14tilføjet af

Er så bange hele tiden - hvad stiller jeg op ?

Jeg har aldrig prøvet det her før, så bær over med mig, hvis jeg ikke overholder alle reglerne.
Jeg synes efterhånden mit liv er et helvede. Jeg er hele tiden bange. Bange for at have gjort noget forkert på mit arbejde, så der sker noget frygteligt og hele verden finder ud af hvor håbløs og inkompetent jeg er. Er hele tiden ude og informere folk om vigtige ting, rådgive og vejlede og konstant bange for at have sagt noget forkert. Hver dag når jeg kommer hjem fra arbejdet, så finder jeg i hvert fald een ting, som jeg har gjort forkert, og flipper jeg helt ud. Har en dejlig og sød mand, som gør hvad han kan, men han kan ikke hjælpe. Er der nogen, der kan hjælpe mig med at finde ud af hvad jeg stiller op ?
tilføjet af

Hvis jeg var dig...

....ville jeg finde mig et andet arbejde , og hermed et andet liv. Det er barsk at sige det , men sådan et liv kan man ikke holde til . www.jobindex.dk En god weekend. Hej.
tilføjet af

Nissen flytter med

Hej...
Jeg har selv brugt den med at "flygte" fra mine problemer.. kun for at finde ud af, at nissen flytter med.
Prøv hellere at finde ud af, hvad der ligger under de følelser af hele tiden at gøre noget forkert. Det er noget, der godt kan tage lang tid at finde frem til, men efter min mening det, der virker bedst i længden.
tilføjet af

Måske

Kære Mulvarpe
Jeg tror du skal overveje om du har det rigtige job. Hvis du mener det, så vil jeg råde dig til at diskutere din situation med dine kollegere og evt. chef. Hvis du ikke kan få opbakning fra dine kollegere og din chef, så ville jeg begynde at se mig om efter et nyt job.
Dernæst skulle du kigge på dit liv, har du været ude i et stormvejr, har du nogle problemer som du ikke kan få bearbejdet og som tære på din selvtillid er der en grund til at du er usikker. En gang imellem kan gamle spøgelser pludselig dukke op til overfladen og skabe ravage.
Sidst men ikke mindst, du skal ikke forlange det umulige af dig selv, med mindre du bevidst går efter title som superwoman, så vil jeg ønske dig held og lykke, for det får du virkelig brug for. Husk vi begår alle fejl og det gør du også, som en reklame engang lød "Hvorfor hænge sig i en detalje, når man kan hænge sig i Randers reb". Lad vær med at fokuser på det der gik galt, fokuser på alt det der gik godt istedet for.
Nyd nu din weekend.
Helene
tilføjet af

Du burde

gå op og få en alvorlig og lang snak med din læge. Jeg er ikke fagmand, så jeg kan ikke sige det med sikkerhed, men det lyder lidt som et angsttilfælde. Det skal lægen vurdere, og så kan du få hjælp. Sikkert noget samtaleterapi, vil jeg tro. Men du må ikke være flov. Der er mange, der har det som dig. Flere end man tror.
tilføjet af

Negativ/positiv

Hej hej Mulvarp
Ja, vi kender det vist alle. At vi koncentrerer os om de negative ting. Og fuldstændig overser de positive. Kun fejl ser vi, men ingen succeser.
Og de har desværre den selvforstærkende kraft som vi slet ikke har brug for. Men det er ret nemt at vende de negative tanker til positive. Der skal bare et lille skub til.
Jeg vil tro at anerkendelse vil være en stor hjælp, og dine foresatte bør være suveræne nok til at se at du har brug for anerkendelse. Men er det ikke typisk at det vi klarer flot, bliver taget som en selvfølge, for det er jo godt for firmaet, medens de smuttere vi har bliver noteret?
Når man så heller ikke på hjemmefronten får den anerkendelse vi sådan sulter efter, så er det oplagt at vi bliver mere og mere usikre. Og får vi så anerkendelse, så kan vi ikke rigtigt forstå den, og kan ikke tage imod den. Når man er nået dertil, så har vi fået et knæk i vores selvtillid.
Jeg kan kun råde dig til at blive bedre til at se de positive ting du opnår.
Jeg læste engang et interview med direktøren for Albani bryggeriet. På spørgsmålet om der blev begået fejl i hans virksomhed svarede han efter en tids tøven "Ved du, bliver der ikke begået fejl, så er det et tegn på at der ikke bliver arbejdet hårdt nok. Fejl er en naturlig del af arbejdsprocesserne. Vi har ingen illusioner om perfektionisme. Og lider en ansat under det, så sætter han/hun sig selv under for stort pres. For én ting er helt sikker, vi i ledelsen ved udmærket at der begåes fejl.".
Sommetider kan vi have så stærk tvivl om os selv, at vi tager fejlene for langt langt mere end de er.
Mvh Fandango
tilføjet af

Gud hvor

jeg kender det. Det eneste der er at gøre når du får det sådan, er at sætte dig ned og tænke over hvad det værste er der kan ske, ved at du har lavet en fejl. Og så skal du derefter huske på at du kun er et menneske og at alle mennesker laver fejl (heldigvis). Du må tænke på at det ikke nytter at flippe ud, der er jo ikke noget at gøre ved det alligevel. Hvis du er bange for at miste dit job fordi du har lavet en fejl SO WHAT !!!! Det er jo "kun" et job. Være derimod glad for at du har en dejlig mand og at I begge er sunde og raske, så ser du nemlig tingene i et helt andet perspektiv. Det her er ikke kun nogle kloge ord, men noget jeg selv har måtte erfare. Jeg har gået til psykolog i en tid og har derved fået et helt andet syn på tingene. Måske kan en psykolog også give dig nogle gode værktøjer som jeg har fået. Held og lykke fremover og på med vanten.
tilføjet af

Mon ikke alle

kender det, - mere eller mindre ?
Jeg gør,- blot ikke angsten, men utilstrækkeligheden,og håbløsheden.
Jeg kan helt tilslutte mig de råd du har fået. Bl.a at finde ind til hvad årsagen er. Det kan tage lang tid, og det kan også gøre ondt helt ind i sjælen under denne proces.
Har du en god læge er det også en mulighed, ligesom det er vigtigt at bruge alle i omgangskredsen, så som familie, venner, koleger etc etc. Brug alle mulighedder for at få snakket, evt skriv dine følelser ned, og bed dem du stoler på om at læse det du skriver.
Den med at fokusere på alt de positive, og alt det der går godt er også en rigtig god ide, - omend disse ting har det med at drukne i alt det negative.
Men hvor svært det end er, så tag beslutningen om at det negative ikke skal have lov at vinde.
Stol på at du er god nok som du er, og at du ikke kan gøre alle tilfredse, men sørg for selv at vær tilfreds.
Måske dette digt kan hjælpe lidt. Jeg skrev det sidste år til en ung kvinde i en helt helt anden situation, så et enkelt vers er slettet samt enkelte ord ændret, da resten af versene sagtens kan passe til alle andre situationer.
Ordet smerte er ikke nødvendigvis den fysiske smerte, men også den psykiske og måske den udefinerbare smerte.
Livet er en gave
nyd det, - som var det den smukkeste have
Når skæbnen synes alt for hård og rå
Så kig ud, og nyd den himmel blå
Når smerterne bliver for stærke
så tænk på den lille lærke
lyt til fuglens sang
eller nyd den smukke solopgang
Tag din kærestes hånd
og slip livets snærrende bånd
gå en tur langs stranden
lad vinden og kæresten kysse dig på panden
Luk lyset ind
mærk kærligheden i dit sind
Husk at kærligheden har vinger
uanset hvad tiden bringer
Kærlig hilsen
Carmen
PS husk også, at da du ikke kan være andet end den du er, så vær det så godt du kan, så kan ingen forlange mere :-))
tilføjet af

Endnu et eksempel....

..på hvordan en ledelse tænker på fejl som vi selv tager vanvittigt alvorlig, og som sætter os selv i sådan en pine som Mulvarp befinder sig i.
Jeg læste om denne historie i et fagblad:
En ansat hos IBM havde begået en fejl i en forhandling som kom til at koste firmaet 10mio dollars!!!!!!
Han blev kaldt ind til direktøren, og med bævende knæ gik han på direktørens kontor. Med alvorligt ansigt bad direktøren ham tage plads og han frygtede naturligvis det værste.
Direktøren "Nå, du ser lidt beklemt ud. Hvad tror du er grunden til at jeg ville tale med dig?"
Den ansatte: "Njaaarh, det gik jo ikke så godt med den forhandling, så jeg tænker nok at dette bliver vort sidste møde?".
Direktøren: "Du tror måske jeg har i sinde at fyre dig? Ved du, du begik en fejl - og ja, den kostede os 10mio stærke. Men tror du i ramme alvor at jeg kan finde på at fyre én som lige har kostet os 10mio i lærepenge? Nej du, nu sadler du hesten, og så sørger du for at vi får 2 handler igennem som indbringer os de penge igen. Er det forstået?".
Som et gammelt kinesisk ordsprog siger "Det vi spiser, spiser vi sjældent så varmt som det er tilberedt".
Mvh Fandango
tilføjet af

Svar til Mulvarp

Jeg kan ikke være meget mere enig.
Du er allerede godt på vej i det først skridt er at erkende problemet. Vi kan ikke ændre det vi ikke kan erkende. Så du er på vej. Nu skal du så beslutte med dig selv hvilken vej.
Her må jeg gi Fandango.dk ret. Den første ændring er at tænke positivt om dig selv, i stedet for at tænke dagen igennem, på jagt efter dine fejl. Så tænk dagen igennem, på jagt efter alt der er positivt.
Din utilstrækkelighed bunder i dine egne forventninger til dig selv.
Hvis din mand gerne vil hjælpe så be’ ham stoppe dig når du går i gang med din hjerteløse devaluering af dig selv.
”- Hold kæft skat og kys mig, din dejlige kvinde.”
Det er selvfølgelig helt ok at tale om hvad der ikke går godt, men i en sådan samtale skal målet være noget positivt. Ellers er den jo meningsløs. Spørg lige hvad du vil bruge det til?
I stedet for at søge at bekræfte din håbløshed, skal samtalen på en realistisk måde handle om hvad der er sket og hvad du kan lære af det. Og, vigtigst af alt, i en sådan samtale SKAL du ende op med at erkende noget positivt om dig selv. Prøv det og har du ikke mulighed for at dele det med nogen så drop alt det negative og gå på jagt efter alt det gode.
Lad mig gætte på at du er dårlig til at tage imod komplimenter?
Hvis ja, så er det, det næste du må gøre op med. Stop med at underkende dig selv!
tilføjet af

Tak

Dejligt digt Carmen, tak for det. :-)
Godt med lidt lys herinde på solen.
(keep up the good work.)
tilføjet af

velbekomme :-)

Det var da så lidt :-)
Det er da en glæde & belønning i sig selv at kunne glæde andre
Kærlig hilsen
Carmen
tilføjet af

Da jeg hader skamros....

...vil jeg afholde mig fra at skamrose dig. Men så enig du var i mit indlæg, så enig er jeg i dit. Jeg kan specielt godt lide din illustration af mandens rolle i denne sag. Meget som jeg tænker.
Respekt!
Fandango
tilføjet af

Tak for alle svarene

Tak for alle de fine svar. Der er mange gode råd at gå i gang med, det ved jeg.
Firmaets skyld er det nu ikke. Det tossede ved alt det her, er at fejlene alle sammen er inde i mit hovede (i hvert fald indtil videre). Jeg har haft tusindvis af bekymringer, men endnu ingen der er blevet til virkelighed.
Psykolog har jeg gået til engang, og var glad for det, men synes ikke det hjalp så meget i det lange løb. Måske var det bare mig, der ikke var ærlig nok. Måske skal jeg lige prøve igen. Jeg har tænkt på at gå til min læge mange gange, men det er altså noget af en overvindelse, som jeg ikke har taget mig sammen til endnu. Jeg ved godt, at jeg skal tænke positivt, men det er altså nemmere sagt end gjort,- men jeg prøver.
Nu vil jeg gøre som een skrev tidligere, og nyde min weekend.
tilføjet af

Selvtillid

Det kunne godt være en god ide for dig, at finde dig noget at lave. hvorpå du kunne få dig noget selvtillid, jeg mener lave noget hvor du føler dig godt tilpas, og hvor vis du skulle lave en fejl eller to så ville der heler ikke sku noget ved det.
for hvis man arbejder med store beslutninger som jeg kunne forstå at du gjorde, så er halvdelen at arbejdet gerne selvtillid, få hvis du ikke tror på dig selv, hvorfor fanden skulle andre så.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.