skal ?skal ikke?
Alt for mange unge piger er ikke klar over at en abort kan ændre hele deres drøm om at få børn senere i livet.
Oplysningen om at man altså risikerer at blive barnløs resten af livet skøjter man alt for let henover. Det er en meget stor beslutning at tage, at vælge en abort. Mange tror at det kun var i gamle dage med illegale aborter at det gik galt, men sådan er det ikke. Jeg er ikke imod abort, da en situation kan være så svær at der ikke er anden løsning, men det MÅ være sidste udvej. Der bør sættes bedre ind med hjælp så aborten kan undgås, det er jo ikke bare en blindtarm der skal fjernes, men et lille nyt liv man fravælger derfor mener jeg at alle muligheder for at beholde barnet skal være udtømte. Jeg kender faktisk flere piger
som efter aborter ALDRIG mere fik muligheden for at få børn og bitterligt har fortrudt at de fik abort. undskyldninger som, skal først have min uddannelse,(en mulighed er at udsætte uddannelsen) skal først have villa volo og vovse,(man kan godt bo i en 2 værelses med et barn)skal først lige løbe hornene af og feste med vennerne (bliv dog voksen)eller vil ud at rejse og opleve verden først(vent med det til senere i livet, man kan sagtens gøre det efter man er fyldt 40-50 år) Børn er ikke bare "ting" man får pr. automatik når man ønsker det og har lyst.
Jeg fik mit 1. barn da jeg var 17 år og nr. 2 da jeg var 20 år og har ALDRIG fortrudt. Deres far forsøgte at presse mig til abort med den 1. og det lykkedes heldigvis ikke. Jeg fik en kæmpe hjælp i mødrehjælpen som støttede mig og min kæreste måtte accepterer mit valg eller gå, ( vi blev gift en måned før fødslen) 2. gang jeg blev gravid opgav han at protesterer på forhånd, og han elsker de unger over alt på jorden, de er nu 28 og 31 år og begge klare sig fint og er kommet godt igang i livet. Jeg blev skilt fra deres far efter 27 år men selvfølgelig ikke p.g.a. børnene *GGG*
Min situation var bestemt ikke nem. Kort skolegang, min mor var død, min far så jeg sjældent,en kæreste som var imod at jeg ville gennemføre det, ingen støtte fra andre end mødrehjælpen, så det KAN lade sig gøre.
Alt det jeg ikke fik oplevet som helt ung, det har jeg da oplevet senere og sætter nok lidt mere pris på det end mange unge gør nu og som bare tager det hele som en selvfølge.
Min ældste søn og svigerdatter kan ikke selv få børn ( ikke p.g.a tidligere aborter) og er nu i behandling med reagensglasbehandling som er den eneste mulighed de har for selv at få børn, det er meget hårdt for dem kan jeg hilse og sige og en stor belastning for min svigerdatter som er i hormonbehandling, så hvis man tror at man "bare" lige kan bruge den metode hvis man er blevet ufrugtbar efter en abort så må man tro om igen. de har haft 1. forsøg og skal igang med nr.2, man får 3 forsøg ialt. De har alt, dejligt hus, bil godt arbejde et flot hjem, netop som de fleste ville ønske sig, de er begge over 30 år men nu hvor de endelig vil til at have børn så kommer de ikke bare med storken.
Tænk jer om og overvej alle muligheder før i vælger abort.
m.v.h.
bulderfnis
Oplysningen om at man altså risikerer at blive barnløs resten af livet skøjter man alt for let henover. Det er en meget stor beslutning at tage, at vælge en abort. Mange tror at det kun var i gamle dage med illegale aborter at det gik galt, men sådan er det ikke. Jeg er ikke imod abort, da en situation kan være så svær at der ikke er anden løsning, men det MÅ være sidste udvej. Der bør sættes bedre ind med hjælp så aborten kan undgås, det er jo ikke bare en blindtarm der skal fjernes, men et lille nyt liv man fravælger derfor mener jeg at alle muligheder for at beholde barnet skal være udtømte. Jeg kender faktisk flere piger
som efter aborter ALDRIG mere fik muligheden for at få børn og bitterligt har fortrudt at de fik abort. undskyldninger som, skal først have min uddannelse,(en mulighed er at udsætte uddannelsen) skal først have villa volo og vovse,(man kan godt bo i en 2 værelses med et barn)skal først lige løbe hornene af og feste med vennerne (bliv dog voksen)eller vil ud at rejse og opleve verden først(vent med det til senere i livet, man kan sagtens gøre det efter man er fyldt 40-50 år) Børn er ikke bare "ting" man får pr. automatik når man ønsker det og har lyst.
Jeg fik mit 1. barn da jeg var 17 år og nr. 2 da jeg var 20 år og har ALDRIG fortrudt. Deres far forsøgte at presse mig til abort med den 1. og det lykkedes heldigvis ikke. Jeg fik en kæmpe hjælp i mødrehjælpen som støttede mig og min kæreste måtte accepterer mit valg eller gå, ( vi blev gift en måned før fødslen) 2. gang jeg blev gravid opgav han at protesterer på forhånd, og han elsker de unger over alt på jorden, de er nu 28 og 31 år og begge klare sig fint og er kommet godt igang i livet. Jeg blev skilt fra deres far efter 27 år men selvfølgelig ikke p.g.a. børnene *GGG*
Min situation var bestemt ikke nem. Kort skolegang, min mor var død, min far så jeg sjældent,en kæreste som var imod at jeg ville gennemføre det, ingen støtte fra andre end mødrehjælpen, så det KAN lade sig gøre.
Alt det jeg ikke fik oplevet som helt ung, det har jeg da oplevet senere og sætter nok lidt mere pris på det end mange unge gør nu og som bare tager det hele som en selvfølge.
Min ældste søn og svigerdatter kan ikke selv få børn ( ikke p.g.a tidligere aborter) og er nu i behandling med reagensglasbehandling som er den eneste mulighed de har for selv at få børn, det er meget hårdt for dem kan jeg hilse og sige og en stor belastning for min svigerdatter som er i hormonbehandling, så hvis man tror at man "bare" lige kan bruge den metode hvis man er blevet ufrugtbar efter en abort så må man tro om igen. de har haft 1. forsøg og skal igang med nr.2, man får 3 forsøg ialt. De har alt, dejligt hus, bil godt arbejde et flot hjem, netop som de fleste ville ønske sig, de er begge over 30 år men nu hvor de endelig vil til at have børn så kommer de ikke bare med storken.
Tænk jer om og overvej alle muligheder før i vælger abort.
m.v.h.
bulderfnis