Fucking parti! HJÆLP!

Hej !
Jeg har virkelig brug for hjælp..
Jeg skal lave en samfundsfagsopgave i skolen..
Jeg skal lave en opgave om Kristen Demokraterne.... Spørgsmålene lyder:
Præsentation af partiledelse?
Fortæl om partiet er i regering eller opposition?
Hvor på den ideologiske linie kan partiet placeres?
Partiets grundtanke/ideologi – hvordan ser de gerne vores samfund?

Jeg har ikke en skid forstand på det, så hvis der er nogle der kan besvare disse spørgsmål, må i meget gerne skrive...
M.v.h Milla!

Det er sådan set derfor du går i skole.

Hvis du ikke har en skid forstand på emnet så er det nok fordi du ikke har fulgt med i skolen.
Så den må du sgu selv klare.
Mvh Jacob

Du kan da bare lade hver at skrive til mig, hvis du sys jeg skal lave det selv.. jeg behøve rikke negative beskeder...

Hvis du lige lægger din lærers mailadresse, så kan vi sende din opgave direkte, på den måde kan du helt undgå at blive blandet ind i dine lektier.

Hej.. du kan evt prøve at kikke i Politik af Jørgen Goul Andersen.. Ellers så brug www.folketinget.dk
Held og lykke med opgaven

Hej ..
Tusind tak for svaret.. Dejligt med en der gider hjælpe lidt.. :)

www.kd.dk skulle kunne gøre det.
God fornøjelse.
(I øvrigt kan jeg anbefale alle, at ligge vejen forbi der forskellige partiers hjemmesider og tjekke deres partiprogrammer og ideologier ud. Det er ganske lærerigt)

Kristendemokraternes historie
Politiske partier, der markerer en forankring i kristne værdier, findes i næsten alle europæiske lande og i mange lande uden for Europa. Flere af disse partier har rødder tilbage til den sidste halvdel af 1800-tallet.
I de nordiske lande blev Kristelig Folkeparti i Norge stiftet i 1933, det finske kristelige parti i 1958 og det svenske i 1964.
Siden det danske systemskifte i 1901 har der flere gange været tanker fremme om at danne et kristeligt parti. Men det var først, da den borgerlige VKR-regering i slutningen af 1960-erne gennemførte frigivelsen af billedpornografien og en kraftig liberalisering af abortloven, at der blev taget konkret initiativ til at stifte det parti, der fik navnet Kristeligt Folkeparti.
SÅDAN BEGYNDTE DET
Stiftelsen fandt sted den 13. april 1970 på Unge Hjems Højskole ved Århus, hvor også formand og næstformand for det norske Kristelig Folkeparti deltog.
Allerede den 11. marts 1971 kunne stifterne aflevere 21.338 underskrifter til indenrigsministeriet, mere end rigeligt til at gøre partiet opstillingsberettiget ved folketingsvalget den 21. september 1971.
Ved dette, KrFs første folketingsvalg, manglede der omkring 600 stemmer i, at partiet blev repræsenteret på Christiansborg. Medlemstallet nåede i løbet af 1972 op på over 7.000.
Mange medlemmer havde ikke tidligere været politisk aktive, og mange kom fra etablerede partier - herunder partier, der ikke var repræsenteret i Folketinget f.eks. Liberalt Centrum og Dansk Samling.
De første år var naturligt nok præget af store forskelle, der var i medlemsskaren. Denne brydningstid resulterede bl.a. i, at den første landsformand, overlæge Jacob Christensen fra Horsens, på et hovedbestyrelsesmøde den 10. marts 1973 forlod partiet.
KrF I FOLKETINGET
Den daværende næstformand, overlærer Jens Møller fra Kolding, overtog formandsposten. Efter splittelsen i marts 1973 troede mange, at partiets dage var talte, men tværtimod øgedes tilslutningen.
Ved folketingsvalget den 4. december 1973 opnåede partiet dobbelt så stor vælgertilslutning som ved valget i 1971, og fik syv mandater indvalgt. Medlemstallet fortsatte sin stigning, og i løbet af 1974 nåede KrF de første 10.000 medlemmer og i 1975 de 11.000.
Inden for partiets første år organiserede KrF sig i alle amter, og hurtigt blev der også dannet partiforeninger i de fleste kredse og i mange kommuner.
KrF I FIRKLØVER-REGERINGEN
I september 1982 gik KrF ind i firkløverregeringen sammen med Det konservative Folkeparti, Venstre og CentrumDemokraterne.
Skoleinspektør Christian Christensen, der var blandt partiets syv første folketingsmedlemmer, blev miljøminister samt minister for nordiske anliggender.
Som regeringsparti og med en ihærdig minister oplevede partiet fornyet fremgang ved folketingsvalget den 10. januar 1984. Regeringsdeltagelsen gav dog også anledning til nogen uro, både inden for og uden for partiet. Det resulterede bl.a. i, at det nordjyske folketingsmedlem Arne Bjerregaard brød med partiet i foråret 1987, og ved folketingsvalget i september 1987 måtte KrF notere en mindre tilbagegang.
Efter valget blev daværende landsformand MF Flemming Kofod-Svendsen, udpeget som boligminister. Firkløverregeringen holdt til juni 1988, hvor KrF sammen med CD måtte afgive pladsen til de radikale.
I maj 1990 trådte Flemming Kofod-Svendsen tilbage som landsformand og blev afløst af den 26-årige lærer Jann Sjursen fra Næstved.
Efter folketingsvalget den 12. december 1990 kom KrFs folketingsgruppe til at bestå af Flemming Kofod-Svendsen, valgt i Københavns amt; Knud Glønborg, valgt i Nordjylland amt; Inger Stilling Pedersen, valgt i Århus amt og Henning Lysholm Christensen, valgt i Ringkøbing amt.
I REGERING IGEN - OG UD AF TINGET
Den 26. januar 1993 indtrådte KrF i en ny fireparti-regering med Poul Nyrup Rasmussen som statsminister og bestående af Socialdemokratiet, CentrumDemokraterne, Det radikale Venstre og Kristeligt Folkeparti. Landsformand Jann Sjursen blev udnævnt til ny energiminister og Flemming Kofod-Svendsen blev udnævnt til boligminister samt minister for nordiske anliggender og Østersø-spørgsmål.
Valgperioden 1990-94 var præget af de to EU-afstemninger. Især anbefalingen af et nej ved den første folkeafstemning i 1992 gav anledning til en del indre uro i partiet.
Selv om et markant flertal i KrF-ledelsen bakkede op om partiets regeringsdeltagelse, gav denne alligevel anledning til uro i flere vigtige spørgsmål.
Ved folketingsvalget den 21. september 1994 oplevede partiet en tilbagegang på 0,5 pct. og landede ned 1,8 pct. ca. 5.000 stemmer under spærregrænsen. Dagen efter valget påbegyndtes en indsamling af anmelder-underskrifter for at sikre KrF opstilling til det næste folketingsvalg. Disse underskrifter blev afleveret og godkendt et halvt år efter.
TILBAGE I FOLKETINGET
Torsdag 19. februar 1998 udskrev statsminister Poul Nyrup pludselig det valg, KrF havde gået og ventet på i over tre år. Valgkampen blev kort og hektisk. Ved valget 11. marts fik partiet 85.631 stemmer, 24.124 mere end ved forrige valg. Resultatet udløste fire folketingsmandater og var kun knap 3.000 stemmer fra det femte mandat.
De fire valgte blev: Landsformand Jann Sjursen, valgt i Århus Amt; direktør Ole M. Nielsen, valgt i Nordjyllands Amt; pastor Flemming Kofod-Svendsen, valgt i Københavns Amt; TV-direktør Tove Videbæk, valgt i Ringkøbing Amt.
I august 2001 blev folketingsgruppen udvidet til fem medlemmer, da løsgængeren Frank Dahlgaard meldte sig ind i Kristeligt Folkeparti.
Ved folketingsvalget 20. november 2001 bevarede Kristeligt Folkeparti med 2,3 pct. af stemmerne sine fire mandater. Flemming Kofod-Svendsen genopstillede ikke, og i hans sted blev viceskoleleder Bodil Kornbek valgt i Københavns Amt. Frank Dahlgaard stillede op i Vestre Storkreds, men opnåede ikke valg.
Ved kommunal- og amtsrådsvalget, der blev afviklet samme dag fik Kristeligt Folkeparti en stemmefremgang på ca. 25 pct. Det betød en fordobling af antallet af amtsrådsmedlemmer fra to til fire.
I september 2002 måtte Ole M. Nielsen forlade Folketinget på grund af sygdom og overlade pladsen til Mogens Nørgård Pedersen. Dermed er Kristeligt Folkepartis fire folketingsmedlemmer: Jann Sjursen, valgt i Århus Amt, Tove Videbæk, valgt i Ringkøbing Amt, Bodil Kornbek, valgt i Københavns Amt, og Mogens Nørgård Pedersen, valgt i Nordjyllands Amt.
KARLSMOSE FORMAND
Ved landsmødet i oktober 2002 trak Jann Sjursen sig tilbage som landsformand for at hellige sig arbejdet som formand for folketingsgruppen. Han blev afløst af den 29-årige gymnasielærer Marianne Karlsmose, Ribe amt.
I maj 2003 trak Jann Sjursen sig også som gruppeformand, da han var uenig i den strategi, som den nye ledelse lagde for partiet. Han blev afløst af Mogens Nørgård Pedersen.
Marianne Karlsmose ønskede at give partiet en skarpere profil og knytte partiet nærmere til den kristendemokratiske bevægelse. Det resulterede i, at KrF på sit landsmøde den 25.-26. oktober 2003 besluttede at ændre sit navn til Kristendemokraterne.

LANDSFORMÆND
* Jakob Christensen (1970-1973)
* Jens Møller (1973-1979)
* Flemming Kofod-Svendsen (1979-1990)
* Jann Sjursen (1990-2002)
* Marianne Karlsmose (2002- )

MINISTRE
* Christian Christensen, miljøminister og minister for nordisk samarbejde (1982-88)
* Flemming Kofod-Svendsen, boligminister (1987-88) samt boligminister og minister for nordisk samarbejde og Østersøspørgsmål (1993-94)
* Jann Sjursen, energiminister (1993-94)

Og læringsprincipperne idag er - "overraskende" - at eleverne, især i de højere klasser, selv skal finde svaret på en del af de opgaver de bliver stillet.
Hvad er så mere nærliggende end at bruge internettet, herunder forskellige debatsites, for at få svar på spørgsmålene?
Mon ikke Milla har lært noget allerede nu? Om ikke andet, så at der findes en masse voksne der mener, at de ikke behøver spilde tid på en skoleelevs videntilegnelse.
Klø på Milla. Din metode er helt rigtig. Selvom du kunne have fundet en del svar selv, ved at tæske rundt på forskellige sider, herunder KD's egen, så kan jeg virkelig ikke se forskellen i at læse svarene her, som på KD's hjemmeside.

Jeg er selv 15 år, og jeg kender din type: "politik?... hmmm... interesserer mig ikk'".
Hvis du nu lige tog Helly Hansen jakken af, smed mobilos fra dig et øjeblik og kiggede ud... JA! det er en verden derude!
-Hvis politik ikke interresserer dig, er det sandsynligvis fordi du ikke ved noget som helst om det, og du har i hvert tilfælde ikke tænkt dig at følge med i timerne, for "det FUCKING politik, det interesserer dig altså bare ikke"!
-Hvis du ikke interresserer dig for politik, hvem fanden skal så stemme når folk som M47 ikke er her mere? Mig?! Hell no, om jeg vil være den eneste.
Kom nu ind i kampen, sæt dig ind i hvad de forskellige partier står for, og prøv evt. at finde ud af hvilket parti du er mest enig med.
Dette er faktisk en opsang til alle 14/15/16/17- årige, som bare synes sådan noget politik er for folk med slips, og gamle mennesker. Det er JER der bestemmer om det skal være sådan! Kom nu!!!! PLEASE!!

Nej hvor er det synd for dig.
Ved du hvad?
To klik med musen, så har man det her link:
http://www.kd.dk/filer/valg_05_avis-3.pdf
og kan du så lige se at ruppe neglene din lille dovendidrik!
Ellers skal jeg saftsuseme den onde lyneme komme efter dig, så dine natlige mareridt vil være det rene vand i sammenligning med hvad jeg udsætter dig for, hvis ikke din opgave bliver færdig til tiden!
Godtordigen.
Læs artiklen og spørg endelig hvis der er noget.
God fornøjelse
Din Samfundsfagslærer

Her under valget er det da et perfekt tidspunkt at få sådan en opgave, for der er ikke andet end politik overalt. Desuden er der jo deres hjemmeside, hvor alle svarene ligger.

hvis du nu starter med at søge kristen demokraterne på google,læser hvad der står om partiet så er du nået langt.Der vil du også finde faktisk alt du skal bruge.Men nøjes ikke med det find andre ting ellers er det jo ikke en selvstændig opgave.

HaHaHa den var ski god *GG*
Til Mille... ( var det det du hed❓)
ej seriøst tror du at vi andre ved så meget om politik eller hvor vi kan finde oplysningerne hvis vi lavede vores lektier på denne måde. *tst tst*
Er det fordi dine forældre er blevet trætte af at lave dine lektier du kom her på sol ??
En god start til dig. Læs dagligt en avis eller læs nyhederne her på internettet eller gå på teksttv. Eller se nyhederne i tv. Så kommer al den politik ind af sig selv. Også bliver det interesant at følge med...men et eller andet sted skal man starte.
Hilsen en med eksamenskarakter på 11 i samfundsfag.
P.S. Ja det er svært i starten, men vis noget interesse for det... Det er i allerhøjeste grad DIN fremtid der står på spil....