BIBELEN ANBEFALER AT DU LÆRER GUD AT KENDE
Det er muligt at du ikke før har fået tilfredsstillende svar på spørgsmålene: ’Hvorfor er jeg her? Hvor er jeg på vej hen? Og hvad er meningen med livet?’ Bibelen anbefaler at du lærer Jehova godt at kende. Jesus sagde: „Dette betyder evigt liv: at de lærer dig at kende, den eneste sande Gud, og den som du har udsendt, Jesus Kristus.“ Du bliver også tilskyndet til at opdyrke de egenskaber som kendetegner Gud, især kærlighed, og at have som mål at komme til at leve under Guds messianske rige. Så vil der være en mening med livet, og du vil have et sikkert og vidunderligt håb for fremtiden. De fundamentale spørgsmål du før spekulerede på, vil højst sandsynligt blive besvaret. — Johannes 17:3; Prædikeren 12:13.
Hvor stor en forskel gør det? Det har Heinz erfaret. For nogle år siden havde han kun en vag forestilling om Gud, og hans tro havde ingen indflydelse på hans liv. Heinz eksperimenterede med narkotika, havde en fri kønsmoral, var småkriminel og var vild med motorcykler. „Men livet var tomt og utilfredsstillende,“ indrømmer han. Da han var midt i tyverne, besluttede han at han ville læse Bibelen og finde ud af hvem Gud er. Da han først lærte Jehova nærmere at kende og forstod hvad meningen er med livet, ændrede han sin måde at leve på og blev døbt som et af Jehovas Vidner. Nu har han været heltidsforkynder i ti år. Han siger ærligt og oprigtigt: „At tjene Jehova er den bedste livsform. Intet kan sammenlignes med det. Ved at lære Jehova at kende har jeg fundet en mening med livet.“
Hvad meningen er med livet, er naturligvis ikke det eneste spørgsmål der optager mange. Efterhånden som forholdene i verden bliver værre, er der flere og flere som spekulerer over et andet vigtigt spørgsmål.
Når nogen rammes af sorg og modgang, er der et spørgsmål der ofte optager deres tanker: Hvorfor skulle det ske? Evnen til følelsesmæssigt at klare en sådan situation afhænger for en stor del af om man får det rette svar. Hvis man ikke får et tilfredsstillende svar, vil man blive ved med at lide under det man har oplevet, og det kan gøre én bitter. Det erfarede Bruni:
„For nogle år siden mistede jeg min lille datter,“ fortæller Bruni. „Jeg troede på Gud, så jeg regnede med at den lokale præst kunne trøste mig. Han fortalte at Gud havde taget Susanne hjem til sig i himmelen, hvor hun nu var en engel. Ikke alene var min verden styrtet sammen ved hendes død, men nu begyndte jeg at hade Gud fordi han havde taget hende fra mig.“ Bruni blev ved med at lide og at sørge over sit tab i mange år. „Så viste et af Jehovas Vidner mig ud fra Bibelen at jeg ikke havde nogen grund til at hade Gud. Han havde ikke taget Susanne hjem til sig, og hun var ikke en engel. Hendes sygdom skyldtes den nedarvede ufuldkommenhed. Susanne sover i døden og venter på at Jehova vil oprejse hende. Jeg lærte også at Gud har skabt menneskene til at leve evigt på en paradisisk jord, og at det snart vil blive en realitet. Da jeg begyndte at forstå hvordan Jehova er, fik jeg et personligt forhold til ham, og min sorg og smerte begyndte at fortage sig.“ — Salme 37:29; Apostelgerninger 24:15; Romerne 5:12.
Millioner af mennesker rammes af modgang på den ene eller den anden måde. Det kan være i form af en personlig tragedie, krig, hungersnød eller en naturkatastrofe. Bruni fik lindring for sin sorg så snart hun fik den bibelske forklaring at Jehova ikke er årsag til sorg og ulykke, at det aldrig har været hans hensigt at menneskene skulle lide, og at han snart vil gøre ende på alt ondt. Selve den omstændighed at ondskaben tager til, er et tegn på at vi lever i „de sidste dage“ for denne onde tingenes ordning. Den gennemgribende ændring til det bedre er nær. — 2 Timoteus 3:1-5; Mattæus 24:7, 8.
Heinz og Bruni havde før kun haft en uklar forestilling om Gud. De troede på ham uden at vide ret meget om ham. Da de tog sig tid til at lære ham rigtigt at kende, blev de belønnet for deres anstrengelser. De fik tilfredsstillende svar på de mest betydningsfulde spørgsmål i vor tid. Det gav dem fred i sindet, og de fik et sikkert håb for fremtiden. Mange mænd og kvinder som nu tjener Jehova, har oplevet noget lignende.
Hvor stor en forskel gør det? Det har Heinz erfaret. For nogle år siden havde han kun en vag forestilling om Gud, og hans tro havde ingen indflydelse på hans liv. Heinz eksperimenterede med narkotika, havde en fri kønsmoral, var småkriminel og var vild med motorcykler. „Men livet var tomt og utilfredsstillende,“ indrømmer han. Da han var midt i tyverne, besluttede han at han ville læse Bibelen og finde ud af hvem Gud er. Da han først lærte Jehova nærmere at kende og forstod hvad meningen er med livet, ændrede han sin måde at leve på og blev døbt som et af Jehovas Vidner. Nu har han været heltidsforkynder i ti år. Han siger ærligt og oprigtigt: „At tjene Jehova er den bedste livsform. Intet kan sammenlignes med det. Ved at lære Jehova at kende har jeg fundet en mening med livet.“
Hvad meningen er med livet, er naturligvis ikke det eneste spørgsmål der optager mange. Efterhånden som forholdene i verden bliver værre, er der flere og flere som spekulerer over et andet vigtigt spørgsmål.
Når nogen rammes af sorg og modgang, er der et spørgsmål der ofte optager deres tanker: Hvorfor skulle det ske? Evnen til følelsesmæssigt at klare en sådan situation afhænger for en stor del af om man får det rette svar. Hvis man ikke får et tilfredsstillende svar, vil man blive ved med at lide under det man har oplevet, og det kan gøre én bitter. Det erfarede Bruni:
„For nogle år siden mistede jeg min lille datter,“ fortæller Bruni. „Jeg troede på Gud, så jeg regnede med at den lokale præst kunne trøste mig. Han fortalte at Gud havde taget Susanne hjem til sig i himmelen, hvor hun nu var en engel. Ikke alene var min verden styrtet sammen ved hendes død, men nu begyndte jeg at hade Gud fordi han havde taget hende fra mig.“ Bruni blev ved med at lide og at sørge over sit tab i mange år. „Så viste et af Jehovas Vidner mig ud fra Bibelen at jeg ikke havde nogen grund til at hade Gud. Han havde ikke taget Susanne hjem til sig, og hun var ikke en engel. Hendes sygdom skyldtes den nedarvede ufuldkommenhed. Susanne sover i døden og venter på at Jehova vil oprejse hende. Jeg lærte også at Gud har skabt menneskene til at leve evigt på en paradisisk jord, og at det snart vil blive en realitet. Da jeg begyndte at forstå hvordan Jehova er, fik jeg et personligt forhold til ham, og min sorg og smerte begyndte at fortage sig.“ — Salme 37:29; Apostelgerninger 24:15; Romerne 5:12.
Millioner af mennesker rammes af modgang på den ene eller den anden måde. Det kan være i form af en personlig tragedie, krig, hungersnød eller en naturkatastrofe. Bruni fik lindring for sin sorg så snart hun fik den bibelske forklaring at Jehova ikke er årsag til sorg og ulykke, at det aldrig har været hans hensigt at menneskene skulle lide, og at han snart vil gøre ende på alt ondt. Selve den omstændighed at ondskaben tager til, er et tegn på at vi lever i „de sidste dage“ for denne onde tingenes ordning. Den gennemgribende ændring til det bedre er nær. — 2 Timoteus 3:1-5; Mattæus 24:7, 8.
Heinz og Bruni havde før kun haft en uklar forestilling om Gud. De troede på ham uden at vide ret meget om ham. Da de tog sig tid til at lære ham rigtigt at kende, blev de belønnet for deres anstrengelser. De fik tilfredsstillende svar på de mest betydningsfulde spørgsmål i vor tid. Det gav dem fred i sindet, og de fik et sikkert håb for fremtiden. Mange mænd og kvinder som nu tjener Jehova, har oplevet noget lignende.