17 og mor om 3 mdr.

For godt og vel 3 uger siden opdagede jeg at jeg var gravid. Jeg begyndte at kunne se mere mave, min mave var hård, men ud over det var der stort set ingen tegn på at jeg var blevet gravid.
Jeg fik lavet en undersøgelse ved min læge, som selvfølgelig var positiv. Tja, hvad gør man som 17 årig, når man er for langt henne til en abort og at "faderen" ikke er min kæreste.??? Det var ikke til at forstå og jeg kunne overhovedet ikke vende mig til tanken.
.....Alt var gårt så hurtigt, så mange spørgsmål som skulle besvares. Alle de mange 10000 tanker der flyver gennem ens hovede.!!!
Efter nogle dage blev jeg mere vand til tanken om at jeg skulle have et barn.
Lige nu som jeg sidder, har jeg det ikke specielt godt og der er selvfølgelig stadig utrolig mange tanker som rummer mit lille hovede.
Men jeg ved også at jeg aldrig ville være kommet så langt, hvis det ikke var for min mors støtte helt fra første dag. Gid jeg må blive en ligesom god mor, nu hvor det skal være.
Jeg ved også i dag at jeg nok skal komme over/igennem alt det her... selvom vejen bliver meget meget lang og tung....

Ja det er det der kan ske, hvis man ikke kender sin krop godt!😖Eller ikke passer på... Men alligevel Tillykke med det, (hvis man må sige det) Jeg blev selv mor som 17 årige med tvillinger, jeg ved du nok skal klare det uden tvivl.. Det er sefølgelig en stor mundfuld lige nu, men man vænner sig til tanken jo, som du vidst nok også skrev!?
God vind fremover, og pas godt på jer begge 2 :)

... jeg kom lige til at læse dit indlæg.. og det ramte meget hårdt.. jeg er selv 17 og har lige i dag fået en tid ved lægen fordi mine gamle mener jeg skal begynde på p-piller.. jeg syntes ellers det var lidt unødvendigt - mig og min kærerste passer okey godt på, men det kan jo ske.. det er lige gået op for mig.. så på en måde vil jeg gerne takke dig for at have åbnet mine øjne, og jeg ønsker dig al muglig held og lykke fremover.. kvinder er stærke, og det er jeg sikker på at du nok skal bevise..
hel og lykke..'

du skal glæde dig over al den hjælp som du vil blive tildelt og nyd så det lille barn.
jeg selv nåede lige at blive 18 hvor jeg blev far en måned efter.
jeg blev gift med moderen et halvt år efter og vi var lykkelige
hilsen en 68 årig.

Hej..
Det hele skal nok gå.
Jeg er 21 år nu, og er enlig mor til en pige på 14 måneder, og man skal bare tage det stille og roligt så går det godt nok.
Jeg blev gravid som 19 årig og viste også fra start jeg skulle være enlig mor, og jeg synes også det var hårdt og tungt bare tanken, Men når den lille kommer ser man lysere på tingene. (det gør jeg i hvertfald.) Men jeg har også haft alletiders opbakning fra mine forældre, og unden dem tror jeg ikke jeg ville have kommet så langt som jeg er idag.
Jeg kan kun give dig den hjælp ved at sige tro på dig selv, og du bliver helt sikkert en god mor, tag imod den opbakning og hjælp du kan få.. *SS*
Held og lykke

Til 'lille mig'.
Det er vildt at finde ud af at man skal være mor, specielt når graviditeten hverken var ønsket, planlagt eller rigtig timet! Da jeg var 16 år blev jeg gravid ved et 'one-night-stand'. Jeg følte mig helt lost, og prøvede i mange måneder at fortrænge sandheden om det liv jeg havde i min mave; jeg håbede at maven ville forsvinde ligeså uventet som den var kommet.
Nu er min søn lige blevet 6 år, og han er en sund og velfungerende dreng. Han starter i skole til sommer, hvilket er helt uvirkeligt, men man er jo mor resten af barnets liv!
Der har været mange nedture og utrolig svære perioder i de sidste 6 år, og det vil heller ikke blive en dans på roser for dig. Men ligesom jeg er utrolig glad for at jeg tog konsekvenserne og ansvaret for mine handlinger, og valgte barnet og gøre mit bedste som mor, sådan vil du også opleve hvor stort det er, at du tager imod barnet som en gave istedet for en hindring og en uforudset byrde i dit liv. Jeg ønsker dig alt det bedste fremover for dig og dit ufødte barn. Lyt til dit hjerte, og lad altid kærligheden til dit barn være en vejviser for dig.

hej din stakkel...
Er kun 11 år men håber at jeg stadig kan hjælpe dig!
Hvis du er igang med din uddanselse så er der et problem!! Tag evt. en snak med din nuværene kæreste, for når barnet kommer vil han jo under alle omstændigheder finde ud af at du er blevet gravid!
Du kan vælge imellem at beholde barnet og så enten selv passe det, eller at få din mor til at hjælpe dig med pasningen.
Du kan jo også boradotere men det kan jeg ikke råde dig til!!
Held og lykke
//svareren

Ja det sker jo oftere end vi tænker på. Jeg skal selv til at være mormor til marts. Og jeg glæder mig på min unge datters vegne. Du siger at din mor vil støtte dig. Og det har du også brug for. Tag imod det med kyshånd. Din mor har jo prøvet det (kan vi jo se) og hun lyder som en meget klog mor. Lyt til de råd som hun kommer med, men brug det på din måde. Der er jo mange gode ting, som hun har at give videre til dig. Men hun har nok ikke været så ung som du. Det var måske en ide, at finde nogle ligestillede, unge mødre, som du kan dele dine tanker med. Da jeg fandt ud af at jeg skulle være mormor faldt jeg over en bog i en boghandel om skiftet fra at være datter/mor til at blive mor/mormor og forholdet mellem de to generationer og den er bare så livsbekræftende godt skrevet. Den hedder noget i retning af :"Mormor, din datter skal være mor"
Prøv at finde den, måske på biblioteket Eller i en boghandel. Al mulig held og lykke til lille dig. Tro mig du vokser med din opgave. Og falder du på vejen frem, har du helt sikkert din mor til at gribe dig.

hej.... jeg ved at det ser sort ud nu og at kampen bliver lang og hård men det er det hele værd når dit barn først er der jeg ved det...! jeg er selv 20 og fik en datter i februar og det er jeg virkelig taknemlig over for jeg stod bare der lige pludselig var jeg gravid.... men det endte brat i uge 9 jeg knyttede mig bare så meget til den lille i maven og vupti så var det væk .... og jeg måtte bare have en nu så mig og min kæreste blev hurtig gravid igen.... altså selvfølgelig kun mig......!!!!! og nu sidder jeg her med min datter ja det var bare fantastisk en ret nem fødsel...jeg tror vi unge har rettere ved det.....det havde jeg ihvertfald!
men giv ikke op den første øjenkontakt er bare så fantastisk det kan du snakke med om når du har prøvet det....men jeg ville bare sige at du bare kan skrive igen vær sikker på at jeg vil skrive til dig igen.....for jeg støtter dig, ja jeg ved det kan virke underligt en vildt fremmed men det gør jeg....skriv bare
knus rillo!

Hey lille mig!!!
Jeg kan godt forstå dig, men syntes du tager det flot... *SMILER*
Vil bare ønske dig held og lykke...
Mille...