Efter depression ?

Jeg sidder selv i den værste depression, og startede for nylig på lykepiller. Men jeg vil meget gerne høre fra andre, der er kommet om på den anden side af en depression, da det pt. virker som et endeløst hul... Findes i ???

Jeg har været partner til en "depression" i snart 8 mdr, depressionen har fortaget sig, bl.a. ved hjælp at medicin og kognitiv terapi........Nu er vi på "bagsiden" af depressionen, og skal efterbearbejde 6 mdr.....og ikke mindst forebygge at der ikke kommer en til, bl.a. ved hjælp af lysbehandlinger, ustresset tilværelse, og meningsfyldt arbejde........der er hul igennem, og det er svært at se, men husk! der er til stadighed 500000 mennesker der dagligt er berørt direkte af en depression, og hvor mange der er inddirekte berørt er der ingen statistik på, du er på vej, i en uoverskuelig process, men kun viljen til at komme igennem vil få dig igennem, ingen andre end dig kan det, ingen kan det for dig........hold ud!! med venlig hilsen M.M.®

Kære mariekiks,
Lykkepiller fjerner kun symptomerne midlertidigt, og
derfor er samtaleterapi den eneste løsning.
Enten ved hjælp af nogle gode venner, eller ved
henvisning til en psykolog.
På et tidspunkt ophører effekten af lykkepillerne, så det er ikke nogen løsning. Desuden ophober du bare problemerne i underbevistheden,
og så kommer de til overfladen den dag, du
skal nedtrappe med lykkepillerne.

Kære mariekiks,
Lykkepiller fjerner kun symptomerne midlertidigt, og
derfor er samtaleterapi den eneste løsning.
Enten ved hjælp af nogle gode venner, eller ved
henvisning til en psykolog.
På et tidspunkt ophører effekten af lykkepillerne, så
det er ikke nogen løsning. Desuden ophober du
bare problemerne i underbevistheden, og så
kommer de til overfladen den dag, du skal
nedtrappe med lykkepillerne.
Det er en billig løsning for det offentlige, men
en rigtig dyr i den sidste ende.

Hej.. Jeg er netop på vej ud af min depression nu, men tro mig, man bliver aldrig helt den samme igen.. Man vil altid have en tendens til at søge tilbage hvor der er trygt, nemlig i depressionen og resten af éns liv kommer hovedsageligt til at gå med at holde det på afstand. Men der dog lys forude. De fleste psykologer er geniale til at hjælpe os der er på vej ud af en depression..
Men tiden efter depressionen vil føles lang. Du vile føle dig lige så energiløs som du var under depressionen og du vil være ugidelig og træt og ude af stand til at få en god nats søvn. MEN
alting betaler sig jo i enden.. :)

Jeg kender alt for godt hvordan du har det lige nu, man føler at hele verden er grå, og helt blottet for de gode sider.
Uanset hvor meget vi debattører her forsøger at overbevise dig om at der er lys forude, så kan man jo som depressiv ikke selv se det, men ok, det kommer også an på hvor langt nede i sygdommen du er.
En anden skriver til dig at venner og familie kan være en god støtte, men har du nogen der tør hjælpe dig, så start med at fortælle dem, at hvis de siger til dig at du skal tage dig sammen, så får du det kun endnu værre, for det er en ting der bare ikke kan lade sig gøre.
Desværre har mange svært ved at tage depression seriøst, de kan bedre forholde sig til f.eks. et brækket ben.
Jeg har været nede i en meget svær depression, og der gik et år dernede, før det endelig gik den rigtige vej.
Ja jeg fik også lykkepiller, hvis navn jeg syntes er temmeligt overdrevet, men de tager jo kun toppen af depressionen lige nu og her (hvis du er heldig), og gør så ikke noget ved roden til problemet. Her er det så at proffesionel hjælp bør komme ind i billedet.
Desværre har mange spykiatere den kedelige opfattelse at det hele kun skyldes en kemisk reaktion i hjernen, og at "lykkepiller" så er nok. Men der er jo en grund, en ballast, der gør at det hele er skredet.
Jeg gik både til spykiater og spykolog, og underligt nok var den som jeg fik mest ud af at gå til, spykiateren. Jeg ved ikke hvorfor, men har en teori om at spykologen greb det forkert an, ihvertfald havde jeg ikke noget ud af at sidde og snakke om hvad mine nutidige dage gik med. Det var jo ikke i nutiden problemet lå, men i fortiden.
Det jeg så gjorde var, at minde mig selv om noget som min kære afdøde farmor engang sagde til mig, nemlig at "du skal ikke græde over noget du har mistet, men glæde dig over det du har haft". De ord er meget svære at leve efter, men tro mig, de hjælper. En anden ting jeg gjorde var, hele tiden at minde mig selv om de små ting i hverdagen som kunne være langt værre, f.eks. bare det at kunne gå, at kunne læse en god bog, eller nyde duften af forår. Altsammen ting som ikke for alle, er en selvfølge.
Idag, 4 år efter at min depression startede har jeg det godt, jeg har mod på livet, og kan en sjælden gang imellem finde en lille lykkefølelse frem. Heldigvis er jeg blevet mit gode gamle glade jeg igen.
Men vejen dertil er lang og svær, men en ting kan du være helt sikker på, og det er den også kommer til dig en dag.

Jeg ved ikke, hvad du laver til hverdag Bimmer, men uden at sætte dig ind i Mariekiks' situation, kan du ikke komme med sådanne anbefalinger. Du har ret for så vidt, at piller kun symptombehandler, men det kan i første omgang være næsten vigtigere end behandling af årsagen - en årsag der desuden ikke nødvendigvis kan behandles!
Mariekiks, du bør, som Bimmer påpeger, gå i terapi, og kognitiv terapi er meget virksom mod depression. Ca.90% af depressionstilfælde kan behandles med kognitiv terapi. Tit suppleres terapi med medicinering, da dette hjælper den syge til at mobilisere "overskud" til at overkomme problemerne, samt at forebygge selvmord, når dette er aktuelt.
Hvis du ikke tidligere har haft depression, er det næsten sikkert, at du vil komme ud på den anden side, uanset hvilken tilgang du vælger. Jeg ønsker dig lidt godt mod og held og lykke :)
Venligst, Sysifos

Og det skal tages bogstavligt..
Har selv lidt af en depression med efterfølgende angsanfald, men det er nu 7 mdr siden jeg stoppede med "lykkepiller", og et par år siden depressionen forsvandt.
Det er hamrende svært at sidde midt i det og forestille sig at der er "en anden" side, men det er der. Der er bare ingen der kan fortælle dig hvor "langt væk" din "anden side" er. For nogen er det måneder for andre er det år, så du skal bare tage en time, en dag eller en uge af gangen, hvad du nu magter.
Men tilbage til at holde hovedet højt.. Lys er fantastisk vigtig for depressive, og ja du kan tage lysbehandlinger, eller tage sol, men til hverdag løft hovedet, kig op..uanset hvor lidt solen skinner så vil du tilføre dig selv mere lys end hvis du kigger ned.
Mht til lykkepiller (forfærdeligt ord), som en anden nævner.. ofte gives de før anden behandling, fordi man kan være så depressiv at man ikke er psykisk i stand til at modtage behandling, så lad dig ikke slå ud over evt. undren eller modstand mod dem, det er ofte uvidenhed der ligger til grund.
Selv-suggetion er en anden god ting.. stil dig selv foran spejlet hver morgen.. se dig selv i øjnene og sig "jeg er god nok", eller noget andet der passer bedre. For mig var det netop mangel på selvtillid bl.a der "gav" mig depression, og jeg gjorde det hver morgen. I starten følte jeg mig som en rablende idiot.. jeg kunne faktisk ikke engang se mig selv i øjnene, endsige fortælle mig selv at jeg var god nok.. men efterhånden kunne jeg se mig i øjnene mens jeg tænkte sætningen, og til sidst sige den højt.. og det virker, det tager lidt tid, men det virker.
Sidst men ikke mindst.. lad være med at have dårlig samvittighed over din depression, og de ting du ikke orker/magter..Dit sind har brug for tid, og det er vigtig at du giver det den tid der er brug for, og det er tilladt at fortælle omverdenen at du ikke magter dit eller dat.
Mange positive tanker for din fremtid, og vid at du ikke er alene.

Det er nemlig været beskrevet i medierne, og debatteret
her mange gange. Desuden er virkningen af pillerne ikke
altid lykken, for de fjerner ofte kun toppen af depressionen.
Hvis patienten er rigtig heldig, og det du kan læse i et af
de andre indlæg. Folk der har prøvet medicinen ved nemlig,
hvad de taler om.

du har ikke hørt efter i timen og det du skriver bærer tydeligt præg af, at det ikke er noget du har prøvet på din egen krop.
Jeg tilslutter mig den første protest mod dine "anbefalinger".

du har ikke fattet hvordan lykkepiller virker.
Dog vil jeg lige sige at medicin mod depressioner aldrig skal tages alene, men altid i følge med terapi, psykologhjælp eller lignende.

Navnet Lykkepiller er stærkt overdrevet, for man bliver hverken lykkeligere eller mindre depressiv af dem.
Som jeg har skrevet tidligere, så er en del spykiatere glade for bare at skrive en recept, og så tror de fejlagtigt at alting ordner sig.
Heldigvis er der flere og flere som lytter til de syge, og er blevet overbeviste om at de kun er en hovsa-løsning.
Det de gør er at tilføje nogle hormoner kunstigt til hjernen, hormoner som den depressive producerer for lidt af, der er bare den hage ved det, at det bestemt ikke altid hjælper, eller hjælper meget lidt.
Det eneste der virkeligt hjælper er terapi, for sygdommen er jo opstået af en årsag som pillerne ikke kan ændre på, og skal man nogensinde ud af pille-bruget igen, ja så skal man altså have fat om problemets rod.
En anden ting er at de flere gange i medierne er blevet udråbt som skadelige for patienterne, så hvis de ingen effekt har, så lad være med at spise dem!
Selv har jeg fra starten af min depression fået en meget høj dosis af lykkepiller, men det ændrede ikke en tøddel ved sygdommen, jeg havde det stadig ligeså dårligt som inden jeg startede på dem.
Ja der går nogle uger fra man starter til de virker, det har jeg skam taget med i min anskuelse.
En ande ting er, at skal man ud af forbruget igen, så skal man trappe ned over to år, for stopper man pludseligt, så risikerer man en spykose (hvor fedt er det!)
Så alt i alt har de overhovedet ikke hjulpet mig, og er kun et sundhedsskadeligt problem.
Jeg tager stadig lykkepiller, men kun fordi jeg en gang er startet med dem, i håb om at de ville gøre en forskel, og fordi de skal trappes ned over min. 2 år,og ikke mindst fordi jeg har en enorm respekt for at glide ned i mørket igen, et mørke som jeg ikke ville unde min værste fjende at leve i. Jeg har et spinkelt håb om at de som lægenre påstår, forebygger nedturen igen.

folk der har prøvet det.
Kom selv i en ret voldsom depression - gik i selvmordstanker, m.v.
Årsagen til depressionen kan ikke fjernes - den er kendt både af mig og min psykiater.
Efter 14 dage på "lykkepiller" opnåede jeg at kunne stå op om morgenen og gå i bad - det tog kun 1 time i forhold til tiden før pillerne, hvor denne almindelige gøren tog 4-5 timer.
Jeg kunne pludselig få overskud til at læse i en bog fordi jeg igen kunne koncentrere mig - det kunne jeg ikke før pillerne.
Efter 3 uger var jeg klar til at gå på arbejde og passe dette upåklageligt.
Og nej, jeg er ikke blevet "lykkelig" pga. lykkepiller - jeg fik bare min hverdag til at hænge sammen og fungere, hvilket var et stort skridt fremad.
Kombination af lykkepiller og samtaleterapi er en god ting, fordi uden lykkepiller havde jeg ikke engang kunnet koncentrere mig om hvad der blev sagt.
Så lykkepiller er nødvendigvis ikke af det onde.

Lykkepiller tager ikke kun toppen!
Jeg har gennem en længere årrække gået og fået det gradvist værre og værre, til jeg til sidst fik de her "syner" eller "film" der kørte oppe i mit hoved, jeg fik "ud af kroppen" fornemmelser, hvor jeg magtesløs stod ved siden af en uregerlig krop, jeg kunne se brød sammen, men eftersom jeg ikke var inden i den, var der ikke noget jeg kunne gøre.
Jeg kunne ikke noget i ½ år, jeg var totalt ude af stand til at fungerer sammen med andre mennesker, og perioderne før det havde heller ikke være så spændende.
Heldigvis tog lykkepillerne det for mig, så jeg idag er i stand til at have en normal hverdag, hvor jeg ikke konstant har en lille film kørende oppe i mit hoved, hvor jeg ser hvordan en person tager livet af sig, om og om igen.
Ja, samtaleteapi skal der stadig bruges, men det andet kan jeg sq ikke undvære!
Sæt dig lidt ind i hjernens kemiske processer før du udtaler dig om ting du ikke har forstand på!

Jeg ved ganske udemærket hvordan lykkepillerne virker, og
lysterapi kan faktisk erstatte de pillerne. Det kan både
sparer brugeren og samfundet for mia. af kr. til medicin.