Aldersfascisme
Ved godt overskriften er et ret hårdt ord, men det svarer lidt til det jeg tænker lige nu!
Jeg er simpelthen så led og ked af mange der er ældre end mig selv. Og jeg snakker ikke om voksne, selvom de sgu også af og til kommer til at tale til en som om man er tre år og i trodsalderen, nej jeg snakker om unge der er 2-3 år ældre end mig selv, og helt ærligt det er fandme ikke mere end fem sekunder siden de selv var midtvejspubertære!!! Jeg er 16. Føler virkelig det er en alder, hvor man ikke er så ung at der bliver taget hensyn til en, men heller ikke så gammel at man faktisk kan blive taget seriøst. Og hvis man da så i det mindste kunne få lov at være trodsig og letantændelig eller måske bare blive ladt være i fred, men næh nej. Det er ikke noget jeg døjer med i uoverskuelige doseringer længere, men før i tiden kunne jeg lissom mærke på folk overalt omkring mig at de synes jeg skulle tage mig alvorligt sammen, men samtidig var det åbenbart i orden at grine af mig og spørge ind til mit ve og vel??? Det var altid den samme sang: De spurgte, jeg svarede, de grinede, jeg troede situationen var nogenlunde okay, de lod mig være en del af det hele, jeg morede mig, MEN så var jeg altså alligevel lige pludselig "fucking irriterende", og så blev jeg sat på frys eller sladret om i nogle få dage indtil det hele gentog sig. Og jaja, jeg nåede jo aldrig at reflektere ordentligt over det mens det stadig var i gang, det er egentlig det der er fucking mest frustrerende, for nu står det jo altsammen efterhånden lidt uklart, og jeg kan ikke rigtigt give mig selv svaret på om det var mig der var til den lukkede eller dem der var nogle skide idioter? Jeg hader lidt mig selv for at jeg ikk rakte dem fingeren da de snappede ud efter mig, for selvom det ikk er der længere, så synes jeg ikk det de gør er en skid okay, og SAMTIDIG, det her er næsten det værste, samtidig ønsker jeg en bitte bitte lille smule at ringen vil fortsætte og at det også vil ske for nogle andre, for ellers står jeg jo helt alene på offersiden, og der er vel også nogen der er nødt til at få så meget nok af det hele at de slår hårdt tilbage til bødlerne, når nu jeg ikke formåede det?
Mødte en mand for noget tid siden der stod stålhårdt ved at hele verden ER hierarki. Tror ikke en skid på det. Det vil jeg ikke! Det kan ikke være rigtigt, og hierarki baseret på aldersfascisme kan i hvertfald slet ikke være rigtigt. Og hvis det er, så må det sgu da også være meningen at vi skal stræbe efter at nå dertil hvor vi ikke har brug for det. Men det vil jo på den anden side også kræve at jeg ikke hele tiden er ved at koge over af hævntørst. Så nej, der vil nok altid findes bødler. Og måske også hierarki, men jeg vil i hvertfald aldrig nogensinde være den der jokker så meget for hårdt på en sårbar hormonbombe der er så få år yngre end mig selv at jeg burde kunne sætte mig ind i vedkommendes tanker. Det er simpelthen for lavt. Jer der synes at sådan nogle som mig skal tage sig sammen, i skulle måske liiiiige tælle til ti og se lidt indad...
Jeg er simpelthen så led og ked af mange der er ældre end mig selv. Og jeg snakker ikke om voksne, selvom de sgu også af og til kommer til at tale til en som om man er tre år og i trodsalderen, nej jeg snakker om unge der er 2-3 år ældre end mig selv, og helt ærligt det er fandme ikke mere end fem sekunder siden de selv var midtvejspubertære!!! Jeg er 16. Føler virkelig det er en alder, hvor man ikke er så ung at der bliver taget hensyn til en, men heller ikke så gammel at man faktisk kan blive taget seriøst. Og hvis man da så i det mindste kunne få lov at være trodsig og letantændelig eller måske bare blive ladt være i fred, men næh nej. Det er ikke noget jeg døjer med i uoverskuelige doseringer længere, men før i tiden kunne jeg lissom mærke på folk overalt omkring mig at de synes jeg skulle tage mig alvorligt sammen, men samtidig var det åbenbart i orden at grine af mig og spørge ind til mit ve og vel??? Det var altid den samme sang: De spurgte, jeg svarede, de grinede, jeg troede situationen var nogenlunde okay, de lod mig være en del af det hele, jeg morede mig, MEN så var jeg altså alligevel lige pludselig "fucking irriterende", og så blev jeg sat på frys eller sladret om i nogle få dage indtil det hele gentog sig. Og jaja, jeg nåede jo aldrig at reflektere ordentligt over det mens det stadig var i gang, det er egentlig det der er fucking mest frustrerende, for nu står det jo altsammen efterhånden lidt uklart, og jeg kan ikke rigtigt give mig selv svaret på om det var mig der var til den lukkede eller dem der var nogle skide idioter? Jeg hader lidt mig selv for at jeg ikk rakte dem fingeren da de snappede ud efter mig, for selvom det ikk er der længere, så synes jeg ikk det de gør er en skid okay, og SAMTIDIG, det her er næsten det værste, samtidig ønsker jeg en bitte bitte lille smule at ringen vil fortsætte og at det også vil ske for nogle andre, for ellers står jeg jo helt alene på offersiden, og der er vel også nogen der er nødt til at få så meget nok af det hele at de slår hårdt tilbage til bødlerne, når nu jeg ikke formåede det?
Mødte en mand for noget tid siden der stod stålhårdt ved at hele verden ER hierarki. Tror ikke en skid på det. Det vil jeg ikke! Det kan ikke være rigtigt, og hierarki baseret på aldersfascisme kan i hvertfald slet ikke være rigtigt. Og hvis det er, så må det sgu da også være meningen at vi skal stræbe efter at nå dertil hvor vi ikke har brug for det. Men det vil jo på den anden side også kræve at jeg ikke hele tiden er ved at koge over af hævntørst. Så nej, der vil nok altid findes bødler. Og måske også hierarki, men jeg vil i hvertfald aldrig nogensinde være den der jokker så meget for hårdt på en sårbar hormonbombe der er så få år yngre end mig selv at jeg burde kunne sætte mig ind i vedkommendes tanker. Det er simpelthen for lavt. Jer der synes at sådan nogle som mig skal tage sig sammen, i skulle måske liiiiige tælle til ti og se lidt indad...