Anspændt forhold til svigerdatter.

Jeg har et meget anspændt forhold til min svigerdatter.Hun blander sig i alt vedr min søn og mig.Når jeg er på besøg,klister hun sig op af min søn,således at forstå,at spørger jeg sønnen om noget,sidder hun fandme og svare for ham hele tiden.Hun sørger fint for at styre slages gang.Jeg har ikke en chance for at være alene med sønnen.Hun viger ikke fra ham.Nu vil jeg lige sige,at sådan er hun også andre steder med ham.Jeg ville jo gerne være alene med ham,og tale med ham.Hun er ved at drive mig til vanvid med hendes blandet i alt,og hendes svar for ham.Hun er helt klart den styrende part i det ægteskab,Meget dominerende og styrende.Det er pinligt for mig,ikke at kunne være alene med ham,bare lidt.Jeg fornemmer min søn,har det dårligt med hendes dominans,men siger ikke noget.Han er helt blevet en tøffelhelt for hende.
Ringer jeg til ham,råber hun i baggrunden konstant.-Jeg holder ikke jul hos dem i år,for det kan jeg ikke klare.Jeg bliver nok nød til at få en alvorlig snak med hende,og forklare hende at hun ikke skal blande sig i hvad min søn og jeg taler om,og at han er voksen nok til selv at svare,og ikke behøver barnepige til det.
Det skal lige også siges,at der er 2 børn i ægteskabet,som er totat underkuet af hende,og stadig gør han intet for at forhindre det,men følger bare med som det tynde øl.
Er der nogen,som har det som mig,eller er jeg bare alene om dette her.?

Hej vil lige komme med en kommetar, jeg synes din søn er en vatnisse, han hører under den kategori hvor man siger han er en mishandlet mand, hvis han ikke lærer at sige fra nu, så vil hun altid styre ham, snakke med hende tror jeg ikke hjælper, nej han skal tage sine børn og gå fra hende, det er jo ligesom en kvinde der er under tøflerne, og nej du får aldrig nået godt forhold til hende. Undskyld jeg er så kold har haft en mand der har været på samme måde med mig men er gudskelov kommet ud af det forhold.

at din søn er voksen nu og har en kæreste. Du må respektere hende for det er jo en din søn har valgt at leve sammen med. Derfor kan du ikke tillade dig at holde hende ude af samtalerne selv om du gerne en gang imellem vil have din søn for dig selv. Når han ikke selv svarer, er det vel fordi han ikke har lyst og måske synes det er pinligt, at du overser hans kæreste. Man kan ikke elske alle men prøv at vise forståelse for det er jo den pige han har valgt, og det må du så acceptere.

har selv valgt sin kone, men hans kone har ikke selv valgt sin svigermor ;-)
Det er vist et tilbagevendende problem, sigermødre og døtre.
Tager du kampen op om din søn med din svigerdatter, kan du være forvisset om at det er dig der bliver taberen.
Et godt råde til dig at du accepterer hans valg af kone og ignorerer hendes dominans (som du opfatter det) Hun kan uden tvivl mærke at du ikke kan fordrage hende og det er sikkert gensidig.
Man skal ALDRIG blande sig i sine voksne børns liv, så bliver man en taber.
Hvad er det du så gerne vil tale med din søn om som hun ikke må høre? er det kritik af hans valg af hustru? I et ægteskab skal man vel ikke have hemmeligheder over for hinanden, så forstår ikke hvorfor din svigerdatter ikke må være til stede. Svare hun for din søn, kunne du jo stille og roligt sige at det nu var din søn du spurgte om noget, sig det med et lille smil ;-)
Jeg har ALDRIG blandet mig i mine voksne børns liv. Min svigerdatter og jeg har et udmærket forhold, men vi bliver aldrig slyngveninder ;-) havde jeg blandet mig i min søns valg af kone og hans liv havde jeg sikkert ikke haft noget godt forhold til dem i dag. Der er masser af ting som jeg kunne mene om min svigerdatter, men det beholder jeg for mig selv ;-) og som sagt har vi det fint sammen, men jeg blander mig heller ikke.
Få dig nogle andre ting at gå op i. Din søn er voksen og kan selv træffe sine valg.
Du risikerer at ende som en bitter gammel ensom kone, hvis du ikke ændre stil.
held og lykke med at være mere imødekommende over for din svigerdatter ;-)
m.v.h.
Bulderfnis

Det siger mere om din søn, end det gør om hende. Han er som det står i det andet svar, en vatnisse. Han må selv tage affære. Hvis du blander dig i deres rollefordeling, så ender du med at blive uvenner med begge to. Det er hans liv ikke dit. Hvis han er utilfreds, så må han selv sige fra, da han ikke gør det, så må han leve med det. Han har selv valgt det.

Som om du egentlig slet ikke bryder dig om din svigerdatter. jeg hæfter mig ved flere ting, bla så er du utilfreds med hun svarer for din søn som du beskriver det, samtidig med du selv er parat til at få en snak med hende om at hun skal blande sig udenom din og din søns samtaler. Det virker helt forkert på mig- hvor er din søn henne i det her spil❓Hvad med du talte med ham om hvorfor han ikke direkte svarer dig på ting. Mht din svigerdatter så er det måske bare hende i det forhold som er den udadvendte person og den der ligesom kender sin mands holdninger men udtaler de fælles beslutninger, eller har din søn ikke nogen mening selv tror du? Jeg nægter at tro på at din søn er bange for sin kone/kæreste i forhold til andre mennesker, hvorfor skulle han så være der? For mig lyder det lidt ligesom du er en smule jaloux på den lille familie og at du har svært ved at acceptere at der nu måske er en anden kvinde i din søns liv hviss meninger og fællesholdninger hun så udtrykker overfor dig. Vi kender ikke baggrunden men der er endnu en ting jeg hæfter mig ved du siger og det er at du ikke gider besøge dme til jul.....den sætning undrer mig da du i problematikken slet ikke nævner dine børnebørn eller tvivlen ved ikke at skulle være sammen med dem på en juleaften. Du er et voksent menneske...og det er muligt du ikke billiger din søns valg af kvinde, men det bør du acceptere og forsøge at få det bedste familieforhold ud af efter min mening. Jeg tror på der er noget godt i alle mennesker og jeg tror ikke din svigerdatter bevist forsøger at få dig til at være træt af hende, måske er hun ligefrem glad for kontakten med dig og derfor snakker hun måske så meget. Men tænk over at en side har flere sager, vær ansvarsbevist overfor dine børn(inkl svigerbørn) og dine børnebørn og lad din søn selv komme til dig, hvis det er sådan han ønsker jeres forhold skal være.

Jeg glemte stille dig det i forrige indlæg :)
Hvad tror du din søn ville tænke om dig...hvis han vidste du kaldte hans børn for underkuede af din svigerdatter- hun er trods alt hans børns Mor.
Undskyld men da det (negativt )var dit eneste verbale udtalelse om dine børnebørn kan jeg ikke lade være med at spekulere over om det er et mønster der gentager sig i jeres familie. ?

Jeg syntes det lyder som om det er dig der har svært ved at acceptere at du ikke længere er den eneste kvinde i din søn's liv? Hvis du skulle have valgt for ham, hvem ville du have valgt?? Og hvordan ville du tage det hvis din søn blandede dig i hvem du måtte se (nu ved jeg jo ikke om du er alene, men forstil dig lige at du stod for at skulle starte et ny liv) Ville du acceptere at din søn kom med negative udtalelser, nægtede at besøge dig så længe du kendte "ham manden der"..
Tag dig sammen - du har gjort det godt nok med din søn da han var lille - nu er han voksen, og du bliver nødt til at stole på hans dømme kraft.

Har læst alle indlæg her,ang min søn.Selvfølgelig har han selv valgt sin kone,men han kunne sku da selv svare mig,når jeg henviser til ham ang mine spørgsmål,og ikke hende.Jeg fornemmer selv han ikke har det helt godt i det ægteskab,og det er også blevet værre med årene med svigerdatteren.
Børnene er dejlige og søde,men bare så underkuet af hende,også det gør ondt at se på.Jeg vil ikke blande mig i deres forhold,og gør det heller ikke.
Ja,han burde tage sit gode tøj og gå,men han bliver nok på grund af børnene.

om du har opdraget din søn til at være en rigtig mand

at være ikke så lidt af en strigle. Det er da helt ufatteligt at gåsen ikke kan fatte at du også har brug for at være alene med din søn engang imellem. Er hun virkelig så skinsyg og kontrollerende?!
Der er ikke noget være end når sådan en tøjte fuldstændigt tager magten i hjemmet og underkuer sin mand såvel som sine børn. Det lyder ikke til at der er ret meget lykke og harmoni i det hjem.
Jeg synes virkelig at du skulle tale dunder til hende og fortælle hende hvordan du opfatter situationen. Personligt var jeg kogt over for længe siden. Hun går sikkert helt i baglås og vil nok ikke tale til dig i ugevis, men det andet holder da heller ikke. Hun giver dig jo ikke engang mulighed for at høre din søns opfattelse af situationen.

at svigermødre ka være nogle sære bæster indimellem ;-)

jo lidt forvirrende at finde ud af tråden, når halvdelen hedder anonym. Du skulle vel ikke selv være svigermor der har oprettet indlægget?
Genial ide må jeg sige, hvis svigermor fortæller sin svigerdatter at hun er en strigle og en gås samtidig med at hun taler dunder til hende!! jeg er sikker på at det vil løse alt og der vil komme fred og idyl i den lille familie.
Tænk dig dog lige lidt om ;-)
m.v.h.
Bulderfnis
P.S. hvis nogen ikke har fattet dette indlæg, må jeg hellere forklare at det er skrevet fuldstændig ironisk ;-)

underkuede?
Jeg vil give en meddebatør ret i, at det er ikke OK at du vil tale med sin søn alene i hans hjem.
Nu har jeg heldigvis ingen svigermor, men hvis det skulle være tilfælde at min kærestes mor ville tale med ham alene i vores fælles hjem, så kunne svigermor få en meget lang gåtur hjem.
Jeg ville simpelthen ikke acceptere den slags opførsel.
Hvis du vil tale alene med ham, inviter ham på frokost eller drink et eller andet sted i byen - og lad det være med det.
Du har vel heller ikke tænkt på at din søn virker underkuet fordi han synes du er pinlig?

har to sider !!!
Vi har nu læst svigermoderens bemærkninger og opfattelse af situationen - gad vide hvad svigerdatteren ville fortælle os?

da være rigtig interessant....sikke et drama det kunne blive.
Jeg kan næsten se det for mig.
Min svigermor blander sig i ALT, min mand føler sig i klemme da han jo også holder af sin mor og ikke ønsker ufred. Min mand elsker mig meget og siger at jeg bare skal lukke ørerne for hende, men det er svært da hun driver mig til vanvid.
Hun har også altid blandet sig i hvordan vores børn bliver opdraget, og hun ringer i tide og utide. Hun er altid negativ så hun kan ødelægge enhver god stemning. Jeg føler at hun sidder og vogter på mig og holder øje med alle mine fejl.
Ja jeg stopper her, så kan man jo selv gætte videre på hvad svigerdatteren tænker.
Dette var så et foreslag om hvordan svigerdatteren opfatter svigermor.
m.v.h.
Bulderfnis

Det er vist det evigt tilbagevendende problem med at INGEN kvinder er gode nok til mors lille dreng.
Hvis det er rigtigt at han er passiv, kan det sandsynligvis føres tilbage til hvordan du - hans mor - har opdraget ham. Du er sandsynligvis fuldstændig lige så dominerende som din svigerdatter, hvilket jo føles trygt for din søn, så DERFOR har han måske valgt netop hende. Af samme grund opstår den (skjulte) konflik mellem dig og din svigerdatter - i vil begge herske og dominere.....
Min svigermor gør det samme - trækker min mand til side, for at tale med ham. Om ting, som vedrører vores familie, vores børn - det er SÅ uforskammet, så kan jeg sidde der og føle mig i den grad udenfor.
Næ, søde svigermødre - når jeres sønner er voksne og har stiftet familie, så er de ikke længere jeres ene og alene.
Husk børn er kun til låns.....
Og så tag dig lige sammen og prøv at finde de gode ting, hos din svigerdatter - f.eks. at hun bliver hos din vatnisse af en søn og tilmed skal trækkes med en strid svigermor.
Hilsen
En svigerdatter

skal det siges ;-)

Jeg får sgu` nogen gange ondt af de stakkels svigerdøtre som må trækkes med dominerende svigermødre.
Min eks. svigermor er mit store forbillede på en god svigermor. Hun blandede sig aldrig, selvom jeg er ret sikker på at hun ikke altid var enig med mig, vi havde et tæt og nært forhold....jeg savner hende sgu` ;-)
m.v.h.
Bulderfnis
en svigermor der ikke blander sig i mine VOKSNE børns liv og valg af livsledsager ;-)

Jeg forstår dig godt farmor. Der er ikke så nemt når man skal afgive sin søn - specielt ikke hvis man ikke er vild med det menneske, der skal "overtage" ham. Jeg har ikke længere nogen svigermor, men da hun levede, havde hun og min mand jævnligt hinanden alene (for som hun ikke var så vild med mig, var jeg heller ikke så vild med hende) - og hvad det talte om var deres sag. Hun kom hjem hos os - og ofte gik de en tur sammen alene eller jeg havde en aftale med en veninde og han hyggede sig med ungerne og sin mor. Det kan da ikke være rigtigt at fordi en mand (eller pige for den sags skyld) får partner på, så må han ikke længere tale alene med sine forældre. Aldrig har jeg da hørt noget så åndsvagt! Det handler da om at have respekt for hinanden ALLESAMMEN. Man behøver da ikke sidde lårene af hinanden i forhold til familien bare fordi man får kæreste på. Jeg har selv en søn, der nu har fundet "pigen" i sit liv. Jeg har min søn alene jævnligt, og jeg kan ringe til ham og tale med ham alene - det blander hun sig da ikke i. Du kan jo også "bare" invitere ham hjem til dig alene.

Det der med at være alene med sine børn er som sådan OK - basis er bare bedre hvis det ikke virker som en provokation.
Min mands forældre bor langt fra os og svigermor er da velkommen til at tale "privat" i telefon med ham så meget hun lyster. Hun ringer bare ikke, men foretrækker metoden, hvor vi sidder sammen over eftermiddagskaffen og så siger til min mand, at hun lige må tale med ham, hvorefter han pænt følger hende, mens børnene og jeg (og svigerfar) sidder og måber.
De første gange hun gjorde det var jeg sikker på hun var alvorligt syg eller der var andre store problemer. Men det hun taler med ham om, er helt almindelige familieting, hvor min mand og jeg er 100% enige i vores opdragelse, men HUN er uenig og prøver så at påvirke sin "lille" søn.
Og helt ærligt når en mand (og altså svigermors søn) er i midten af 40'erne, så må man altså som mor erkende at opdragerrollen er forbi, både hvad angår hendes egen søn og børnebørnene (som er 100% velfungerende børn).
En svigerdatter

Søde rare svigermor.
Hvorfor i alverden gør du alt til en kamp?? Og hvorfor mener du at du skal tale for din søn ??? Du skriver: "Jeg bliver nok nød til at få en alvorlig snak med hende,og forklare hende at hun ikke skal blande sig i hvad min søn og jeg taler om,og at han er voksen nok til selv at svare,og ikke behøver barnepige til det."
Hvis det er din indstilling, er der da ikke noget at sige til, at din søn er blevet en "nok-sagt", uden lige, og har fundet sig en kone, der fuldstændig ligesom hans mor, kan bestemme over ham!
Accepter at du ikke er den der bestemmer længere....og indse, at du selv har opdraget ham, til at være den han er. For sjovt nok vælger mænd ofte kvinder der minder dem om deres mor på en eller anden måde, lige så vel som mange kvinder vælger mænd der minder dem om deres far .....

Hvorfor er det ikke i orden at være alene med sit barn? om barnet er 2år eller 60år har da ingen betydning det er da stadigt ens barn, hvorfor er kan svigerdatteren ikke tåle det? er hun bange for ikke at kunne slå til eller er hun bare jaloux på (mor barn forholdet).
Jeg ved det ikke har ingen svigermor men et barn på 6år. og for mig virker det sygt hvis at en svigerdatter kan bestemme om mor og søn må tale alene sammen, hun burde istedet være taknemlig for at kvinden (svigermoren) har født den mand hun elsker og bor med, og når de nu selv har børn må hun da også vide at man kan have brug for tid alene sammen med sit barn..
Hun burde kunne se længere end sin egen næsetip, efter det der er skrevet virker hun som en meget egoistisk besiddende person.

Jeg har intet imod at min mand taler alene med sin mor, men at hun vil bestemme over vores børneopdragelse via "enetaler" til ham, synes jeg er tåbeligt og i øvrigt uforskammet. Man kan da ikke irettesætte sin søn, når han er voksen.
Jeg holder dog min kæft og undrer mig i stilhed.....Især over metoden, hvor hun tvinger ham ud midt i middagen eller eftermiddagskaffen. Undrer mig dels over hendes metoder og dels over den magt hun stadig - 25 år efter han flyttede hjemmefra - har over min mand ;-)
En svigerdatter

jeg har da også enesamtaler med min mor, vi kan da også gå fra kaffebordet og tale om børneopdragelse osv.
Kan du ikke selv det med din mor?
Hun er jo mor til drengen (din mand)

Situationen er : Familien sidder midt i kaffen, svigermor siger "Søn, jeg må tale med dig nu" (lyder alvorligt, ikke?), hvorefter han naturligvis rejser sig (TROR jo det er alvorligt), hun går ned i husets bageste rum og lukker et par døre imellem sig og resten af familien.
Det er squ da unaturligt..og en mærkelig måde at vise en eller anden sær form for magt....Det er jo ikke en naturlig snak - det er alene en magtdemonstration overfor mig og min mand.
Han bryder sig heller ikke om det og har sagt det til hende, men "det er så rart at tale alene med dig" (nå, mor er såret, mor er skuffet).
Jeg kunne aldrig drømme om at acceptere, at min mor skulle tale i enrum med mig midt i maden....
En svigerdatter

er du aldrig på besøg alene hos din mor????
får din mand lov til at besøge sin mor uden du er med???

Den bedste svigerdatter er den der elsker min søn. Den bedste svigersøn er den der elsker min datter.
Gi dem en hånd med at bevare deres kærlighed så kommer resten af sig selv.

Jeg kan udemærket forstå at du er frustreret over ikke at kunne tale med din søn alene og føler med dig, men du er totalt magtsløs!
Desværre. Der er ikke noget som helst du kan gøre, andet end at holde din dør åben, hvis din søn skulle finde på at smutte fra hende.
Som flere af de andre skriver, har du allerede tabt kampen på forhånd, og det bedste ville være slet ingenting at gøre.. alt andet ville nok gøre sagen værre og din svigerdatter vil sikkert bare stramme grebet om ham endnu mere og evt. vende ham mod dig.
Det sværeste af alt er at se sig selv i øjnene og se hvilken rolle man selv har spillet i dette.
Måske er der en grund til at han har valgt en kone som hende?
Minder hun på nogen måde om dig?
Er han vandt til hjemmefra at der bliver svaret for ham?
Er han vandt til at få serveret hodninger og løsninger?
"Correct me if I'm wrong". Jeg skal ikke dømme nogen, men det lader til at du gerne selv vil styre ham og vælge for ham. Det kan du bare ikke mere..
Hvis du tager det første skridt og accepter at tingene er som de er, og at du ikke får noget ud af at blande dig, vil jeg næsten love dig at din svigerdatter også vil slappe mere af og måske tillade noget alenetid med din søn? Prøv det, der er vidst ikke noget at tabe.
God vind :o)

Men som mor og mig, kan jeg godt sætte mig ind i, at det er svært at indrømme at man har taget fejl og at man er på afveje.
Men som et helt almindeligt menneske, er det jo det der kan ske, og så længe man lever, har man heldigvis mulighed for at rette fejlen. Spørgsmålet er om man har modet til det.

Jeg tror ikke rigtig at du vil forstå hvad "En svigerdatter" prøver at forklare.
Hun har slet ikke noget imod at de snakker sammen, men det er MÅDEN det sker på.
Så er der vidst ikke nogen grund til at vade mere rundt i det, for i princippet er I enige, I kommunikerer vidst bare ikke så godt ;)

har du tænkt på at din søns manglende evne til at sige fra kan stamme fra en opvækst med en meget dominerende mor...

du - og andre - ikke nok være søde, at dele jeres indlæg op i afsnit ?
Det er meget svært og trættende at læse hvad i skriver, når det hele står ud i en kører !
På forhånd tak ;-)

Og indsigtsfuldt -
Mange andre svar her, hvor f.ek en svigerdatter lige giver indlægsskriveren en over næsen og beskylder hende for at være dominerende, hun skriver i en meget dominerende tone selv -
Men du er positiv, du ser det fra flere sider her, og det er DET der er så flot, for at sætte sig i den ene eller anden lejr, giver ingen forståelse -
Mit svar er selvfølgelig også farvet af. at jeg er 100 % enig med dig, vi har alle ret til at have en anden på tomandshånd, om det er konen, manden eller svigermor er fuldstændigt ligegyldigt -
Er man en andens EJE fordi man er gift ?

Kan man som mor, far eller søsken ikke forvente at få sin søn eller bror i tale under 4 øjne, fordi han er gift og stiftet familie `
Fuldstændig åndsvag tanke, man er sgu ikke købt og betalt fordi man gifter sig, og den med at vi deler alt og har intet for os selv, VED i hvad, den er for langt ude -
Jeg har min integritet selvom jeg er gift og det har min mand også, det skulle lige mangle, at jeg blander mig i hans samtaler med hans mor og søskende,og partou vil være medhører/taler i alle de samtaler de har sammen, det er sgu da at være pisse dominerende at forvente/forlange det -

Smiler til dig
guller

Hvad farer du i flint over ?
At en kvinde en gang imellem kunne ønske sig at have en snak med sin søn, uden at en anden blander sig -
Hvad er der galt i det, er det fordi hun er hans mor, mister man retten til at kunne snakke med sine børn, blot fordi de gifter sig -

Har du selv "købt" og betalt din mand❓stakkels ham siger jeg bare -
Uanset HVEM det er, der blander sig, så er det sgu da enormt respektløst over for den, der spørger om noget, at gå ind og blande sig og svarer på en andens vegne, som denne svigerdatter gør -
Og når du syntes DET er okay og samtidig kører løs på svigermoderen her om,at hun er grov og forlanger for eget, så fortæller det mig, at du jo må have en del tilfælles med omtalte svigerdatter, og så siger jeg bare :
Tak for kaffe, godt du ikke er i min familie -
guller

da så ret i, altså at man ikke skal blande sig i sine voksne børns liv. Jeg har så "kun" en af slagsen, en voksen søn, så jeg kender også problematikken.
Nu er det jo sådan, at m.h.t. mor og søn, er det desværre ofte således at moren ikke synes at der overhovedet er nogen pige der er "god nok" til hendes søn!! Det syndrom lider jeg heldigvis ikke af, og jeg kunne også bare lige prøve at ville bestemme, så kan jeg love dig for, at jeg ville blive sat på plads af sønnen. Jeg holder meget af min svigerdatter, vi har det fint fint sammen, og gudskelov for det. Jeg synes ikke altid at hun er som hun skal være, men jeg kan da også se, at det er min søn heller ikke - det er der jo ingen der er.
Men jeg kan da godt mærke, at det er min svigerdatters forældre der vejer tungest, og sådan vil det nok være for det meste. Jeg håber bare på, at hvis de en dag får børn sammen, også giver mig lov til at være "bedstemor" og ikke kun hendes forældre (jeg er alene om ham - hans far døde for mange år siden). Man hører så tit om, at Farmor ikke "duer", men det tror jeg da ikke ender sådan.
Men også jeg tror, at det drejer sig om at acceptere at ens søn bliver voksen og får sit eget liv. Jeg kan til dels godt forstå, at moren her som klager, kunne tænke sig at snakke lidt alene med sin søn - bare engang imellem. Min søn kan da godt finde på lige at stikke hovedet ind alene og så snakker vi om løst og fast, og hvis han har problemer som han har svært ved at gå med selv, så kan der da også komme noget frem der. Men ellers hygger vi bare lidt. Det kan sommetider bare dreje sig om et kvarter til en time han er der, og det er fint for mig. Jeg bliver da lige så glad når de kommer begge to, men jeg har da også behov for ham alene bare lidt. Og også for hende for den sags skyld, hun kan da godt finde på at komme selv også. Men de er et par og jeg må selvfølgelig acceptere det og det gør jeg bestemt også.
Håber damen med problemet får det løst.

Din sætning: Jeg vil ikke holde jul hos dem i år, for det kan jeg ikke holde ud!!
Jamen det er da også den helt rigtie måde at gribe det an på, nemlig at spille MARTYR, gøre din søn og børnebørn kede af det og give hele familien skyldsfølelse, husk endelig også at meddele at du nu må sidde ganske alene i din ensomhed så de rigtigt kan få dårlig samvittighed.
Du kunne jo også sige til dig selv, jeg kan ikke fordrage min svigerdatter, men jeg holder jul med hende alligevel og bider tænderne sammen, så jeg kan være sammen med min søn og se min børnebørn juleaften.

Hvis man elsker sine børn kan man klare meget.
Jeg har selv oplevet en situation som jeg bestemt ikke havde lyst til, de nærmere omstændigheder vil jeg ikke komme ind på, men var lidt grotesk.
Jeg klarede det med et smil og var lettet da det var overstået og jeg ødelagde ikke en stor fest ;-)
m.v.h.
Bulderfnis

synes jeg at du burde komme lidt på banen her i tråden og besvare nogle af indlæggene.
Det kunne da være meget interessant at vide om tingene forholder sig som mange tror, eller om det er helt galt, eller om du selv har fundet nogle metoder hvor dit forhold til familien kan blive bedre.
Lidt underligt at oprette en tråd og så ellers ikke deltage i debatten!
m.v.h.
Bulderfnis
med ønske om at du finder en løsning samt at du får en god jul! ;-)

dernæst på din søn og svigerdatter og så dig selv.
Hvis du - over for dine børnebørn - kan nænne at blive væk juleaften er du for barnlig og egoistisk.
Hvad er det du skal hviske-tiske med din søn om?
Er du ude på at lave intriger?

..som minder om deres mor, - han er åbenbart ingen undtagelse eftersom han OGSÅ har valgt en dominerende kone (efter dit skøn )
Jeg tror du er jaloux....hvordan kan du forvente at være alene med din søn når du er i deres fælles hjem, skal din svigerdatter skrubbe hjemmefra fordi du kommer.
Se lige at blive voksen svigermor...og smed så sønnens gamle gåsele væk, den er han vokset fra.
Vh Rosalilje

ja når jeg læser dette kan jeg kun sige har du tænkt på hans del af ansvaret??din søn er en voksen mand og har ikke brug for dig så meget mere.Jeg genkender nogle af de ting du nævner ,men det er i kraft af at min ex mand var utrolig dominerende i det daglige men når mor var der var han et lille lam,hun min svigermor var omklamerende. Der var ikke andre der var god nok til hendes lille søn . Hvis verdnen ikke tilpassede sig ham var den ond og hun skulle nok gøre bod på det,det er så ødelægende at at man kam tro man er bedere en sin svigerdatter . vågn dog op din søn elsker sin kone ellers var han der nok ikke vel!

Jeg står i nøjagtigt samme problem
Det er komplet umuligt at få en snak i gang med vores søn, når svigerdatter er der
Hun svarer på mine spørgsmål til ham , eks. hvis man spørger ham om hans arbejde
Hun afbryder
Hun styrer samtalen
Det ender altid med, at det er hende man snakker med i stedet for
Det er frustrerende ad H.. til
Det drejer sig ikke om at acceptere vores søns kone. Det drejer sig om en adfærd, der for os "gamle" virker uacceptabel
Kan ikke sige noget til hende, da hun bliver så fornærmet og stødt
Vi har af den grund ikke snakket personligt med vores søn i flere år. Han er blevet en fremmed for os, og vi har opgivet

Flere af jer har altså et problem. I skriver om vore sønner som "mors dreng" . Det har I fået galt i halsen. Det er ikke det det drejer sig om. Det drejer sig om omgangsform, kan I ikke se det??
Nogle af jer er f... stride

Jeg har undret mig over, at svigerdøtre gerne må snakke med deres meget beskyttende far mange gange om ugen
Hvordan kan det være, når det ikke er populært at sønner snakker alenesnak med deres mødre???
Kender nogen til det problem?

.....kan jeg godt lide. Du er rummelig og tolerant. Gid flere var som du.

DET er sjovt nok meget sødt at være far´s pige, mange nikker forstående, når en siger det -
Men at være mor´s dreng er åbenbart iflg. normen, betegnelsen på en mand, der ikke er moden og stærk nok -
Hmmm gad vide, hvilket køn, der har sat DEN i omløb -
;0
guller

Jeg ser det nu mere som et forsøg på at give ærlige svar og hun bestemmer jo selv om hun vil tage kritikken til sig eller lade være. Hvis man spørger, skal man også kunne tåle at høre sandheden.
Mit indlæg er godt ment og jeg aner jo ikke om det rammer noget, men det gør det måske hos dig?
Det er bare super vigtigt, lige meget hvilken situation man står i, at man tør se sig selv i øjnene og finde ud af hvilken rolle man selv spiller i spillet.
Jeg har selv for nylig måtte ændre min adfærd over for en veninde, som jeg følte mig uretfærdigt behandlet af, og det har givet mig så meget positivt igen, og jeg har virkelig lært noget om mig selv, og ikke mindst mennesker :)
Jeg kan selvfølgelig ikke svare for om andre har haft onde hensigter med deres svar, men jeg tror det nu ikke.

Jeg kan godt forstå, at du ind imellem gerne vil tale alene med din søn. Jeg vil også ind imellem gerne tale med mine forældre, uden at der er andre der blander sig. Men men men du kan ikke tage hjem til dem og forvente, at din svigerdatter gemmer sig af vejen, for at i kan tale i fred. Og hvis din søn mener, at han har brug for at tale med dig alene, mon han så ikke selv ville opsøge det??!
Lige for tiden har jeg et udemærket forhold til mine svigerforældre, men der har været en længere periode, hvor vi ikke har talt sammen og hvor jeg ikke har været velkommen i deres hjem. Dette af forskellige årsager som ville tage for lang tid at forklare her - men de har haft et meget negativt syn på mig som person.
Min mand har haft det svært med at stå der midt imellem. Hans forældre prøvede flere gange at bagtale mig, når han besøgte dem alene. Men hvor han prøvede at sige til dem, at det var mig han havde valgt at leve sammen med og det valg stod han ved. Og da de på et tidspunkt var ved at stille ham overfor at vælge imellem os, sagde han til dem, at det synes han var en meget dårlig ide, for han ville vælge mig.
Hvis din søn ikke er så utilfreds at han går og ikke direkte siger til dig, at han er ked af det forhold han er i, så ville jeg, hvis jeg var dig ikke tale negativt om hans kone og børn. Har set, hvor dybt det kan sårer og du risikerer i sidste ende at skubbe din søn fra dig. Og hvem har han så, hvis han en dag får problemer??!
Knus Nusseer

Synes da også, at din svigermors metoder er meget uforskammede. Håber din mand er "mand" nok til at holde fast i jeres fælles holdninger.
Nogle mødre har åbenbart meget svært ved at affinde sig med, at der er en anden kvinde som deres søn lytter til.

men det er da at håbe i er ved at være i begrænset antal.
Hvad havde du forestillet dig? At svigerdatteren skulle blive i køkkenet, så du kunne have enetid med din søn? Hvis du vil tale alene med din søn, så gør det når han alligevel besøger dig alene - for det gør han vel? Det handler vel om han er lige så interesseret i at tale alene med dig som omvendt? Eller det er måske slet ikke tilfældet?
Det her handler vist ikke om din svigerdatter, men om dig.

....øh, for mit vedkommende drejer det sig om at svigerdatter svarer på spørgsmål, der er rettet til vores søn
Er det normalt?
Jeg kan forstå det er samme problematik for indlægsskriveren - eller?

Du har heller ikke altid været den nemmeste. Jeg ville bare et lille hjørne, men du vil have alt og udelukke os.
jeg holder nu af dig alligevel, fordi du gør min søn lykkelig😉

Du har fuldstændig ret i, at man som svigermor er fuldstændig magtesløs og kun kan vente til han evt. selv kommer tilbage.
jeg er også svigermor og har en svigerdatter jeg ikke bryder mig om - men for mit vedkommende handler det om, at hun har overskredet min grænse for opførsel i forhold til mig og ikke min søn.
At jeg så samtidig mener, at hun styrer alt for meget er en anden sag men det må min søn jo selv gøre op med da det er ham der har valgt hende.
jeg synes at man i dette forum glemmer, at svigermødre også er mennesker med følelser og ikke kun et begreb.
Mange af de negative svar fornemmer jeg kommer fra personer der ikke selv har voksne børn. Enhver mor vil jo ønske det aller bedste for sit barn.
Mange vil nok give mig ret i at moderfølelser er stærke og hun giver gerne alt for at hendes barn får det bedste i livet samtidig vil hun kæmpe til det sidste for det hun synes er forkert - det er helt naturlige moderinstinkter - hvorfor er der ingen der forstår det ?
jeg har valgt min søn fra da han støtter min svigerdatter i hendes opførsel overfor mig -
jeg er en menneske der kræver at man respektere mine grænser og kan man ikke det fravælger jeg.
Jeg er dog meget ked af at tingene er sådan men kan ikke ændre det - min selvrespekt værner jeg om selvom jeg er en svigermor !

Min søn har haft den samme kæreste i 6½ år og de venter deres første barn om ca. 3 uger, min søns kæreste er en meget fornuftig, stabil, dygtig pige mv., men hun ønsker ikke, at jeg skal være en del af deres liv, hvad der gør mig meget ondt. Jeg har altid været alene med min søn og vi har altid haft et godt forhold, ikke at vi har siddet på hinanden, han var bl.a. på ”high school” i USA i stedet for 10. skoleår, derefter kom han i gymnasium og fik selvstændig lejlighed.
Selv om vi bor tæt ved hinanden er jeg højst inviteret 1 - 2 gange om året, de få gange har jeg følt, at jeg gjorde alting forkert og sagde alting forkert. Hvad skal jeg gøre????
Da min søn havde fødselsdag kørte jeg ud med en buket blomster, selv om jeg ikke havde set dem i over et år, blev jeg inviteret indenfor, hvad jeg var meget glad for, men fik at vide af min søns kæreste, at hun ikke ønskede at se mig, hvad jo ikke kom bag på mig, men det var første gang hun havde sat ord på.

Nogle svigerdøtre har fanden skabt. Min veninde har det næsten som du. Hendes søn er totalt underkuet.
Tænk, hvis de får en søn. Så kan det være din svigerdatter selv kommer ud for sådan en oplevelse. For den måde hun opfører sig kan jeg ikke tro hun ville få det godt med en svigerdatter. Men det hjælper naturligvis ikke dig. Men hun ville sørme have fortjent det.
Hvad kan du gøre andet end komme, når de inviterer og holde meget lav profil, hvis ikke du ønsker at bryde helt. Du kan selv invitere og se om de tager mod invitationen.
Efterhånden, som hun bliver mere voksen, falder hun mere ned.
Du kunne prøve at finde din søn alene og appellere til hans bedre jeg. Spørg forsigtigt, hvad der er galt. Men sig endelig ikke noget negativt om hende.

Min søn blev far til en dreng den 28. september 2010, men jeg må tilsyneladende ikke se barnet for han kæreste, hvad skal jeg gøre? Dette indlæg er efterfulgt af indlæg af den 8. august 2010 kl. 08:53 skrevet af Else.

Svigerdatter
Skrevet af  thorelse - Kl 07:53, 14.sep.2010
Min søn blev far til en dreng den 28. august 2010, men jeg må tilsyneladende ikke se barnet for han kæreste, hvad skal jeg gøre? Dette indlæg er efterfulgt af indlæg af den 8. august 2010 kl. 08:53 skrevet af Else.