2000 km væk

har fundet en meget sød og dejlig kæreste... problemet er bare at han er 2000 km væk.. jeg er på besøg nede hos ham hver 3. måned, men det er alligevel så svært at opretholde sådan forhold. her på det sidste har han slet ike været særlig god til at tage kontakten. det har altid været mig der skulle ringe eler skrive(sms)! jeg kanmærke at mine følelser er ved at ændre sig, så det er hans nok også. vi har det så godt når vi er sammen, men ligeså snart vi er væk fra hinanden, føles det svært at overkomme det hele! jeg føler at jeg mister ham... hva skal jeg gøre, for at det skal køre? er der andre der er i samme situation og har forslag?

og det kan lade sig gøre at være weekend kærester på den afstand, men 2000 km og kvartalskærester er straks en anden sag. Har du ikke mulighed for at tage ned og arbejde, der hvor han er, i hvert fald en periode, og så se om du eller han skal flytte sig permanent?
Lidt ærgerligt, når man nu synes han er dejlig.
Du får lige et trøsteknus
Dulkis

Øhm - hvor længe har du kendt ham? Mødte du ham der hvor han bor? Hvorfor flyver du kun ned til ham hver 3. måned og han ikke op til dig i mellemtiden?
Hvis man kun ses hver måned eller hver 3. måned er det vel naturligt at man bliver "distraheret" i sin hverdag og dermed bliver gjort opmærksom på at der er meget nemmere kærlighed, end den man har valgt.......
Jeg må indrømme, at selvom jeg er i næsten samme situation, har jeg ingen gode råd.....desværre

Uh, jeg er i samme situation som dig, der er også 2000km mellem jeg og min kæreste, som jeg mødte på Nordkapp i sommer (Han bor i Hammerfest, lige næsten 2000km nord for Viborg, hvor jeg bor).
Men jeg tænker så tilbage på mit forrige forhold af og til. Der "sad" jeg meget på min kæreste og kan godt se, at jeg krævede opmærksomhed fra ham i tide og utide...skrev også sms'er til ham konstant og blev ked, hvis han ikke svarede tilbage i løbet af en time!
Kan det evt. være det, der er galt? At din kæreste har lidt travlere end dig?
Har du prøvet at give ham lidt "rum" ved f.eks. at vente på at han skriver tilbage til dig? Jeg mener, uden du skriver til ham?
Tænk over det, man kan også blive for "omklamrende", selv med 2000 km afstand...
Prøv at vente på ham en uges tid, så vil du finde ud af, om han stadig har stærke følelser for dig. JA, det er hårdt! Men hvis du ikke gør det, vil du måske hele tiden leve i den tvivl, der får dig til at skrive sms'er til ham konstant!
Jeg gjorde det selv, og nu er jeg ikke i tvivl om, at min kæreste elsker mig lige så højt som jeg elsker ham! :-)

Jeg fik vidst ikke udtrykt mig helt klart;
Hvis han så skriver til dig i løbet af den uge, skal du selvfølgelig skrive tilbage til ham!
Det var jo heller ikke sådan at jeg mente at du skulle stille ham på pinebænken unødigt i en uge, hvor du ikke svarer (ligemeget hvad), det ville jo være temmelig uintelligent :-)

Jeg har selv været hvor du er nu. Dog var min kæreste ikke 2000km væk men det halve. Det var også svært for os især i starten. Det med at i ser hinnaden hver 3 mdr, er ikke så meget. Gør det meget svært.
Da min kæreste og jeg startede vores forhold besluttede vi os for at det bare skulle ske! Han ville det jeg ville det. Det er det vigtigest overhovedet. Jeg syntes at du skal tale med din kæreste om det.
Sig hvad du føler/tænker. Hør hvad han syntes/mener/tænker. Bruger i computer til at holde kontakt? Det virkede for os (dog ingen web cam kan jeg bare slet ikke ha overhovedet og han heller). Vi talte dagligt sådan og sms.
Vil ønske dig held og lykke. Det kan lykkes hvis begge vil det.
Ps idag bor vi sammen efter 1½ frem og tilbage på besøg. Jeg ved at han er manden!

det er lige det tror jeg.. jeg savner ham bare så meget og når jeg jeg så skriver til ham og han ikke svarer igen, bliver jeg så ked af det og tror jeg straks det væreste. Vi har snakket idag, da jeg synes at det var en god ide-råd fra en af de andre som har skrevet. han fortalte at hans følelser har ændret sig og at han ikke elsker mig som før. Han sagde bls at han mangler enat holde om og at det er svært når jeg er så langt væk... jeg sagde bare at det var forståeligt, og kunne ikke snakke mere da det gjorde ondt.. nu ved jeg ikke om han vil have en anden som er tættere på eller... tør næsten ikke ringe og spørger da jeg er bange for negativt svar!