Bare en lille historie fra en single :-)
Denne burde nok være under en dating-kategori, hvor man kan komme med nogle af sine oplevlser i den verden. Men da denne kategori ikke eksisterer, så sætter jeg mit indlæg her.
Nu skal I høre.
Og det er ikke en historie som handler om at hænge nogle ud, bare en lille underfundig eller spøjs oplevelse fra en singles liv.
Jeg var for halvanden måned siden ude at drikke en kop kaffe med en fyr. En fyr som min veninde syntes, at jeg skulle mødes med. Jeg har været single i fem år, så hun synes vel, at nu er det på tide, at jeg finder en.
Kaffe kan vel ikke skade, så den var jeg med på.
Vi havde en ustyrlig hyggelig dag i solen og snakkede i eet væk.
Da jeg er på et stadie i mit liv, hvor job og karriere egentlig interesserer mig mere end en ny kæreste, så var jeg meget direkte i at sige det og lagde meget vægt på, at jeg overhovedet ikke havde travlt, men at slow-motion fra min side var et must.
Måske jeg i virkeligheden prøvede at skræmme ham, for han er en rigtig sød fyr :-)
Nå, men det virkede ikke. Han var meget med på at mødes igen.
Ok.
Vi mødes en uge efter til en ny kop kaffe og taler lige så godt og længe. Stille og roligt. Ikke mere end det.
Så vil skæbnen, at jeg skal på ferie. Altså går der et par uger med det. Så får jeg desværre en omgang influenza og må holde sengen i en uge og er rigtig sløj ugen efter. I hele den periode skriver han trofast - og meget sødt - stort set hver dag.
Nu er der så gået halvanden måned. Jeg er atter på højkant. Jeg kan mærke, at i mit indre, så er jeg ved at åbne op for en lune omkring ham. Vi har aftalt at mødes i weekenden, hvilket jeg har glædet mig lidt til og gået og tænkt rart på.
Gad vide, hvad vi skulle lave?
Det er afklaret nu, for igår aftes fik jeg en sms hvor der stod, at lørdag aften fra kl. 22 og frem kunne han.
Thi hi.
På en måde er et jo meget sødt. Og hvor er jeg et heldigt menneske, at jeg både fredag og lørdag i denne weekend kan komme til kulturnat :-)
På den anden side:
Også lidt øv, for selv om det ikke står der direkte, så synes jeg at fornemme, at der lægges op til en ting.
Og det synes jeg er en skam, for nu var jeg lige ved at nå til et punkt, hvor jeg eventuelt ville være klar til noget meget større, nemlig så småt at åbne op for at lukke blot en flig op for mine følelser og lære ham rigtigt at kende.
Nu ved jeg ikke, om jeg gider.
***
Og ja, det der med at date er en sand verden af gode og dårlige oplevelser.
Jeg synes, mænd er dejlige. Nogle gange så må jeg bare indrømme, at det sørmer er svært at få det hele til at klikke, timing, tid og hvad ved jeg.
Måske jeg også har været lige slow nok, men herreste gu. Jeg kan også huske, at jeg har kendt mænd, hvor de lige havde travlt med forretning og diverse før de sådan åbnede rigtigt op.
For lidt og for meget.
rigtig god kulturnat til jer alle sammen :-)))
Sneglen
Nu skal I høre.
Og det er ikke en historie som handler om at hænge nogle ud, bare en lille underfundig eller spøjs oplevelse fra en singles liv.
Jeg var for halvanden måned siden ude at drikke en kop kaffe med en fyr. En fyr som min veninde syntes, at jeg skulle mødes med. Jeg har været single i fem år, så hun synes vel, at nu er det på tide, at jeg finder en.
Kaffe kan vel ikke skade, så den var jeg med på.
Vi havde en ustyrlig hyggelig dag i solen og snakkede i eet væk.
Da jeg er på et stadie i mit liv, hvor job og karriere egentlig interesserer mig mere end en ny kæreste, så var jeg meget direkte i at sige det og lagde meget vægt på, at jeg overhovedet ikke havde travlt, men at slow-motion fra min side var et must.
Måske jeg i virkeligheden prøvede at skræmme ham, for han er en rigtig sød fyr :-)
Nå, men det virkede ikke. Han var meget med på at mødes igen.
Ok.
Vi mødes en uge efter til en ny kop kaffe og taler lige så godt og længe. Stille og roligt. Ikke mere end det.
Så vil skæbnen, at jeg skal på ferie. Altså går der et par uger med det. Så får jeg desværre en omgang influenza og må holde sengen i en uge og er rigtig sløj ugen efter. I hele den periode skriver han trofast - og meget sødt - stort set hver dag.
Nu er der så gået halvanden måned. Jeg er atter på højkant. Jeg kan mærke, at i mit indre, så er jeg ved at åbne op for en lune omkring ham. Vi har aftalt at mødes i weekenden, hvilket jeg har glædet mig lidt til og gået og tænkt rart på.
Gad vide, hvad vi skulle lave?
Det er afklaret nu, for igår aftes fik jeg en sms hvor der stod, at lørdag aften fra kl. 22 og frem kunne han.
Thi hi.
På en måde er et jo meget sødt. Og hvor er jeg et heldigt menneske, at jeg både fredag og lørdag i denne weekend kan komme til kulturnat :-)
På den anden side:
Også lidt øv, for selv om det ikke står der direkte, så synes jeg at fornemme, at der lægges op til en ting.
Og det synes jeg er en skam, for nu var jeg lige ved at nå til et punkt, hvor jeg eventuelt ville være klar til noget meget større, nemlig så småt at åbne op for at lukke blot en flig op for mine følelser og lære ham rigtigt at kende.
Nu ved jeg ikke, om jeg gider.
***
Og ja, det der med at date er en sand verden af gode og dårlige oplevelser.
Jeg synes, mænd er dejlige. Nogle gange så må jeg bare indrømme, at det sørmer er svært at få det hele til at klikke, timing, tid og hvad ved jeg.
Måske jeg også har været lige slow nok, men herreste gu. Jeg kan også huske, at jeg har kendt mænd, hvor de lige havde travlt med forretning og diverse før de sådan åbnede rigtigt op.
For lidt og for meget.
rigtig god kulturnat til jer alle sammen :-)))
Sneglen