6tilføjet af

Alt at vinde, intet at tabe

Sandhedens styrke ligger i at den altid er sand, og det har intet med tro at gøre. Sandheden er sand hvad enten, man tror på det ene eller det andet. Nogle mennesker går meget op i at tro det ene eller det andet. Som om noget bliver rigtigt af, at de tror på det. Men virkeligheden er som den er helt uafhængigt af, hvad folk tror om den.
Tag fx.reinkarnation. Enten er reinkarnation et faktum eller også er det ikke et faktum. Det har intet med tro at gøre. De, der siger, at man intet kan vide med sikkerhed om sandheden, om Gud, om sjælen, om reinkarnation og om meningen med livet, giver blot udtryk for deres deres tro. Og det gør de ofte med religiøs overbevisning. Ja, de fleste mennesker er overbeviste om, at de tror på det rigtige, fordi deres tro deles af flertallet. Men det er der jo ingen fornuft i. Hvornår har flertallet på noget tidspunkt i den kendte verdenshistorie været klar over sandheden? Det er ikke så længe siden, at flertallet i Europa troede at jorden var flad, og at man kunne falde ud over kanten. Ja, man brændte folk, der vovede at sige, at jorden er rund. Sandsigerne i et samfund har altid været en hånet minoritet.
Selvfølgelig kræver sandheden observationer, uyndersøgelser, og bekræftigelser som enhver anden videnskab. Ellers ville den ikke være sand. Men ideen om at sandheden kun kan opfattes og forstås via den empirisk forskning, er blot en anden myte som folk i det moderne samfund opdrages med. Sandheden er nemlig, at det ikke kræver andet end ganske almindelig sund fornuft og logik at forstå, at der må være en Gud.
Hvem Gud er, hvad Han laver og hvad Han vil med os, kan man selvfølgelig ikke få stadfæstet gennem logik
eller naturvidenskabelige eksperimenter. Der skal en hel anden videnskab til. I Vedaerne kaldes denne videnskab for bhakti eller hengiven tjeneste til Gud. Hvis man overgiver dig til Gud og tjener Ham i hengivenhed, vil Herren automatisk åbenbare sig for en og oplyse en med viden så man ikke længere behøver at være i tvivl.
Og det er helt logisk, at det er sådan. HVIS der er Gud, er det klart, at Han kan bevise sin egen eksistens. Hvis der derimod ikke er en Gud, kan det ikke bevises, for man kan per definition ikke bevise en negativ.
Krishna siger:
Hør nu fra Mig, O Prithas søn, hvorledes du ved at udføre yoga i fuld bevidsthed om Mig, med sindet fæstnet på Mig, kan kende Mig helt og fuldt uden nogen tvivl. (Bg. 7. 1)   
Folk i almindelighed tænker ikke særlig meget over tingene. De er tilfredse med blot at følge med strømmen. De vælger mere eller mindre bevidstløst at lade TV, aviser og ugeblade fortælle dem, hvad de skal tro og tænke. Hvem spekulerer fx. på sådanne ubehageligheder fra den virkelige verden som, at vi snart skal dø og at vi i mellemtiden bliver syge og gamle?
Hvor mange folk orker at spekulere på, hvorfor de er frustrerede selvom de har alt materielt de kan ønske sig? Så er det langt lettere at hælde kaffen op, spise en kage og tænde sig en cigaret. Lad os hellere beskæftige os med den virkelige verden - børn, familie, arbejde, samfund osv. i stedet for at spekulere over ting, man alligevel ikke kan vide noget om.
Men folk glemmer ofte, at i den virkelige verden dør folk hele tiden, og i mellemtiden lider de og er ulykkelige og deprimerede.
I det moderne såkaldte velfærdssamfund, der af propagandamaskinen hyldes som kulminationen af al menneskelig viden og fremgang, begår unge mennesker selvmord på stribe. Der er aldrig blevet solgt så mange anti-depressive piller som lige nu. Kriminaliteten og volden bare stiger og stiger. Stiknarkomaner bliver yngre og yngre. Problembørn i skolerne bliver flere og flere og må i hjælpeklasser. Og der er intet hverken naturvidenskaben, teknologien eller velmenende psykiatere og psykologer kan stille op.
Alligevl bliver vi bildt ind, at vi aldrig har haft det bedre end nu. Samfundets ny profeter i de hvide kitler og deres vidunderlige teknologi har gjort livet lettere og mere behageligt for os. Men det er selvfølgeligt bare løgn. Folk over hele verden arbejder stadig på beskidte fabrikker i beskidte miljøer, der ødelægger deres liv og helbred. Vi synes måske, at det er fremskridt at vi kan købe Nikes og Mobil telefoner til ingen verdens penge, men for kineseren, der arbejder på fabrikken, der laver disse ting er der intet fremskridt, andet end at han nu kan købe flere ting end han kunne før. I det moderne samfund måles fremskridt og velfærd nemlig i hvor meget man købe. Den globale kultur er et vidunder for verden, for nu har alle råd til at købe sig et køleskab.
Nu står vi overfor en milliard flere potentielle køleskabe, computere, fladskærme osv. Hvad er der fremskridt ved det?... især når vi skal til at høste resultaterne, som vi gør nu, i form af global opvarmning. Prøv så at se om det er så fedt at være dansker, når store dele af landet måske ligger under vand indenfor de næste 50 år.
Men når man forsøger at råbe vagt i gevær og advare mod de farer og skader som velfærdskulturen forøver mod naturen og hendes indbyggere, så render man bare panden mod en væg. Så er man bare et hjernevasket sektmedlem. Gud forbyde at Hare Krishna skulle have noget vigtigt på hjertet at fortælle menneskeheden.
Min åndelige mesters åndelige mester sagde engang, at der ingen materiel løsning er på materielle problemer. Der er kun en åndelig løsning. Og løsningen består i af forbinde sig med Krishna og vende tilbage til sit oprindelige hjemsted sammen med Ham. Især i denne stridens tidsalder er problemerne endeløse. Han sagde også, at selvom man ikke gider have noget med Gud at gøre og bare vil blive i verden og leve et godt liv, så kan dette afstedkommes simpelthen ved regelmæssigt at chante Guds navn.
Man kan spørge om, hvordan tingene bliver bedre bare ved at sige en særlig lyd. Sagen er, at verden er hvad vi gør den til. Krishna har givet os faciliteter til enten at lave et paradis eller helvede på jorden. Lyden af Guds navn vil rense bevidstheden, så man vil forstå, hvad der er rigtigt og forkert, hvad man bør gøre og ikke gøre.
Grunden til at naturen i øjeblikket straffer det moderne samfund, er fordi dette samfund er for skadeligt for naturen og hendes indbyggere. Det finder naturen sig ikke i. Og det vil gå op for os i det øjeblik vi renser vores bevidsthed ved at lytte til Hare Krishna mantraet. Og man behøver ikke tage mit ord for det. Man kan direkte selv opleve det og få det bekræftiget. Syng blot Hare Krishna mantraet hver dag i nogle minutter. Der er alt at vinde og intet at tabe.
Krishna siger:
Hvis du bliver bevidst om Mig, vil du gennem Min nåde overkomme alle de forhindringer, der er forbundet med betinget liv. Hvis du der i mod ikke arbejder i en sådan bevidsthed, men handler gennem det falske ego uden at lytte til Mig, vil du blive fortabt. (Bg 18.58)
tilføjet af

JO - der er RIGTIG meget at tabe...

Jeg har ikke læst dit lange klippe-klistre indlæg - for jeg kender jo udmærket dine meninger efterhånden.
Jeg vil bare give et enkelt eksempel på at der er RIGTIG RIGTIG meget at tabe hvis "Krishna er den eneste nyder".
Jeg bringer her et enkelt youtube klip. Det er ikke sikkert at alle er enige - og der kunne da også sagtens have været andre klip som var ligeså gode - men DETTE klip siger MIG en masse. Det er "Over The Rainbow" sunget af Israel "IZ" Kamakawiwoʻole - en meget speciel fyr fra Hawaii.
Hvad er det så jeg vil NYDE i dette klip? Det er sangen "Over The Rainbow" fra en af mine kultfilm "The Wizard of Oz". Det er også sangerens fantastiske stemme. Det er ikke mindst den gode stemning i klippet hvor hele Hawaii synger med. Når I så alligevel er på Youtube så tag et smut rundt om Sissel og NYD også hendes version af Over The Rainbow - eller tag hendes version af "Climb Every Mountain" fra "The Sound of Music" - eller andre af hendes flotte ballader.
Vi kan også skifte stil og gå til "de lyse nætters orkester" og tage deres version af "Hvidsten Kro". Hvad den mangler i teknisk kvalitet, har den i intensitet. Dem som ikke kender teksten kan med fordel hente den her, læse den igennem og høre nummeret en gang til.
http://www.youtube.com/watch?v=IofVNIxnWRY
Hvidsten gruppen var, som måske bekendt, en flok frihedskæmpere som "gav det dyrebareste de havde" for at vi andre idag har frihed fra nazismen. I al sin barske realitet kan man godt NYDE dette mesterværk (in my humble opinion).
Der er SÅ meget i denne verden man kan NYDE - hvad fanden skal man så med sindsforvirret religion som kun vil lægge bånd på os allesammen? Giv fjolserne et los i røven og lev livet. Der er nok til os alle - uanset hvilke præferencer man har.
DERFOR - HUSK; vores frihed er det dyrebareste vi har. Hold jer væk fra alle som vil indskrænke denne frihed! Lad være med at ødelægge det liv vi har idag - med at vente på det næste liv som aldrig kommer.
Det er MIN trosbekendelse.
politikeren
tilføjet af

Missing link

SORRY - linket kom ikke med. Her er det:
http://www.youtube.com/watch?v=V1bFr2SWP1I
Hvad siger I? Er det ikke kræs for øregangen.
politikeren
tilføjet af

Endnu mere at tabe - hør bare her...

Nu skal jeg nok holde op.
Jeg sider på et hotelværelse og kværner rundt på Youtube. Nu er jeg kommet igang.
Prøv lige og hør denne her - tænk lidt over hvem der nyder og hvem der gerne ville kunne nyde - det er også kræs for øregangen.
http://www.youtube.com/watch?v=ohXI3po8hK0
Nu skal jeg nok holde op.
politikeren
tilføjet af

Intet at tabe andet end dine fordomme

Sagen er, at livet i en materiel krop er ligesom en flue, der sidder på væggen. En flue sidder på væggen i et par sekunder, så flyver den væk og sætter sig et andet sted. I en kosmisk skala, så er det vores liv. Lad os sige, at vi lever i 100 år. I forhold til en, der lever i fx. en milliard år, dør vi og bliver født igen en million gange i den tid. Forestil dig hvor ubetydeligt du vil være for sådant et væsen. Det svarer nogenlunde til, som man anser en flue på væggen.
Der findes arter i dette univers - halvguder - som ville betragte jordlinge som os på samme måde - ligesom vi kigger på en flue. Og det er blot i en kosmisk skala. I evig tid er den ufattelige livslængde af en halvgud blot et flygtigt mikro-sekund. Fatter I nu, hvor meget vi er viet til illusion?
Vi er simplethen helt overbevist om at vi er denne materielle krop og at tilværelsen i denne kropp er alt, som er. Men det er blot ét ud af milliarder af liv, vi har haft før det. Det er så illusorisk som vores identitet som danskere er. Men vi tror. at det er meget, meget betydningsfuldt, hvad vi tænker og føler i vores nuværende krop. For de fleste af os er det den totale virkelighed. Men for en oplyst person er det blot et flygtigt sekund i hans virkelige, evige eksistens.
Livet kan sammenlignes med en drøm. Ligesom en drøm har livet en beyndelse og en ende. Det vi lavede for en uge siden, kunne ligesågodt have været en drøm. Hvis man fx. havde en intens nydelsesfuld oplevelse for en uge siden, har det ligeså stor nytte for os nu som var det en drøm. Det er ikke mere virkeligt, end hvis vi havde oplevet det i en drøm.
På den måde er livet en illusion. Kun det, der varer evigt, er virkeligt.
Krishna siger:
Aldrig har der været en tid, hvor Jeg ikke eksisterede, ej heller du eller alle disse konger; og heller ikke i fremtiden skal nogen af os ophøre med at være til. (Bg 2.12)
Ligesom den legemeliggjorte sjæl bestandigt vandrer i denne krop fra barndom til ungdom og til alderdom, vandrer sjælen ligeledes over i en anden krop ved døden. En forstandig person, forvirres ikke af en sådan forandring. (Bg 2.13)
De, der er seere af sandheden, har konkluderet, at når det gælder det ikke-eksisterende (den materielle krop), er der ingen varighed, og når det kommer til det evige (sjælen), er der ingen forandring. De har konkluderet dette ved nøje at studere begges natur. (Bg 2.16)
tilføjet af

Det er ikke fordomme, det er meninger...

Jeg har selvfølgelig en velunderbygget mening om at alt det med evigt liv og reinkarnation er noget hjemmelavet ønsketænkning som savner enhver form for realitet og dokumentation.
Når det er min mening, er det jo også klart at jeg må frasortere alle de mere eller mindre mærkelige religioner og sekter som plæderer for disse synspunkter.
Der er altså ingen mulighed overhovedet for at mig med på disse synspunkter. Jeg interesserer mig derimod for alt det som ligger BAG de mange ivrige forkyndere og missionærer og hva de nu ellers kan kaldes.
På en eller anden snurrig måde ender det sådan set ofte med at guden hedder "ussel mammon". Organiseret religion har ALTID en bagside hvor penge har en fremtrædende rolle.
politikeren
tilføjet af

Meninger baseret på fordomme

Dine meninger velundergygget? hahaha :)
Du er bare en ganske almindelig indskrænket borger, der er fuld af fordomme. Du har ikke en eneste selvstændig tanke i hovedet. Hvis du ikke havde TV, aviser og ugeblade til at fortælle dig, hvad du skulle tro og tænke, ville du være helt på Herrens mark.
For første gang i verdenshistorien har de brede masser fået lyd i offentligheden... gennem internet.
De brede masser forstår ikke hvordan, de bliver styret af den herskende magt. Hvad enten offentligt eller privat så udtrykker de blot tidens dominerende filosofi og virkelighedsforklaring.
Det er aldrig før sket i verdenshistorien, at illusion, uvidenhed og synd blev spredt vidt og bredt til offentligheden. Sine syndfulde aktivititeter og uvidenhed holdt man for sig selv. Det blev ikke brugt til at danne offentlig mening. Før i tide, hvor befolkningen var mere oplyst, var der ikke bred enighed om at forherlige illusoriske, dyriske principper. Eftersom samfundet var styret af gudelige kræfter, blev befolkningen uddannet i åndelige principper. Folket blev ikke fortalt, at der ingen mening var med livet, og at det blot gjaldt om at få det bedste ud af det i den korte tid, man havde.
Det er indlysende, at hvis folk tror, at dette liv er det eneste, de har haft og nogensinde vil få, så er det bare på med rundsavene og derudaf. Man tror, at dette er den eneste chance man nogensinde vil få til at nyde sin materielle krop.
Hvis man bilder befolkningen ind, at det højeste mål i livet er at tjene gode penge og bruge dem, så bliver folk til gode forbrugere. En befolkning, der er uddannet i livets virkelige mening, bliver ikke gode forbrugere, og det kan man ikke have i et forbrugersamfund.
Forestil jer en kultur hvor flertallet var oplyst om det faktum, at dette liv blot er et ud af milliarder af liv, vi har haft i de 8.400.000 livsarter. Vi har forsøgt forgæves at blive tilfredse ved at opfylde basale kropslige og mentale behov. Kroppens behov er at spise, sove, parre sig og forsvare sig. Sindets drifter er efter ære, anseelse og position i samfundet. Man har en trang til at være noget eller nogen.
Disse ønsker er iboende alle mennesker. Det er ikke noget, man kan slippe væk fra. Den slags ønsker kaldes materielle ønsker. Det er kropslige begær. Kroppen er materiel, sindet er materielt, så derfor er ønsker og begær efter at opfylde deres behov at anse for materielle. Materielle behov er selviske. Man er selv centrum for sine behov. Ens selviskhed kan være enten udviddet til familie, venner og samfund, eller den kan være total selvcentreret, men ens egen krop er altid centrum for, alt hvad man gør.
Materielle ønsker er intet andet end en forvrængning af sjælens virkelige ønske om at tjene Krishna. Man kan spise for Krishna, man kan sove for Krishna, man kan parre sig for Krishna og man kan forsvare sig for Krishna.
Det er hvad en ordentlig menneskelig kultur bør uddanne sin befolkning i. Når alle eller flertallet af befolkningen er enige om at tjene den samme helhed, Krishna, så giver det større fællesskabsfølelse og samhørighed. I stedet for at se alle andre som en krop, ser man dem som en sjæl. På den måde er der ingen racisme. samfundsmæssige skel eller national stolthed, for alle sjæle er ens - dele af den samme helhed.
I stedet uddanner man folk i bare at få det bedste ud af det på bedste beskub, for der er intet andet, og der vil aldrig blive andet, og dette liv er den eneste shance du nogensinde vil få til at få dine ønsker opfyldt.
I stedet for at centrere folk om Gud, centrerer man dem omkring et flag... et stykke broderet stof. Kan det bliver mere intetsigende og illusorisk, men der findes faktisk folk, der er villige til at gå i døden for deres nation. Og deres nation er intet andet end en midlertidig kropslig identitet. I sjælens evige eksistens varer den et par sekunder. Derfor er alting, der forstærker vores identitet med kroppen iværksat af ugudelige kræfter.
Et samfund, hvor de fleste mennesker tror, at de er deres krop, er et sygt samfund. Åndeligt sygt. Vi kan alting materielt men ingenting åndeligt. Vi har glemt hvor lyksagligt det er at tjene Krishna. Det er vores sygdom - at være absorberede i sansetilfredsstillelse.
Og den eneste kur mod denne sygdom er Krishnas navn. Det spiller ingen rolle, om man er kristen, hindu, muhammedaner eller buddhist, processensen er den samme - at synge, recitere eller meditere på Krishnas navn. Hvis man har en sekterisk modstand mod Guds oprindelige navn, Krishna, kan man anvende Jehova, Jahve, Allah, Jesus, eller Manito, Buddha eller Om eller Ram. Pointen er, at chante Guds navn. Hvis hele befolkningen gør det, så bliver verden utvivlsomt et bedre sted at være.
Krishna siger:
Min kære Arjuna, eftersom du aldrig er misundelig på Mig, vil Jeg hermed give dig denne mest fortrolige kundskab og indsigt. Når du kender den, vil du blive frigjort for alle den materielle eksistens elendigheder. (Bg. 9.1)
Denne viden er kongen over al uddannelse og den mest fortrolige af alle hemmeligheder. Det er den reneste viden, og eftersom den giver en direkte opfattelse af selvet gennem indsigt, er det religionens fuldkommenhed. Den varer evigt og udføres med glæde. (Bg. 9.2)
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.