..."en SLAGS musik" måske? Eller "NOGET musik"?
"En musik" er vist noget man skriver på akademierne.
Danske...
D.A.D., Dizzy Mizz Lizzy, Tim Christensen, Kashmir, Carpark North - og så skal jeg selvfølgelig pege dig i retning af en rigtig sød fyr der skriver kvalitetspop og hans sangerkompagnon i bandet Sepiamusic:
http://www.sepiamusic.com
Kim Larsen vil jeg ikke kommentere, men Sebastian er stadig nationalskal, og hvis du leder blandt musikerne han indspillede plader med i slutningen af 70erne og de tidlige 80ere finder du cremen af dansk musiklivs basis.
Anne Linnet er stadig kontralalt, Søs Fenger og de andre korsangere er stadig dem selv, og de unge "talenter" er jo mest til tv.
Udenlandske...
Prøv Depeche Mode hvis du er til mørkekammer og fantastisk lyrik. Eller et af en række britpopbands. Eller måske noget tungere? Killswitch Engage fra den amerikanske østkyst og Mustasch fra den anden side af Øresund er et bud. Eller In Flames hvis du kan lide kompetent metal.
Er du til sødsuppepop kan jeg anbefale Enrique Iglesias, men lad være med at klikke på dette link hvis du vil have illusionen om den talentfulde sanger i behold:
http://www.videovat.com/videos/3026/enrique-iglesias-cant-sing.aspx
Er du til overjordiske klange blandet med tribal er Michael Hedges nærmest kongen - og desværre også død. Ellers kan du jo købe et album med Green Day og blive melankolsk.
Metallica har indspillet en DVD med fuldt symfoniorkester, så nu er de vist også blevet stuerene.
I den klassiske genre kan alle danskere lide Mikaela Petri - blokfløjtevirtuositet og (næsten) balkjoler.
Ellers er der The Real Group som med fem stemmer og fem mikrofoner kan lyde som et komplet musikstudie.
Jamiroquai er en 70 Stevie Wonder kopi - og hans basgange synes The Overlord er helt hen i vejret fede - *for* syrede...
Prøv at finde Rishi på danske Fønix hvis du har brug for Tibetanske klokker og den nye alders budskab om evig stilstand. Han er trommeslager, hvis jeg husker rigtigt, og musikken er skam yderst afslappende.
Måske du har brug for et skub bagi? Prøv at søge på "tekno/techno", "house", "jungle/drum&bass", "hardcore" (husk at skrive "electronica" også, ellers havner du på et udaf godt 10 millioner pornosites), "gabber", eller tag med til den næste teenagefest og spørg din DJ hvad han har i sin taske (eller i sin mp3-rip-samling).
En søgning på "grunge" hvis det skal være svedigt hår og selvhad - og en masse fede punkriffs.
Tja...og ellers er der jo også den lokale "plade"-forretning. Har hørt at de sælger CDer med musik på, og nogle af dem der arbejder i sådanne forretninger kan endog svare på spørgsmål som "hvad er hot, og hvad er not?"...
Tag omsorg,
The Overlord