Min hund har bidt mig.

Jeg har haft en meget uheldig episode med min hund.
Hun er en schæfertæve på 5 år. Tiltrods for, at hun har gået til hundetræning, siden hun var 8 uger, har hun aldrig kunnet med andre hunde.
Hun tænder fuldstændig af, når hun ser en anden hund.
Vi har selvfølgelig arbejdet meget med dette i klubben, men intet har hjulpet.
Jeg har også haft kontakt med hunde adfærdseksperter, som har prøvet at føre hende sammen med andre hunde. Men de har måtte opgive.
Ingen kan få kontakt til hende, når der er en anden hund i nærheden.
Ellers har hun altid været en sød og lydig hund. Er meget glad for andre mennesker og især børn.
Når naboen går forbi med sin hund, går hun amok bag hegnet, og er nu begyndt at prøve på at komme over hegnet.
Igår går jeg ud, da jeg ser naboen kommer forbi, med sin hund.
Jeg kan ikke få kontakt med hende, da hun kun er opsat på, at få fat i naboens hund.
Hun fiser frem og tilbage, og da jeg ser, hun næsten er ved at komme over hegnet, får jeg fat i nakken på hende og hiver hende ned.
Så går hun amok på mig istedet for.
Hun hyler, knurrer og får bidt mig i armen.
Det har jeg aldrig nogensinde oplevet før, og bliver noget forskrækket.
Hendes pote har viklet sig ind i min bluse under kampen og jeg er noget bange for, at hun skal få bidt mig i hovedet, imens jeg prøver at vikle hende ud.
Så jeg snakker meget stille og roligt til hende.
Det virker og hun falder til ro, så jeg kan få viklet poten ud af blusen.
Bagefter er hun meget flov og ulykkelig. Hun følger efter mig ind i huset, med meget dæmpede signaler. Jeg siger hun skal lægge sig over i sin kurv, hvilket hun gør med det samme.
Hele aftenen prøver hun at få kontakt til mig, ved nærmest at komme krybende hen til mig og få opmærksomhed. Jeg er stadig rystet og undgår helt kontakt med hende.
Hun vælger så at ligge sig på gulvet, med hovedet på mine fødder.
Idag er hun stadig meget dæmpet og har bare ligget i nærheden af mig hele dagen, og kigget på mig med stor øjne.
Jeg har selvfølgelig tænkt en del over situationen, og tænker at jeg bliver nød til, at få hende aflivet.
Jeg er i tvivl, om det er forståeligt, at hun bider mig, når jeg har på ført hende en smerte, ved at tage fat i nakken på hende.
Men hun lagde helt klart op til en kamp med mig. Havde jeg ikke fået beroliget hende så hurtigt, havde hun helt sikkert fået bidt mig yderligere.
Hvad ville I gøre, hvis det var jeres hund.??

Du skal snakke med en, der kender, eller kan se på hunden med professionelle øjne...
Et alternativ til at få hende aflivet kan jo være, at lade andre overtage hende... Måske er det jeres indbyrdes forhold, der gør hende som hun er...
Hilsen
Fru Mommer

Hunden har helt sikkert ikke villet gøre dig fortræd, men den har været i en ophidset tilstand, og har ikke nået at falde ned igen, inden uheldet skete. Det er også derfor at din hund er så flov nu. Den viser jo at den er meget ked af det der er sket.
Med venlig hilsen, ftg.

tage kontakt med profesionelle - dyreadfærdskonsulent,
dyrlæge mm. Dansk Kennel Klub kan nok anbefale nogen.

har prøvet med alle midler at sige UNDSKYLD til dig.
Dem har du ignoreret helt.
Hvis det var min hund ville jeg nok vælge en aflivning. men ikke pga at den har bidt dig.
Det var et uheld og jeg synes det var forkert af dig ikke at godtage hundens undskyldning.
Hvis selv hunde adfærdseksperter giver op så er der nok ikke noget som helst at gøre.
En dag lykkeds det din hund at hoppe over hegnet.... hvad vil du så gøre?
Hvis jeg eller mine børn en dag bliver overfaldet når vi er ude at gå tur af en "skør" hund kræver jeg den fandme aflivet!
Der er alt for mange "farlige hunde" (hundeejere)....
hv Zinnita.

og med den situation du beskriver, ville jeg bestemt ikk aflive hende. Hun ved den var gal, hun gjorde det i selforsvar, hun var fanget og ophidset.. jeg tror at li i det øjeblik var hun ikk klar over om det var dig eller naboens hund hun bed...........
Det er da nogle elendige hundeterapeuter du har haft ude og hjælpe.. prøv en mere.. læs evt "hundehviskeren" (kan ikk husk fortatteren, en kvinde, der har studeret ulve og frie hunde i årevis, en meget rig bog med nyttige tips)
Har du tit taget fat i hende? slået hende?.. du gør det rigtige i at ignorere hende men ikke så længe...... max et par timer, og så skal det glemmes.. Hunde er kloge, de ved ting.. også at dét at bide dig var forkert. Accepter hendes undskyldning.

Jeg har snakket med både dyrlæge og hundeadfærdseksperter og så selvfølgelig min træner i hundeklubben.
Adfærdseksperterne har haft egne hunde sammen med hende, men måtte opgive træningen, da hun overhovedet ikke reagerer på deres træning, når andre hunde er tilstede.
Dyrlægen har prøvet med medicinsk behandling, hvilket heller ikke hjalp.
Vores indbyrdes forhold er ellers godt. Er der ingen hunde tilstede, er hun ekstrem opmærksom og lydig. Hun er den slags hund, der gerne vil følge mig overalt.
Så der har aldrig været problemer.

Jeg har allerede haft flere adfærdsbehandlere på banen, for at komme problemet til livs.
Men ingen har kunnet hjælpe.
Dyrlægen har også prøvet med medicinsk behandling, da hun af natur er en stresset hund.
Til dagligt lægger jeg ikke mærke til stress fra hende, da jeg har arbejdet meget med dette, så hun er kommet ned i et andet stress niveau.
Men etologisk institut, hvor hun har gået og dyrlægen, nævner at hunde der fra naturens side, har tildens til stress, aldrig vil kunne komme helt af med det.
De mener det er derfor, hun ikke reagerer på deres adfærdsbehandling.
Hun udskiller for meget adrenalin i pressede situationer, til at kunne koncentrere sig.

Det er helt rigtigt.

Jeg har ignoreret hendes undskyldning, da jeg ved at hundelederen i flokken fra naturens side, ville ignorere en underhund, i et stykke tid, efter et sammenstød.
Hun skulle nødig få den opfattelse, at det er ok at bide.
Men det var meget svært at ignorere hende. Det indrømmer jeg gerne.
Vi fik sagt pænt godnat til hinanden i aftes, og har også været ude og gå på stranden, for ikke så længe siden.
Lige nu ligger hun på et tæppe og kan høre nabo hunden gø.
Jeg kan se, hun gerne vil ud og gø igen af den, og døren er også åben.
Men hun bliver pænt liggende, som jeg har bedt hende om.
Så ingen tvivl om, at hun stadig husker episoden.
Det er lige præcis det med, at hun en dag hopper over hegnet, når der kommer en hund, jeg er bekymret for.
Hun siger ikke noget til mennesker der kommer forbi.
Der er mange der klapper hende ved hegnet.
Men hvad hvis hun når ud til hunden, og i sin ophidselse får bidt både hund og ejer, som formentlig vil prøve at afvejre et slagsmål.??
Det er der min bekymring ligger.
Underligt nok, kan vi sagtens gå forbi andre hunde på vores gåtur, uden hun reagerer.
Det er kun hvis hunden går hen til hende, at hun bliver vred.
Du skriver at der er alt for mange farlige hundeejere.
Jeg synes jeg har gjort, hvad der kunne forventes.
Jeg træner mange timer om ugen med hende, og har brugt formuer på adfærdsbehandlere og dyrlæger.
Jeg er heller ikke førstegangs hundeejer. Hun er min hund nr. 5, og det er første gang jeg har haft sådan et problem.

Er det Marianne Bløndal du mener. ?
Hun har studeret flokke i mange år, og underviser og skriver mange artikler i bla. "politihunden". Hun går også under navnet hundehviskeren.
Hun behandler hundene, som de behandler hinanden.
Altså taler hundesprog.
Ved ikke om det er hende du tænker på, men hun var bestemt ingen succes.
Jeg har aldrig slået min hund, men det gjorde hun tilgengæld.
Hun mener det er i orden, da floklederen ville have gjort det samme, bare med tænderne.
Vi kom der kun en gang. Jeg måtte bruge en uge på, at få hende til, ikke at være bange for sin snor, da Marianne havde slået hende med snoren.
Hendes undskyldning er accepteret og vi er gode venner.
Hun er kommet flere gange, og har slikket det sår hun fik lavet i min arm.
Det er ikke mig selv jeg er bekymret for.
Det er om det er ansvarligt, at have en hund, der tænder så meget af overfor andre hunde.
Som du kan læse i mine andre svar, har dyrlægen også prøvet med medicin, i forbindelse med adfærdsbehandling. Uden hæld. 😖
Det er virkelig ærgerligt, da hun er en superskøn hund, på andre områder.
Vil nødig miste hende, men synes hendes hundeforbi er kammet fuldstændig over nu.

Jeg vil vove at påstå at enhver hund kan rettes op, men det kræver at man er over den hele tiden. Du har din hund gående løs i haven. Det må du lade være med, for du ved hvordan den reagerer, når der kommer en fremmed hund forbi. Den skal selvfølgelig lære at omgås andre hunde, men den lærer det ikke så længe den får lov til at gå løs i haven og der er andre hunde i dens nærhed. Du bliver nød til på en eller anden måde at begrænse dens område, så den ikke kan komme ud til vejen. Derefter skal den gradvis vænnes til andre hunde. Den skal lære at andre hunde ikke vil gøre den fortræd. Når den ved at andre hunde ikke vil gøre den noget, så har du en tryg hund.
Med venlig hilsen, ftg.

Men kan jeg blive ved med at forsvare det. ?
Der vil jo blive ved med, at gå hunde forbi på vejen og hvad bliver det næste der sker, hvis hun først kommer over hegnet. ?
Jeg ved godt hun ikke ville gøre mig fortræd, og vi er også gode venner nu.
Men jeg ved også, at hun vil gøre det igen, hvis samme situation opstår.
Og ja, jeg elsker min hund meget højt.
Det er også det, der gør denne situation så svær.
Vil meget nødig skulle undvære hende.
Det er også derfor jeg har brugt meget tid og penge, på professionel hjælp.

Det er jo netop tilvænningen til andre hunde, som jeg selv, adfærdsbehandlere, træner og dyrlæge, har arbejdet med.
I klubben kan vi godt træne, selvom de andre hunde er tilstede. De må bare ikke henvende sig til hende, så bliver hun gal.
Træneren har prøvet med hans egne hunde, at føre dem sammen. Uden held.
Adfærdsbehandlerne har også prøvet med deres egne rolige hunde. Uden held.
Dyrlægen ordinerede medicin i forbindelse med adfærdsbehandlingen. Uden held.
Jeg selv har gået ture sammen med hende, og andre hunde fra kvarteret, så hun kunne vænne sig til dem. Uden held.
Hvad gør man så.?
Jeg har haft flere hunde før. Har haft en der også var utryg ved fremmede hunde.
Han blev meget hurtigt tryg ved dem igen, efter noget træning med andre hunde.
Men her sker der ikke engang fremskridt.
Det er virkelig trist.

Hvordan opfører den sig, når der kommer en anden hund og den er i snor? Er du i stand til at holde den? Mange hunde føler sig trygge, når de går sammen med deres ejer. Hvis du kan have din hund i snor, og hvis du er i stand til at holde den, så kan du også gradvis vænne den til at være sammen med andre hunde. Det er hundesnoren der er dit hjælpemiddel. Du må gå med den, så den kan lære at omgås andre hunde.
Med venlig hilsen, ftg.

Vi kan sagtens gå forbi andre hunde, når hun er i snor. Men hvis den anden hund begynder at gå hen imod hende og vil have kontakt, tænder hun helt af.
Det er helt klart, angsten for andre hunde, der udløser aggressiviteten.
Men som jeg før har skrevet, har vi forsøgt tilvænning i snor.
Min hundetræner og en af adfærdsbehandlerne, har også prøvet at slippe hende løs med en anden hund, da snoren ofte kan have en negativ effekt på hunden, den føler sig fanget.
Men vi har måtte afbryde det, da det blev for farligt, at have hende løs med en anden hund.
Hun går ikke bare efter at bide, hun går efter at slå dem ihjel. Det er virkelig barske løjer at se.
Det er meget underligt, da hun helt fra hvalp, altid har fået lov til, at være sammen med andre hunde. På træningspladsen hvor hundene altid starter med at hilse og privat hos venner og familie med hunde.
Men fra 1 års alderen, gik det galt.
Dvs. jeg ved ikke hvad der gik galt. Har ikke observeret at noget skulle være sket.

Det med medicin tror jeg ikke på. Jeg synes det er helt forkert, men alt det andet synes jeg er helt rigtigt. Det er svært at vide, hvad din hund har været igennem. Det kan være noget der ligger helt tilbage fra da den var helt lille hvalp. Der er ihvertfald et eller andet der er årsag til dens adfærd, og nogle hunde kræver meget tid. Hvis det var mig, så ville jeg beholde hunden, jeg ville gå tur med den så meget som muligt og jeg ville ikke lade den færdes løs i haven, medmindre jeg selv var til stede og havde et øje på hver finger. Jeg synes du skulle se om ikke du kunne give den lidt mindre plads, så den ikke kan komme hen til vejen.
Venlig hilsen, ftg.

Jeg har heller aldrig brudt mig om medicinering af hunde, men på et eller andet tidspunkt, når man til et punkt, hvor man er parat til at prøve alt.
Medicinen var bla. ment som afslapning, så der var bedre tilgang til hendes indlæring, med de andre hunde. Men det havde den modsatte virkning.
Hun blev sindssyg stærk. Nok overlevelses instinktet der kom frem.
Jeg kan ikke afskærme ned til hegnene, da min grund er på 2000 kvm, med hegn hele vejen rundt.
Jeg må nok gøre som du nævner, kun lade hende være i haven, når jeg er med.
Og så have et øje på hver finger.
Vil kontakte min træner på mandag, og høre hvad han mener om situationen.
Hun er en hvalp fra hans avl af, så han er heldigvis meget interesseret i , hvordan det går med hende.
Tak for svarene.

da kræet i stedet for
så er dit problem jo løst
nemt og billigt😉
*LOL*
mvh
Jake

som det jeg selv ville have gjort.
Venlig hilsen, ftg.

men jeg må indrømme at havde det været min hund,så ville jeg aflive den.
Har prøvet det med Tysk rughåret,der var ikke noget at gøre...jeg måtte afsted med den.
Du vil jo aldrig tilgive dig selv,hvis det er et barn dem springer på,næste gang.
Men det er bestemt ikke sjovt,det ved jeg godt.
Kh.Drude

en mulighed at have hende i en lang snor.?.

Nej, jeg ville aldrig tilgive mig selv, hvis hun sprang på et andet menneske næste gang.
Jeg ved, at hun ikke ville overfalde et andet menneske, med fuld overlæg. De tildenser har hun aldrig haft. Men jeg ved også, at hun vil overfalde en hund, hvis hun kunne komme til det.
I hendes ophidselse i går, fik jeg så selv mærket, at i kampen om andre hunde, kommer rovdyret virkelig op i hende.
Og så kan det hurtigt gå ud over, den fremmedes hund ejer, i kampens hede.
Det er bestemt ikke sjovt, jeg har meget let til tårer i dag.
Ved jo nok godt, hvad det er der må ske.
Nu vil jeg så lige snakke med hendes træner, og høre hans syn på sagen.

Det ville ikke være en god løsning.
Før jeg fik hegn op, var hun i en lang snor, når hun var i haven.
Det var et helvede, rent ud sagt.
Hun blev konstant viklet ind i snoren og stod og gøede efter mig.
Hun har også engang præsteret, at gnave snoren over. 😮
Det ville være synd for hende.

men en hund må aldrig bide under de omstændigheder du foreskriver. Den må heller ikke være så arrig at den springer i struben på andre hunde bare ved disses blotte tilstedeværelse. Næste gang er det måske et barn og det kan i værste fald koste menneskeliv!
Hunden som vi kender den idag er på trods af at den nedstammer fra den glubske og rovgriske ulv, et godmodigt og føjeligt dyr takket være årtusinders avl. Du har desværre fået fat i et eksemplar som er faldet igennem. Se det fra hundens synspunkt, den har det ikke spor godt når den reagerer så voldsomt. Det er hårdt og trist, men du må gøre som man altid har gjort med agressive husdyr. Du må tage den med ud bagved og få det overstået.

at sige,men din hund er uberegnelig og hvad du fortaeller skal ikke ske og aldrig med ejeren.Hvad ville du gøre hvis det var gaaet ud over et barn? Din hund er aggresiv og jeg turde/ville ikke have saadan en hund.

hej komodovaran! Fint alt det du skriver om hunden. MEN! Det du skriver om ulven, har ikke hold i virkeligheden. En ulv er af natur ikke glubsk og rovgrisk! Det er en myte der har levet hårdnakket i nogle århundreder, men er blevet tilbagevist indefor de seneste decader. Ulven er et meget socialt og hierakisk dyr. Og den angriber IKKE mennesker (medmindre den f.eks. har rabies - og så er den jo ikke spor anderledes end en hund med rabies). Ulven går efter småvildt, og hvis den er meget sulten og ikke kan finde anden føde, kan den gå efter lam, får og lign. Men ikke mennesker! Og da slet ikke som et forrykt 'rovgrisk' angreb. Så det må du lige læse op på ;o)

Jeg ved det, det er bare så trist.
Hun er jo normal ikke aggressiv og slet ikke over for andre mennesker og børn.
Hun ville ikke have bidt mig, hvis jeg ikke havde taget fat i hende.
Men du har vel ret i, at hun ikke skulle have bidt alligevel.
Øv øv...[:*(]

er jo blevet forskrækket i situationen. Det har jeg da oplevet andre hunde blive også.
Men det lyder som om, at dr er sket noget med hundens sind omkring ét-årsalderen...
Hvorfor pludselig denne adfærd?
Hvis hunden går helt ind i en anden verden i disse situationer, så holder det jo ikke, at du ikke kan kalde den til ro...
Kunne man forestille sig at denne episode har gjort indtryk på hunden også? Så den har lært af episoden også længere end til i morgen..
Du skriver jo, at den har været meget stille og kontaktsøgende - dens måde at sige undskyld på.. Den véd jo godt, at det var galt....

Ingen tvivl om, at hun er blevet forskrækket. Men hun var stadig gal, sekunderne efter hun havde bidt mig i armen. Hun snappede ud efter mig ved brystet.
Der burde hun have registreret, at det var mig hun bed.
Jeg er ikke i tvivl om, at hvis jeg havde hævet stemmen, havde jeg skabt en konflikt, hvor hun ikke var stoppet.
Hun var rigtig gal, men kunne have bidt meget hårdere end hun gjorde, hvis hun ville.
Men ingen tvivl om, at hun valgte den løsning, fordi jeg tog fat i nakken på hende.
Det har sikkert også gjort ondt.
Jeg tror bestemt ikke, at hun har lært af situationen.
Hun har her til aften, været nede ved hegnet og gø af nogle hunde.
Hendes adfærd har ændret sig til hel almindelig adfærd.
Nok også fordi, jeg selv er kommet lidt oven på, efter episoden.
Hun mærker jo på mig, hvordan mit humør er.
Det er bare så trist en situation. Hun kan med alle mennesker og børn. Ødelægger aldrig noget og er ellers en nem hund.
Prøver at finde på mulige grunde for, at det er en acceptabel opførsel og aflivning ikke kommer på tale.
Men hvad sker der næste gang, jeg prøver at standse hende, når hun vil ud efter en hund.?
Og hvad sker der med den ejer, som højst sandsynlig vil prøve at afværge et slagsmål, imellem min hund, og den anden.?

Jeg tror at din hund har et eller andet sår/sygdom som den vil gøre opmærksom på, så det er derfor, og den beder om din hjælp, hunde har et sprog, men de fleste mennesker forstår det ikke, Hunde kan jo ikke tale...
Ulven er den hund der har det største... Så lyt dog
http://www.fotokritik.dk/kritik.html?pic=356145

Pøj pøj [l]

Jeg ville tale med dyrlægen der kender hunden. Men samtidig ville jeg tænke over om det er et godt hundeliv ikke og kunne lege og interagere med nogle der forstår hundesprog(altså hund og hund i mellem, hvis du forstår hvad jeg mener). Hunde kan jo ikke nødvendigvis lide alle andre hunde, men slet ikke og have nogle "venner" og lege med lyder ikke godt. Jeg ville ikke byde min hund den daglige angst og frustration. Og jeg tror også det vil blive værre med tiden. Har desværre prøvet noget ligende[:*(] Synes egentlig det mest væsentlige er hundes psykiske velbefindende og ikke så meget om den har bidt eller ej.
Du har gjort hvad du kunne og kun du (og din dyrlæge)ved når hunden ikke har det godt længere.

Min hund har allergi. Hun er blevet tjekket på kryds og tværs.
Vi har været meget opmærksomme på, at hun kunne have ondt.
Min dyrlæger er heldigvis meget kompetent og har gjort opmærksom på dette, første gang vi snakkede med ham, om hundens aggression overfor andre hunde.
Hun er krydstjekket og fejler ikke noget ud over allergien, som er slem nok.
Jeg tror også hun har reageret så kraftigt overfor mig, fordi huden er øm.
Jeg er bestemt ikke førstegangs hundeejer. Har ikke haft adfærdsproblemer, med mine andre hunde.
Jeg har trænet hunde i mange år, og også stillet op i konkurrencer.
Så hundesprog er ikke ukendt for mig.
Jeg ved også udemærket, at problemet er frygt overfor andre hunde.
Da mine metoder ikke har hjulpet, har jeg som du kan læse i de andre indlæg, søgt meget professionel hjælp.
Men når de på ingen måde har kunnet hjælpe, selv om de i starten siger, at det skal de nok hurtigt få bugt på, så er det sgu svært.
Deres konklusion og min egen er, at det må være et genetisk, indavlet problem.
Og så er der ikke meget at gøre. Det vil aldrig kunne adfærdsbehandles helt.
En anden adfærdsekspert, kom med en diagnose, som jeg ikke kan huske hvad hun kalder.
Men det er noget de kalder det, når man ikke kan løse frygt/aggression problemer.
Det er selvfølgelig også en måde, at putte tingene i kasser på, når man ikke kan løse dem.
Jeg ved fra etologisk institut, at de ofte ser specielt schæferhunde, med disse problemer overfor andre hunde.
De kan også hurtigt se, om hunden er istand til, at ændre adfærd ved behandling.
Det mener de bestemt ikke, er muligt i min hunds tilfælde.
Jeg har kunnet få det til at fungere indtil nu, hvor situationen er forværret.
Jeg har ellers gjort et stort forarbejde, inden jeg valgte kennel.
Jeg ved at der er meget indavl ved schæfere.
Her valgte jeg en kennel, hvor tæven var en sød, godmodig og arbejdsvillig brugshund.
Faren var en hund fra Tyskland, som jeg ikke har set.
Valgte netop den kennel, da hannen ikke havde haft noget med de danske avlslinier at gøre før, og risikoen for indavl burde minimeres.
Ulempen er så, at jeg ikke kender hundens temperament.

Det er også surt og synd for hende, at hun ikke kan lege med de andre hunde.
Der er mange i familien og mine venner, der selv har hund.
Det havde været rigtig rart for både hunden og jeg selv, hvis hun kunne komme med på besøg.
Min dyrlæge har tidligere sagt, at han godt kunne forstå, hvis jeg ville slutte det nu.
Jeg har før spurgt ham, hvad han ville gøre, hvis det var hans hund.
Han ville få den aflivet, også pga. hendes allergi.
Han synes at jeg med god samvittighed, kunne sige til mig selv, at jeg havde gjort hvad jeg kunne.
Men det var jeg slet ikke parat til. Søger hele tiden de vise sten.
Men som aroe skriver i sit indlæg, skal jeg lytte til min hund.
Måske hun ved denne handling har fortalt mig, at det er nok nu. [:*(]

Lav en løbegård, i en anseelig str. Lev med, at den er lidt aparte mht. andre hunde. HAR DEN PRØVET AT FÅ HVALPE?
Jeg ville acceptere hende 100 %.
Det værste for mig ville være, hvis en løs hund kom mig i møde, og at jeg så ikke ku styr hvis de kom i kamp.
Hvad med, at gi hende mundkurv på, når i går [:*(] Kun et forslag!!!
Held og lykke med din ellers dejlige hund. [l][l][l]

dyrlægen?
Uden at være en sådan og efter at have læst dine indlæg hertil kommer jeg til at tænke på om din hunds syn er OK?
Det, at hun reagerer på at en anden hund går imod hende og hun flipper ud kunne i mine øjne tyde på at hun måske har en blind vinkel eller andet, der gør at hun ikke ser genstanden før i "sidste øjeblik".
Dvs. den tid der normalt går med at vurdere en anden hund og dens adfærd, den får hun ikke med, hvorved den hund der nærmer sig pludselig fremstår som "en trussel" og det er det, din hund reagerer på.
Det er kendt at der er adskillige problemer med schæferens øjne (som race) - og at opdrætterne sælger hvalpe alligevel, selv om de ved at anlægget for sygdommen er der. Du nævnte i et af dine indlæg at sådan var hun ikke som hvalp, altså er denne adfærd noget der er kommet til senere.

Hvis du har stamtavle på hunden,burde du kikke nøje efter,om evt samme navn går igen,tilbage til Faderens familie,eller Moderens familie.Evt indavl går meget igen hos hunde uden stamtavle.jeg ville ikke turde have en hund der bider ejeren,for kan den gøre det en gang,kan den gøre det igen.Den hund er helt ude af kontrol.Det behøver ikke være dig der er noget galt med,men hundens bagland af avl.Det er synd for hunden den har sådan et sind,også synd for hunden at den skal rettes på hele tiden.Det stakkels dyr bliver total forvirret i hovedet af alt den retten på.[:*(]

sin hund, vil der opstå situationer hvor aflivning hos dyrlægen er det største bevis på ens kærlighed til dyret.
Alt andet er misforstået godhed, som kun går ud over hunden.

Hun er en allergi hund, som schæfere jo desværre ofte er.
Det har også gjort, at hun ofte er hos dyrlægen, som kender til hendes problem med andre hunde. Han har flere gange tjekket hende for andre sygdomme.
Hun har bla. fået taget blodprøver og røntgen billeder.
Hun har også været tjekket for epilepsi. Der undersøgte han noget inde i øjnene.
Ved ikke om det gælder for en "synstest".❓Men det var noget med, at han slukkede lyset og tog noget blåt lys, hun skulle følge.
En epilepsi hund ville ikke kunne følge retningen på dette lys, eller også ville de blive meget fokuserede. Det kan jeg ikke lige huske.
Men der var ingen problemer.
Skal snakke med dyrlægen i morgen, og vil spørge ham yderligere omkring synet.
Det har jeg egentlig aldrig tænkt på.
Når vi går tur, bemærker hun den anden hund fra lang afstand.
Men hvis jeg bare går videre, går hun med uden problemer.
Stopper jeg op og snakker med den anden hundeejer, går hun helt amok.
Hvalpe tænder hun helt af på. ??
Hun har altid været dominerende, overfor andre hunde.
Som hvalp trådte hun ofte på hunde, der var mindre end hende selv.
Men hun ville gerne lege med de andre hunde, bla. på træningspladsen.
Da hun nåede 1 års alderen, skiftede hun helt temperament overfor andre hunde.
Både min træner og jeg, lod hende lege med hans hunde efter træningen, hvor vi kunne observere hende og gribe ind, når det blev for voldsomt.
Men vi fik hende aldrig til, at dæmpe sig overfor den anden hund, og så kørte møllen...
Når jeg tænker tilbage på hendes tid på kennelen, indtil hun var 8 uger, husker jeg at hun altid gik for sig selv, når jeg kom og besøgte hende.
De andre hvalpe legede sammen, mens hun altid gik og snusede for sig selv, i den anden ende af haven.
Hun er også en eminent sporhund i dag. 🙂
Jeg selv har aldrig før haft magtkampe med hende.
Der har selvfølgelig været ting, vi lige skulle blive enige om.
På andre områder, har hun altid været kvik til at lære og meget samarbejdsvillig.
Hun har altid været en stresset hund. En der reagerer på de mindste lyde og stresser op.
Det har jeg dog fået arbejdet meget væk, så hun til daglig er rolig, og hurtigt kommer ned i normalt stress niveau, når der f.eks kommer gæster eller hun hører lyde.
Hvis jeg ikke dækker hende af, når jeg f.eks støvsuger eller bruger andre ting der larmer, bliver hun helt forvirret og vil angribe tingene.
Men hun affinder sig med, at hun skal blive liggende, når jeg benytter larmende ting, eller fejrer gården.
Adfærdskonsulenterne mener at hendes medfødte stress, kan have noget med hendes forhold til andre hunde at gøre.??
Jeg spekulerer lidt på, om hendes allergi kan spille ind.
Hun har haft allergi fra hun var ca. 5 mdr. gammel.
Måske det har generet hende mere, end jeg var klar over.
Allergien er altid værst på denne årstid, og hun har lige haft en ordentlig tur.
Jeg tænker på hundens overlevelses instinkt, når de er svage.
Er det måske det instinkt hun benytter sig af nu..??
Jeg vil snakke med dyrlægen om det, og også det med øjnene.
Tak for rådet og kom endelig med mere, hvis der er andet du kommer i tanke om.

og ikke en hund.
Undskyld, det skulle ikke forstås som om du ikke skulle være glad for din hund, men du er blevet godt og grundigt snydt af din opdrætter. Så meget, at hvis din hund har stamtavle og er registreret i DKK, så ville jeg køre en klagesag på denne handel. Det får du selvfølgelig ikke en bedre hund af, men du kunne måske få dækket alle de udgifter du har til dyrlægen, osv.
Vidste du at hunden havde allergi da du købte den? Vidste opdrætteren det?
Nu tænker jeg måske i meget vide baner, men såvidt jeg ved, indeholder allergimedicin et stof, der hedder prednisolon eller derivater heraf. Prednisolon er et binyrebarkhormon og man ved, at præparatet har forskellige bivirkninger. Nogle lette, som f.eks. at hunden skal tisse meget oftere end ellers og/eller at hunden ikke kan holde på vandet, selv om den har været renlig i lang tid.
Prednisolon kan også gøre både dyr og mennesker næsten psykotiske - så det kan være at hendes allergimedicin skulle ændres.
Jeg tror at jeg vil finde en anden dyrlæge - blot lige for at høre "second opinion" og forhøre mig om den medicin som din hund får kan have bivirkninger i form af den aggressive adfærd som du har beskrevet.
Een ting er helt klart - der er noget galt med hunden; hvis det er fysisk, kan aggressiviteten skyldes at hun f.eks. har smerter - det får enhver rolig og velopdragen hund til at blive småagressiv.
Det korte af det lange er, hvis du og din dyrlæge ikke kan finde årsagen til denne adfærd, står du i en situation hvor du er nødt til at gøre op med dig selv om du vil have en utilregnelig hund der skal (og jeg mener virkelig SKAL) gå med mundkurv, eller om du vil befri din hund for et liv, der ikke er et godt hundeliv.

Glemte lige at spørge om hvor i landet du bor - hvis du bor i nærheden af København, vil jeg tage min hund med til Landbohøjskolen - der findes adskillige meget dygtige personer, som vil gøre alt hvad de kan for at din hund og du får det bedre.

Da jeg skulle finde en kennel, granskede jeg meget i linierne.
Det gjorde jeg fordi, jeg før har haft en schæferhund, jeg måtte aflive pga. slem allergi.
Der er ingen navne, der går igen på hendes stambog.
Hendes far er en tysk hund, der ikke har været brugt i danske linier før.
Det var bla. en af grundene til, at jeg valgte netop den kennel og så det faktum, at kennelejeren arbejder i avlsrådet, og går meget op i, at finde friske linier.
Gæt hvem der har en allergi hund i dag. [:*(]
Men som jeg har fået det forklaret fra adfærdskonsulenterne, kan der godt være tale om indavl, selv om det ikke lige fremgår af stamtavlen. Schæferen er jo desværre hårdt avlet.
Ja, det er virkelig synd for hunden. Og så ærgerligt, at det her er blevet så stort et problem. Hun er virkelig sød og godmodig på alle andre områder.
Schæfere har ofte tildens til, ikke at ville snakke med fremmede. Her er hun lige modsat. Hun elsker at snakke med fremmede mennesker vi møder og alle der går forbi ved hegnet, kan klappe hende, hvad mange gør og kommenterer, hvor venlig hun er.
Hun gør aldrig af mennesker der kommer forbi.
Men kommer der en hund, så har vi problemet. 😕
Jeg er blevet meget opmærksom på, at hun højst sandsynlig, vil bide mig igen, hvis der kommer en kamp med en anden hund igen.
Jeg ved også, at det er noget hun gør i kampens hede, og ikke med fuld overlæg vil skade mig. Men det kan jeg jo ikke bruge til så meget.

Vi viste ikke, at hunden havde allergi ved købet.
Men opdrætteren tilbød, at jeg kunne få hende aflivet og få en ny hvalp.
Jeg har stadig kontakt til ham, da det også er ham der er vores hundetræner.
Over halvdelen af de hunde, der træner på pladsen, er fra hans avl.
Der er ikke nogen af dem, der har allergi.
En blev solgt videre til en anden, da hunden havde tandstillingsfejl, og skulle have været brugt som udstillingshund. Men det kan vel ske.
Han har før brugt en avlshan, som viste sig at være alt for dominerende, så ejerne havde store problemer med deres hvalpe.
Denne han lod han så gå ud af avlen. Min hund er ikke fra den linie.
Han er meget interesseret i, hvordan det går med min hund, da han også sidder i avlsudvalget, og gerne vil følge hans hvalpeopdræt nøje.
Han har vundet flere konkurrence i bedste hvalpekuld, hvor min hund var med i et af vinderkuldene. Der var hun 4 mdr.
Så det er jo selvfølgelig kun rent udseendemæssigt.
Men jeg har stor tiltro til ham. Har været i hans hjem flere gange, med hans hunde.
De er dejlige og har den samme tillid til fremmede mennesker, som min hund også har.
Dog mener jeg, at han laver lidt for mange kuld om året.
Han ville selv få hunden aflivet, hvis det var hans. Baseret på dens allergi.
Har tilbudt mig en hvalp til halv pris, her 5 år efter.
Det er da meget flot.
Han siger, at nogen gange er der en hvalp, der skiller sig ud fra resten af kuldet, og det var så åbenbart min, der var det sorte får.
Hunden har været undersøgt at flere dyrlæger. Hun har været på 2 forskellige dyreklinikker, og hos dyrlæge Bille, der behandler politiets schæferhunde.
Hun har været på landbohøjskolen, da hun skulle have noget kontrast igennem spiserøret, som min egen dyrlæge, ikke havde udstyr til.
Nå ja, glemte jeg at sige, at hun ofte kaster op, uden vi kan finde en årsag. [:|]
Hun får prednisolon. Det er noget værre stads. Det går ud over immunsystemet, og afkalker knoglerne. Og så er de konstant sultne.
Det kan også ødelægge de indre organer.
Så jeg har kun givet hende det, i de perioder hvor allergien virkelig bryder ud.
Dyrlægen synes ikke det er ok, at give det som daglig dosis pga. bivirkningerne.
Og det synes jeg heller ikke.
Som han selv siger, så skriver han jo ofte medicin ud, som hundene skal tage dagligt, for at afhjælpe deres sygdom. Men han ville aldrig selv, tilbyde hans egne hunde, at skulle på daglig medicin, med de bivirkninger der medfølger.
Han er inde på, at den ofte allergi man ser hos schæfere, skyldes den hårde avl der er.
Han anbefaler grå schæfere, da deres avl, ikke skulle være så hård. (endnu)
Jeg vil ikke tilbyde min hund, at skulle gå rundt med mundkurv på.
Det ville være for nedværdigende for hunden, og formentlig forstærke hendes frygt.

gjort alt, hvad man overhovedet kunne tænke sig for din hund - hatten af for det!!!
Din opdrætter lyder til at have fattet alvoren i situationen, du har konsulteret alt hvad der konsulteres kan, så du kan have den bedste samvittighed i verden.
Nu vil du nok synes at jeg er hård, men jeg har intet imod mundkurve - mange steder i udlandet er det påbudt i f.eks. offentlige transportmidler, at hunde har mundkurve på, så mine får altid mundkurv på når vi rejser.
Ikke fordi de nogensinde har gjort nogen noget, men de kan lige så godt vænne sig til det, når det nu er påbudt.
Ellers vil jeg faktisk erklære mig ganske enig med din opdrætter - giv hunden fred - det er ikke noget godt hundeliv hun har og du har hverken godt menneske-eller hundeliv med hende.
Det er en mega svær beslutning, men ærlig talt, i det langeløb tror jeg, at I bliver begge bedst tjent med det.

Så vidt jeg kan se ud af tråden - ikke det liv din hund har!!
Aggressiviteten kunne vel tænkes at hænge sammen med, at hunden ikke har det rigtig godt?
Hvordan har vi mennesker det ikke, når vi plages af sygdom og skræntende helbred?
Jeg er selv stor hundeelsker og ville have det meget svært med at aflive en hund. Men det lyder som om, at det ville være en befrielse - både for hunden og for dig i den sidste ende..
Tag i mod opdrætterens tilbud.....
Jeg føler med dig og det dilemma, du er i ....

Det plejer at få små børn til at holde op med at bide.

jeg kan snart heller ikke finde på flere muligheder, for en løsning.
Det har været en lang og dyr kamp.
På et eller andet tidspunkt, må man vel give op, for hundens skyld og også for min egen.
Jeg vil kontakte dyrlægen i morgen.
Er ret sikker på, at han vil anbefale en aflivning.
Det har været i mine tanker mange gange før, men jeg kan sgu ikke få mig selv til det.
Men jeg har jo prøvet turen før.
Et eller andet sted, har jeg utrolig ondt af hende, med alle de ting hun har skullet igennem, med dyrlæger og adfærdsbehandling, og beundring for,at hun trods alt har fundet sig i så meget.
Det giver en stor beskytter trang overfor hunden, som desværre kan give bagslag, når man prøver at kigge objektivt på det.
Inderst inde ved jeg godt, at give hende fred, vil være den mest humane løsning.
Men for helvede, hvor er det dog et stort ansvar, at skulle lege vor herre.
Det er desværre også det ansvar man påtager sig, når man anskaffer sig et levende væsen.

I know, I know.....😖
Jeg har altid sagt, at hvis man holder af dyr, må man også være parat til, at give dem fred, når det ikke er et godt liv mere.
Men hvor er det dog svært, når man selv står i den situation.
Har prøvet det før, men da var hunden så syg, at der ikke var nogen diskussion.
Det gør det lidt nemmere.

men små børn har heller ikke skarpe tænder, og uanede kræfter.
Havde jeg bidt igen, i en situation som i forgårs, var det helt sikkert ikke kun min arm, det var gået ud over.
I sådan en situation tager man ikke kampen op, men forholder sig roligt, og beroliger hunden.
Men har da hørt om nogen, der bider hvalpene i ørerne, hvis hvalpen bider meget.

Har hun bidt én gang kan hun finde på at gøre det igen, også selvom hun har det dårligt med det, men hun glemmer igen hurtigt hvad der er sket og fortsætter sin adfærd og en dag bider hun så måske igen. Jeg må hermed sige, at hun bør aflives:-(
En hund der bider efter sin ejer når man prøver at sætte den på plads, er muligvis for dominerende og vil hurtigt prøve at tage magten.

Jeg har ingen bekymringer om, at hun vil prøve at tage magten.
Det har hun aldrig forsøgt, hverken før eller efter bidepisoden.
Det er jo en tilspidset situation, hvor jeg simpelthen hiver henne i nakken.
Der reagerer hun spontant, ved at lade sine frustration over den anden hund, gå ud over mig, og muligvis pga. smerten, da jeg tager fat i hende.
Havde det været en magtkamp, havde hun ikke stoppet, efter jeg talte roligt til hende og havde helt sikkert bidt hårdere.
Hun var udemærket klar over, at det var den forkerte hun havde fået bidt, og reagerer med underdanighed bagefter, uden jeg overhoved har skældt ud.
Det havde en hund, der bevidst ville gå efter lederskabet, aldrig gjort.
Så det bliver ikke af den grund, hun bliver aflivet, hvis jeg vælger det.

at din hund kan tales ned (hvor du skal ind og afbalancere hele situationen for din hund), hvor den i virkeligheden bare skulle efterkomme din kommando, kan jeg ikke se som formildende, tværtimod. En hund i balance vil ikke tage fejl af hvem der bestemmer, heller ikke i en stresset situation, nærmest tværtimod. Netop der skal (!) din hund lyde dig, og ikke vende sig mod dig.
At hun bagefter godt er klar over det var over stregen, gør det ikke mindre sandsynligt, at hun kan reagere sådan igen. Hun reagerede ukontrollabelt, var i en slags affekt, der var så dyb, at hun bed dig (den eneste hun skal lyde helt), viser mig at hunden slet ikke er i balance. Når du så beskriver et årelangt forløb med for stor agressivitet ved normal kontakt med andre hunde, må du vist tage til dig, at din hund enten skal være eremit (!) eller også gå med mundkurv, eller du må tage ansvaret på dig, ikke kun for hundens skyld, men for andre mennesker og hundes skyld ikke mindst. Desværre, men der ustedes ikke garantier for noget i verden med levende væsner, og du står nu med et eksemplar, der reagerer atypisk og uacceptabelt, endda i den grelle ende af skalaen.
Jeg hæfter mig også ved, at du virkelig har været grundig i alle henseender, så jeg kan med min bedste vilje ikke se hvad du forventer der kunne ske af positiv udvikling?
Jeg er derfor meget enig med fru doberman.

men ellers er jeg helt enig. Kærlighed er bestemt ikke at forlænge lidelse. Og hunden trives tydeligvis ikke under normale omstændigheder, dvs. i verden, hvor der nu engang er andre hunde, og med at ejeren skal have overkommandoen, især i stressede situationer.

Dette har jeg gjort med fornuftige hunde, og jeg har kunnet bryde ind til div vagthunde og bla. dirriget 12 politihunde så jeg kunne komme ned og sove på min plads på bla. Ullerupmarkedet... he he
Men her så, prøv at lægge jer ned på gulvet og det skal være hele familien på 1 gang i din husstand' Thi så er vi alle lige lave' ingen dominans' ingen truer, og så kan vi alle putte- kæle' men bliv liggende alle, og putte nusse kæle, sådan kan man, Talk whit' the Animals
🙂😉[s][l]

Ja, men det har aldrig været et problem, at hun er dominant overfor mennesker.
Mine søskendes børn, har altid leget med hende og nusset hende på gulvet. Ligget sammen med hende, når de skulle glo fjernsyn osv...
Mine naboer og familie har altid kunnet gå ind i hjemmet, selv om jeg ikke har været hjemme.
En håndværker der har skulle lægge et gulv i huset, har sågar gået alene med hende herhjemme, uden problemer.
Hun bliver kun glad, når folk kommer.
Hun ville sikkert synes det var vældig hyggeligt, hvis vi lagde os på gulvet og nussede. Det gør vi ofte. 🙂

Jamen hun er jo netop ikke i balance, når andre hunde er tilstede.
Det er problemet, og det vi hele tiden har arbejdet på.
I situationen i forgårs, når jeg overhovedet ikke at give en kommando.
Jeg laver en fysisk handling. Det har jeg aldrig gjort før.
Men jeg ved, at så stresset hun var på det tidspunkt, havde en kommando ikke hjulpet.
Der er ingen kontakt, når først hun kommer i det gear.
Jeg er selv ret sikker på, at skulle sådan en situation ske igen, hvor jeg blev nød til at tage fat i hende, ville hun bide mig igen.
Den eneste løsning på problemet er, at hun bliver fortrolig med andre hunde, så sådan en situation undgås.
Men med alt det vi har prøvet, tror jeg ikke det vil lykkedes.
Vi er vist løbet tør for muligheder.
Jeg tror desværre også hendes almene tilstand spiller ind.
Hendes allergi der er slemt på denne årstid.

ja, jeg forstår hvad du skriver. Og ja, netop, hun er ikke i balance, heller ikke når der er andre hunde (for en hund i balance tåler godt andre hunde). Ubalancen bliver bare synlig når andre hunde er der. Og den er så stor, så som du beskriver det, hun går i et gear... dvs. ubalancen er helt åbenlys. Men den er der jo også når de andre hunde ikke er der, men er bare ikke en aktiveret ubalance.
Og ja, du har helt sikkert ret, at hendes almene tilstand spiller ind. Men det gør ingen forskel på de bid hun kan nå at få tildelt andre, hvis du forstår? For dem er et evt. bid lige slemt hvad enten hundens adfærd skyldes (delvist) allergi el. ej.

det lyder af uklare signaler (fra dig/jer), at hunden på den ene side får jer at se og være med jer som helt ligeværdige og slet ikke hende overordnede, og så på den anden side, forventer du at hun forstår at du bestemmer når der er andre hunde?

er vel også ligegyldigt. Det er forbudt at have lænkehunde - og heldigvis da for det. Jeg tror ikke jeg ved mere om hunde end de eksperter du allerede har hørt/prøvet, så gode råd vil jeg afholde mig fra.
Bare lige sige at det ville være synd for Jer, om hun skulle aflives, når hun ellers er så dejlig en hund. Hvad med en hundegår? Ville det ikke være en mulihed for at være ude alene? Det er selvfølgelig ærgerligt, når haven nu er 2000m2, men der kan hun så være sammen med dig. Hvis den eneste mulihed er at være inde, når du ikke har tid til at være ude, så kunne hundegården måske være en ide.

når den er psykotisk - læs da tråden istedet for det ene indlæg inden du udtaler dig.

hvor hunden skulle være alene?
Jeg kan op til et vist punkt følge din tankegang, men synes stadig ikke at det er et godt hundeliv og slet ikke et godt menneskeliv for ejeren.

Men der er da tydeligt noget galt med hende siden hun vender sin vrede mod dig. Selvom det gør ondt på en hund, skal den ikke forsøge at bide ud efter sin ejer - men bed den dig direkte, altså holdt den fast i dig, eller slap den med det samme? Hvis den slap med det samme er det faktisk godt fordi den så ved, at et var forkert og at den jo helst ikke vil.

Lad mig lige slå fast, at hundens verden stort set kun af to ting: Dominans og territorie! Det er vigtigt at forstå, for at kunne klare en hund, der ikke er blevet domineret tilstrækkeligt og som har fået lov at vise for meget territoriel adfærd.
Derfor kan en hund ikke forstå trøst og ynk. Den opfatter kun ris eller ros. Så nå du taler beroligende til den, opfatter den at du roser den. Derved forstærker du dens adfærd, hvor den dominerede dig!!! Det er rivende galt.
Hunden kan heller ikke blive flov!, men vise underdanighed.
Og så en anden ting. Indenfor hundeverdenen taler vi om to slags bid: Markeringer, der oftest ikke involverer hjørnetænderne, og så de rigtige bid, hvor hjørnetænderne bruges og oftest går i bund. Da en schaefer har et kæbetryk på mellem 500-1000 kg, er det sidste en alvorlig sag, der ofte vil brække en arm plus give dybe kødsår. Udfra beskrivelsen vil jeg tillade mig at gætte på at du har fået en markering, som hunden bruger til at sige fra med.
Det, du skal gøre ved din hund er, at du skal vise kraftig dominans overfor den i alle!!! situationer. Leg, fodring og gøen. Og hvis den prøver at markere (snappe), skal du være benhård: Ned på jorden med den, til den viser underdanighed. Hvis du ikke magter det, skal du få den aflivet! Så enkelt er det i dyrenes verden.
Du må aldrig glemme at selv en mellemstor hund, som din, er et farligt dyr, hvis den ikke har fundet sin plads nederst på rangstigen.
Tag det fra en, der har trænet schaefere, været figurant og hjulpet ejere med ustyrlige hunde i 34 år.
MVH
GL

Få bæstet aflivet!
Den er begribeligvis farlig for sine omgivelser. så der er ingen valg, få en kat!

Vi er helt enige om det du skriver.
Jeg har haft hunde i mange år og altid valgt brugshunde, da jeg går meget op i træningen.
Har en hund vist for meget dominans, har den da været nede på jorden, indtil den har smasket sig om munden. Det har altid virket og været hurtigt løst.
Sådan er det bare ikke med hende her, når hun bliver dominant overfor hundene.
Det er første gang, jeg oplever en hund, jeg ikke har kunnet få til at ændre en dårlig adfærd.
Derfor måtte jeg sige til mig selv, at der skulle andre ind over og hjælpe.
Som du kan læse i mine indlæg, har både træner, adfærdskonsulenter og dyrlæge været inde over.
Alle har fra starten sagt, som du, at det bliver løst, når hun finder ud af, at det er mig der bestemmer, om der skal slås med hunde eller ej.
Men de har så alle måtte opgive, efter vi har arbejdet intenst med det.
Og vi snakker ikke bare om en konsulent time eller to.
Jeg har arbejdet i måneder, med konsulenterne.
Min træner som har 30 års erfaring med schæferhunde, og bestemt ikke giver ved døren, har arbejdet med hende, i samarbejde med mig, fra hun var ved 1 års alderen og det begyndte at blive et problem.
Vi har begge haft den holdning, at det simpelt hen ikke kan være rigtigt.
De andre hundeejere i træningsklubben, har stillet deres hunde og dem selv, til rådighed efter træningen, så vi havde forskellige hunde at arbejde udfra.
Men ikke bare den mindste forbedring er der sket.
Det bliver kun forværret.
Det er sindssygt frustrerende.
Er vi ude og træne bla. C arbejde og spor, er hun helt perfekt.
Hun er meget tændt på træningen og adlyder den mindste kommando, lige med det samme.
Jeg har flere gange stillet op i konkurrencer med mine hunde, med gode resultater, så jeg er bestemt ikke ny på feltet.
Da hun er en stresset hund, skal hendes leg begrænses.
Hun har ikke legetøj liggende fremme.
Det foregår sådan, at jeg tager hendes legetøj frem, når vi skal lege/træne med det.
Når vi er færdige, får hun en stop kommando, så hun ved at nu er det slut og legetøjet bliver lagt væk. Det bliver fint accepteret og gør at hun ikke er stresset efter leg.
Mad spiser hun først, når der er sagt "værsgo"
Du kan ligge mad og godbidder frem foran næsen på hende og sige "nej".
Det bliver ikke rørt, før der er blevet sagt "ja" igen.
Gøen er ikke noget hun benytter sig meget af. Hun kan gø på kommando, når der bliver sagt "hals".
Det var en kommando jeg lærte hende, da hun i starten ikke ville gø af figuranten.
Hun giver lyd fra sig, når en bil kører op i indkørslen.
Når hun ser at jeg er blevet opmærksom på, at der kommer nogen, stopper hun gøen med det samme, og går med ud til døren. Hun har lært, at hun ikke selv må gå ud af hoveddøren, så der stopper hun og sætter sig ned og venter.
Når folk så kommer hen til døren, hilser hun pænt på dem.
Jeg kan ikke komme i tanke om et eneste problem med hende, når der ingen hunde er tilstede.
Derfor er en aflivning også en meget svær beslutning.
Det er kun en markering hun har lavet. Jeg kan da stadig se, hvor tænderne har siddet og har fået et pænt blåt mærke. Men ingen tvivl om, at det ville have set anderledes ud, hvis hun for alvor ville bide.
Jeg har aldrig før oplevet, at hun så meget som har snappet ud efter mig.
Heller ikke i vores træningssituationer med de andre hunde, hvor jeg har lagt hende ned, et utal af gange. Hun har spjættet løs, men aldrig forsøgt at bide.
Hun har heller ikke forsøgt at bide, vores træner eller adfærdskonsulenter, når de har gjort det samme.
Jeg ved at i sådan en situation, ville det optimale have været, at jeg havde sat hende på plads med det samme.
Men efter hun havde bidt og sluppet igen, var hun stadig meget tændt, havde hovedet på skrå, og stirrede mig lige ind i øjnene. Jeg var ikke i tvivl om, at hun var parat til at springe på mig igen. Vejrtrækningen var ekstrem høj, jeg kunne ligefrem se hjertet hamre i brystet. Der var virkelig stress på.
Hendes ene pote var viklet ind i min bluse, da hun med en blanding af hylen og knurren, snapper ud efter mig ved brystet.
Jeg føler mig meget sårbar af den situation, da jeg ikke ville kunne træde tilbage, hvis hun bider efter mig i ansigtet, når hun hænger i min bluse.
Derfor vælger jeg at få hende beroliget, inden jeg vikler poten ud af blusen.
Det virker også øjeblikkelig.
Jeg tror bestemt ikke hun selv har opfattet det som ros. Der var ingen tegn på glæde fra hendes side. Hun reagerer med meget underdanige signaler.
Set i bakspejlet, er jeg glad for, at jeg valgte at optræde meget roligt.
Ellers var det gået grueligt galt.
Ved ikke om du nogensinde har oplevet en lignende situation, men jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har været så rystet og chokeret.
Man føler sig virkelig svigtet af sin hund.
Men hun føler sig nok også svigtet af mig. At jeg ikke kan leve op til hendes behov.
Jeg har virkelig prøvet alt, hvad jeg har kunnet finde på.
Det samme har dem der har hjulpet os, eller forsøgt på det.
Jeg håber hele tiden på, at en eller anden, kommer på en mirakel løsning, jeg ikke har prøvet endnu.
Den normale tilgang til sådan et problem, virker ihvertfald ikke.
Det eneste jeg vist ikke har prøvet endnu, er healing. Men der sætter jeg altså grænsen.
Flere har været inde på, at det simpelthen er et genetisk problem.
Men hun er en hund fra min træners avl.
Jeg kender en masse hunde fra hans avl, da de også træner i klubben.
Jeg har aldrig set sådan et problem med dem.
Havde det været et avlsproblem, ville jeg vel have set problemer, ved nogen af de andre hunde. ?
Har du selv i din tid som træner, nogensinde oplevet et tilsvarende problem, der ikke har kunnet løses, efter de gængse regler. ?
Eller har du oplevet en hund, der var syg, og reagerede på lignende måde.
Jeg tænker her på hendes allergi, og problemer med hyppig opkast, uden dyrlæger kan finde ud af hvorfor.
Måske hendes aggressive adfærd overfor andre hunde, kan skyldes at hun føler sig truet, af andre artsfæller, hvis hun selv er svag, pga. den almene tilstand.
Her tænker jeg overlevelsesinstinkt. Vi ved jo fra naturens side, at et sygt dyr, vil blive udstødt af flokken, hvis de viser svaghedstegn.
Derfor kan det som ejer, være svært at vurdere, hvor påvirket hunden er af sygdom, hvis den skjuler det. Det har min dyrlæge ihvertfald været inde på.
Vil lige nævne, at vi har fået en tid hos dyrlægen idag, til en yderligere vurdering.
Det var et langt indlæg. Men alle der kan komme med ideer og råd, der endnu ikke har været prøvet, bliver modtaget med kyshånd.
Ja, det er lige før jeg udlover en dusør. 🙂

Hov...har da lige set, at du linker til en side om healing.
Har du virkelig oplevet, at det skulle hjælpe på dyr. ??

Jeg har skam haft masser af katte. De er bestemt også søde.
Men det er nu altså hundene, der har min interesse.
Det er ikke så nemt, at have en hobby sammen med en kat.
Jeg gider altså ikke, at være med til at jagte mus. 😉

Ja, jeg linker til min hjemmeside om bl.a. healing og
ja, jeg har oplevet at det hjælper. Jeg har faktisk ikke oplevet andet
MVH
GL

En hundegård er en god ide, hvis hunden fra hvalp, har været vænnet til at benytte den.
Men en hund på 5 år, vil næppe have det godt med, at blive lukket inde i en hundegård, når den ikke har været vant til det.
Hun har altid været vant til, at følge mig rundt.
Hvis jeg pludselig afskærmer hende den mulighed, tror jeg hun vil blive meget trist og endnu mere frustreret.
De steder hvor jeg har træhegn, har hun ingen mulighed for at komme ud.
Problemet er der hvor trådhegnet, er begyndt at hænge.
Jeg har nu fået fat i en masse paller, og har sat dem foran hegnet.
Det har virket, så hun ikke kan komme hen til hegnet, når hundene går forbi.
Nu fræser hun så bare frem og tilbage, mens hun knurrer.
Jeg er selvfølgelig obs på, om hun finder på noget andet. Så hun er i øjeblikket kun ude, når jeg er med.
Men det er jo kun en sikkerhedsforanstaltning, og ikke nogen løsning på hendes problem med andre hunde. 😖

Jeg gætter på, du ikke selv har hund.
Selv om man træner og giver sin hund kommandoer, den skal adlyde, skal der stadig være plads til kæl og nussen, ja sågar massage af hunden.
Det er mindst lige så vigtigt, som træning af hunden er.
Det er faktisk en tillidssag mellem hund og ejer, at den føler sig tryg ved nussen, massage og pillen ved negle, tænder og ører.
Det skulle gerne være en stund, hvor både hund og ejer slapper af og har tillid til hinanden.
Flokhunde ligger også og nusser med deres leder i flokken.
Hvordan tror du den hund, som kun bliver kommanderet og sat på plads har det, hvis den aldrig får lov til at hygge sig med ejeren. ?
Det ville bestemt være et dårligt lederskab.
Hunde er meget sociale dyr.

skueplads for stupide jokes.
Denne hundeejer står virkelig med et alvorligt problem - og alle os hundemennesker er på et eller andet tidspunkt blevet bidt. Godt nok ikke alvorligt, heller ikke af ens egen hund, men af andre, hvor man som menneske af uvidenhed har gjort noget forkert.
Så gem dine katte eller gå på musejagt med dem, men prøv på seriøst at forholde dig til det dillemma som denne hundeejer står i.

Det ville da være fuldstændig ansvarsløst at avle på en hund med sådanne problemer.

Det sker desværre nogle gange af hunde kommer så op at køre, at de angriber alt og alle, der tager fat i dem, rent instinktivt. Det er derfor man ikke skal skille kæmpende hunde ad med de bare hænder.
Jeg tvivler stærkt på, at din hund i det hele taget var klar over, at det var dig hun gik til angreb på før hun var faldet til ro.
Siden du har prøvet al muligt adfærdsbehandling (jeg går ud fra at du også har prøvet afstandsmetoden) og medicinsk behandling, så ville jeg, hvis det var min hund, kun se to muligheder:
- enten at holde hunden i konstant kontrollerede omgivelser, sådan at hun aldrig får mulighed for at hidse sig sådan op igen.
- aflivning.

Først en masse ros til dig fordi du så seriøst er gået ind i at træne din hund - og også at løse dette problem!
Dernæst et svar: Ja, jeg har set den adfærd før og jeg har været med til at eliminere den - uden brug af aflivning. Og du lyder som en, der kan magte det, for det er en sej kamp.
MVH
GL

- længere er den ikke 🙂

Nu har vi været en tur hos dyrlægen idag.
Vil lige fortælle lidt om, hvordan det gik.
Jeg fortalte dyrlægen, om episoden for nogle dage siden.
Han tænker med det samme, smerter i nakken, og begynder at undersøge hende ved nakken.
Da han spreder pelsen ved nakken, bakker hunden, snerrer af ham og stiller sig imellem mine ben.
Vi bliver enige om, at det skal undersøges nærmere og vælger at give hende noget beroligende. Vi prøver først med en mundkurv, men det er umuligt at få hende til at sidde roligt.
Dyrlægen barberer hårene væk i noget af nakkeområdet, og så får vi ellers noget af en overraskelse.
Huden er ildrød og med blærer. Allergien har nu fundet et nyt sted at slå sig ned.
Det må være forfærdeligt smertefuldt og ingen tvivl om, hvorfor hun har reageret som hun gjorde, da jeg tog fat i nakken.
Her i varmen og gemt under tyk pels, har udslettet rigtig kunnet formere sig.
Vi snakker om, at hendes stigende aggression mod andre hunde, nok er steget i takt med, at allergien er blevet forværret.
Hun har jo haft allergien fra hun var ca. 5 mdr.
Dyrlægen mener, at alle de mislykkedes forsøg, med at få hende gjort fortrolig med andre hunde, har skyldtes hendes fysiske tilstand.
Hun har rent instinktivt, ikke ville vise svaghedstegn over for andre hunde.
Det har i hendes verden været en trussel på livet.
Normalt ville en hund i hendes tilstand, vise tegn på smerte og ubehag, men hendes overlevelsesinstinkt er åbenbart så stort, at hun skjuler det, også over for mig.
Han mener også, at det er det, der er forklaringen på hendes stress.
Ja, det var så dyrlægens forklaring.
Kan godt selv se logikken i det.
Hvad er så fremtiden.
Allergien kan vi ikke få bugt med. Hun skal have 2 prednisoloner om dagen, før det kan holdes væk.
Det er den dosis, der har hjulpet i de perioder, det har været værst.
Hun har lige været på en kur med prednisolon, alligevel er det kommet igen, lige så snart vi er stoppet med medicinen.
Så alternativet er nu, at hun skal have 2 tabletter om dagen, resten af sit liv.
Dem der kender til prednisolon ved, at det er noget frygtelig stads, der ødelægger hunden indvendig og afkalker knoglerne.
Dyrlægen vil bestemt ikke anbefale dette og jeg vil heller ikke byde hunden dette.
En allergi vaccine kan ikke hjælpe i hendes tilfælde, da der er tale om mange forskellige allergier.
Der er ikke andet alternativ end en aflivning.
Det må jeg se i øjnene.
Men det bliver ikke nemt. Hun bliver et stort savn.
Dyrlægen gav hende en indsprøjtning med en stor dosis prednisolon.
Det hjælper som regel i løbet af et døgn.
Han synes jeg skulle tage hende med hjem og få lavet en god afsked med hende.
Sidst på ugen, kommer han hjem til mig, og afliver hende herhjemme.
Den metode har jeg det bedst med. Så kan vi nå at komme et par gange til stranden, hvor hun kan bade.
Det har altid været noget, hun er helt vild med.
Måske også fordi, vandet har kølet huden.
Og så skal jeg selvfølgelig have taget en masse billeder af hende.
Nå, jeg må tage mig sammen, jeg har prøvet turen før.
Det gør det bare ikke meget nemmere.
Men hun har lidt nok nu.
Tak for alle jeres gode råd, tanker og input.
Det har været rart, at kunne skrive med nogen om det.
[:*(]

Og tænker på og med din hund, og dig
[l]

du er sgu da et surt skod Nopa. Måske kun et skod.

Bare irriteret over folk der blander sig uden at følge med. Så bliver resultatet nemlig fuldstændig åndsvage kommentarer. 😃😃😃

Hej.
Jeg er rigtig ked af at høre det med din hund. Bare de dog kunne tale :-/ Jeg håber ikke det når dertil at det fører til en aflivning.

Jeg her en vild ide til hvem du kan kontakte. Der er jo et program på DR eller TV der hedder noget i stil med "det er mig eller hunden". Hun er brite hende der opdrager folks hunde og det er de utroligste ting hun ved om hunde og hvilke problemer hun kan afrette.
Hun er sikkert en travl dame, men det kan da være at en brev fra Danmark ville lyde interessant og måske har hun et forslag eller noget hun kan henvise til.
Jeg ved godt det er en vild idé, men prøv. Ellers har du kontaktet Dyrenes Beskyttelse? De er jo superentusiastiske omkring deres dyr, så måske de ligger inde med lige netop det råd/den viden som du og din hund mangler.🙂

Ønsker dig/jer meget held og lykke

tror det gør ligeså ondt på en voksen🙂

nu skriver du ikke hvor i landet du kommer fra, men syns du skal prøve at tage en snak med shanni fra ulvesprogs skolen. hun kan helt sikkert hjælpe dig.😉

uden indhold. så der er intet at hente i dine skodkommentarer :o(
prøv at give dit sure opstød konkret indhold, ikk 🙂

Jeg synes også du skal tale med dyrlægen om hvad du bør gøre herfra.
Du kan evt. hvis du har råd, lave et højere og mere robust hegn, samt give den mundkurv på og stærk hundesnor når I er ude og gå tur.
Hvis du har bil kan du jo køre et fredeligt sted hen hvor der måske ikke er så mange hunde og gå med den der.
Jeg har ikke selv hun dog har ingen erfaring overhovedet, så jeg synes virkelig du skal tale med din dyrlæge om det
Håber I finder en løsning, da det lyder til at være en dejlig hund ellers

kommer til at tænke på en udsendelse der var i tv engang, det er mig eller hunden hed det vist. Nå, men deres situation var meget ens med din, men her gav de hunden faste rammer, og når hun gik med den, og den reagerede overfor andre hunde, vendte hun om, og gik væk fra den anden hund og fik kontakt med sin hund igen, og roste den så, og på den måde kom de tættere og tættere på andre hunde, og fordi de gjorde det på denne måde, med at hun vendte om så snart hunden reagerede og fik kontakt med den igen og roste, så lykkedes det faktisk med stor succes til sidst at gå tæt forbi andre hunde og omvendt, hvor hunden faktisk var blevet mere el. mindre ligeglad. Victoria er en genial træner, og hvis det ikke var fordi hun boede i England, så ville jeg have anbefalet hende, hun ville kunne rette din hund op igen på en god måde. Held og lykke.
P.S. at hun bed dig var du selv ude om.

shannie´s hjemmeside er ulvesprog.dk
ved hun har hjulpet min venindes rottweiler der var uden for pædagoisk rækkevidde😉

jeg føler med dig omkring denne tunge beslutning, men føler også at det er den rigtige. Din hund er syg uden at kunne blive kureret, hvilket gør livet for din hund og dig til et ubehageligt sted at være.
De gange jeg har måttet aflive mine hunde (= 2 gange), kom jeg hjem og sagde til mig selv og andre at "jeg skal aldrig mere have hund, for dette holder jeg ikke til".
Men så er det at man savner at gå ture, at træne sin hund, osv. - og lige midt i det hele, mens jeg stadig tuder over de aflivede hunde, søger jeg på nettet og andre steder efter en anden hund.
Jeg ved godt at dette er ikke lige tidspunktet, men skal du have en anden schæfer, vil jeg foreslå dig at du ser dig om udenfor Danmark. Erfaringen viser at schæfere f.eks. fra Holland, Belgien, Norge er sundhedsmæssigt bedre end herhjemme.
Tænker på dig på fredag - og får du en ny hund, lad os høre hvordan det går.
Mange hilsener,
Fru Dobermann

ikke det sidste bid du får, du kan ikke stole på din hund, jeg mener du bør aflive hunden.
Når ikke profe folk kan få din hund til at være sammen med artsfælder, hvorfor tror du så du kan.
Jeg ved godt det gør ondt, jeg måtte selv aflive vore hund den 28 dec. da han bed vore barnebarn, det var ikke ondskab, han var så madfikseret, så da mit barnebarn førte hånden op til munden, troede han at det var mad og ville tage det fra hende, med det resultat han bed hende i ansigtet, det var ikke de store skrammer, men han var aflivet 30 minutter sener,
Jeg mener du skal tage dig sammen og se i øjnene du bør aflive din hund.
minmening

Jeg mener helt sikkert den skal aflives..... Den vil gøre det igen - helt sikkert!

Tak for dit indlæg og for tanken på fredag.
Det er sødt af dig.
Jeg har før måtte aflive 2 hunde. Hver gang har jeg også sagt, at nu skal jeg ikke have hund mere. Man bliver alt for knyttet til dem.
Men på en eller anden måde, er der alligevel hurtigt sneget sig en ny hund ind.
Der kommer hurtigt til at mangle noget i hverdagen, som du selv nævner.
Jeg har dog også været så heldig, at have hunde, der har sovet ind, mæt af dage.
Jeg tror jeg skal have hund igen, når jeg lige har fået denne oplevelse lidt på afstand.
Jeg har egentlig sagt, at jeg ikke vil have schæfere igen, da min anden schæfer også blev aflivet pga. svær allergi.
Men jeg kan rigtig godt lide at arbejde med denne race.
Jeg vil prøve at kigge på schæfere, fra de lande du nævner og så den grå schæfer.
Den skulle også være bedre stillet sundhedsmæssigt.
Lige nu kan jeg ikke tænke længere end til fredag, og så må jeg tage den derfra.
Skal nok skrive, hvis jeg får en anden hund.
Mange hilsner og en god sommer til dig og din hund.

Prøv at læse mit indlæg, der har overskriften "hos dyrlægen."

Desværre bliver det ikke nødvendigt, at opsøge ulvesprog skolen.
Prøv at læse mit indlæg under "hos dyrlægen."
Men tak for adressen på hjemmesiden.
Det er en interessant side.

Du tænker på Victoria Stillwell.
Hun er bestemt meget dygtig, selv om hun aldrig selv har ejet en hund, før for nylig.
Det overraskede mig lidt.
Desværre bliver en aflivning, den eneste løsning.
Du kan se nærmere beskrevet, under mit indlæg "hos dyrlægen."
Tak for din interesse.

Ja, hun er bestemt en dejlig hund.
Vi har været en tur hos dyrlægen, desværre bliver en aflivning nødvendig.
Jeg har skrevet omkring det under indlægget "hos dyrlægen."

Jeg så alle de udsendelser, der var med Victoria Stillwell.
Hun er rigtig dygtig. Men hun ville ikke kunne hjælpe i min situation.
Det kan du læse om i mit indlæg "hos dyrlægen."
Jeg var selv ude om, at hun bed mig.
Men i situationen, havde jeg ikke andet valg, end at reagere som jeg gjorde.
Det skulle gå stærkt.

Jeg har taget mig sammen og set i øjnene, at hunden skal aflives.
Det kan du læse om under indlægget "hos dyrlægen."
Er ked af at læse, det gik så galt med din hund og barnebarn.

Desværre bliver det aflivning, der bliver løsningen på problemet.
Se evt. mit indlæg under overskriften "hos dyrlægen."
Jeg kan se, at du har svaret den debattør, der spørger om jeg har overvejet hvalpe på hende.
Selvfølgelig kunne jeg ikke drømme om, at lave hvalpe på en allergi hund.
Det ville rent praktisk, nok også være umuligt, da hun aldrig ville lade en anden hund, komme så tæt på.

Åndsvage' er at jeg skal på skovtur i morgen med gøjerne og Dorina møjhund, i fri natur for alle
[l]
Men stadig pøj pøj med Din belutning

[l]
Gert
http://www.fotokritik.dk/kritik.html?pic=356145

er jeg ked af at høre / læse [:*(]
er aldrig sjovt når man er tvunget til at tage den beslutning, føler med dig [:*(]

Men man må jo huske på, at hvis der er gået noget galt i hendes fortid kan hun jo ændre adfærd...

Jeg er stadig sikker på det er en form for dominans.

de indlæg den stakkels hundeejer har skrevet.

Kære du
Nu har jeg fået oprettet en profil, det gør det lidt nemmere at holde styr på alting herinde.
Det må være forfærdelig hårdt, men hvis dyrlægen har sagt at det er nødvendigt...
Det gør ondt at miste et elsket dyr.
Jeg håber at du får sagt ordentligt farvel, jeg kan huske at det hjalp en del dengang mit kæledyr skulle aflives, selvom det selvfølgelig ikke tager smerten væk...

..det er jeg ked af at høre, jeg havde dog på fornemmelsen, at det ville ende med aflivning.
Det var godt du fik hende tjekket af dyrlægen, med så voldsom allergi har hun bestemt ikke haft det godt, så selvom det gør ondt at skulle miste en følgesvend på den måde, så kan du i det mindte trøste dig med, at du gjorde hvad der var bedst for hende.

Det er meget forståeligt, at både du og din hund er beklemte ved situationen. Der er mange følelser med i spil, en hund er jo mennesket bedste ven...
Mit svar er ikke et præsist svar på hvad du skal gøre, men kun svar til eftertanke...
Jeg er selv er meget glad for hunde, har dog ikke selv en pga. allergier i huset. Min glæde for hunde har dog påført mig et ar i ansigtet. Da jeg som 9 årig kom gående fra skole, på et offentligt fortov, hvor jeg mødte en schæfer og dens ejer. Jeg behøvede ikke andet end at sige at det var en fin hund og den fór på mig og var tæt på at bide min veninde. Hunden havde tydligvis en defekt. Ejeren var ikke villig til at aflive den, før den efter denne situations samme aften bed en brandmand, som pr. refleks tager armen op for at den ikke skal bide ham i ansigtet.......
Min besked med denne mail er at din dejlige hund på trods af diverse hundetræninger, måske har en defekt. Og hvem ved hvad der sker næste gang. Ville du kunne tilgive dig selv hvis der en dag kom et barn imellem din hund og andre hunde.
Din hund er tydligvis frustreret over hvad den har bedrevet, og da hunde er sociale væsner, er ignorering ikke et middel til at afhjælpe situationen, det vil efter min vurdering kun gøre hundens frustrationer værre...

rigtigt nok

Kan kun forestille mig hvor svær en beslutning du står overfor; at skulle aflive sit kæledyr eller gi' det en chance, som kunne ende med noget forfærdeligt.
Jeg skal absolut ikke dømme dig, for tror simpelthen ikke du bærer skylden for noget af det der er sket.
Du har gået til hundetræning med den siden den var hvalp? Hvor gammel var det den var nu?
Under alle omstændigheder ville jeg ikke aflive hunden nu. Forstår godt dn bekymring mht. hvad der videre måtte ske, men for at den ikke springer over hegnet kunne du ikke lave en lang line og fæstne den fast et sikkert sted, så den ikke kunne nå længere end kun lige til hegnet, så ville den ikke kunne springe over jo.
Held og lykke med det hele, jeg håber din hund stadig er ung for så er der da håb.
Kærligste tanker...

At du ikke vil bruge en hundegård, er lidt noget vrøvl, hun skal jo ikke være lukket inde i den hele dagen, sørg blot for godbidder, og masser af frisk vand, mulighed for skygge og så vær ved hende, væn hende langsomt til det.
Nr. 2 løsning:
STÆRK hundekrog i muren og en stærk hunde snor og ikke et halsbånd, men en af de der der går over skuldrene, ryggen og imellem forbenene, så bliver hun aldrig kvalt.
Du må affinde dig med, at problemet kommer i nok aldrig over, jeg ville dog prøve ovennævnte, og så prøv med små godbidder når hun ser en anden hund.
Jeg havde selv en husky som flippede fuldstændigt ud, og en gang i kampens hede, kom hun til at snappe efter mig, hun gjorde det dog kun en gang, og var en meget kærlig hund altid, på trods af.... Jeg måtte bare altid have hende i snor, sådan.
MEN:
HVIS du er blevet utryg ved din hund, så kan den mærke det, og vil begynde at dominere, det skal du vide. Og så er der vist desværre ikke mere at snakke om, men tag nu lige og se hvad der sker. Ingen forhastede b-løsninger.
Håber det kan bruges.

jeg så ikke dit indlæg om at du havde måttet aflive den, tråden er jo blevet ret lang.
Nu når du er kommet lidt ovenpå, så ud og få dig en ny hvalp, tag den, der kommer og springer op ad dig og bare "vil det hele" og charmer røven af dig,selvom det er fristende, så tag ikke den der gemmer sig i hjørnet.o)))
Sådan en hund vil du få det godt med, i promise...
Lad nu være at tage en kamp-hunde-ting, det tror jeg ikke er dig, specielt med tanke på biddet du fik.
Jeg vil blive KNUSENDE glad hvis du ville skrive til min email privatkomputer@yahoo.dk og fortælle mig hvordan det går. Nu er jeg jo kommet til at tænke på dig;o)
MANGE varme hilsener fra mig, Jan.

Jeg ved, du får en streng dag idag og jeg føler med dig [l]
Der er ikke meget jeg kan sige, der trøster nok, men jeg kan jo altid fortælle dig, hvad jeg tænker.
Jeg tænker; at din hund bed dig, er er vel ikke noget særligt - situationen taget i betragtning - det var synd for hende, og du kommer sikket fint over det nap, men hvor er det synd for din hund, at hun ikke kan komme over det hun er fanget i.
DERFOR er det min oprigtige mening, at det du gør for din hund i dag er det optimale du kan gøre for at hjælpe hende. Send hende godt afsted til de evige træningspladser med et knus fra mig også [l][l]
De varmeste tanker og hilsener
Hanne
PS tak til dig, til fru Dobberman. til GentlemandLøjseren, og Aeroe for at I har delt Jeres helt utrolig omfangsrige viden om hunde og deres adfærd, med os der ved mindre.

malplaceret istdet for misplaceret? Aldrig hørt ordet misplaceret paa dansk.Er du ikke dansker?

...men jeg kludrer nogle gange med at finde det rigtige ord. Ikke fordi jeg har boet flere år i udlandet, men fordi jeg har sklerose og har skader i sprogcenteret i hjernen. Jeg synes nok at "misplaceret" så forkert ud da jeg skrev det, tak for rettelsen. :)
Jeg håber I kan bære over med mig og at meningen er klar nok alligevel.

har du bare at lade hunden avlive,og din hund vil æde naboens hund EN DAG det er da helt sikkert.
gør det i dag.ved godt det ens ven.men men den bliver ved
god gå tur

eller gider du bare ikke læse den tråd, du blander dig i?

Efter et afsluttet forhold med ulvesprogsskolen, kan med jeg med god samvittighed sige at man ALDRIG skal bruge denne " skole ", det er fup og fidus og Shannie voldum har ingen faglige kompetencer for at hjælpe folk eller dyr, og hendes råd har ved nogle lejligheder ført til at de dyr hun har haft med at gører har fået det vædrer ! endvidere er Shannie ikke godkendt af nogle organisationer, men kører helt sig eget show efter hvad hun nu lige finder passende, men som sagt uden faglighed bag ! så brug for dit dyrs skyld brug ALDRIG ulvesprogsskolen, men søg faglærte personer fra dansk racehunds union eller dansk kennel klubde ved hvad de snakker om.
M.V.H.
Ulveejer

Jeg har læst dit indlæg og kan kun sige at det er da synd for dig at du har haft en dårlig oplevelse men du kan godt nok ikke tillade dig at sige at shannie ikke har nogen faglig kompetence da hun har arbejdet med lige nøjagtigt ulvesprog i mange år og har fået sin erfaring ved at studere ulve og vildhunde. jeg er selv bruger af denne metode og kan kun varmt anbefale den. Denne form for træning tager lidt længere tid at lærer at bruge for ejeren ikke for hunden den kan sproget, men det er måske det der er gået galt for dig? det er ikke gået hurtigt nok og så er det nemmere at give hende skylden i stedet for at se lidt på hvad det var der gik galt for lige nøjagtigt dig. jeg kender mange fra ulvesprogsskolen da vi taler sammen jævnligt og der er ikke andre der har været så uheldig som du tilsyneladende har været men du kan jo give dig til kende det kan måske være at vi har været på hold sammen, men igen hvorfor har du ikke ringet og sagt det til Shannie? hun tager lige så vel mod ris som ros.
M.V.H Ulvepigen ( UDDANNET HUNDEADFÆRDS KONSULENT )

JEG HAR SELV EN HUND DER VAR LIGESÅ DAN OG JEG ENDTE MED AT KØBE EN HUND TIL ALSÅ EN HVALP DEN GJORDE HUN IKKE NOGET OG DER EFTER NOGET TID OG TRÆNING BLRV HUN HELT GLAD FOR ANDER HUNDE FOR SÅ VAR HUN JO IKKE ENE OM AT PASSE PÅ MIG /SYNES DU SKULLE PRØVE AT FÅ HVALPE PÅ HENDE HUN ER JO IKKE NOGEN OND HUND MEN PASSER BARE PÅ HVAD DER ER HENDES

Jeg blev noget chokeret over, at læse indslaget, skrevet af ulveejer fra d. 27/6-08. Heri nedgør personen, på det kraftigste Ulvesprogskolen. Enhver har ret til, at have deres meninge om tingene og ligesom med børne opdragelse, kan man komme ud i, hede diskutioner vdr. hunde opdragelse.
Jeg har selv gået og går stadig på Ulvesprogskolen. Det har og er jeg været meget glad for. Jeg har en hund, der virkelig har haft godt af dette også mig som ejer, da jeg har lært, at læse min hund meget bedere, dvs. han er blevet sikker på, hvad jeg mener og "tør" ligge ansvaret fra sig, nu hvor han ved og stoler på, at jeg godt kan klare mig selv.
Det er kan være lidt hårdt, ved denne form for træning, da du bliver nød til, at indse dine egne fejl som hunde ejer og gøre noget ved dem. Det er desværrere ikke alle, der kan tåle, at indse sine egne fejl og mangler men gør man først det (ingen kan det hele fra starten og som hundeejer, skal man lærer hele livet), får man en glad, harmonisk, afslappet og lydhør hund, der elsker, at samarbejde med dig.
Der er heldigvis, mange former for huhdetræning, så man har mulighed for, at finde den, der passer til en selv og sin bedste ven. Jeg har trænet mange former men det var Ulvesprogskolen, der gav mig det, jeg og min hund, havde behov for.
Så jeg kan kun på det varmeste, anbefale Ulvesprogskolen.
Tak for det Shannie.
Mange glade hilsner Henriette

Hej ulveejer
Jeg vil gerne i kontakt for at høre hvor du hr din ulv fra er selv interesseret i en sådan race - er den grå?
hilsen
Shanti

shit, lige nu har jeg ærlig talt lyst til at give dig en LUSING!!!
- Du overvejer a få aflivet din hund, pga. dette.... Så skulle du SLET ikke ha anskaffet dig enhund i første omgang, hvis du giver så let op! Og JO, det ER let... Bare fordi du har fået al slags hjælp, er det ikke ensbetydende med at du skal rykke på skulderne, og sige... "Ja ja, jeg prøvede jo. TO BAD" !
Er du klar over hvor mange mennesker, i forskellige aldrer og forskellige type mennesker, der er blevet bidt op til flere gange af sine hunde.. Også jeg selv... Min bed hul, så jeg blødte !!
Det er ikke et barn, det er et levende dyr, okay !!
Du kan ikke lære den at forstå alle dine ord og trusler... Det er et dyr for helvede.. Og tag og behandl det lidt mere, som et lille barn.. For det er fuldstændig afhængigt af dig.. Hvis du skal smitte sådan der af på din hund, med dit umodne og uansvarlige temperament, så se at få den aflivet.. For den fortjener ikke at leve sammen med en som den tydeligvis ikke kan stole/regne med 100% .. Det er nok der en stor del af problemet også ligger.. Hvilket man selvf. ALDRIG tror!
Den kan sq sagtens mærke dine tvivl og overvejelser lige nu!
.. Og du skal sq da heller ikke rive fat i nakken på den, når den er sådan oppe at køre.. Det er sq da logisk !
Vi mennesker ville ha´ brugt vores hænder/arme, til at skubbe en person væk med.. Men det kan en hund ikke.. Dens eneste redskab er ren faktisk dens tænder!
Så skulle du ha gjort det med noget andet, eller gjort det på en anden måde...
Kun svage ejere slår... Vold er ikke løsningen på alle problemer.. Ikke underligt at den så selv er voldig.. Stakkels hund, med en uansvarlig og useriøs ejer som dig 🙁
FUCK, hvor personer som dig gør mig sur!
Hilsen Tanja, hundeadfærd 5

Vil meget gerne høre, hvorfor du mener og hvad du har oplevet på Ulvesprogskolen som gør at du fraråder nogen at bruge ulvesprogskolen?
Tak
mvh
Vanilje

For det første skal man aldrig tage fat i sin hund - ville du tage fat i dit barns nakke hvis han hun gjorde oprør mod dig eller var ophisset over noget.
hunde bider i selforsvar ikke af ondskab.
syntes du skal aflevere hunden et sted hvor de kan finde et orntlig hjem, hvor de ved hva de laver.
mennesker gør også fejl i stresset situasjoner, så hvis du bed fra dig me et slag eller slemme ord! skal du så også aflives fordi du ikke har fået lov til at roe dig ned.
sorry men nogen mennesker skal bare ikke have hund
så er helt enig med dig Tanja folk som det gør en meget sur. 🙁
What ever mener seriøst man skal have et slags kørekort for at have en hund OMG.
at skaffe sig en hund er ikke for sjov det er et arbejde og gøres det rigtig for du stor glæde ud af det.