arbejdet går mig på nerverne

vi er som kærestepar ikke sammenboende, han har fået nyt arbejde for en måneds tid siden, det betyder, at han hver dag skal op før fanden får sko på og nu er han også begyndt at skulle arbejde i weekenderne nogle gange....og nej, det er ikke et 37 timers job, det er gennemsnitlig 60 timer i ugen og så kan han ikke altid vide hvor kl han har fri. Ved siden af hans arbejde har en et par børn, er til sport og andre ting en 3 gange i ugen.
Vi er begyndt at være mindre sammen, da han er mega træt hver dag.
Han tager trofast til sport og andre fornøjelser, men det sker, at han aflyser vores aftale, da han er alt for træt og ikke orker at skulle komme hjem til mig og så stå 10 minutter før op om morgenen.
Jeg står på vippen til at skifte job, men skiftende arbejdstider og nu frygter jeg, at der bliver endnu mindre tid vi har sammen. vi er i forvejn kun sammen ca 2 dage om ugen og den ene dag er en hverdag i et par timer eller med natten over, den anden dag er i weekenderne, hvi vi ser hinanden fra om eftermiddagen/aften til næste dags eftermiddag eller formiddag.
Jeg kan snart ikke magte dette forhold mere, jeg føler at jeg bliver valgt som nummer sidst og at han ikke altid elsker mig højt nok.
jeg kan ikke se nogle muligheder mere for vores forhold.Kan i andre det?

plus sport og har et par børn, det kan ingen vel holde til i længere tid ??

at spørge ham, uden at han skal føle sig presset, om han evt. har lyst til at opgive den ene omgang sport om ugen, så han kun tager afsted 2 gange og I så evt. kunne lave noget aktivt (hvis det er fordi han gerne vil røre sig) sammen den dag og ellers være sammen resten af aftenen/natten. Man kan jo got være sammen, selvom I laver noget aktivt sammen. Evt. løber/cykler en tur eller lign.
Du nævner vist ikke noget om, hvilken slags sport han dyrker, men hvis det f.eks. er i et fitnesscenter, så kunne du jo selv melde dig ind og I kunne evt. tage på hold eller styrketræne sammen, så er I jo også sammen på den måde.
Hvis du ikke mener disse råd hjælper og du stadig føler dig "overset" i jeres forhold...så kan du jo tage snakken med ham om, at du savner og mangler, at I har mere tid sammen og at det er det du har brug for i et forhold. Ved samme snak kan du jo sige, at du ikke ønsker at være den, der presser ham til at prioritere dig højere end andre ting....men at det er det DU vil med forholdet. Så kan han jo tage stilling til, om han holder nok af dig til at følge med eller om han holder mere af den måde, han lever på nu. Hvis han vælger det sidste og du ikke kan leve med det, så må du jo stoppe forholdet, for du får jo ikke dine behov dækket.
Til sidst vil jeg sige, uden at dømme ham eller jeres forhold, at hvis han virkelig gerne vil være sammen med dig, så betyder det ikke noget for ham at stå op 10 min. før om morgenen...herregud det er jo ikke en time før, vi snakker om.
Håber, at I finder en løsning på det hele :-)

helt forpustet at af læse dit indlæg.Laver han selv mad,henter børn osv?

og dem har jeg foreslået ham, også hans bedste kammerat har foreslået, at de kan løbe sammen, men det orker han ikke. han orker sporten, det plejer at vare fra klokken 19.00 - 21.oo men så bliver han 1 times tid eller to derefter, da de er nogle gutter, som drikker øl sammen og det vil han ikke gå glip af, så hellere aflyse aftalen med mig.
jeg har lige præcis den sammen tanke som dig, herre gud, at stå 10 minutter før op om morgenen, det gider han kun en sjældent gang, så min konklussion på dette forhold er, at han ikke elsker mig højt nok.
Mange tak for dit saglige indput.

den bliver bestilt udefra, børnene er så store, at de ikke skal hentes og bringes og så passer de stort set sig selv, dem bekymrer han sig ikke meget om. og han har rengøringshjælp 1 gang i ugen.

holde til det i længden, men han er meget mere end det man kalder arbejdsnarkoman, men han er mega træt og sur og vrøvlet og det er ikke altid til at holde ud, men så slapper han af, når han får øl og det gør han flere gange i ugen..

nævnt det for ham og fortalt, hvad du gerne vil. Og hvis du ikke kan leve med det på denne måde, så er det jo nok dig, der skal træffe beslutningen, om du kan holde til at fortsætte forholdet. Det lyder som om, at det er noget der gør dig rigtig ked af det og som går dig rigtig meget på.
Jeg har selv haft en kæreste, som prioriterede at andet end mig og til sidst var jeg nødt til at sige stop...for man bliver jo ikke selv glad af det.
Hvis du vælger at konfrontere ham med tingene, så behøver du jo ikke råbe og skrige af ham. Du kan jo bare fortælle ham, at du holder rigtig meget af ham og nødigt ser, at I går fra hinanden, men at du også er nødt til at tænke på dine egne behov og på det du gerne vil i et forhold....så hvis han ikke ønsker at møde dine behov, så er det bedst, at I går fra hinanden. Hvis I så fortsat holder af hinanden og savner hinanden, så kan I jo overveje at genoptage forholdet engang, hvor han evt. ikke arbejder så meget mere og dermed kan give sig tid til dig.