halvanden og to en halv dansker begår selvmord i døgnet , året rundt (statistisk)
hvorfor❓
hvorfor forlader de alle os andre tilbage med alle de egoistiske lønsikrede (&fyringssikrede) narhoveder ?

det er meget muligt, at det sociale system kunne være bedre, men det er sgu da normalt ikke socialrådgiverens skyld, at folk begår selvmord.
Du må grave lidt dybere😮

Fordi Danmark som ét af de fremmeste kapitalistiske samfund i vesten spekulerer mere i kroner/ører end i mennesker.
Der er en stærk overrepræsentation af selvmordskandidater blandt sociale klienter, psykisk syge og kronisk syge. Der er også mange blandt misbrugere og andre udstødte og det er ikke så mærkeligt.
I Danmark er man jo tilsyneladende intet værd hvis man ikke kan præstere og skrabe penge hjem til både stat og statussymboler. Det er som om de såkaldt "skæve" eksistenser (som jeg tæller hele ovennævnte forsamling som) ikke har nogen som helst værdi, fordi de ikke kan være de slaver som vores samfund gerne vil have.
De fleste behandles i bedste fald som forbrydere, men langt de fleste som 2- og 3-rangsborgere som ingen regner for noget. Det er klart at det kan drive mange til selvmord, hvem har lyst til at leve i en verden hvor ingen er interesseret i én eller kan bruge en til noget.
Endelig er vores iiih så berømte sociale- og sundhedsmæssige sikkerhedssystem jo til at brække sig over. Det glansbillede man tegner udadtil holder jo ikke i virkeligheden, fordi de fleste der har brug for det system har brug for individuel sagsbehandling og ikke firkantede kasser, for dem passer de ikke i. Og så falder de igennem og bliver tabt... men hvad, det er de fleste udenfor systemerne (og mange i dem) jo ligeglade med. De er jo "bare" de hjemløse, misbrugerne, de syge og de arbejdsløse *ruller-med-øjnene-af-skam*

... af ansvaret.
I rigtig mange forvaltninger sidder der dels medarbejdere som selv er kørt helt ned og de bør slet ikke være der, men føler sig tvunget af omstændighederne. Dem har jeg virkelig ondt af, for de ender måske selv som selvmordskandidater en dag.
Men, der sidder også rigtig mange iskolde regelryttere som sylter deres sager, som har orlov og ferie i én uendelighed, som ikke vender tilbage til klienterne når de bliver kontaktet, som ikke hjælper/rådgiver som de har pligt til osv. I en del af de tilfælde er de kun til at for at piske borgeren til at opfylde de pligter borgeren har, men de glemmer at vejlede borgeren i dennes rettigheder også.
Jeg har haft et par sagsbehandlere under min reva-sag og den ene af dem var nøjagtig som de ovennævnte; skidekold i røven, ringede eller mailede aldrig tilbage og var ikke til at få fat i. Så havde hun ferie, så havde hun orlov osv. Hun har faktisk ødelagt min mulighed for en elevplads til den uddannelse jeg søgte reva til, fordi hun var så langsom og ligeglad at hun ikke fik sat forløbet igang som hun skulle.
Nu er min sag arkiveret, for hun mener ikke at vi kan gøre noget ved det før studiestart næste år. Tak for det, siger jeg bare!
Jeg er heldigvis ikke længere selvmordstruet, men havde det været for bare et par år siden havde det været fristende, for der var jeg langt nede og så intet håb for noget.

kan det sociale system være bedre eller kunne det sociale system blive bedre❓
og hvordan
hvordan kan man undgå at selvmord bliver løsningen ?

når der sker sådan noget kan man klage
men det gør måske kun en promille af de berørte
fordi de fastlønnede, feriepengeberettigede og med arbejdsgiver financieret pensionsopsparing kommunalt og statsansatte er svære at klage over, fordi hvad skal man selv gøre, hvad skal man vide, hvad er vigtigt, hvordan forklarer man sig, hvornår har man tid og overskud til selv at være igang med sådan en sag❓(mens man typisk også har et eller flere seriøse problemer at forholde sig til løsningen af)
så på hvor mange skrivebordsstole sidder der måske indirekte fastlønnede og fyringssikrede medskyldige i selvmord på❓
(og det er jo ikke kun socialrådgivere, det er altså også kommunale rådgivninger, statens rådgivninger og overdrevent mange institutioner og organisationer som kun er tilrådighed for en kortere bemærkning og videre henvisning i åbningstiden
(og gæt om selvmordstankerne er noget der især presser på i institutionernes åbningstider?)
(og gæt om selvmord det er nemt at snakke med sådan nogle fede fastlønnede socioøkonimisk trygge kommunalt og statsansatte om ?, som jo pt ikke har tid nok til at gøre en god forskel)

De socioøkonomisk trygge får så hatten næsten passer !
Problemet er også at man socialpolitisk ikke får løst problemerne når man diskriminerer.
Og at fattiges relevante samfudndsviden om sociologiske dysfunktionaliteter ikke uforbeholdent bliver integreret i den skattefinancierede socialpolitik

hvem og hvad i Danmark gavner 10.000 selvmordsforsøg om året❓og hvad koster det forebyggende der er nu❓Og ville antallet uden den elendige forebyggelse være mange mange flere selvmordsforsøg❓
Hvorfor er vi så ulykkelige ?

hver eneste gang en af de såkaldte sociale medarbejdere laver en mangelfuld rådgivning, eller et direkte snyd med llienterne, så kan de bare nægte at udtale sig.
borgeren skal i centrum, hvis fru hansen siger er ok, at pressen omtaler hendes sag, med alle relevante oplysninger, så skal taVSHEDSPLIGTEN FJERNES FRA DEN KOMUNALE ANSATTE.
de gør det jo kun for at beskytte dem selv, og selvom der er såkaldt åbenhed i forvaltningen, så får trediepart aldrig lov til at læse det.
for flere år siden var jeg ansat i noget der hedder den sorte engel, en nystartet mineby i grønland.
vi havde ingen telefon, men vi kunne sende et telegram.
vi havde ingen musik eller TV på pladsen, heller ingen radiostation, men jeg havde set et radioanlæg i jakobshavn, som jeg gerne ville købe, da der var flere man kunne låne-købe kasettebånd af.
jeg sendte et brev til banken, og bad dem om at sende ca. 3000 kr. til købmanden i jakobshavn på telegram, så han kunne sende mit anlæg med helikopteren.
kort tid efter fik jeg et telegram fra banken om, at de godt ville sende pengene på telegram, men jeg skulle have min kones underskrift.
hun havde uden min viden skiftet bank, og oprettet en konto i hendes navn, hvor min løn gik ind.
da jeg kom hjem på ferie 8 måneder senere talte jeg med den tidligere bank, og de fortalte mig, at de syntes at min kone svinede med mine hårdttjente penge, og så var hun blevet fornærmet, og havde skiftet bank.
senere havde hun taget kørekort, købt bil, og meget andet, da jeg kom hjem i oktober måned var huset tomt, og min hund var væk.
jeg havde ingen nøgle så jeg kunne ikke komme ind, så jeg stod udenfor og frøs så gudsjammeligt.
pludselig kom der en bil ind i gården, jeg troede det var hende, men nej det var en ejendomsmægler, som skulle sælge huset, konen var flyttet sammen med en af mine tidligere kollegaer.
mægleren spurgte hvem er du, jeg sagde som det var, at kunne vel se på mine kufferter, at jeg var rejsende, oh sagde, du er måske manden fra grønland, og så kørte han.
1 time senere kom min bror og hentede mig, så jeg kunne komme indendørs og få noget mad.
kællingen havde åbenbart ringet til min bror.
næste dag fik vi fat i et sæt nøgler hos købmanden, det var før de moderne låse, og det eneste der var i huset var en gammel kaffemaskine.
vi kom i retten, dels havde hun jo bollet udenom, og dels havde hun aflivet min hund, så jeg havde en advokat med i retten, og hun mødte med en sagsbehandler fra kommunen, hun tabte 300.000 kr. men jeg fik jo aldrig pengene.
da jeg kom tilbage til lejren, fik jeg et brev fra dyrlægen, på aflivningen af min hund, det var det værste.