Idrætten kan hæmme mennesker.
Idrætslege kan hæmme børn.
Fra Politiken søndag d. 1 oktober 2006
Bevægelse.
Børn i idrætsbørnehaver skulle gerne bevæge sig mere end andre børn. Men det gør de ikke, fordi mange idrætslege er så svære, at børnene trækker sig, skriver Børn & Unge. Det overraskende resultat kommer fra en ny rapport udarbejdet af Anne Brus, cand. Scient. I idræt og psykologi og adjunkt på Slagelse Pædagogseminarium. > Idrætslege, der ikke fungere på grund af de mange regler, betyder, at børnene trækker sig eller ikke helt er med. Derfor kan regler for bevægelse blive til regler mod bevægelse, siger Anne Brus. (Ritzau.)
Nu glæder det mig der lavet en undersøgelse af hvordan for mange regler og for meget struktur ødelægger glæden og spontaniteten ved det at lege indlæring ind. Men undersøgelsen resultat undre mig på ingen måde, og er kun min egen erfaring med at dyrke idræt, at det netop går ud på at frigøre sig fra sin jeg bevidsthed, og det er der hvor man i virkeligheden lære mest. Nu træner jeg ikke børn men dog forholder det sig ikke anderledes ved voksens dygtiggørelse og indlæring, dog kan være lidt mere vanskeligt ved voksende, da vi har mere jeg bevidsthed, og mange er nervøse for falde igennem og ikke være dygtige nok. Jeg har skrevet i flere indlæg om hvordan jeg set i Vejle i et idrætsprojekt for mennesker psykiske problemer, ikke er blevet ret meget dygtigere tros de dyrket idræt igennem ca. 10 år. På grund af instruktørerne mangler elementære viden og egen erfaring med dygtiggøre sig, og som en af instruktørerne spurte ”mig”, om jeg ville lære vedkommende at spille bordtennis, og regnede med at kunne lære det ved at komme en halvtime om fredagen. Hvor jeg gav vedkommende mit telefon nummer og tilbød privat undervisning under betingelse af træning 2 til 3 gange om ugen, jeg hørte så ikke mere fra personen. Nu underviser jeg altid ud fra helt grundlæggende regler og prøver at komme ind den rytme/puls som idrætsudøver har, men dog indvilger jeg ikke i, at undervise andre der formidler undervisningen efter en manual.
Jeg har igennem i mit liv haft lære der underviste efter en manual, og har manglet grundlæggende forståelse for elevernes nærværelse, når det blev til for meget information eller irettesættelse på engang, og det uanset som det fag som dansk engelsk tysk regning musik teater osv. eller om det er idræt. Og vi lære nu engang bedst når vi føler os frie og glæden er til stede ved det vi foretager os, og vi stopper op når vi bliver rette konstant eller for meget information, i stedet for vi komme ind i en proces, hvor vi får lov at lære igennem vores fejl. Så jeg ganske overbevist om at Anne Brus undersøgelse kan bruges ikke bare i undervisning af børn i idræt, men i alle andre sammenhænge hvor mennesker bliver undervist, og i den forbindelse vil det være nok så givtigt, at der var mere idræt på de humanistiske uddannelser, og det sørgeligt at se voksen veluddannet mennesker der spiller bold, som vi andre da vi var børn og ikke har fået udviklet deres intuition, som vi bruger i holdspil.
Men ellers tror jeg til fulde på den filosoffen John Locke ord ” En sund sjæl i et sundt legeme” Dog kan idrætten blive misbrugt så den ikke fungere for deltagerne, og de bliver gjort til objekter i andres mennesker egen selvgodhed eller ambitioner på andres vegne eller ideologisk overbevisning. Idrættens sjæl må netop være at give plads til den enkeltes autonomi under nogle simple regler om det så er lystfiskeri, kurvebold, toftrugby, hockey, motions cykling eller en helt andet idrætsgren man brander for.
Men ellers går ind for skoleelever skal have 5 timers idræt om ugen samt der indføres idræt på alle humanistiske uddannelser, så de fremstå som sunde rolle modeller i over for de mennesker som ikke lige klare sig godt i livet. Da udover idrætten dyrket på den rigtig måde er sundt for ens heldbred så den også med til vi kan udvikle vores sociale netværk, og får den oplevelse man kan blive dygtigere til noget og som giver en selvtillid, som man kan bruge i sin tilværelse.
Claes Pedersen.
Fra Politiken søndag d. 1 oktober 2006
Bevægelse.
Børn i idrætsbørnehaver skulle gerne bevæge sig mere end andre børn. Men det gør de ikke, fordi mange idrætslege er så svære, at børnene trækker sig, skriver Børn & Unge. Det overraskende resultat kommer fra en ny rapport udarbejdet af Anne Brus, cand. Scient. I idræt og psykologi og adjunkt på Slagelse Pædagogseminarium. > Idrætslege, der ikke fungere på grund af de mange regler, betyder, at børnene trækker sig eller ikke helt er med. Derfor kan regler for bevægelse blive til regler mod bevægelse, siger Anne Brus. (Ritzau.)
Nu glæder det mig der lavet en undersøgelse af hvordan for mange regler og for meget struktur ødelægger glæden og spontaniteten ved det at lege indlæring ind. Men undersøgelsen resultat undre mig på ingen måde, og er kun min egen erfaring med at dyrke idræt, at det netop går ud på at frigøre sig fra sin jeg bevidsthed, og det er der hvor man i virkeligheden lære mest. Nu træner jeg ikke børn men dog forholder det sig ikke anderledes ved voksens dygtiggørelse og indlæring, dog kan være lidt mere vanskeligt ved voksende, da vi har mere jeg bevidsthed, og mange er nervøse for falde igennem og ikke være dygtige nok. Jeg har skrevet i flere indlæg om hvordan jeg set i Vejle i et idrætsprojekt for mennesker psykiske problemer, ikke er blevet ret meget dygtigere tros de dyrket idræt igennem ca. 10 år. På grund af instruktørerne mangler elementære viden og egen erfaring med dygtiggøre sig, og som en af instruktørerne spurte ”mig”, om jeg ville lære vedkommende at spille bordtennis, og regnede med at kunne lære det ved at komme en halvtime om fredagen. Hvor jeg gav vedkommende mit telefon nummer og tilbød privat undervisning under betingelse af træning 2 til 3 gange om ugen, jeg hørte så ikke mere fra personen. Nu underviser jeg altid ud fra helt grundlæggende regler og prøver at komme ind den rytme/puls som idrætsudøver har, men dog indvilger jeg ikke i, at undervise andre der formidler undervisningen efter en manual.
Jeg har igennem i mit liv haft lære der underviste efter en manual, og har manglet grundlæggende forståelse for elevernes nærværelse, når det blev til for meget information eller irettesættelse på engang, og det uanset som det fag som dansk engelsk tysk regning musik teater osv. eller om det er idræt. Og vi lære nu engang bedst når vi føler os frie og glæden er til stede ved det vi foretager os, og vi stopper op når vi bliver rette konstant eller for meget information, i stedet for vi komme ind i en proces, hvor vi får lov at lære igennem vores fejl. Så jeg ganske overbevist om at Anne Brus undersøgelse kan bruges ikke bare i undervisning af børn i idræt, men i alle andre sammenhænge hvor mennesker bliver undervist, og i den forbindelse vil det være nok så givtigt, at der var mere idræt på de humanistiske uddannelser, og det sørgeligt at se voksen veluddannet mennesker der spiller bold, som vi andre da vi var børn og ikke har fået udviklet deres intuition, som vi bruger i holdspil.
Men ellers tror jeg til fulde på den filosoffen John Locke ord ” En sund sjæl i et sundt legeme” Dog kan idrætten blive misbrugt så den ikke fungere for deltagerne, og de bliver gjort til objekter i andres mennesker egen selvgodhed eller ambitioner på andres vegne eller ideologisk overbevisning. Idrættens sjæl må netop være at give plads til den enkeltes autonomi under nogle simple regler om det så er lystfiskeri, kurvebold, toftrugby, hockey, motions cykling eller en helt andet idrætsgren man brander for.
Men ellers går ind for skoleelever skal have 5 timers idræt om ugen samt der indføres idræt på alle humanistiske uddannelser, så de fremstå som sunde rolle modeller i over for de mennesker som ikke lige klare sig godt i livet. Da udover idrætten dyrket på den rigtig måde er sundt for ens heldbred så den også med til vi kan udvikle vores sociale netværk, og får den oplevelse man kan blive dygtigere til noget og som giver en selvtillid, som man kan bruge i sin tilværelse.
Claes Pedersen.