BIBELENS SYVTALSYSTEM
I mit righoldige teologiske bibliotek der rommer tusendvis af bøger har jeg en lille unselige bog på dansk kallet ”Kan man stole på sin bibel” af Arthur Gook. Det 11. og siste kapitel heder: Bibelens Matematik. Bogen er fra 1911 – opgivet i romertal MCMXI.
JEG KAN IKKE GÅ GOD FOR INNHOLDET, men her står det følgende interessante sager:
Hr. Ivan Panin fra Grafton i Amerika påberober følgende: Talet 7 går stadig igjen. Verden blev skabt på 7 dage. Antal rene dyr og fugle i arken var 7 af hver . Noah fik 7 dagers varsel om vandfloden.
I Moselov finder vi ofte talet 7. Syv lamper, 7 usyrede brød der skulde nydes i 7 dage. 7 årlige højtider, 7 uger, 7 år, 7 x 7 år, 7 dagers adskildelse på grund af urenhed, blodet blev stenket 7 gange på alteret, 7 altere, 7 lam. I Johannes Åbenbaring tales der om 7 breve til de 7 menigheder, de 7 ånder, de 7 guldlysestager, de 7 stjerne, de 7 engle, de 7 segl, lammet med de 7 horn og de 7 øjne, de 7 basuner, de 7 tordener, de 7 tusind personer der blev slagne i hjel, dragen med de 7 hoveder og de 7 kroner, de 7 plager, de 7skaale, de 7 bjerge, og de 7 konge.
Den vanlige toneskala er opsat med 7 tone, og 7 ulige grundfarver findes via sollysets refleksjon i materien. Ugen består af 7 dage efter bibelens anvisninge. Videre fant Hr Panin at der var en harmonisk plan i de hebraiske og græske skrifte i Bibelen. (Westcott og Hort) I begge disse sprog fantes ikke tal av samme slags som vore, men for at råde bod på denne mangel benyttedes bogstaverne i alfabetet hvert med en bestæmt numerisk værdi. Alfa fikk betydningen talet 1, beta 2, gamma 3 osv. Slig fik ordene også hver sin numerisk værdi.
En digresjon er at åbenbaringen 13:18 (666) Ikke basered på 7-talet, men ”et menneskes tal”.
Panin fant i en original text af Bibelens første vers at den bestod af 7 ord på hebraisk. I disse 7 ord er der 28 bogstave (4x7), mens de første 3 ord har 14 bogstaver (2x7) og i de sidste 4 er der også 14 bogstaver (2x7). De sidste 4 ord er således ordnede at det 4. og 5. ord består af 7 bogstaver og det 6. og 7. også består af 7 bogstaver. Tager man det 1. og det sidste bogstav av de første 3 ord, blir deres numeriske værdi 42 (6x7) Den numeriske værdi af det 1. og sidste bogstav i de sidste 4 ord er 91 (13x7). Den numeriske værdi af det første og sidste bogstav i setningens 7 ord er 1393 (199x7).
(Sandsynlighedslære er eksagt videnskab og benytes blant annet til at måle interedsen ved politiske valg. Kaster man terningen 1000 ganger får man ca. lige mange 1,2,3,4,5,og 6. Gallup benytter dette.Slave. anm.)
Nuvel, skulle det foranstående opstå ved en tilfeldighed ville det udgøre sandsynligheden af 1 imod 7x7x7x7x7x7x7. Dvs. 1 imod 823543. Af den grund virker det hele IKKE tilfældigt.
Hr. Panin hævder at der ikke findes et eneste vers i Bibelen der ikke er konstruered efter en lignende matematisk plan. Ikke blot i 1. mosebog 1 finder man dette, men også i alle påfølgende vers. At sligt skulle være tilfældigt i alle Bibelens 1989 kapitler har en sansynlighed lig 0 – nuld, sier Panin.
Panin sier videre vedrørende Jesu stamtavlei Matthæi evangelium. Denne stamtavle består af 2 dele. Vers 1-11 fra Abraham til udlændigheden da de ikke længer var et selvstendig folk. Og så versene 12-17 fra udlændigheden til Kristus. Den første del indeholder 49 ord (7x7). Disse består af 266 bogstave (38x7) og heri findes 42 ord(6x7) som er substantiver.Af disse 42 substantiver er 35 (5x7) egennavne og 7 er almindelige substantiver. Af de 35 egennavne er der 28 (4x7) mandlige forfædre til Kristus, mens 7 ikke er.
Efter stamtavlen følger beretningen om Jesu Kristi fødsel. Versene 18-25, der indeholder 161 ord (23x7). Hele ordforraadet teller 77 ord (11x7) der forekommer i 105 forme (15x7). I det engelen taler til Josef benyter han 28 (4x7) af disse 77 ord. Af de 105 ordforme benytter engelen 35 (5x7). Summerne af den numeriske værdi af hele ordforraadet og af de 105 forme er begge delelige med 7.
Enhver kan nu prøve på at konstruere en lignende beretning på 160 ord efter samme matematiske skjema i sit eget sprog!
Det samme gjælder det andet kapitel af Mathæi. Det 3. og det 4. og alle de andre. Særlig påfaldende er det at hvert eneste vers og hvert eneste kapitel har at fremvise bestemte numeriske forhold til det foregående. I sidste kapitel benyter Matheus 7 ord som han ikke har benyttet før. Han har også magtet det saaledes at han benyter netop 140 ord (20x7) som ikke findes annet steds i Nytestamentet. Også Marcus, Lucas, Johannes og alle brævene fremviser dette fenomen.
Vel dette var lidt af Panins påstande. Jeg ved ikke, men det lyder nu interessant.
Mvh. Slave
JEG KAN IKKE GÅ GOD FOR INNHOLDET, men her står det følgende interessante sager:
Hr. Ivan Panin fra Grafton i Amerika påberober følgende: Talet 7 går stadig igjen. Verden blev skabt på 7 dage. Antal rene dyr og fugle i arken var 7 af hver . Noah fik 7 dagers varsel om vandfloden.
I Moselov finder vi ofte talet 7. Syv lamper, 7 usyrede brød der skulde nydes i 7 dage. 7 årlige højtider, 7 uger, 7 år, 7 x 7 år, 7 dagers adskildelse på grund af urenhed, blodet blev stenket 7 gange på alteret, 7 altere, 7 lam. I Johannes Åbenbaring tales der om 7 breve til de 7 menigheder, de 7 ånder, de 7 guldlysestager, de 7 stjerne, de 7 engle, de 7 segl, lammet med de 7 horn og de 7 øjne, de 7 basuner, de 7 tordener, de 7 tusind personer der blev slagne i hjel, dragen med de 7 hoveder og de 7 kroner, de 7 plager, de 7skaale, de 7 bjerge, og de 7 konge.
Den vanlige toneskala er opsat med 7 tone, og 7 ulige grundfarver findes via sollysets refleksjon i materien. Ugen består af 7 dage efter bibelens anvisninge. Videre fant Hr Panin at der var en harmonisk plan i de hebraiske og græske skrifte i Bibelen. (Westcott og Hort) I begge disse sprog fantes ikke tal av samme slags som vore, men for at råde bod på denne mangel benyttedes bogstaverne i alfabetet hvert med en bestæmt numerisk værdi. Alfa fikk betydningen talet 1, beta 2, gamma 3 osv. Slig fik ordene også hver sin numerisk værdi.
En digresjon er at åbenbaringen 13:18 (666) Ikke basered på 7-talet, men ”et menneskes tal”.
Panin fant i en original text af Bibelens første vers at den bestod af 7 ord på hebraisk. I disse 7 ord er der 28 bogstave (4x7), mens de første 3 ord har 14 bogstaver (2x7) og i de sidste 4 er der også 14 bogstaver (2x7). De sidste 4 ord er således ordnede at det 4. og 5. ord består af 7 bogstaver og det 6. og 7. også består af 7 bogstaver. Tager man det 1. og det sidste bogstav av de første 3 ord, blir deres numeriske værdi 42 (6x7) Den numeriske værdi af det 1. og sidste bogstav i de sidste 4 ord er 91 (13x7). Den numeriske værdi af det første og sidste bogstav i setningens 7 ord er 1393 (199x7).
(Sandsynlighedslære er eksagt videnskab og benytes blant annet til at måle interedsen ved politiske valg. Kaster man terningen 1000 ganger får man ca. lige mange 1,2,3,4,5,og 6. Gallup benytter dette.Slave. anm.)
Nuvel, skulle det foranstående opstå ved en tilfeldighed ville det udgøre sandsynligheden af 1 imod 7x7x7x7x7x7x7. Dvs. 1 imod 823543. Af den grund virker det hele IKKE tilfældigt.
Hr. Panin hævder at der ikke findes et eneste vers i Bibelen der ikke er konstruered efter en lignende matematisk plan. Ikke blot i 1. mosebog 1 finder man dette, men også i alle påfølgende vers. At sligt skulle være tilfældigt i alle Bibelens 1989 kapitler har en sansynlighed lig 0 – nuld, sier Panin.
Panin sier videre vedrørende Jesu stamtavlei Matthæi evangelium. Denne stamtavle består af 2 dele. Vers 1-11 fra Abraham til udlændigheden da de ikke længer var et selvstendig folk. Og så versene 12-17 fra udlændigheden til Kristus. Den første del indeholder 49 ord (7x7). Disse består af 266 bogstave (38x7) og heri findes 42 ord(6x7) som er substantiver.Af disse 42 substantiver er 35 (5x7) egennavne og 7 er almindelige substantiver. Af de 35 egennavne er der 28 (4x7) mandlige forfædre til Kristus, mens 7 ikke er.
Efter stamtavlen følger beretningen om Jesu Kristi fødsel. Versene 18-25, der indeholder 161 ord (23x7). Hele ordforraadet teller 77 ord (11x7) der forekommer i 105 forme (15x7). I det engelen taler til Josef benyter han 28 (4x7) af disse 77 ord. Af de 105 ordforme benytter engelen 35 (5x7). Summerne af den numeriske værdi af hele ordforraadet og af de 105 forme er begge delelige med 7.
Enhver kan nu prøve på at konstruere en lignende beretning på 160 ord efter samme matematiske skjema i sit eget sprog!
Det samme gjælder det andet kapitel af Mathæi. Det 3. og det 4. og alle de andre. Særlig påfaldende er det at hvert eneste vers og hvert eneste kapitel har at fremvise bestemte numeriske forhold til det foregående. I sidste kapitel benyter Matheus 7 ord som han ikke har benyttet før. Han har også magtet det saaledes at han benyter netop 140 ord (20x7) som ikke findes annet steds i Nytestamentet. Også Marcus, Lucas, Johannes og alle brævene fremviser dette fenomen.
Vel dette var lidt af Panins påstande. Jeg ved ikke, men det lyder nu interessant.
Mvh. Slave