7tilføjet af

Alt for langt væk

Jeg skriver dette indlæg fordi jeg har et problem, der påvirker mig næsten hele tiden, og som jeg mest af alt ønsker mig at komme af med.
Mit problem består i min manglende kontakt til mine medmennesker. Jeg har kun få, med heldigvis gode, venner, og den blotte tanke om nogensinde at møde en sød pige, der kunne blive min kæreste er en utopi. Længe troede jeg, at mine problemer kun angik forholdet til kærlighed, men nu har jeg langt om længe fundet ud af, at dét med kærligheden og det seksuelle kun er en del – om end det er den væsentligste og mest mærkbare – af mit problem. Det stikker dybere end det.
Hvis jeg skal beskrive det med en metafor, så er det som om jeg er for langt væk – som om jeg iagttager verden gennem en omvendt kikkert. Det er ikke fordi jeg ikke er omgivet af venlige og behagelige mennesker, jeg forstår bare ikke at knytte kontakt til dem. Jeg forstår ikke det, der på nysprog hedder at networke. Det er ikke fordi jeg ikke gerne vil, og folk betragter mig vist også som en fin fyr – jeg forstår bare ikke at tale med folk. Jeg kan udmærket formulere mig på skrift eller når jeg er sammen med mine fortrolige venner, men når jeg skal tale med folk ophører veltalenheden. Jeg står og smiler dumt, og aner ikke hvad jeg skal sige. Situationen bliver hurtigt kejtet og folk opgiver deres interesse i mig.
Dette medfører naturligvis, at jeg ikke føler mig særlig godt tilpas i sociale situationer, jeg er hele tiden bange for, hvad der kan ske, eller for at jeg skal gøre noget ’dumt’, sige noget forkert eller vise et forkert kropssprog, kort sagt: noget der stiller mig i et dårligt lys.
Selvfølgelig hjælper det ikke på noget at jeg er så nervøs – det gør det hele meget værre, og forstærker effekten.
Det er et problem, jeg har haft i adskillige år, lige fra de små klasser i skolen, og det har fulgt mig hele tiden, uden jeg har vidst hvad jeg skulle/kunne gøre ved det. Ligeledes har jeg holdt mig tilbage fra at søge hjælp, da den slags ikke er noget ’man’ taler om.
Nogen gange bliver jeg vred og desperat. Hvorfor kan jeg ikke bare være nogenlunde glad og ilfreds lige som alle andre? Er det virkeligt for meget at bede om? Hvad har jeg gjort for at fortjene dette?
Egentlig ved jeg ikke hvad jeg regner med at få ud af at skrive dette. En mirakel-kur, der løser det hele på en eftermiddag? Næppe. Egentlig vil jeg gerne vide hvor/hvordan jeg kan få hjælp - næsten lige meget hvilken(jeg er 20 år, studerende og bor i Århus).
tilføjet af

av for den

det lyder jo min historie.
Men jeg bad om hjælp og fik den, ig undervejs hjælper det forhåbentligt også mere og mere.
Held og lykke til dig.
tilføjet af

Fortvivl ikke!

Hej EIAE,
Fortvivl ikke!
Som du nok har fået fortalt før, så er der mange andre der lider af det problem, men også rigtig mange der er kommet over det. Der er intet galt i at kontakte en psykolog, tværtimod. Men har du prøvet at snakke om det, med dine venner?
tilføjet af

Der er hjælp flere steder

Det lyder som en socialfobi som mange lider af. Især fordi du skriver det startede i de små klasser, lyder det som om det er dette der er galt.
Hypno-terapi er en god behandlingsform ved lavt selvværd + manglende selvtillid.
tilføjet af

For langt væk fra dig selv!

"Hvorfor har jeg fortjent dette?"
Navlen er et sneglehus, og det ser ud til, at du sidder fast helt oppe i spidsen!
Hey, jeg er ikke god nok til at komme med råd. Så det gider jeg ikke. Du må selv finde vej ned gennem sneglehuset igen.
Hvorfor er du sådan en lort overfor dig selv?
tilføjet af

Tak for svar

Jeg vil gerne takke jer, der har skrevet for svarene, ligesom jeg gerne vil udfylde lidt.
Jeg har tænkt på at gå til psykolog, problemet er bare, at de har alt andet end SU-venlige priser, så det er nok desværre ikke nogen mulighed.
Jeg har talt med mine venner om mit problem mange gange, men de har i større eller mindre grad samme problem som jeg selv, så de ligger nok ikke inde med en løsning.
Jeg ved ikke om det er på grund af manglende selvtillid jeg gør som jeg gør, for jeg er faktisk godt tilfreds med rigtig mange af mine egenskaber. Alligevel mister jeg den selvtillid som jeg har, når jeg skal være social. Det er meget forvirrende på een gang at være selvglad og ingen selvtillid at have.
Hvis nogen af jer har/har haft samme problem som jeg, og har fundet en vej ud, så vil jeg blive meget glad for at høre om det.
tilføjet af

Socialangst

Der er næppe meget tvivl om at du lider af social angst.
Ja, psykologer ER dyre, men prøv at gå på biblioteket og lån bogen der hedder "At overvinde socialangst og generthed", skrevet af Gillian Butler. Det er en selvhjælpsbog, baseret på kognitiv terapi, som indeholder forskellige øvelser som bl.a. omhandler de ting du nævner, at du har svært ved.
Håber du kan bruge det til noget. Det er ikke alle der kan "nøjes" med en selvhjælpsbog, og på den måde klare det selv. Men jeg har selv haft stor glæde af bogen, som har hjulpet mig meget.
Så held og lykke!
tilføjet af

PS.

Hvis det er, skal du være velkommen til at skrive til mig, hvis du har brug for et godt råd eller noget. Jeg er 23 år, og har selv kæmpet (og kæmper til dels stadig) med de problemer du nævner. Måske vi kan udveksle erfaringer? Min mail er kck@tele2adsl.dk, hvis du har lyst til at skrive!
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.