1tilføjet af

Barnligt syn på omverdenen?

Herunder bringer jeg en lille række barneperler, som jeg egentlig ikke helt ved, hvorfra kommer - men sjove er de:
Den kommende biolog:
Gamle damer lægger ikke æg. Nar man er omkring fyrre eller halvtreds år holder damerne op med at lægge. Det vil sige, at de ikke længere kan producere mennesker. Rugningen begynder omkring fjortenårsalderen og varer til middelalderen.
(Johannes 8 år)
Den kommende praktiserende familielæge:
De ældre kan ikke få børn. Deres æggestokke er slidt på og desuden har mændene problemer med protesen.
(Stig 9 år)
Hende, der har hørt rigtig godt efter i kristendomsundervisningen:
Når man dør kommer man til Paris.
(Line 6 år)
Og så den økofilosofiske:
Det er Gud der ejer Solen. Han slår den fra om natten for at spare på strømmen.
(Nicoline 5 år)
Og den kæledyrserfarne:
Hvis man lægger sig på knæ oppe ved hegnet ind til præsten, får man hundekiks.
(Frida 6 år)
Nu,hvor vi er, ved det….
De kommende omsorgsfulde assistenter?
Et plejehjem er et sted, hvor man opbevarer gamle mennesker og truer dem
til at dele værelse med nogen de ikke kan lide. De får mediciner og frikadeller, og hver lørdag får de formkage med rosiner.
(Lena 5 år).
På plejehjemmet sidder tænderne løse. Alle tager tænderne ud om aftenen og
lægger dem på plads om morgenen. Og så er der morgenbøn bagefter.
(Camilla 6 år).
På hospitalet er der fyldt op med gamle mennesker. De er stuvet sammen. De har ofte brækket leddene eller vredet halsen om på lårene.
(Pernille 7år.)
Ældreomsorg er noget, de gamle må vænne sig til, hvad enten de kan lide det eller ej.
(Anna 8 år)
Ældreomsorg er at dele sine sorger med de ældre.
(Hans Anton 7 år)
Eller det, at undre sig, over Religiøsiteten?
Guds mor hedder Gudmor. Hun er mor til alle hans børnebørn: Moses, Jesus
og Julemanden.
(Henrik 7 år)
At være engel er typisk kvindearbejde.
(Anna 9 år)
Drenge ligner ikke engle. Ikke engang når de smiler.
(Cornelia 7 år)
I Paradiset bruger de nogle grønne duske i stedet for underbukser.
(Therese 7 år)
Jeg tror, det var en, der hed Mogens, som lavede de ti bud.
(Karin 7år)
Jesus gik bare forbi et kors, og så blev han pludselig slået med en kæp og
naglet fast imod sin vilje. Så korsede han sig.
(Halvor 6 år)
Nogle kastede sten på hans grav. Derfor stod Jesus op og blev jøde. Og så
blev der stor opstandelse.
(Sofie 9 år)
Præsten klæder sig ofte i Adams pragt. Han læser fra Bibelen og synger Ære
være Gud i øjet.
(Kristine 9 år)
En discipel er en slags æsel.
(Rune 6 år)
Jeg har spist en discipel engang, men den smagte ikke særlig godt.
(Sophie 7 år)
Menigheden er dem, der holder med præsten.
(Mie 8 år)
Hvis man lægger sig på knæ oppe ved hegnet ind til præsten, får man hundekiks.
(Frida 6 år)
De børn, der skal døbes, skal have en lang kjole på, selv om de er drenge.
De er for små til at grine af det.
(Johnny 5 år)
Præster skal bl.a. være med til fødsel og dåb og konspiration og begravelse.
(Christoffer 8 år)
Hvis man ikke vil være gift længere, fordi manden måske var dummere end
man troede, så kan man skilles som venner.
(Silje Marie 7 år)
Og der findes to slags engle: Almindelige engle og skytsengle. Skytsengle er skudt ud af kanoner. Dem er der lidt mere fart på. Og så er de ofte lidt mere stive i håret.
(Anne Sophie 6 år)
I Danmark er det hvedebrødsdage hver dag med wienerbrød til morgenmad.
(Morten 7 år)
Jeg har en hund som tror på Gud.
(Ida 5 år)
Reeza tror ikke på Gud, han tror på Allan.
(Kate 6 år)
Når klokken er 12 vender alle sig mod Mekka og bider i kvasterne på tæppet.
(Raymond 7 år)
Når nogen dør, bliver de lagt ned i jorden, og så siger præsten: Af jord er du kommet og der skal du blive. Så tømmer han en spand Jord i hovedet på dig.
(Hans Petter 9 år)
Man kan blive frelst eller totalfrelst; det kommer an på hvad man gider.?
tilføjet af

villy søvndal

fort bragg ligger under indlandsisen
(villy 52 år)
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.