12tilføjet af

Den farligste form for børnemishandling

Kvinden lægger sine hænder om spædbarnets hals. Hun klemmer til, og er langsomt ved at kvæle barnet. Det forsvarsløse barn spræller med arme og ben. I sidste øjeblik slipper kvinden sit greb. Barnet snapper efter vejret — og overlever. Snart gentager kvinden dog torturen. På ny slipper hun og lader det lille barn ligge gispende tilbage . . .
DET du lige har læst, er en skildring af de lidelser et ufødt barn må gennemleve når dets moder ryger.
Er det en overdrivelse? Nej. Ifølge en artikel i New York Times viser stadig flere videnskabelige undersøgelser at en moder som ryger regelmæssigt, kan risikere at hendes barn bliver fysisk og mentalt handicappet for livstid. Nogle af skaderne, skriver artiklen, „ses straks, mens andre først viser sig hen ad vejen“.
Hvordan påvirker moderens rygning det ufødte barn? Dr. William G. Cahan, der er læge ved Memorial Sloan-Kettering Cancer Center i De Forenede Stater og forfatter til ovennævnte artikel, forklarer: „Få minutter efter hver inhalering føres der kulilte og nikotin ud i moderens blodbaner.“ Da kulilten gør blodet mindre iltbærende og nikotinen får blodkarrene i moderkagen til at trække sig sammen, „bliver det ufødte barn midlertidigt berøvet sin normale ilttilførsel. Hvis dette gentager sig ofte nok,“ siger William Cahan, „kan det volde uoprettelig skade på fosterets hjerne, et organ som er særlig sårbart over for iltmangel.“
En undersøgelse har for eksempel afsløret at fem minutter efter at en gravid kvinde har røget to cigaretter, viser fosteret tegn på ubehag, idet hjerterytmen er forhøjet og det bevæger sig som om det hiver efter vejret.
Hvordan berører det et ufødt barn hvis moderen ryger 20 cigaretter, altså en pakke, om dagen? Dr. Cahan regner med at gennemsnitsrygeren tager fem drag af hver cigaret. En pakke cigaretter svarer derfor til hundrede drag. I løbet af graviditeten, der varer cirka 270 dage, udsætter den rygende moder altså fosteret for „mindst 27.000 fysisk-kemiske overgreb“.
De mishandlede børn må måske bøde hele livet fordi moderen har røget. Ud over de rent fysiske problemer kan børnene også komme til at lide af „adfærdsvanskeligheder, nedsat læsefærdighed, hyperaktivitet og mental retardering“. Ikke overraskende spørger dr. Cahan: „Hvordan kan en ansvarsbevidst kvinde holde fast ved en vane der er så skadelig for hendes ufødte barn?“
Forældre der ryger udsætter også deres opvoksende børn for sundhedsfare. Hvordan det? Brochuren Facts and Figures on Smoking, udgivet af Den Amerikanske Forening til Kræftens Bekæmpelse, svarer: „Børn af rygere har flere sygdomme i luftvejene end børn af ikkerygere, blandt andet har de flere tilfælde af bronkitis og lungebetændelse i de første år.“
Dr. Cahan slutter derfor med at sige at „dette måske er den farligste form for mishandling der findes“. Hvad med dig — ryger du?
tilføjet af

ja tak

prøv og forny dig lidt, dette du skriver her og bibelen er der jo ikke noget nyt i vel??????
tilføjet af

8 børn bliver fjernet hver dag

på grund af alkohol det er børnemishandling - det er netop det jeg husker fra min egen og mine børns skoletid (de børn havde store problemer rygerhjemsbørnene mærkede man overhovedet ikke hverken ved fravær el andet). For at svare dig på din nederste sætning -nej jeg ryger ikke men har kendskab til så mange børn som idag er fra 30 - 45 år der er vokset op i rygerhjem og hvor mange mødre røg, de er kernesunde, jeg tror ikke på alle de rygerhadere kun på det jeg ser og oplever og bliver ikke imponeret over det en el. anden professor skriver, men tilsidst man skal da ikke ryge i nærheden af småbørn el.voksne som ikke bryder sig om det rygning er usundt.
tilføjet af

Jeg går

ud fra,at du er forgangsmand, og ikke forurener vores alle sammens luft ved at køre bil..
tilføjet af

Gylle

Vil du ikke lige være sød at spare os for din naive tro på både det ene og det andet. Anti-rygernes propaganda baseret på usaglige undersøgelser er blevet beskrevet som "the biggest hoax of our time". Jeg kan anbefale dig at tænke selv.
tilføjet af

Jeg er ikke rygerhader

men jeg er selv holdt op med at ryge. Det der i sin tid fik mig til at kvitte tobakken var oplysning. Mine egne erfaringer fortæller mig, at det der skal til for at holde op med at ryge, er ønsket om at holde op, men ønsket kommer ikke af sig selv. Det opstår når man har samlet sig tilstrækkeligt med oplysninger, og du må da indrømme at det er lækkert ikke at ryge. Tænk engang: Vi har INGEN SOM HELST tobakshunger. Vi er frie mennesker, du, men rygere er slaver. Hvorfor være slave? Er det ikke bedre at være fri?
Nu ved du hvorfor jeg skriver. For min skyld må folk ryge alt hvad de vil, men det er bedre at smide lænkerne.
Venlig hilsen, ftg.
tilføjet af

Jeg har ikke behov

for en bil. Derfor har jeg ingen.
tilføjet af

Naivt svar

Sgu ikke lige studenterhuen der trykker, hva´?
tilføjet af

???

Læs lige dit eget svar og kom igen du, Liz! Jehovas Vidner er sgu heller ik´ min kop te, men indlægget du kritisere er der intet i vejen for. Facts alle kender.... øhhh... næsten alle... du er nok ikke lige nået så langt i udviklingen endnu!
tilføjet af

Hvis kvinder ryger under graviditet

Skulle de ligges i spændetrøje indtil de havde født.
tilføjet af

Men hvis du havde behov

for en bil ville du benytte en uden skelen til hvad forureningen betyder for de små børn. Jeg nægter at tro på at du aldrig lader dig transportere i bil. Sidder du så og tænker med blødende hjerte på de små pus inde på fortovet som lige nøjagtig befinder sig i højde med udstødningen?
tilføjet af

Hvilket

ville være mindst lige så skadeligt for fostret. Har du aldrig hørt om de utallige undersøgelser som har bevist at noget af det allerfarligste for ufødte børn er en stresset mor? Stress er årsag til uhyggeligt mange ufrivillige aborter og dødfødsler. Kom igen!!!
tilføjet af

Prøv at være en lille smule praktisk

Da jeg var selvstændig var jeg nød til at have bil for at kunne udføre mit arbejde. Vi kan ikke ungå at forurene, sådan som samfundet er indrettet, men vi har mulighed for at begrænse os. Jeg ser frem til den dag da forurening hører fortiden til.
Venlig hilsen, ftg.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.