skal et barn fødes af en udviklinghæmmet?

Emne fra tvmagasinet på DR1 Søndag den 8/1 kl. 21.15:
Hvem skal tage ansvaret for at en kvinde der er udviklingshæmmet bliver kunstig befrugtet og hendes mand lider af fysisk sygdom.. og både deres praktiserende læge, de sociale myndigheder og klinik for kunstig befrugtning ved at barnet vil forældre have svært ved at tage sig af.
Kvindens bror er den der taler ud fra bevidsthed om at hans søster og hans svoger kan ikke tage sig af evt. kommende barn.
Kvinden føder barnet og de sociale myndigheder kommer efter fødslen på sygehuset og tvangsfjerner barnet, hvor en plejemor så overtager barnet..
Forældrene er ulykkelig og barnet er født til et liv i pleje..
Er det de sociale myndigheder, lægen eller klinikken for kunstig befrugtning der skal tage ansvaret.
Eller er det forældrene selv der skal tænke over hvad det er at få et barn og finde en rådgiver/ekspert der kan hjælpe dem til at se hvilket ansvar det er at få et barn og at tale om "hvorfor vil I have barnet, det er et stort ansvar" evt. få gjort forældrene bevidste om at det er krævende psykisk at få et barn..?

..kunne jeg forstille mig følgende..
At fertilitetsafd. havde henvent sig til de lokale myndigheder (kommunale sagsbehandlere) som vidste, at de ikke ville blive godkendt som forældrepar.
Deres egen læge havde skrevet i ansøgningen til kunstig befrugtning, at hun var udviklingshæmmet....alligevel fortager man sig ikke noget, - det er fuldstændig meningløst, at lave kunstig befrugtning på en kvinde, som myndighederne på forhånd har underkendt til at være mor... der skulle endda flere forsøg til før hun blev gravid....til hvilken nytte ?
De menneskelige omkostninger er store - og kunne være undgået hvis nogen havde turde tage ansvar før skaden var sket - de kommunale sagsbehandlere stod klare på fødegangen da fødslen var i gang..så kunne de møde op, selvom det vist var weekend, og de blev indkaldt til overarbejde, - med det eneste formål, at fjerne det barn som lige var (fejlagtigt) født.....
En skandalehistorie fra det virkelige liv.
Vh Rosalilje

Det er fuldstændig SINDSSYGT!!!

Og tager med den anden. Først bruges der tid og penge og forældrefølelser for at få et barn, som de ikke må ha. Hvad fanden sker der i knolden på det offentlige system.
Hun skulle som brorer sagde, ikke have børn, for hun kunne ikke engang klare sig selv.
Dummer sag, hvor alle er tabere.

Som om I andre svare finder jeg det dybt rystende.
Alt den psykisk smerte forældrene skal igennem.
Barnet vil jo senere også møde en psykisk smerte ved den måde barnet er blevet tvangsfjernet og alt det "postyr" der har været om sagen.
Hvordan barnet udvikler sig er jo ikke til at vide, .. men en tragisk sag er det.
Jeg synes nu lægen skulle have taget mere ansvar og evt. have talt med forældreparret om det psykologiske.
Det er jo ofte lægen der ved hvad det psykologiske aspekt er i at få et barn.

..burde tage et større ansvar for opgaven - han skulle have informeret dem, også taget en snak med kommunen inden han sendte ansøgning om befrugtning.
Alle har lidt at berøringsangt i denne sag....jeg håber ikke det er dagligdagshændelser...
Vh Rosalilje

..som er helt ufattelig for min lille hjerne - så kan jeg godt frygte, at man også kunstigt befrugter narkomaner, for derefter at tvangsfjerne deres nyfødte..
Intet er længere umuligt set med mine øjne.
VhRosalilje

ingen ende har.

af højt uddannede fagfolk og myndighedspersoner. hvordan skal man kunne ha respekt for dem. fy for f.... jeg håber de sover dårligt i nat og i morgen nat med.

til læge, han så lidt brødbetynget ud i tv. det forstår man så godt.

Jeg skrev en gang en artikel om behandling af barnløshed, hvor jeg talte med overlægen på Skejby, som var meget frusteret over, at der ingen retningslinjer/regler var for, hvem der måtte få hjælp til barnløshed. Som det var, kunne han kun nægte, hvis der var fare for barnets liv eller moderens..Hvis moren nu var narkoman eller led af en sygdom, der gjorde det livsfarligt for hende at føde, kunne han godt afvise at behandle dem for barnløshed. Men i et tildælde hvor fx. faderen var psykisk-syg-pædofil - eller moderen var psykisk syg kunne lægen ikke bruge nogen helbredsmæssig undskyldning, så SKULLE han hjælpe parret med at få et barn, hvis de ønskede det...Det er ikke lægernes opgave at vurdere om folk er egnede forældre, kun om de er fysisk raske til det..Lægen ville gerne have et etisk råd - eller nogle kloge hoveder til at vurdere i tvivlstilfælde...jeg tror ikke der er sket meget på området siden den gang...

Det er meget svaere spoergsmaal at besvare, og det er en haarfin balance vores kommunal- arbejdere og socialraadgivere/socialarbejdere skal finde, men een ting er helt sikkert: Der skal ikke stilles offentlige midler til raadighed til fertilitetsbehandling for et foraeldrepar, hvor man paa forhaand ved, at barnet vil blive fjernet naermest foer det er foedt. Det er at stille foraeldrene et falsk haab i sigte, et haab der smerter naar det svigter, paa et niveau som ingen, som ikke har proevet det, kan forestille sig.Derudover, som mange af I andre ogsaa naevner, fostrer man et barn, der kommer til at sidde i de sociale myndigheders net de naeste 18 aar. Det er ikke fair. Det var ikke barnet der valgte at blive foedt. Det var myndighederne der valgte at fostre det!Systemet har svigtet, og jeg fristes til at sige systemet har svigtet IGEN!Denne gang graenser svigtet sig saa til det groteske. Desvaerre. Mine tanker gaar til de implicerede. Jeg aergrer mig over situationen. Den skulle aldrig vaere opstaaet!

Men i det her tilfælde, og mange andre, er det synd for det barn der nu kommer til verden hos nogle forældre der ikke ved hvad der er for og bag på en barnevogn.
I mange tilfælde vil barnet blive svigtet.
Og så vil der jo ikke være nogen tvivl om at det er det offentlige der må punge ud, og jeg syntes at der er nok der river i statskassen.
Så hvis det skønnes at man ikke selv kan passe et barn, så skal man heller ikke kunne få noget barn.

i at barnet aldrig skulle have været født, og at denne sag kun har en masse tabere.
Om det er den praktiserende læge, de sociale myndigheder, eller fertilitetsklinikken der har begået fejlen, eller dem alle til sammen, er egentlig ligegyldigt. Det må være et samspil af uheldige og forkerte beslutninger.
Jeg synes blot, at når nu skaden er sket, hvorfor så ikke gå ind med noget solid støtte i hjemmet, til en start frem for at tvangsfjerne ?
Jeg ved godt det koster penge, men det gør en tvangsfjernelse også.
Nej det er i bund og grund en rigtig grim sag for alle parter.
Kærlig hilsen
Carmen

Sagen havde en klassisk problemstilling: alle var enige om, at sagen var ulykkelig, men ingen kunne påtage sig ansvaret.
Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen blev bl.a. interviewet, og han mente, at der var gode muligheder for hospitalerne til at afvise sådan et par fra kunstig befrugtning. Det er jeg dybt uenig i. Hospitalerne tager sig af befrugtningen og det sundhedsmæssige, men har ikke et sådant kendskab til parret og dets baggrund, at de er i stand til at vurdere parrets egnethed til at være forældre. Det er kommunen, som har kompetencen til at vurdere parrets sociale forhold, og i sidste ende er det også kommunen, som beslutter, om der skal ske en tvangsfjernelse.
Det er klart, at når man spørger Sundhedsministeren om, hvor ansvaret skal lægges, er han nødt til at pege på sit eget ressortområde. Havde man derimod spurgt Socialministeren, er jeg sikker på, at hun kunne have peget på en langt bedre løsning, nemlig at der må ske en koordinering mellem sygehuset og kommunen, således at kommunen sørger for, at kunstig befrugtning bliver afslået, hvis parret vurderes ikke at være egnede til at være forældre.

De fik lov til at få et barn , og herefter tvangsfjernet på sygehuset ( hårdt og brutalt).
Om de er egnet eller ikke egnet , til at varetage ansvaret for et lille barn , kan jeg ikke bedømme.
Da det er DERES barn , bør de have samværd med barnet så meget som muligt , hjælp og omsorg kunne løse problemerne.
Mange handicappede har ansat flere handicap hjælpere , så må der også ydes hjælp i dette tilfælde.
Det er DERES barn , og barnet vil sikkert få mange gode oplevelser fra dem.
Håber på en rimelig tilværelse for jer , det var en urimelig oplevelse.

Kontant placering af ansvar. Jeg er ikke uenig!