Alders diskrimination

Hold op hvor er det ved at være trættende.
Man sidder inde på en side, og snakker/debattere med folk, og tilfældigvis befinder der sig også børn og unge på sitet.
Hvis en på en 12-14 år udtaler sig, kommer der pludselig en hel masse kommentarer om, at det ved man bare slet ikke noget om, for man har ingen livserfaring, så man ved jo ingenting når man er i den alder.
Får man sagt noget for direkte til en i samme aldersgruppe, er folk igen ude med snøren.
Det er jo små børn, og dem skal man passe på med hvordan man snakker til, for de er jo ikke så gamle.
Tror folk virkelig at børn/unge på en 12 år er hjernedøde væsener?
Eller er det bare mig der har en ualmindeligt intelligent familie og omgangskreds, med børn/unge på den alder, der rent faktisk er i stand til at udtale sig sagligt om en del emner, og ikke bryder grædende sammen, når man siger til dem, at de er helt galt afmarcheret?

hvordan det var, da jeg var så ung. Jeg HADEDE, når ældre/voksne sagde sådan til mig, som det du der beskriver: "det ved du ikke noget om" og "du har ingen erfaringer" osv.
Jeg havde i de fleste tilfælde en fornemmelse af, at de sagde sådan for selv at føle sig meget modne og erfarne. Altså, at de nærmest brugte min ungdom til at stive dem selv af.
Jeg fandt det særdeles respektløst.
Derfor, nu hvor jeg selv er en voksen og erfaren kvinde, taler/skriver jeg ALDRIG sådan til unge mennesker. Jeg tager menneskers problemer og tanker lige seriøst, om de så er 10 eller 90 år. Unge kan lære meget af gamle, men så såndelig også den anden vej - for de unge kan bringe fiske, nye tanker til veje og se tingene fra helt andre vinkler end os andre.
Tak for dit indlæg [s]

De er oftes i klogeste da de ikke er blevet farvede af alle andre :-)
Bare min mening!!!

såndelig = sandelig
fiske = friske
😃

men børn på 12, er BØRN.. De har LEVET i tolv år, så de forstår squ ikke livets hårde realiteter.
Jeg kan godt huske den alder, -er selv 33 år. Dengang man mente at man forstod...
Jeg nægter at tro på at du ikke selv kan se det !

er slet ikke mærkelige
Nu er jeg ved at være en af de gamle (årgang 46) men husker hvordan ældre folk, da jeg var barn levede i en verden, hvor den dybe tallerken endnu ikke var opfundet, men min farmor og mormor kunne alligevel fortælle mig om Ellehammers eksperimenter, hvilket jeg gerne ville høre om, men de ville ikke høre om tekniske opfindelser siden spinderokken.
Som barn lagde jeg mærke til, at meget gamle folk kunne være høflige men en smule nedgørende og sleske over for unge på samme måde som plejepersonale kan være det over for de helt gamle den dag i dag,
mens de unge er tvunget til at være med på det nyeste nye uden at der følger basal viden med. Børn og nu også unge har aldrig set en grammofonplade og kun hørt dem på Youtube.
Der er desværre en krig på gammel og ny viden.
Værst er det hvis ældre (7-9-13) mister evnen til at forstå logiske sammenhænge, men spørger for at spørge (det er ikke kun småbørn, der leger "Spørge-Jørgen") om ting de slet ikke vil vide noget om, og orker ikke at sætte sig ind i det de har spurgt om og har ikke så meget brug for at tage denne viden med i graven.
Også at børn og unge på det grundlag kalder de gamle for idioter fra dengang der gik græssende dinosaurer.

Men erfaringen mangler, og barnet er stadig tilstede.

har du misforstået mig lidt.
naturligvis har en 12-årig ikke de samme erfaringer om livets realiteter som en voksen,
men det jeg mener er, at der er ingen grund til at tale ned til dem med sætninger som "det ved du ikke noget om", "du har ingen erfaringer", det virker ydmygende på dem. Man må "møde" dem på det plan hvor de er, og lytte til og respektere deres følelser og meninger - det var hvad jeg selv kunne savne fra visse voksne dengang. At du og jeg som voksne så måske tænker "du bliver nok klogere med alderen" kan vi bare holde for os selv.

har jeg ofte lagt mærke til, at mange af de som altid taler om deres oplevelser og erfaringer, slet ikke har LÆRT af deres erfaringer. (måske derfor de har så stort behov for at fortælle om dem)

Det samme kan ske den modsatte vej, og børn og unge skal også forstå, at de ældre og gamle kan have svært ved at følge med, og skal have hjælp. Mit indtryk er, at mange ældre holder sig i gang for ikke at gå i stå.

Hvad er det helt præcis for en erfaring der mangler?
Du kan ikke bare sige "erfaringen mangler", for det er langt fra altid rigtigt.
Okay, så de har måske ikke erfaring med at have børn, men det er der mange voksne der heller ikke har.
De har ikke erfaring med fast arbejde, med at klare sig selv e.l.
Men det er jo ikke ensbetydende med at erfaringen helt mangler.
Hvis du nu tænker 12 år tilbage i tiden, så prøv lige at overvej, hvor vanvittig meget erfaring du har fået på 12 år.
Når man så er 12 år, har man fået endnu mere ind, ikke mindst fordi man går i skole, og skal lære vanvittigt meget.

Det er da noget af en påstand at komme med.
Så børn og unge på 12 år, har ikke mærket livets realiteter punktum?
Det er underordnet om det er børn/unge der kommer fra kår, hvor de er blevet nødt til at klare sig selv, fra en meget ung alder, eller om de har været ude i nogle situationer, der har tvunget dem til at "vokse op" meget hurtigt?
Det er jo ikke hjernedøde små knoglesække der render rundt.
Det er mennesker. Nogle af dem med meget større erfaringsgrundlag end du giver dem kredit for.

Problemet er at ældres langtidshukommelse er langt bedre end korttidshukommelsen, der nærmest kan være ikke eksisterende uanset om man bliver midlertidigt konfus eller varigt senildement.
Og børn og unges langtidshukommelse er begrænset og går kun tilbage til 3-4 års alderen.
og helt små børn ved heller ikke altid hvad der er drøm og hvad der er virkelighed,
og kan endnu ikke tænke voksen-logisk.
Man har måske heller ikke så meget brug for at lære af erfaringer, når de bliver forældede, hvis der hele tiden kommer nye boller på suppen.

naturligvis bør det gå begge veje.
Unge og gamle kan have det fantastisk godt sammen, når blot vi forstår at respektere hinandens ståsted i livet. Det er givende for alle parter.

biologisk også højere hos børn og unge, end hos ældre.
Og vi voksne sorterer nok mere fra, for at kunne rumme det nødvendige, så vi får ikke så meget "ind på lystavlen" som de helt unge.
Hvis jeg skulle følge en almindelig skoledag sammen med f.eks. en 9.-klasse eller en 3.G´er, ville jeg være godt træt i hovedet når jeg kom hjem, tror jeg 😃 Selv om jeg er vant til at bruge hovedet til daglig, så er det i et andet tempo.

Tja et punkt...
Som næsten med sikkerhed, aldrig bliver bedere.😉😉😉😉😉😉
Uanset alder.
Det er når man sidder med den her teen ager. Hun har sin første "rigtige" kærste. Jeg skriver "hende", da jeg ikke har haft fornøjelsen af at høre om drenges første "rigtige" kærste.
Nå, men man kan så sidde og høre gimpen fortælle en at man ikke ved en skid om kærlighed, for hun har oplevet den skindbarlige kærlighed.
Og han trækker hende rundt ved næsen i manegen. Men åh han er så sød. Han taler/sms/facebook/datingprofil(?) med andre piger, eks-kærster.
Og så skal man sidde og høre på den her teen ager fortælle, at han ææælsker hende og det er dem for altid.
Ja han kyssede godt nok en i byen den anden week end. Men de havde "talt" om det. Og han ville aldrig gøre det igen. (i hvertfald ikke før næste gang).
Piv, piv.
Jeg sku blevet for gammel til at høre på det gejl.
Men det værste er at det fortsætter **** langt op i 30erne, 40erne.
Så jeg er holdt op med at lytte til det gejl, om hvor hårdt det er for dem. Og de har ret, det er hårdt. Hver eneste gang at skulle hive det følelsesregister frem. Men der må være noget der tilfredsstiller dem ved det.
Ellers ville de ikke lade en anden person hive dem rundt i manegen på den måde.
Så det kan godt være unge ikke har så meget erfaring men det fortsætter for nogens vedkommende langt op i alderen. Altså det med manglende erfaring.
Fred med det, jeg gider ikke ligge min energi i det.😉
Så det kan godt være man har fået meget erfaring med, indtil de 12- 13. Men det er ingen garanti for at man lære af det. Erfaring er en ting. Et andet er hvad gør du med det?
Suk.
Men sådan er der så meget. Men når lønnen kommer er der så lidt.😉😉😉😉😉😉😉

jeg ikke specielt på tussegamel, senile folk, men voksne mennesker i alle aldre.
Vi kender nok alle disse typer som altid skal fortælle om "dengang da...."
de har selv stor glæde af det, mens vi andre er ved at gabe kæberne af led 😃

Men her er du også inde på noget af det rigtige.
Man kan jo bare sige, at man ikke gider det pladder.
Man behøver jo ikke sidde og fortælle, hvor meget man selv har prøvet det, og at de prøvelser andre kommer igennem, slet ikke kan måle sig med det man selv har oplevet.
Det er dér den går hen og bliver irriterende.

Der er sandsynligvis også nogen der gaber når Du vil fortælle noget 😉
Og selv om nogen fortæller uden at prale kommer det helt an på dem hvem han/hun taler til, hvis personen ikke er spor interesseret i det emne der bliver talt om eller har hørt/læst det før bliver taleren tit stemplet.

ikke typen som holder laaaange enetaler om hvad jeg har oplevet og gjort osv.
Det er jo heller ikke emner man f.eks. kan have læst om, jeg mener, men et eller andet personen har lavet/oplevet. Hvis det er emner, kan man jo udveksle meninger og teorier, men når en kaster sig ud i en lang enetal om f.eks en rejse han har været på - så står jeg af.
Nogle mennesker elsker bare at høre sig selv snakke. Det er too much.

Det jeg ville frem til, var at bare fordi man har oplevet en masse. BVetyder det ikke at vedkommende nødvendigvis har lært en dyt. Ung som gammel.
At vedkommede bliver ved med at rende ind id en mur hele tiden. I stedet for at lære at navigere uden om. Hold da kæft det er træls at høre på om og om igen. Specielt når hele føelseregisteret skal rulles ud for det er så synd.

Man behøver ikke at være olding for ikke at kunne følge med. Eller er nødt til at spørge om for meget, og havner i den omvendte situation, at deres egen viden ikke rækker og at ægget skal lære hønen.
Jeg tror ikke at man skal sætte en bestemt alder på. Mange af de helt gamle såvel småkonfuse som senildemente (vel glidende overgang) husker vel ikke engang hvad de lige har spurgt om eller starter forfra og forfra og forfra. mens andre kan leve i nuet højt oppe i alderen og behøver ikke sygeplejerske til medicinen.
Jeg er født sent og mine tre søskende hvor to er tilbage var børn under krigen, mens jeg var efterfkrigsbarn med en helt anden barndom.