2tilføjet af

Amerikansk iTunes-udfordrer på vej til Danmark

Amerikas næststørste musiktjeneste åbner digitale butikker i 25 europæiske lande. Danmark er også på listen, men eMusic ved endnu ikke hvornår den danske butik åbner.

USA's næststørste musiktjeneste, eMusic, sigter målrettet efter det europæiske marked, hvor selskabet vil udfordre Apples iTunes Store.
Selskabet vil derfor åbne net-musikbutikker i 25 europæiske lande.
eMusik åbner i første omgang net-butikker på lokalsproget i Tyskland, Frankrig, Italien og Spanien.
Ifølge David Milsom, der er pressetalsmand for eMusik i London, er der planer om en dansksproget version, men han kan ikke oplyse, hvornår den kommer.
Han siger dog samtidig, at der er indgået aftaler med danske selskaber og derved mulighed for at købe musik fra hjemlige kunstnere.
Vil udfordre iTunes
eMusic har en målsætning om at blive iTunes skarpeste konkurrent. Virksomheden satser på det voksne publikum og musik fra uafhængige pladeselskaber.
De europæiske forbrugere, der har fået nok af mainstream-pop, får nu et alternativ, hvor de kan downloade seriøs musik uden bureaukratiske barrierer i form af specielle afspillere eller - rettigheder, siger David Pakman, der er direktør i eMusic.
eMusics katalog henvender sig til det lidt mere modne publikum, og virksomheden har specialiseret sig i stilarter som jazz og klassiskmusik.
Der er i øjeblikket 1,7 millioner titler fra 8.500 uafhængige pladeproducenter at vælge i mellem på web-siden.
Næststørste tjeneste
Med en markedsandel på 13 procent er eMusic blandt iTunes skarpeste konkurrenter på det amerikanske musikmarked.
Virksomheden giver således baghjul til musiktjenesterne fra MSN Music, Napster, Yahoo og AOL, men overgås klart af giganten iTunes, der sidder på hele 60 procent af markedet.
En af forklaringerne på dette er, at eMusik kun sælger sange i MP3-formatet.
Fordelen ved formatet er, at man kan afspille filerne på hvilken som helst afspiller, herunder også iPod, hvilket ikke tilfældet med iTunes, der er optimeret til Apples egne produkter.
Ulempen ved kun at forhandle MP3-filer er, at virksomheden udelukker sig fra der lukrative WMA-marked.
Intet samarbejde med eMusic
WMA står for Windows Media Audio, og det er et musikformat udviklet af Microsoft.
De store pladeselskaber benytter WMA, der er beskyttet med DRM (Digital Right Manager). DRM kontrollerer, hvilke rettigheder man har til musikken.
Som følge heraf har ingen af de fire største selskaber, som udgiver omkring 75 procent af den musik, der sælges i verden, indvilget i et samarbejde med eMusic på grund af problematikken omkring de digitale rettigheder, der ikke understøttes i MP3-formatet.
I kontakt med de store
eMusic oplyser, at selskabet har kontakt til Universal Music, Sony BMG, EMI og Warner Music, men at udgivelser fra disse selskaber først kan komme på tale, når numrene udgives i MP3-format.
Musikken købes via en månedlig abonnementsordning. For 100 kroner får man adgang til downloade 40 sange og en indbetaling på 156 kroner giver 90 numre på harddisken.
I modsætning til flere andre abonnementstjenester mister køberen ikke retten til sangen, hvis aftalen opsiges.
Til sammenligning har iTunes valgt en a la carte-model, hvor man frit kan vælge hvor mange numre man vil købe uden et månedligt abonnement.

man kan da sige at 40 nummer for 100 kr er da fair nok..
tilføjet af

emusic

det er en rigtig god nyhed. det var på tide der var nogen som ville tage konkurrencen op med Itunes.
rent markedsmæssigt har de jo taget røven på alle andre i branchen, og derfor - synes jeg - der længe har manglet en seriøs udbyder der turde tage kampen op.
kan dog ikke forstå emusic ikke sørger for at udgive i wma også, så skulle de bare have en option hvor man kunne vælge mellem wma eller mp3, og hvis man kun kunne downloade i wma format så var det sådan.
wma fylder også mindre end mp3 så vidt jeg husker.
det eneste der ikke lyder godt er deres abonnement, prisen er god, men tror næppe jeg kunne finde 40 sange jeg kunne DL hver måned.. eller er det bare at indbetale 100 kr. og så kan du DL 40 sange over så lang en periode man har lyst til.
kan godt lide konceptet hvor man kan DL en enkel sang som man gerne vil have, så kan man også lige lære deres side at kende og hvordan det hele fungerer inden man smide en 100-lap i biksen.
mh Jacob
tilføjet af

Fint med noget modspil

til de andre.
Spicielt godt da de sælger mp3 filer. Jeg vil ikke rører DRM-befængte filer med en ildtang!
Men vil stadig ikke give penge for musik uden at få det på en orginal CD. CD-kvaliteten er langt bedre end mp3 og det kan tydeligt høres. -Man kan jo altid rippe selv, hvis man også vil have det på en lille smart afspiller!
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.