Accept

(Dette er egentlig ikke et dicederet kærlighedsdigte, men synes godt at det kan ligge her alligevel.)
Alene
forladt
sidder for sig selv.
Den lille pige
som ikke passer ind.
Hvad ved andre om det
de har jo så meget
så mange at holde af
at de ingenting ser.
Hendes indvendige gråd
hendes kamp for at blive accepteret.
Det gik så godt i starten
men folk forsvandt
satte en ring om hende
isoleret
stemplet
som det sorte får
som den ingen er sammen med
ikke engang dem som ellers ikke er med det andre.
Vennerne fra den gamle tid
væk for altid
ser sig ikke tilbage
opdager ikke at hun halter
ser ingenting
ser ingenting overhovedet.
Hun græder
græder sine øjne røde
græder smerten ud.
Prøver at nå accept
prøver at nå forstålse
får det
et lille øjeblik
en time
to timer
men så er de væk igen
hun går alene
mod døren
ser sig ikke tilbage
håber på at alt i morgen er bedre
håber på at alt vil ændre sig
håber på accept
håber på forståelse
håber på liv

Utroligt smukt skrevet *s*

Meget meget smukt! =)