AT TRO ER SKITZOFRINI?

AT TRO PÅ GUDER ER MENNESKETS SKITZOFRINI FOR IKKE AT FØLE SIG ALENE HAVE EN AT SNAKKE MED OG NOGET AT TRO PÅ. nemmerlig....

...det at tro er ikke noget man selv vælger, nødvendigvis. Ergo kan man heller ikke stilles til ansvar for at være troende. Og i mine øjne kan tro gradbøjes. Nogle er meget troende, andre er det når de har brug for det.
Hvis jeg blev udsat for det som mange blev det i New Orleans, så vil jeg tro at jeg kunne blive stærkere i min tro, end jeg er det nu. Også mange af Vesterhavets fiskere har en stærk tro. Indre Missionske nærmest. Når man er udsat for naturens luner, og risikerer at blive på havet forevigt, så tror jeg der skal noget til at fæste sin lid til, for ikke at blive vanvittig. For overhovedet at vove sig ud på havet.
Jeg tror ikke på din teori. Så ville 80% af jordens befolkning være en flok skizzofrene.
Fandango

hej min ven håber det går godt.
Jo du har skam nok ret men jeg tror som sagt ikke på noget. Men mener så mange har brug for at tro på noget uanset om det er sandt eller ej, så har mennesket brug for at tro på noget.

Hvis den teori holder ville der eddermanme være mange af slagsen *LOL*
Håber du har det kanont!
*FB*

Hej der Ironcross
Tak for din hilsen, og jatak - jeg har det fint :o)
Det anede mig at du ville provokere noget frem, og at du ikke så skråsikkert påstår at alle troende er skizzo. Og jeg er glad for at du helt eller delvist kan tilslutte dig mine betragtninger.
Det er jo sådan at vi ikke alle er lige stærke som individer. Men også stærke individer kan have et behov for en tro. Om det er et selvvalgt behov kan vi jo så diskutere om. For i katolske og muslimske samfund har man jo ikke det individuelle valg. I den muslimske del mindre end i den katolske. Det er en verden vi "svagt-troende" eller slet ikke troende kun har meget begænset indsigt i.
Venligst Fandango

altid haft et problem med tro,for hvad er det egentlig.?
For det første.....Gud skabte Adam og derefter Eva og de fik 2 sønner,så langt så godt.Men hvor er resten af menneskeheden kommet fra? Jeg mener...biblen går da vel ikke ind for incest,vel?Eller hvad.....:-)
Derudover ser jeg tro som en rigtig god undskyldning for at lægge ansvaret for egne handlinger fra sig.......
med venlig hilsen

Hvis du vil tages alvorligt, så lær at formulere dig ordentligt, og lær at skrive dansk!!!

"...det at tro er ikke noget man selv vælger, nødvendigvis."
Jamen, man vælger vel heller ikke at blive skizofren? ;)
Jeg kan meget meget nemt følge Ironcross på den her, netop fordi jeg er lidt af samme overbevisning. Skizofreni er bare ikke det ordvalg, jeg ville have brugt. Jeg er begyndt at blive mere og mere overbevist om, at en Gud er, hos nogle ihvertfald, et mentalt værktøj som bliver dannet ubevidst, for at gøre nogle ting lettere for personen. Jeg har tidligere kaldt fantaisk religiøse for svage, mest for at provokere og få noget debat ud af det, men også fordi, at jeg jo altså mener, at de tror på denne her Gud, for at det skal hjælpe dem på den ene eller anden måde, hjælpe dem med livets spørgsmål om hvorfor vi eksistere, hvorfor nogle uforklarlige ting sker, o.s.v.
"Hvorfor lever vi?" er jo et spørgsmål, som virklig kan drive mange til vanvid. De vil have svar på det, have en grund, ellers føler de at der ikke er nogen grund til at vi lever. I ekstreme tilfælde, kan det vel gå hen og udvikle sig til mord eller selvmord, da de jo ikke mener der er nogen grund til livet. Og dér er det jo rart at have en forklaring, til hvorfor sådan og sådan. Bare det at have et eller andet svar (selvom det måske ikke er realistisk), fremfor at vandre rundt med spørgsmålet og blive frustreret over ikke at få bare et lille bitte hint nogle steder, er jo en utrolig lettelse.
Ens bevidsthed, kan jo samtidig lukke helt af, for nogle ting. Ligesom mangel på fantasi, ikke kan få folk til at forestille sig nogle ting, kan man også helt ubevidst vælge at overse, og/eller undertrykke andre ting. Der er flere ting i det, så som miljø, kultur, opdragelse, o.s.v. Jeg tror også, at det er derfor, at man har så svært ved at acceptere folk fra andre kulture, hvorfor det er svært for danske, at acceptere muslimer, for et eksempel, og omvendt(!)
Denne form for at lukke helt af, bliver vist også brugt temmelig ofte af stærkt religiøse mennesker, når de bliver sat over for beviser, som modsiger dem deres tro. Og jeg kan egetnligt godt forstå det. Når de nu har fundet en form for fred i deres religion, deres tro, deres Gud, hvorfor skulle de så prøve at overbevise sig selv om noget andet? Hvorfor skulle de kaste sig selv ud, i en verden af frustrationer over spørgsmål, som ikke kan besvares? Det er måske lidt at sætte det ret kantet op, for der er jo mange andre ting idet, end ubesvarede spørgsmål, men prøv at sætte dig ind i sådan et tilfælde, hvor du baer MÅ have svar på et eller andet, og du bare ikke kan få det. Til sidst bliver man deserat, og med tiden, vil alt blive acceptabelt som et svar. Og det holder man så fast i, og man vil ikke friviligt give slip på det, for at komme ud i tvivlen igen (også selvom, man nåske bliver sat overfor et andet mere realistisk svar, har man det jo fint og godt emd det svar, man allerede har)
Øj.. jeg håber du kan følge med her😖Jeg ahr det som om, jeg kun beskriver toppen af alle de følelser og tanker, som køre rundt i hovedet på mig, når jeg tænker på dette her.
Jeg tror også at det er en rar følelse, at kunne "skyde skylden" på noget andet, at have en scape-goat. Og til det, er en Gud, eller en Djævel, jo helt ideelt, specielt når der er så mange som i forvejen tror på noget lign. Jeg tror at mange føler det er rart at kunne give store katastrofer en grund, istedet for at det bare skal virke så tilfældigt og uretfærdigt. Ligesom spørgsmålet om livet kan drive folk til vanvid, kan katastrofer som Katrina i USA være svære at håndtere, hvis man tænker å det som en stor uretfærdig tilfældighed. Jeg er sikker på, at give det en mening som Guds vrede, kan ligesom lette trykket hos mange mennesker. Så har de noget at have det i, noget som de lettere kan forholde sig til, og det vil blive lettere for dem at bearbejde det følelsesmæssige pres, som jo kommer i sådan en situation.
Så til dels, er religion en god form for en selv-psykologisk støtte. Men det har jo også sine bagsider, som med så meget andet. Folk kan gå hen og begynde at misbruge det mentale værktøj, som så mange mennesker benytter, til deres egne fordele, til at manipulere med andre mennesker. Osama Bin Laden gør det, Paven gør det, og forskellen tror jeg ikke er så stor, andet end at det er forskellige metoder de bruger. Paven er mere "menneskevenlig" og passiv, hvor Bin Laden er meget(!) mere aggrasiv. Men de bruger begge Gud til at opnå den status og magt, som de har. Og hvis vu nu ser Gud som en mental selv-psykologisk støtte, er det jo ret ideelt at bruge det, til at få magt over andre.
Men det var ikke det, det skulle handle om. Det handler om, at religion, og det at tro på en Gud, nok mere er noget mentalt, som hjernen og sindet selv udarbejder, enten gennem oplevelser, eller igennem modersmælken og opdragelse (hjernevask fra fødsel?), end det er guddommeligt, overnaturligt, og helligt på den måde, som det er blevet gjort til idag.

det der med at lægge ansvaret fra sig. Det må da være meget let at begå mord, hvis man gør det i Guds eller Allahs navn, så har man jo helt rene hænder. Næ, nej, så hellere tage konsekvenserne af ens egne handlinger. Der finder man det ægte og det rigtige -og det er det man lærer af.
Men den der med Adam og Eva ik'? Det var deres søn Kain, som var en værre én. Han slog sin bror Abel ihjel og tjahe, det var ham, der fik en masse børn osv., så Gud besluttede sig åbenbart rimelig hurtigt for at skabe ufoldkomne mennesker. Og vupti, her er vi stadig;o)

Der er umdeåligt mange der tror at skizofrenio handler om PERSONLIGHEDS-spaltning...og det er noget frygtligt sludder at forestille sig at man er to personligheder der kan sidde at snakke sammen. Men ...som sagt mange der tror det...
Skizofreni betyder et delt sind! At man har en syg del og en rask del af sindet...at den syge del er domineret af tvangstanker, hallucinationer (høre, lugt, føle....), og at det oftest stammer fra angst og dyb krænkelse af den personlige identitet i bardnodmmen. Når skizofrene mennesker er opppe at ringe i deres psykoser, er det meget svært for dem at skabe en forbindelse til den raske del. Men som regel er det den der vinder til sidst alligevel.....
At blande tro og fordomme ind i det på den måde....naaaaahhh, det har vist ikke så meget på sig.
Men alle synspunkter bør jo tages med i helheden...det virker bare en anelse useriøst må jeg sige, og egentlig respektløst overfor dem som lider af skizofreni.

han de børn med??? Der var jo kun hans mor Eva,ikk......

... men skulle vi nu ikke lade psykiaterne have deres diagnoser for sig selv? Jeg har i hvert fald ikke noget at bruge diagnoserne til herude i samfundet, Bøv - undskyld IronCross ;-)
Jeg tror på Gud, og det giver mig som du skriver en følelse af ikke at være alene. Jeg kan desværre ikke snakke med ham, men jeg kan mærke efter, om det, jeg er igang med, er det rigtige for mig. Det tager jeg et eller andet sted som Guds svar, hvis du kan følge mig.
Lad mig høre, hvad du mener om det?
Venlig hilsen
Johannes

når du snakker om tro?
Det er sgu da ikke Adam og Eva de kristne tilbeder...det er da GUD...hvem eller hvad det så end måtte være. Hvorfor snakker tager man altid den sindssyge historie frem om Adam og Eva? Hvilken betydning har den?
Jeg er sgu nærmest ligeglad med den, og den har aldrig betydet andet end et eventyr for mig.
Hvis ikke det er muligt at snakke tro UDEN Adam og Eva, så skulle det jo hedde AdamogEvaismen/AdamogEvadommen...for så er det jo dem, det handler om....

Jeg håber for dig at dit indlæg var ironisk ment, for ellers støder du både de troende, men også dem, der lider af skizofreni.
Jeg er selv personligt kristen og overvejede egentlig om jeg overhovedet gad at bruge tid på din latterlige kommentar... (!) Men synes lige du skal være klar over at du ikke har ret!
Jeg gætter på du er en af dem, som aldrig har sat sig ind i det at tro, og derfor mener jeg heller ikke du har ret til at udtale dig om det!
Hvis det bare var for "sjov" som du siger, hvorfor tror du så der er så mange i verden der er troende??
Det er helt korrekt at det er en hjælp og støtte i hverdagen, men det er da langtfra noget vi bare selv har fundet på og minder derfor på Ingen måde om skizofreni, som jo er en sygdom...
Jeg håber du vil tage mit svar alvorligt, da jeg mener din udtalelse var meget barnlig.

Som nogle mennesker har opfundet?
det er hvad man tror på noget som andre har opfundet og man tilslutter sig og vælger at tro det samme.

så får vi nemlig indavl ifølge adam og eva hehe.

... lige give mit besyv med.
Jeg synes, at skabesesberetningen i Biblen er dejlig. Den er i hvert fald meget mere mig, end det videnskaben kan diske op med i dag: "Big Bang", Vor Herre Bevares, hvad kan jeg bruge det til? Det er godt nok længe siden, det "Big Bang" fandt sted, og hvis videnskaben mener, at der kommer ét til en gang i fremtiden, så er jeg forlængst død og borte. Så f... "Big Bang" på godt nydansk.
Skabelsesberetningen i Biblen kan man derimod fundere en del over, hvis man er til det. Hvad er der mon i det æble fra kundskabens træ? Er der gen-teknologi? (Det kan gå grueligt galt, hvis nye dødbringende organismer bliver spredt over kloden. Så er vores nuværende "Paradis" i hvert fald væk for det begrænsede antal mennesker, der måtte overleve). Måske er det gået galt en gang tidligere? Og såden kan man blive ved, hvis man har lyst til det.
Skabelsesberetningen er ikke en "videnskabelig" gennemgang af, hvordan, vi blev til, og bare fordi man finder et enkelt spøjst "hul" i historien, behøver den jo ikke at være værdiløs, vel?
Tror du på Darwins udviklingsteori? (Den betragter vi som "videnskab"). Muslimer afviser den, og jeg har set en muslimsk forfatter "bevise", at Darwin tog fejl: Der mangler jo "the missing link". Sådan! ;-)
Venlig hilsen
Johannes

Adam og Eva er ligesom vores allesammens forfædre i følge biblen og det er altså ikke rigtigt til at komme udenom. De er ligesom starten på menneskeheden,ikk...... Hvis ikke det er væsentligt,så er der noget jeg har misforstået...

....kalde TRO en gevaldig overspringshandling.
Når vi tænker over og undersøger hvor vi selv og alt og alle kommer af og fra, og vi ikke lige kan se løsningen, ja så opfinder vi en GUD til at få ligningen til at gå op.
Ligesom når man snyder i kabale!
Man føler det væsentligere at finde og se det endegyldige svar her og nu, i stedet for nøgternt at se på de resultater, der kommer frem af undersøgelsene. Og hvis undersøgelsesresultaterne ikke viser frem mod det, man troede på, panikker man og klamrer sig til sin tro, samtidig med at man nægter at se kendsgerningerne i øjnene.
Meget menneskeligt og meget svagt!

Mvh
Gråskæg

A'propos Adam & Eva:
En flok forskere vandrer over indlandsisen, og når til en dyb sprække i isen. Helt nede på bunden af sprækken i isen, ser de en mand og en kvinde ligge på ryggen ved siden af hinanden. De er begge helt nøgne.
En af forskerne udbryder: "Vi har fundet Adam og Eva!"
"JA!" udbryder de andre! "Vi har fundet de første mennesker på jorden!"
Hvor vidste de fra, at det var Adam & Eva??
(ja-ja.. den er gammel, men den er altså også go'!)
:)

Det er sværere at være stærk i troen, end at være stærk i tvivlen. Desuden er det at ikke-tro jo også at tro. Ikke?

er godtnok kæmpestort.:-)
Tænk at "glemme" at verden kun består af far,mor og 2 børn....og vupti er der en hel klode fuld....
Jeg kunne godt tænke mig et mere gennemtænkt svar,især med tanke på hvor mange af jordens mennesker,der tror blindt på mange af de ting,som står i biblen.....Hvor mange andre "huller" er der mon...:-)

egentlig ikke. Det er såmænd bare at være åben og fri til at danne sig en egen mening.

..og jeg kan sagtens følge dig. Jeg føler mig også en kende bekræftet da jeg jo netop gav udtryk for at vi ikke vælger frit hvad vi vil tro på. Du bekræfter så at vi end ikke har friheden til ikke at ville have en bestemt tro.
Nu har jeg sgu glemt hvad jeg ville sige..hehehe.
Vender tilbage.
Fandango

...damn, jeg må have trænet den hukommelse. Én ting hæftede jeg mig ved i dit indlæg, det med at når vi har oplevet tilstrækkeligt mange uhyrligheder så tror vi ikke længere. Men også de som påstår de ikke tror på gud, så har de alligevel en mening om alt vedrørende troen.
Jeg er ikke videre stærkt i min tro. Men jeg erindrer at når jeg som barn trådte på en snegl eller gjorde et andet af naturens skabninger ond med eller mod min vilje, ja så ramte det mig alligevel, det med at det var guds skabninger.
Jeg ved ikke hvor den magt kommer fra. En magt som kan give os dårlig samvittighed. Hvorfor opstår de tanker, når Gud nu er personificeringen af alt det gode? GudsFRYGTIG? Ikke forstået. Hvordan kan man frygte kærligheden?
Hvor mange børn er blevet knægtet via troen? Når du er slem, så kommer du ikke i himmelen. Eller når de har gjort noget galt, så skal de bede 5 gange om aftenen, istedet for den vanlige én gang?
Alle disse selvmodsigelser gør at jeg har svært ved at tro så dybt som så mange andre.
Mvh Fandango

... og lade være med at blande alverdens mennesker og vores antagelser om deres tro på det, der står i Biblen, ind i det?
Så vil nemlig godt jeg godt forsætte debatten. Ellers bliver det mere, end jeg kan overskue.
Venlig hilsen
Johannes

... vende dit udsagn om og sige at vi har sprunget troen over. Det startede for 200 år siden, da videnskabsmanden Laplace som den første i en videnskabelig afhandling skrev: "Jeg har ikke brug for Gud".
Her 200 år efter er vi endelig kommet til det punkt, hvor Ikeas katalog har overhalet Biblen. De materielle ting vejer tungere i hverdagen end den tro, mange af os forlængst har glemt.
Lad mig give et eksempel, først et tænkt ét:
En salgsmedarbejder i en dansk afdeling af en multinational koncern går ud i pressen og siger: "Mit firmas produkt dur ikke. Det skal I ikke købe".
Hvad skal der ske med ham. Mon ikke han skal stå på gaden med en fyreseddel i hånden dagen efter? Jeg mener, han tjener til dagen og vejen ved at arbejde for koncernen. Hvis han ikke synes om koncernes produkt, kan han da io det mindste gå stille med dørene, ikke?
Og så til et reelt eksempel: En præst går ud i pressen og meddeler, at han ikke tror på Gud. Hvad skal der ske med ham? Ja - på den ene side - og på den anden side - og så videre.
Kan du følge mig?
Venlig hilsen
Johannes

Jeg kan oplyse dig, at min søn desværre er skizofrein, men han er desværre ikke troende, så du må sætte dig godt ind i hvad det er du skriver.
Vær du glad for du ikke er skizofrein eller pårørende, for det er en meget svær sygdom, som de aldrig bliver kommer over, og det gør pårørende heller ikke.
Det gør mig så ondt, at der er mange der bruger gloser, som de ikke kender til.

selvfølgelig . Hvis jeg også kunne få en slags svar på mit spørgsmål,ville jeg da blive ovenud lykkelig. :-)

... kommer så her (svaret altså).
Spørgsmål: Hvor mange andre "huller" er der mon i Biblen?
Jeg har gravet lidt i det hul, du nævner. Kain slog sin bror Abel ihjel, før Abel nåede at få børn. Kain fandt en kone i landet Nod øst for Eden, som han lå med, så hun blev gravid og fødte Enok (historien står i 1. mosebog, kap. 4, se http://www.bibelselskabet.dk/danbib/web/bibelen.htm)
Så fik vi det opklaret. Hullet er ikke, at der manglede en kvinde til Kain, så han som du foreslår, skulle have forgrebet sig på sin mor.
Hullet må være, at Adam og Eva åbenbart ikke var de eneste første på Jorden. Eller også er der bare ikke nogen, der har skrevet om landet Nod øst for Eden. Det kan også være, at der nogen, der skrev om det, men at materialet bare aldrig nåede frem til Biblen i den form, den har i dag.
Kan du se, hvor jeg vil hen?
Venlig hilsen
Johannes
P.S.
Jeg ved godt, at jeg endnu ikke har svaret på dit spørgsmål.
Johannes

Det at ikke-tro er jo nemli' på sin vis også at tro. Når man erklærer sig som ateist anerkender man da i allerhøjeste grad begrebet Gud. Oven i købet i så stærk en grad, at man giver sig selv en identitet som én, der ikke tror på Gud.
Det med, at det er sværere at være stærk i troen, end at være stærk i tvivlen, gælder ikke for mig. Jeg havde foretaget en "markedsundersøgelse" på jagt efter et åndeligt ståsted i et års tid. Der er jo nok at vælge imellem, og det meste tilbydes nemt og tilgængeligt via Internettet. Men da det kom til stykket, sad jeg en aften virkeligt fuldstændig fortvivlet og måtte se i øjnene, at jeg ikke engang var i stand til at vælge. Det var der, det skete. Hvem, der fandt hvem, skal jeg lade være usagt, men der var i hvert fald en del i mit liv, der ændrede sig.
I dag ville det være forkert af mig at sige, at jeg tror på Gud. At jeg er overbevist om Guds eksistens er også for svagt sagt. Jeg VED, at Gud eksisterer. Lige så reelt som de ting, jeg kan se, høre og føle på. Det ligger bare uden for mine evner at forstå det der "mere mellem himmel og jord", som vi plejer at kalde Gud.
Venlig hilsen
Johannes

Tak for forsøget,men du har ret det besvarede ikke mit spørgsmål. :-)
Det var ellers et godt forsøg.
Med venlig hilsen

det er jeg ked af høre håber han har det ok.
Skitzofrini er jo svært at forstå og kan så vidt jeg ved betyde det jeg skrev samt en masse mere altså mange forskellige former for det.

det at "ikke-tro" for mig er at vælge fra,sætte mig udenfor,ikke at underlægge mig.
Det er ikke en tro for mig ,men selvfølgelig er man nødt til at forholde sig til begrebet gud, for det er jo omkring os i vores hverdag på mange forskellige måder.Meget komplekst egentlig når man går i dybden...:-)
Med venlig hilsen og
god nat

... besvare dit spørgsmål. Biblen skal læses mere med hjertet end med hovedet.
Men hul i det, ikke? ;-)
Johannes

..skulle være mere eventyrlig end Adam og Eva? Hvem var lige øjenvidne til skabelsen? Og hvor har forfatteren den historie fra?
Den er vist ligeså lidt dokumentere som videnskabens "skabelseshistorie" er?
Næh Johannes, hvad troværdigheden angår, så halter begge dele gevaldigt.
Fandango

...jeg ved ikke rigtigt om jeg kan tillade mig det, men trods det du drager visse debattørers mentale tilstand i tvivl, så er det altså forrygende morsom læsning.
Tak for det. Burde du ikke skrive langt mere end du gør? Eller ser jeg bare ét eksempel på dit vid?
Fandango

.. altså at videnskaben skulle være mere eventyrlig end Adam og Eva. Det var faktisk nærmest det modsatte, jeg sagde !!! ;-)
Men jeg vil give dig ret i, at hverken videnskaben eller biblen kan dokumentere, hvordan verden blev skabt. Videnskab bygger på, at man kan dokumentere sin viden gennem forsøg, og et laboratorieforsøg med verdens skabelse bliver nok lidt vel omfangsrigt. Biblen giver sig ikke ud for at være en dokumentation af, hvad der skete. Biblen er en finurlig ting, der skal læses mere med hjertet end med hovedet, men det er en helt anden historie.
Din mening: at hvad troværdigheden angår, så halter begge dele gevaldigt, kan jeg slet ikke følge dig i. Begge dele står og går ganske udmærket på to raske ben. Man skal bare bruge dem til det, der er meningen med dem.
Venlig hilsen
Johannes

Nu har jeg ventet i to dage på den! Der må være grænser ;-)
- Er det fordi, de trods alt havde et figenblad på?
- Bar de navneskilt?
- Lå de ved siden af kundskabens træ dernede i bunden af sprækken eller var det slangen, Eva havde taget med på sin ekspedition til Nordpolen?
Jeg ved det ikke, men det ved du. I begyndelsen var ordet, - nu trænger vi til nogle flere fra dig!
Johannes

Du skriver bl.a.:
"Skizofreni betyder et delt sind! At man har en syg del og en rask del af sindet...at den syge del er domineret af tvangstanker, hallucinationer (høre, lugt, føle....), og at det oftest stammer fra angst og dyb krænkelse af den personlige identitet i bardnodmmen."
Det var dog noget af en alvorlig udokumenteret beskyldning du fremkommer med, - at skizofreni stammer fra angst og -....dyb krænkelse af den personlige identitet i barndommen?....
Skizofreni er arvelig, men at den skulle have sit udspring i personlige identitetskrænkelser i barndommen, er en helt utilstedelig beskyldning mod pårørende til skizofreni lidende børn. Hvad kan pårørende bebrejdes ved, at deres børn er skizofrene, måske fordi de har sat børnene til verden med deraf følgende arvelig skizofreni. Men ellers har jeg svært ved at følge dine vildfarelser, der nok har sit udspring fra nogle fantasifulde inkompetente psykiatrilæger...

stammer fra at jeg har arbejdet intensivt med det igennem 4 år.
Det er ikke påviselig arveligt, da det ikke knytter sig til et identificeret arvemateriale (gen), så man må antage, at den arvelighed, der er tale om, hidrører fra miljøarv.
At skizofreni skulle være arveligt er ikke en bevist påstand. Men det påstår psykiaterne jo....dem du mener jeg læner mig op af, men det kan du være evigt forvisset om, det gør jeg IKKE!
Mange af de skizofrene, jeg igennem tiden har haft kontakt med igennem interview, eller på anden måde, har nogle meget tragiske historier med sig, hvor det for en forbavsende stor dels vedkommende handler om incest i barndommen. Det er ikke en dokumenteret påstand forstået på den måde, at der findes undersøgelser, der siger det. Bemærk også, at jeg ikke siger alle skizofrene har denne historie med sig, men at det er påfaldende så mange der fortæller om sådanne hændelser i deres barndom.
Det ville være helt misvisende at fritage de pårørende for ansvar i forhold til udvikling af skizofreni, men det ville være ligeså fejlagtigt konsekvent at placere årsagen her. Udviklingen af skizofreni er en yderst kompleks sag, hvor mange aspekter spiller sammen.
Skizofreni er også en systemskabt sygdom. Der er ingen belæg for at tro, det er kronisk sygdom, men sådan er systemet skruet sammen. En gang skizofren - altid skizofren, og deraf følgende pension og udelukkelser på anden måde fra samfundets øvrige aktiviteter. At befinde sig der, medfører at man mødes med en holdning om begrænset intelligens eller evner til at indgå forskellig sociale spil med andre, samt de andre fordomme, vi kender. På denne måde ender man med antage en identitet, som "andenrangs"-person, en identitet man egentlig ikke behøver at oppebære konstant.
Læs evt. den bog der hedder "At skabe en klient"
Jeg vil også henvise til en undersøgelse WHO har offentliggjort i 2002, der hedder ISOS. (International Study og Skizofrenia). Heri dokumenteres det, at mellem 50 og 75% af skizonfrenidiagnosticerede kommer sig i et eller andet omfang. Socialt eller helt. En interessant ting er, at i Ulandene er der flere, der kommer sig end i Ilandene. En teorisk forklaring til dette kunne være, at man i højere grad i Ulandene er i stand til at inddrage borgere i fællesskabet, og/eller at de ikke har råd til alt det dyre medicin som har de meget skadelige bivirkninger.
Det er nemlig også et faktum, at mange af de bivirkninger, antipsykotika giver, kan forveksles med symptomer på den selvsamme sygdom. Derfor får mange skizofrene alt for meget medicin, for en sygdom som måske er brændt ud med tiden, men hvor det ikke er til at få øje på, da det er skjult under et massivt medicinbrug. At det forholder sig sådan hos adskillige skozofrene, det har jeg simpelthen personlig kendskab til, og det kan slet ikke afvises med at formode jeg besidder vildfarelser. Det lover jeg dig, DET gør jeg ikke!

i dit indlæg, indlægget er nuanceret og indikerer, at du har fulgt udviklingen med det objektive uafhængige optik.
Det er et meget flot indlæg, og er i helt unik særklasse.

Han er adopteret af os, men desværre er der psykiske lidelse i hans biologiske familie.
Som jeg har skrevet blev han syg efter, at hans kærste forlod ham med deres to børn, og hun forhindrede ham i samvær med hans børn.
Selvfølgelig var han disponeret for skizofrein, ellers havde han måske ikke blevet syg.
Jeg tror bestemt ikke han nogensinde bliver rask, jeg syntes desværre han bliver mer og mer syg.

... "andre mennesker" skal gribe ind udefra. Ellers er vi jo som bekendt en holistisk enhed fra skaberens hånd ;-)
Hej igen, Grucho
Lad mig først indrømme, at jeg godter mig over dit indlæg ligesom fandango. Jeg oplever det som befriende, når psykiatriens autoriteter bruger deres diagnosesystem mod hinanden. Og jeg giver også chefpsykiateren ret: psykiatere skal holde sig fra åndeuddrivelse. Jeg går endda skridtet videre: de skal holde sig fra patientens sind, og overlade det til psykologerne, som har en uddannelse i menneskets psyke.
Psykiatere er grundlæggende uddannet i menneskets krop, og er gode til at finde ud af, hvad der er galt med den og til at reparere på den og udskrive den rigtige medicin. Når det kommer til de faglige kvalifikationer, er psykiaterens kompetence derimod meget afhængig af vedkommendes efteruddannelse i menneskets psyke. Lægestudiet har 3 små fag, der er relevante for psyken. Den videre uddannelse til psykiater er en "mesterlære", hvor en færdiguddannet psykiater oplærer den yngre læge i sit speciale. Så den nybagte psykiaters kompetence indenfor psyken er helt afhængig af "mesters" efteruddannelse. Jeg synes, det er skræmmende.
Nåh, men tilbage til emnet åndeuddrivelse. Jeg vil også her gå skridtet videre og sige, at også vores evangelisk-lutherske præster skal afholde sig fra det. Det er ikke noget, man skal spøge med eller beskæftige sig med som amatør. Jesus havde kompetencen og han var i stand til at oplære sine disciple i faget. Jeg er overbevist om, at der er mennesker indenfor den katolske kirke, der har holdt traditionen i hævd, og som kan gøre det, selv om det er svært og risikabelt for uddriveren selv. Men en dansk folkekirkepræst skal efter min mening have en omfattende efteruddannelse af kompetente mennesker, før han går igang.
Nåh, men tilbage til hovedemnet for DIT debatindlæg. Jeg er enig med dig i, at stat og kirke skal holdes adskilt (hvis jeg må udtrykke det på den måde). Og vi er heldigvis begge enige med kirkeminister Bertel Haarder. Han ser det som statens opgave at lade "ånden" have frit løb indenfor den danske folkekirke, dvs. lade meningerne brydes, og kun gribe ind og lovgive, når uenighederne bliver så store, at de er ved at sprænge folkekirken (så vi ville få endnu flere frimenigheder, end vi har idag).
Og så håber jeg, at vi kan være lige gode venner med hver vores forhold til Gud og tro. På andre områder har jeg indtryk af, at vi er rimeligt på bølgelængde ;-)
Mvh Johannes

Hej HalfEvil,
Hvor var det dejligt at læse dit indlæg. Jeg har tilladt mig at være censor til din skriftlige eksamen i tro ud fra dit indlæg. Hvis jeg havde haft mulighed for at få et svar, ville jeg have spurgt Jesus, om det var OK. Heldigvis kan han ikke svare, for han er vist ikke så meget til karakterer og vurdering af andre menneskers måde at tro på. Eller til en vurderende holdning til andre mennesker i det hele taget for den sags skyld.
Men din beskrivelse af dit "opgør" med din katolske opdragelse svarer vist meget godt til beskrivelsen af Jesus' opgør med hans tids toldere og farisærere. Og til beskrivelsen af Luthers opgør med den katolske praksis for et halvt årtusind siden. Og der er vist ikke sket så meget med dén praksis siden da :o(
Så ud med al den ydre facade om, hvor god en troende, vi er, og ind med hjertet på rette sted og mærken efter, hvad der er rigtigt for os.
Mange varme hilsner
Johannes
P.S.
Det er din bedre halvdel, jeg skriver til, HalfEvil ;-)
Johannes

På en måde er jeg glad for det, du siger om mit indlæg, men også kun på en måde.
Jeg behøver ikke en karakter, eller en bedømmelse. Og jeg vil ikke have en etiket på min tro. Jeg er ikke kristen, for det er en vedtaget og fastlåst terminologi, som en hel del trosretninger har ejerskab på. Det interesserer mig slet ikke.
Selvom jeg deler værdisæt med de kristne, så er jeg ikke automatisk en del af det trossamfund. Jeg ville være underlagt andre normer, som jeg ikke deler med dem, det ville gøre mig til gidsel for religiøs magt. Det har IHVERTFALD så lidt med tro at gøre som det overhovedet kan.
Og jeg ønsker mig, at du anerkender mig som ateist....en person, der ikke tror på en gud der, er beskrevet og tilhører et etableret trossamfund. En som ikke ønsker et trosfællesskab. Kan du anerkende mig?...Kan du overhovedet se mig som ikke-kristen?
Det glæder mig nu alligevel meget, at du siger jeg er kristen, for det betyder, at du anerkender det, jeg TROR på og siger, samt at det er værdier, der er gældende for kristendommen.....og menneskeheden. DET er jeg meget glad for....tak for det Johannes.

Skizofreni kan bibringe mennesker nogle forfærdelige hallucinationer og vrangforestillinger. Mennesker der ikke lider af skizofreni kan også får hallucinationer, men man betegner det først som en psykose, når tilstanden har varet i mere end 30 dage, og som decideret skizofreni, når tilstanden viser sig at være tilbagevendende.
Nogle psykologer mener det er mere betegnende at kalde skizofreni for "ændret bevidsthedstilstand".
Man er hverken psykotisk eller skizofren, fordi man får et syn eller hører nogle stemmer en enkelt gang.
Men som sagt er alle mennesker disponerede for psykoser, det handler blot om hvor stort et pres de bliver udsat for. Sorg, tab, isolataion, sygdom, smerter, ydmygelse, krænkelser....alle faktorer som er grænseoversskridende på en eller ande måde, kan medvirke til at udvikle psykoser.
Der er også mennesker, som sanser mere visuelt eller auditivt end gennemsnittet. Hvis de bliver udsat for hårdt pres og kommer i en psykose, kommer de i behandling naturligvis, men lægerne kan ikke finde ud af, at når det ikke mere er ansten eller sorgen, der fremdriver stemmer, lyde, billeder eller dufte, så er de faktsik raske og skal ikke modtage behandling mere. Det hænger sammen med, at det ikke er særlig kendt, at man kan komme sig fra skizofreni.
Det er et problem at få lov at slippe for behandling igen.
En anden ting er: Når man er psykotisk, så er den styret af nogle underliggende kræfter, som er komplet umulige at håndtere. Det er jo derfor man bliver syg!
Angsten er det største uhyre i hele verden. Alle menneskers fjende nr. 1. Når den styrer én helt ud i tovene, så kan man sagtens sammenligne denne tilstand med det, der beskrives i biblen som "at være besat af onde ånder". Det er på alle måde temmelig ukonkret, og opnår kun en forståelig definition, hvis man kan finde dets genklang inde i sig selv. Angstens ekko er onde ånder.
Så hvordan uddriver man onde ånder?
Hvordan uddriver man angst?
Er det sandsynligt at angsten går væk, fordi man får medicin?
Er angst en sygdom?
Mennesker bliver hamrende stærke og kan udrette de mest utrolige ting, hvis de tror på noget...ikke nødvendigvis i religiøs forstand, men også at tro på noget, der giver dem et mål i livet.
Det giver mennesker en utrolig drivkraft at arbejde FOR noget...at arbejde henimod et mål de har sat sig for.
Det behøver ikke at være Frans af Asissi, vi snakker om, det kan sagtens være et kærestepar, der sammen tror på, at denne lille familie vil blive lykkelig, hvis de feks. flytter til et nyt sted og etablerer sig på ny for at få mulighed for at styre nøjagtig i den retning de har planlagt. Der følger både mod, styrke, opbakning og overskud med. Den lille families succes er styret af deres tro. Eller den tro, der får en mor til at vælge at blive skilt fra sin mand, fordi hun prioriterer sine børn højere end ham og den kærlighed hun har med ham....der er mange muligheder.....Det er den form for tro jeg tænker på.
Onde ånder lader sig ikke uddrive af mennesker, ved ritulaer og fremsigelse af mærkelige formularer...altså exorcisme. Det er ikke et trylleshow vi har med at gøre, og det der exorcisme er pop, men kan selvfølgelig indgyde nogen en tro på, at nu er de sgu væk så kan vi komme videre. (Som katolik er jeg døbt katolsk og den katolske dåb indeholder exorcisme...så jeg skulle så ikke kunne besættes med onde ånder....men alle ved, at hvis onde ånder er lig med angst, så kan alle udsættes for det og det afhænger af både ens eget indre matereiale og omgivelsernes evner, villighed og muligheder for at hjælpe de "besatte" af med ånderne (angsten) igen....så det er exorcsime er på alle måde en symbolsk handling.)
Det kan være en måde at visulaisere angsten på, og dermed hjælpe folk af med den....men det har med kulturere og traditioner at gøre....I denne vestige verden er røgelse og rituelle handlinger erstattet af psykofarmaca. Det hjælper nogen...ikke alle, og det er ikke alfa-omega for enhver med en psykotisk tilstand.
Onder ånder lader sig uddrive af tro.
Det afhænger af styrken i den tro man har på det man gør. Troen på at det man gør overhovedet har betydning for andre. At det giver mening, at man er her. Selvtillid, indre styrke og overskud. Det er det der afgør, hvorvidt man er i stand til at bekæmpe angsten og undgå at den får én ned med nakken.
Hvis man ikke har noget mål, ikke nogen selvtillid, ikke får opbakning, ikke har nogen kontakter, ikke får anerkendelse, så er man stærkt disponeret for at "blive besat af onde ånder", alt blive angst, deprimeret eller psykotisk.
Så man har brug for at have noget at slås for, et mål, der ligger uden for en selv, noget man kan tro på, fordi det giver mening for andre end en selv...det indre overskud, er den medicin, der skal til for at "uddrive de onder ånder".
Hvis det pludselig går op for et menneske, hvad det er der betyder noget her i livet. HVOR vedkommende kan gøre en indsats og en forskel. At være ressource for andre, så kommer der både mål og mening i det menneskes liv. Og angsten fordamper.
Man hvad giver mennesker mening i deres liv?
Kærlighed. At elske, at blive elsket, at opleve sig selv, som et menneske der kan elske både i medgang og modgang....
Kærlighed har tusind ansigter, og den viser mig et nyt hver eneste dag...
Det forekommer altså mig temmelig umuligt at blive et stærkt og givende menneske, at man konstant skal have medicin for at dæmpe de symptomer angsten giver en. Det er formålsløst i mine øjne, at blive ved i årevis at dæmpe en angst der bor i et mennekser, den forsvinder ikke fordi man har beøvet dens symptomer, til gengæld gør den en til krøbling, både indeni og udenpå...HVEM har glæde af det?
Man er nødt til at hjælpe angstsyge mennesker med at se deres angst lige i øjnene og hjælpe dem til at blive større end den, så de selv, som kærlige og givende mennesker kan overtage magten i deres eget sind.
På en måde forstår jeg udmærket de læger der har taget det der exhibitionisme i brug i deres behandling...hvorfor ikke? Hvis det nu hjælper nogen, hvorfor så udelukke dem den mulighed?
Alt hvad der hjælper og forbedrer er godt. Og troen er den stærkeste faktor overhovedet....så hvor ikke underbygge den og give den magt, hvis den kan bane de positive og opbyggende kræfter på vej?
Jeg fatter ikke den modstand, der er, fatter ikke, at man ikke kan se hvad det handler om...fatter ikke, at man sætter sin egen opfattelse af tingene i stedet for at forstå, hvad det er de menneskers behov er.
Til sidst: Er angsten en sygdom? Hvad formål har angsten? Er der noget der gør angsten relevant?
Angsten er lige så grundlæggende i mennesket som kærlighed....Angsten er det modsatte af kærlighed. Mange tror det er HAD der er kærlighedens modsætning, men had er bare en lille bitte forbigående følelse, som rummer en ladning for en sag...godt nok af negativ karakter, men den er ofte skabt af kærlighed, og der kan faktisk opstå kærlighed af det. Det er fordi det en levende og energifuld størrelse. Kærlighed bygger op, klarer alt, tilgiver alt, rummer alt, favner alt, giver energi og glæde overalt...angsten gør præcis det modsatte, og tapper al energi ud af et menneske, og slukker alt. Slukker alt håb. Derfor er angsten det modsatte...
Vi ønsker og har behov for kærlighed, lige fra vi bliver født, og får vi det ikke, oplever vi netop alle de ting, som fremkalder angst og med tiden udvikler vi de symptomer vi kender på angstsygdomme.
Man benytter sig af kærlighed/angst til at vise børn feks. hvordan man skal gøre og IKKE gøre.
"Hvis du ikke gør sådan og sådan, så kommer du i helvede"
"Hvis ikke vi opfører os ordentlig og følger de ti bud, så bliver gud vred på os, han vil ikke lukke os ind i himlen når vi dør, og han vi straffe os."
"Hvis vi tror på kristendommen, så er vi gode mennesker."
Prøv lige en gang at finde modvægten til alle de SKRÆMMEBILLEDER...Hvad er HELVEDE for noget? Helt konkret....er der nogensinde nogen der har set helvede? Hvad er guds straf? Har gud nogensinde SAGT noget til nogen? Var det ikke "bare stemmer i deres hoved"? Hvis vi IKKE tror på kristedommen er vi altså ikke gode, men onde mennesker....Hvilket retfærdiggør at muslimer, jøder, hnduer, indianere, eskimoer, samere, ateister...er ONDE mennesker......
ANGSTEN bruges som middel til at sætter grænser og normer for os, men det er et misbrugt grundelement i os, der som modsætning til kærligheden, skal bruges til at søge væk fra være angst og henimod at være kærlige mennesker.
(Jeg undskylder for mine meget lange indlæg altid, men det er sgu da svære størrelser, der diskuteres i denne debat...det kræver jo ligesom at man går i dybden med hvad man mener og hvorfor...håber det er ok, og at I er nået ud på dan anden side, trods alt.?

Man kan sagtens være i en psykotisk tilstand, der varer under 30 dage...under 30 timer...eller 30 minutter...det er jo en tilstand, hvor man i mindre eller støre grad slipper taget i sin virkelighedsopfattelse...Men det betegnes ikke som decideret en psykisk sygdom, hvis det varer i kortere tid og ikke er tilbagevendende.....For at kunne det, er man jo nødt til at have en vis tidsperiode til at vurdere på.....

... og vurderer dig ud fra mit ståsted som et menneske med de værdier og holdninger, som jeg kalder kristne.
Men jeg kunne godt tænke mig at have dig med som en del af "Vor Herres hold", eller med en lidt støvet betegnelse, "Det Kristne fællesskab".
Det har jeg lov til at ønske. Men det hænger nok sammen med min egen udvikling, hvor jeg efter at have søgt et åndeligt ståsted et års tid i de mange tilbud, der er i "det åndelige supermarked", fandt tilbage til det, jeg i forvejen havde helt inde under huden som en del af min kulturarv. Jeg synes, det er ærgerligt, at så mange betaler for at lære om f.eks. budhisme, når værdierne og holdningerne i alt væsentligt er det samme som i den kristne tradition. Og da også lidt ærgerligt, at nogle helt vil fraskrive sig Gud. Mange af os tror da i det mindste på, at "der er mere mellem himmel og jord ..."
Og alle kan få en gratis prøvetime, eller lige så mange, de har lyst til, hver søndag formiddag, kl.
Ooooops, det er om mindre end en halv time ;-) Det ender med, at jeg kommer for sent.
Tak for den måde, du modtog mit indlæg på. Jeg håber, at du får en god søndag.
Mvh Johannes

Dagligdagen præges af pseudodiagnotiseringer, der nok snarere skal ses som et alternativ til skældsord. Jeg mener bestemt ikke man kan sætte psykiatriske diagnoser på religionsdyrkelse, det har ikke været hensigten, at sygeliggøre religionstro.
Betegnelsen vanvid skal ikke fortolkes som en generel sygeliggørelse, men er et udtryk for en sjælelig tilstand, der er kommet helt ud af proportioner med virkeligheden, hvilket man ikke generelt kan konkludere om religioner.
Dine indlæg bærer i høj grad præg af rationalitet, der afspejler gode menneskekundskaber. Hvad angår psykiatrien er dine refleksioner meget saglig og retvisende, som jeg er enig med dig i.

Så har Danmark et problem der adskiller sig væsentligt fra andre landes. Danmark har utallige mentalsyge farlige læger, hvor størsteparten bliver ansat som psykiatrilæger, alene fordi de ikke kan få jobs på de somatiske afdelinger, da omgivelserne ikke vil affinde sig med deres mentalforstyrrede adfærd.
Ser man på hvad årsagen er til, at Danmark har hvad der ligner en uofficiel verdensrekord i antal mentalsyge læger målt relativt til det samlede antal læger. Så er problemet, at Danmark modsat alle andre lande, har en tradition for, at fuppe med lægeerklæringerne, der udstedes utallige falske lægeerklæringer på, at mentalsyge medicinstuderende er mental raske af deres familier der ofte selv er læger med mentale lidelser. De danske love forbyder mentalsyge, at blive optaget på medicinstudierne, de skal bortvises af fakulteterne da de er for farlige for deres omgivelser med en lægeautorisation, men det bliver de ikke da de kollegiale brodne kar blandt lægefamilierne florerer såvel ved udstedelserne af de falske lægeerklæringer som ved de medicinske fakulteter, der lukker øjne og ører for de ofte meget mentalsygestuderende.
En række medicinstuderende har helt berettiget klaget over de mange mentalsyge, der ulovligt optages, de er en pestilens for de øvrige studerende. De ødelægger lægernes renomme ved deres farlige mentalsyge adfærd på hospitalerne, hvor de begår overgreb på sagesløse borgere, Tv-a havde et indslag med nogle af de medicinstuderende der klagede, hvor de rationelt fremførte, at man ikke kan forsvare mentalsyge lægers farlige fantasier om patienter der ikke er patienter, men kun er patienter i de mentalsygelægehoveder. Her er Hillerød en af de værste farligste steder for sådanne farlige mentalsyge læger. Dog eksporterer Hillerød en del mentale tilfælde til andre afdelinger som Frederiksberg og Glostrup etc.
Danmark er det eneste land der er så mentalsygdomsbefængt i lægestanden, at det er nødvendigt for flere sagesløse ofre, der forfølges af sådanne farlige mentalsyge læger, at gå i eksil i andre europæiske lande for at slippe væk fra de farlige mytomanlægers sygelige hærgen. Man ser paradokset med galskaben, der er så udtalt blandt psykiatrilægerne, at flere af dem end ikke tør stille en psykosediagnose på deres farlige kollegaer, der skal tvangspensionere dem.
Her er psykiatrilægerne flabede nok til, at skubbe problemet videre til psykologerne, der så stiller en diagnose der danner grundlag for tvangspensioneringen af de mentalforstyrrede psykiatrilæger. Men de stakkels sagesløse psykologer bliver så forfulgt af de tvangspensionerede psykiatrilæger resten af deres dage, da de farlige mentalsyge psykiatere er uophørlige i deres mentalsyge forfølgelser af de sagesløse psykologer der har stillet diagnoserne. Selv 12 år efter kører de sygehoveder med uformindsket styrke forfølgelsen af psykologerne…