er jeg forelsket?

jeg ved ikke helt hvordan jeg skal forklare det, det er virkelig en underlig følelse jeg har i min krop for tiden!
lad mig starte for 2 år siden, jeg kom sammen med en virkelig dejlig fyr og det hele var perfekt... vi tog min venindes kæreste og hans lillebror med ud til en anden bekendt, jeg havde ikke set ham min venindes kærestes lillebror før (lasse) jeg var 17 på det tidspunkt og lasse var 15... vi faldte så hurtigt i snak, og vi havde det så sjovt, og jeg fik denne underlige men dejlige følelse i maven... jeg tror det var meget tydeligt, men jeg gjorde alt for at skjule det fordi jeg jo havde en kæreste som også var enormt dejlig... men da der var gået en times tid hvor lasse og jeg havde siddet og snakket og haft det rigtig sjovt, var vi ikke til at rive fra hinanden... min da værende kæreste og lasses storebror kunne slet ikke komme i kontakt med os...
vi så ikke hinanden igen før her i weekenden.. som nu er efter 2 år...
jeg fik denne følelse i maven igen... den ubeskrivelige følelse, denne dejlige følelse af at jeg svæver, det kilder i maven når han kigger på mig, jeg har lyst til at kysse og holde om ham, bare røre ham, denne følelse af at det hele er rigtigt, jeg er lykkelig selvom jeg har mange problemer i mit liv lige pt. denne varme fornemmelse i hele kroppen, jeg har kun oplevet at være forelsket en gang før i min eks kæreste, og har gået og været sikker på at jeg ikke kunne få den kilden i maven igen... men sådan som jeg husker jeg havde det med min eks vi var sammen i 2,5 år.. min første rigtige kærlighed.. var så sikker på at jeg ikke kunne få de følelser igen... men det her føles anerledes, jeg husker ikke den dejlige fornemmelse i hele kroppen hos min eks som jeg har når lasse kigger på mig.. jeg ved ikke om jeg er forelsket, jeg er forvirret.. jeg kan slet ikke koncentrer mig... han er i mit hovede hele tiden... det er så dejlig en følelse... men jeg er også bange oveni... jeg er frygtelig bange... men får hvad ved jeg ikke...
jeg ved godt at det ikke er forkert at forelske sig i en der er yngre.. men han er meget moden af sin alder... jeg tror han føler det samme for mig... min venindes kæreste spurgte ham i lørdags om hvad han synes om mig (jeg var ikke tilstede) han blev helt rød i hovedet og sagde jaahh øhh hun er da sød... og da vi skulle køre ham hjem lørdag aften, lod jeg mærke til at han kiggede i side spejlet på mig og ligeså snart jeg kiggede tilbage kiggede han et andet sted hen. og han har spurgt om han ikke godt må komme på besøg igen i næste weekend.. har han det på samme måde??? er vi begge bange for et eller andet? kan det virkelig passe at jeg er forelsket.?
jeg ved ikke lige hvad jeg skal gøre, det føles som om jeg er 13 igen, den gang man forelskede sig og ikke turde tage det første skridt... men jeg er bange for at hvis jeg ikke tager det skridt om jeg så ikke finder ud af hvad de følelser betyder. men et eller andet sted er jeg også bange for at finde ud af om det er en forelskelse eller noget andet... kan i hjælpe mig lidt ???
håber på mange vil svare på dette for jeg har brug for lidt hjælp... mange hilsen en tænkende pige!!!

du skriver et snotforvirret indlæg og nøvner forelskelse flere gange i hver sætning....du har selv sagt det, men jeg skriver det gerne til dig, hvis du alligevel skulle være i tvivl inderst inde ; du ER forelsket i Lasse. Gør så noget ved det. Du fortryder det bare hvis du ikke gør og han så i steddet ender med at finde en anden engang. Kna du komme ud af røret :-D

for det. nu har jeg læst mit indlæg selv igen.. og ja meget meget forvirrende men ja jeg er sq også forvirret.. hehe.. men ja det er nok.. men hvorfor er jeg så så bange... plejer man ikke bare at stringe ud i det når man er forelsket? altså man plejer da ikke og tænke klart og kan gøre mange dumme ting.. men hvorfor er jeg bange for det?

og det bliver ikke sidste gang du føler denne kilderende fornemmelse i maven. Den kommer og går. prøv at finde ud af hvad foreskellen mellem kærlighed og forelskelse. men nyd det endeligt mens det står på. held og lykke

det står helt slemt til med dig.
Men husk på, at være forelsket er en tilstand af sindsyge.
For man sætter den udkårne helt der op, hvor de slet ikke hører hjemme, man lyver overfor sig selv dem bedre end de egentlig er, man over ser de ting ved personen, der gør at man burde holde sig væk, manlyver overfor sig selv, dem bedre,og finder på vinkler, der sætter tingene på plads på et højere plan.
Nu er der jo nok nogle af jer kvinder der vil svare mig, at jeg må da' være skør, det er jeg måske også, men jeg har jo også gjort mine erfaringer her i livet, og så er der bare lige det, at det jeg her har skrevet om at være forelsket, det har jeg faktisk fået at vide af en kvinde.
Så træd meget varsomt, men lev vel.

af samhørighed.I mine unge dage havde jeg en pauseelsker, forstået på den måde, at jeg havde en god ven, jeg altid kan regne med, elske med efter behov. Vi havde en fin fornemmelse for hinandens behov. I dag kunne jeg godt tænke mig at være tættere på ham, men det kan jeg ikke. Han er død. Vi følte lidt på samme måde, lige indtil forelskelsen til en anden meldte sig. Du kan kun være åben, fortælle om dine følelser og give los. Man kan altid dyrke fed sex, føle tryghed, dyrke tosomheden, selvom det ikke bunder i dybere kærlighed, hvis man er ung og ikke har ansvar og forpligtelser. Er det sidste tilfældet, skal du tænke dig godt om. Ellers nyd livet for pokker, men vær klar til at tage konsekvenserne bagefter

ja.................................................................................................