Aflastningsfamilie

Er der nogle der kan fortælle mig hvorfor en passiv far ikke giver ret til en aflastningsfamilie?
Jeg synes det burde give retten til en hver anden weekendordning og hvis der ikke er familier nok, må der igangsættes et projekt med nogle pædagoger.
Finansieringen burde tvangsindkræves fra de passive fædre.

Magter du det ikke, så kan du få en aflastningfamilie. Men magter du det - ja så må du altså klare det selv.
Hvad skal alle de familier gøre, hvor faren ganske vist er en del af familien rent officielt, men rent praktisk er ganske fraværende?
Aflastningsfamilier er til for dem der ikke kan selv. Vil du gerne i den kategori? HVad med at bortadoptere dit barn? Det ville nok være til gavn for mange parter.

Eller forventer du at andre skal betale for din fejlvurdering af mandens faderevner?
En luddoven enlig mor....ja, lad os da kræve tvangsbortadoption for at løse det problem!
Lad være med at få børn, hvis du ikke selv gider passe dem!

Jeg kan ikke påtage mig hele hans halvdel selvom jeg gerne ville. Jeg kan påtage mig min egen halvdel og DET MESTE af faderens, men ikke det hele af hans. Jeg gør mit bedte, men hvorfor vil du håne mig, hvis jeg ikke er istand til det og barnet kan mærke jeg er kørt træt? Det er bedre for både mig og barnet at få et nyt energipust.
Hvorfor bebrejder du mig det? Hvorfor bebrejder du ikke faderen at jeg ikke kan leve helt op til det han har påtvunget mig?

Hvorfor mener du at jeg skal betale for den lille del af faderens halvdel jeg ikke kan tage for ham? Hvad har det med bortadoption at gøre? Mener du at en far skal kunne kræve tvangsbortadoption ved at kaste sit ansvar helt fra sig? Og hvad hvis barnet er 3 år når han dropper kontakten...tror du så det er bedre for barnet at blive bortadopteret fra moderen fremfor at få en smule aflastning?

- det handler ikke om at "kunne klare det", det handler om ansvarsløse fædre. Mener du, de er frikendt i kernefamilien?

*Lad være med at få børn, hvis du ikke selv gider passe dem!"
- Fed ide du er affødte!

der har forstået budskabet.
Jeg synes en ret til aflastning på faderens regning, ville være det rigtige signal at sende til de passive fædre, fremfor den accept der gives til dem i dag.

Jeg kan selvfølgelig godt se din pointe og forstår udemærket hvor svært det er at være enlig mor. Men det er ikke statens opgave at kompensere for den manglende far.
Livet er ikke altid en dans på roser. For nogle har livet altså formet sig sådan at der ikke er nogen kontakt til faderen og at man som mor står helt alene med barnet.
Når man så sammenligner sig med andre kernefamilier der har helt andre muligheder, både økonomisk og socialt, ja så synes man jo klart nok at det er rigtig surt.
MEN.... det er surt for de mennesker der lever i så ussel en fattigdom at de hver dag går sultne i seng. Det er synd for det lille barn i Afrika hvis forældre er døde af aids.
Bare for at sætte tingene lidt i perspektiv.
Jeg synes det er helt ude af propertioner at hævde at det skulle være en menneskeret at have en aflastningsfamilie hvis faderen er passiv.
Vær i stedet lykkelig over at du overhovedet har fået et barn, vær glad for at du lever i et land hvor du og dit barn kan blive forsørget af det offentlige hvis du ikke kan klare et job på de vilkår som arbejdsmarkedet i dag stiller.
Problemet med at faderen ikke tager sit ansvar alvorligt, at der ikke er kontakt til bedsteforældre osv kan synes stort når man er enlig. Men ærlig talt, så slemt er det vel heller ikke...

- nu er det jo blevet så moderne at smide indvandrefamilier ud af deres boliger, hvis der uvorne unger ikke kan holde sig fra kriminalitet og anden uorden.
- At rende fra sine faderlige forpligtigelser er vel også uorden - i MEGA GRAD!! Så vi burde kunne idømme alle "farmorer" at være aflastning. Farfar, skal vi nok ikke regne med. Det har det vel et sted fra.......

TAK for indlægget - og jeg er sgu så enig !!
Jeg er også hammertræt af en far der kun dukker op når det passer ham, og i øvrigt ikke yder overhovedet, hverken if ht. opdragelse, pasning, omsorg, økonomisk (intet ud over det min. han af staten er tvunget til - selv om han også prøver at få det omstødt *g*)
Her ville det være en enorm hjælp hvis han skulle betale til f.eks. noget aflastning til mig. Pasning, el. extra hjælp når det hele bare er for meget...
Det ville sgu hjælpe, reelt!

men underlige egoistiske svar.
Mener der var en ordning før i tiden (sorry, men måske 30 år siden?) hvor enlige, hårdt belastede forældre mht arbejde, uden familie, kunne få aflastningsfamilie. Ikke så meget vist, men jeg havde en veninde, der var kørt død i det, som jeg mener fik hjælp til aflastning en uge hver tredje måned eller halve år, eller en weekend... datteren kom ud på en bondegård (ovenikøbet!)og vendte hjem, helt oplivet og ligeledes min veninde, som havde kunne trække vejret, fået gjort rent etc. etc.
Er det så slemt, at indrømme, at kræfterne ikke rækker til på nogle tidspunkter i livet?
At man har brug for hjælp?
At vi bør indrette et samfund, hvor vi tager os af hinanden?
De er i dag begge meget højt uddannede og bidrager i den grad til samfundsøkonomien, at det har indtjent sig flere gange. (Dette nævner jeg blot, for at pointere, at det ikke kun er sociale tabere, der kan køre ned!)
Hvor skulle i skamme jer, der sidder bedrevidende og taler nedladende til "mor", som om, hun kun er ude på at nasse.
Ingen forældre (vil jeg påstå) skiller sig godvilligt fra sine børn. Det lyder som vanvid i mine øjne.
Vh jette-

*g* ,,, ja ja - forstås at du kører løs under en helt anonym profil.
og hurra for dine indlæg - de er skønne til at vise hvor afstumpede mennesker man kan møde på sin vej.

... skønne ideer *S*
*GG* -- luddoven og enlig forælder ...... ha haha ha *mavekrampegrineren *SSS*G

Hvad så med de familier hvor faren er død? Skal de også partut ind i det offentlige system for at skaffe børnene en reservefar?
I er simpelthen ikke rigtigt kloge. Hvis ikke I magter jeres børn, så aflever dem på en døgninsitution - de er bygget for børnenes skyld.

Fat det dog!
Du har valgt den forkerte donor. Tænk! Og tænk igen! Hvad gør mon de lesbiske for at skaffe deres børn mandligt selskab?
At du kører træt tyder jo på, at du simpelthen ikke magter opgaven med at have et barn. Det skulle du have tænkt på inden du fik et barn.
Hvad gør de mødre hvor faren har et job der dels kræver at han er væk fra hjemmet 60 timer om uge, og rejser 200 dage om året?
Jeg er selv enlig mor til 2, hvor faren ikke er til stede. Hvor svært kan det lige være? Jeg magter såvel mit fuldtidsjob, mine og børnenes fritidsinteresser, OG!!!! at skaffe dem mandligt selskab. Og nej - det er ikke tilfældige herrebekendskaber, men derimod en meget god mandlig ven, som - selvom han har sin egen familie - også tager sig tid til mine børn.
Jo mere du ynker over den situation du har bragt dig selv i, jo mindre får du fra dine omgivelser. Tag ansvar for dig selv, og dine egne handlinger. Det er dig og kun dig der kan ændre på tingene. Det er IKKE samfundets ansvar at du tror du kan bolle dig til et fast forhold.

Hvis han ikke har penge til at betale aflastningen for, hvad mon så der sker? Han henter din unge, og vupit - så går barnet for lud og koldt vand hver anden weekend, og bliver måske oven i købet mentalt misbrugt. Han vil sikkert bare belære barnet om hvilken belastning det er, og hvilken dum mor det har!
Ja du har vel nok gennemtænkt situationen. Du vil hellere lade dit barn misrøgte, end du vil acceptere at den donor du har udpeget, ikke gide lege med i din forrygte lille leg.

Hvad med at henvende dig til de hjælpeorganisationer som kunne finde noget frivillig aflastning? Men det er måske ikke godt nok, når din donor så ikke bliver tvangsindlagt til at betale!
Du er så forgabt i din søgen efter hævn, at du overhovedet ikke sanser det vigtige her. Hvor svært er det lige at være enlig mor? Jeg har 2 som jeg har været alene med i mange år, og jeg syntes faktisk ikke at det er særligt svært. Du gyler, jamrer og ynker så det er til at brække sig over.
Tag dog ansvar for dig selv og dine egne handlinger!

De skulle skamme sig!
Jeg selv knuselsker mine børn. Faren er dog tit "fraværende" pga. depressioner og jeg står utrolig tit alene med det hele, så ville bare elske at have en aflastnings-et-el.-andet...
Værst er det når jeg skal arbejde weekender og manden "lægger sig", så skal jeg pludselig kaste alt hvad jeg har i hænderne og styrte hjem for at ta' mig af mine børn. Det gør mig ikke ligefrem til en populær kollega... Det ville være dejligt om der var nogen der engang imellem ville aflaste mig.
Og nej, min mand var ikke tænkt som "donor". Da jeg mødte ham var han ikke spor syg, men rask og vi var enige om at starte en familie.
Men sådan kan det altså gå...

at læse at der også var et menneske i denne debat..
For pokker jeg blev trist da jeg læste tråden igennem, alle de hårde og negavite ord. Jeg tænker nemlig sådan at den der har startet tråden jo har en helt personlig grund til at stille spørgsmålet.

Ja, det er fandme så nemt, at kritisere andre...
Det kan da godt være at "anonym", elsker at lege supermor, måske har hun også meget nemme børn... What do I know?
Men til os andre dødelige, som engang imellem bare drømmer om at have 10 minutter til os selv, kunne det være en rigtig god idé med en aflastning. Og bestemt til gavn for børnene... Når mor er udhvilet og - som konsekvens heraf - sjov at være sammen med...

Svar at give på et ganske almindeligt spørgsmål.
Løvemor

hvorfor stemple andre når du ikke kender bagsiden af historien.
Jeg har selv haft aflastnings familie fordi min datter desværre har damp og jeg er alene mor.
Er jeg så også en dårlig mor fordi jeg har fået et barn med damp??
Måske har du to gode børn men ikke alle er heldige på den bekostning.
Så lad vær med at døm nogen før du kender bagsiden af medajen

for med det agressionsniveau du lægger for dagen alene ud fra et kort indlæg i en debat, tør jeg slet ikke forestille mig dine børns hverdag med dig... uha, siger jeg bare.
Trøsten er dog, at du kan aflære den store intolerance og enorme agression - hvis altså du vil! Og har vilje til at komme igennem, for der skal godt nok graves dybt...
sender dine unger håb om et fredeligere liv end du du lægger for dagen her!

jeg har en søn på 8 , moderen er alkoholiker og det har påvirket sønnen så meget at han skal i en aflastningsfamilie , jeg har prøvet at klare det selv , men det er umuligt når moderen ( som stadig bor her) modarbejder ,og sviner overalt , jeg har selv prøvet at klare det men kan ikke
jeg kunne ALDRIG finde på at bede om en aflastningsfamilie , hvis ikke at det hjalp min dreng, jeg ville ALDRIG bede om en aflastningsfamilie for min egen skyld , jeg skal bare have moderen i alkoholbehandling så vi kan få et normalt liv , hvis ikke hun vil det så må jeg passe min søn selv , det kan lade sig gøre , hvis man ikke også skal have de problemer som en alkoholikker skaber
pas nu dit barn selv , hvis det overhovedet kan lade sig gøre , hvis der er behov for aflastning skal kommunen nok fortælle dig det

det var dog det meste laterlige jeg længe har hørt....
jeg har selv 2 piger som er i aflastning 1-2 gange om månden om det har sku ik noget at gøre med at jeg ik kan klare det som mor men det har derimode noget at gøre med at ik alt går som man hådede... at man går fra hinanden og faderen får børn med en anden og glemmer alt om sine tidliger børn gør sku da ik mig til en dårlig mor og det har heller ik noget med at gøre hvad jeg magter eller ik magter det har derimode noget at gøre med at mine børn ik skal vokse op uden en fader figur... du skriver selv at du har en go mandeven som selvom han har sin egen familie så overkommer han osse at bruge tid med dine børn så sig mig lige hvad fanden er forskellen på det... der er vel ik den helt store forskel vel udover at han ik får penge fra kommunnen for den tid som han bruger på dine børn...