30 årig på su.

Har haft ufaglærte jobs og er konstant kørt ned af stress over dårlige arbejdsforhold og dårlig motivation. Den eneste måde jeg kan fungere på er ved at få en uddannelse hvor jeg kan føle mig godt tilpads og slippe for dårlig selvværd og blive rustet til et job hvor man føler sig værdig.
Jeg syntes ikke selv jeg kan klare mig for en su selvom jeg tager su lån.
Der er regninger og gæld der skal betales og jeg er simpelthen for gammel til at bo i et klubværelse blandt unge mennsker der fester og larmer hver weekend, og hvor jeg bare ikke kan føle mig tryg og værdig som en 30 årig og 3 år frem.
Grunden til jeg aldrig har taget en uddannelse, er fordi jeg har haft en psykisk syg far der forbød sine børn det. Men han nu er død og jeg kan gøre lige hvad der er bedst for mig.
Ville nogen af jer kunne leve på en su i min alder?.
Jeg kan ikke arbejde ved siden af, da jeg bliver meget syg af stress hvis jeg har gang i fuldtids studie og job samtidig.
Vil bare vide om i super mennsker kunne klare den hvis i havde så få penge at klare jer for.
Jeg høre ofte fra folk at man er snotforkælet og krævende hvis man ikke kan klare sig for en su. Men jeg har ikke noget storforbrug. ¨Jeg har bare ikke lyst til at bo i et hul som da jeg var barn, med fest og larm, og jeg vil ikke have min gæld vokser.
Nå, men vil bare høre nogen meninger.

Leje et værelse i et privat hjem....
Du skulle måske vende spørgsmålet lidt om, og spørge om du har råd til ikke at leve på skrump i ganske få år, og få en uddannelse.
Lev på et eksistensminimum, og få aftaler om udsættelse af din gæld, det er jo kun ganske få år du skal suge på labben.
Vi andre har kunne gøre det, nogle som helt unge, nogle i din alder, så mon ikke du klarer det også

Spørgsmålet er vel om du overhovedet har et valg??
Som du stiller dit problem op, afskærer du for din egen udvikling, fordi du ser begrænsninger i stedet for muligheder.
Hvis du gerne vil have en uddannelse - hvilket jeg i øvrigt synes lyder som en god idé - og du ikke har mulighed for at arbejde ved siden af, er der vel kun SU tilbage?
Nu ved jeg ikke hvilken type uddannelse du overvejer, men der er jo også uddannelser hvor der er løn under uddannelse eller praktisk perioder med løn. Der er også uddannelser, hvor undervisningen fortrinsvis ligger om aftenen/weekenden. Eller du kan supplere SU'en med et weekend job.
Selvfølgelig bliver det hårdere på SU end det, du er vant til. Men hvis du vender den om og ser den (relativt korte) tid som en investering i et bedre arbejde og sandsynligvis også bedre økonomi, så er det vel det værd? Det drejer sig jo om forbedret livskvalitet resten af dit liv for en hård, men tidsbegrænset indsats.
Håber du springer ud i det 🙂

og er på SU. Jeg arbejder også lidt ved siden af og tjener det jeg må. Økonomisk er det ikke en dansk på roser, men der er så mange andre gode ting ved at studere som opvejer det hele. Især elsker jeg den "frihed" jeg har til at gøre tingene i den rækkefølge og det tempo der passer mig (men selvfølgelig er der deadlines ( = eksamener), der skal passes.
Derudover er det fantastisk at fordybe sig i noget og blive klogere. Og ja, det påvirker selvværdet enormt meget at få en uddannelse.
Så: kom i gang! :o)

Men det var dælme ikke sjov. Og jeg var glad for jeg kunne se enden på det.
Jeg håber du finder et godt sted at bo. Og at det hjælper dig at vide det er for en begrænset periode at du evn skal leve med unge der fester og larmer.
Knæk og bræk herfra[l][l][l][l][l][l][l][l][s][l][l][l][l][l][l][l][l][l]

Lovmæssigt har Du jo haft Din totale frihed fra ham i mange år !!!

husk det.. du kender ikke trådstarters fulde baggrund.
Jeg ville også gerne studere, men har andre fokusområder i mit liv.. måske en kortere uddannelse end 3 år på et et tidspunkt, men jeg synes da det er sejt at nogen vil læse videre når de er over 30 år.

Ja i skal alle have mange tak for gode råd og erfaringer.
Det er altid rarest at høre andres måder at takle den slags store udfordringer, og det er uden tvivl det bedste og mest sikre at have en uddannelse med i tasken når man vil leve et trygt liv.

for det første skulle du tage og sige "jeg vil tage uddannelsen, hvordan takler jeg så udfordringerne" frem for "mon jeg kan?".
dernæst giver du dig selv lov til at få tingene på plads inden du starter. du har erkendt en vigtig ting ommring uddannelse, nemlig at de praktiske forhold er meget vigtige for at man kan gennemføre. så tillad dig selv at forberede sagen i 6 md eller et års tid.
det første du skal gøre er at tage stilling til nogle nødvendigheder. har du en indkomst nu, så spar på forbruget og køb de ting hjem der kan være vanskelig at få råd til på su. det kan være en bærbar, en god cykel, køb 1-2 par vintersko og frakker og læg dem "på lager". Osv.
det næste er boligforholdende. det er svært, men det kan lade sig gøre. jeg takkede selv nej til en 1værelses i højhus, til fordel for et kollegieværelse, og det var en kæmpe fejl. du skal ubetinget se at få noget roligt og uafhængigt at bo i, så må størrelse og beliggenhed komme i 2. række. mit bedste bud er tag en lille lejlighed i mindre eftertragtede boligblokke el. lign.. Start (I DAG) med at blive skrevet op i studiebyens boligforeninger tidligt (IGEN: GØR DET I DAG). anden mulighed er at blive aktiv i studieforums, og finde andre på din alder som har lignende tanker om at finde et roligt sted, og få gang i et bofællesskab med dem. det er godt du er opmærksom på problemet nu, men gør dig klar at med noget tid, de rette prioriteter og engagement kan det løses.
eventuelt kan du også foretage nogle testindkøb hvor du siger til dig selv "nu tager jeg 50 kroner og køber til 2 dage" (jeg siger: kombiner netto, grøntsagsmarked og tyrkiske butikker). øv dig i at bruge biblioteker målrettet, få dig generelt nogle teknikker som sparer penge.
du vil helt sikkert have lidt overskud til at arbejde ved siden af hvis du passer på det der med at have et hyggeligt lille sted at bo og fornuftig kost til små penge.
Det skal nok lykkes, bare tag de rigtige valg! :-)

og det går hurtigere end du tror.
For mig virker det seriøst som et år siden at jeg startede på min BA og nu skal jeg igang med mit speciale. Hvor blev de år lige af?

Jeg glæder mig dog til at blive færdig og forhåbentligt få et arbejde.
Jeg syntes ikke det var så slemt at være på SU. Det syntes jeg det var lige i starten, men jeg har været heldig at finde et sted hvor jeg kan bo billigt.
Men som sagt, det går faktisk hurtigt og du blivr glad for det. Jeg elsker friheden ved at læse og jeg elsker at fordybe mig i ting og få de her aha oplevelser. Man begynder også at kunne debattere ting på et helt andet og højere niveau.
Du vil ikke fotryde det.

...for et skide godt indlæg. virkelig konstruktivt. følg tingene i indlæget, og jeg tror på at det er et skridt på vejen til at det der med uddannelse nok skal lykkedes