Nogen der så American Idol?
Spjættende, skrigende med toner fra hele livet – lader de sig vurdere af Simon Cowell, Paula Abdul og Randy Jackson.
Simon, som altid det stride, hårde, bedømmende hjul.
I blandt de optrædende i dag, var der en fyr, hans øjne var enorm store – Simon bekendte, at han lignede en abe.
De grinte, selv efter, at han havde forladt lokalet – det samme gjorde jeg.
En kvinde på næsten to meter, optrådte med sangen; Respect af Aretha Franklin. Hun havde enorme lange ben. Da hun forlod rummet, kom Simon med endnu en kommentar; at hun lignede en giraf – de grinte, det samme gjorde jeg.
Dog synes jeg der var et eller andet tricky i fremtrædningen – jeg synes måske ikke hentydningen om aben, var klar, hvor jeg modsat fandt giraffen for charmerende.
Jeg ved, at fysisk ”anderledes” mennesker ind i mellem har et klar budskab; se mig som jeg er, lad vær, at kigge den anden vej. Hvor andre finder det provokerende, hvis de får et kort blik.
- og dertil må jeg ærlig indrømme, at optakten til American Idol, hvor forskellige mennesker strømmes til fra gaden, for at blive hørt, er sjovere end når de skal finder en vinder.
Men er det så forkert at grine? Eller er det kun lovligt, at grine hjemme i vores stuer, uden selv at blive bedømt på vores egen reaktion?
Er der mere tabu i at ligne en abe, frem for en giraf? – og hvorfor? Vi er jo nært beslægtede😉
:) Krampen
Simon, som altid det stride, hårde, bedømmende hjul.
I blandt de optrædende i dag, var der en fyr, hans øjne var enorm store – Simon bekendte, at han lignede en abe.
De grinte, selv efter, at han havde forladt lokalet – det samme gjorde jeg.
En kvinde på næsten to meter, optrådte med sangen; Respect af Aretha Franklin. Hun havde enorme lange ben. Da hun forlod rummet, kom Simon med endnu en kommentar; at hun lignede en giraf – de grinte, det samme gjorde jeg.
Dog synes jeg der var et eller andet tricky i fremtrædningen – jeg synes måske ikke hentydningen om aben, var klar, hvor jeg modsat fandt giraffen for charmerende.
Jeg ved, at fysisk ”anderledes” mennesker ind i mellem har et klar budskab; se mig som jeg er, lad vær, at kigge den anden vej. Hvor andre finder det provokerende, hvis de får et kort blik.
- og dertil må jeg ærlig indrømme, at optakten til American Idol, hvor forskellige mennesker strømmes til fra gaden, for at blive hørt, er sjovere end når de skal finder en vinder.
Men er det så forkert at grine? Eller er det kun lovligt, at grine hjemme i vores stuer, uden selv at blive bedømt på vores egen reaktion?
Er der mere tabu i at ligne en abe, frem for en giraf? – og hvorfor? Vi er jo nært beslægtede😉
:) Krampen