16tilføjet af

Biler og forsikring

Vi har lige købt ny bil. Vi oplyste, hvilken forsikringselskab vi brugte. Som så mange andre har vi en "pakkeløsning" , hvor vi har samlet vores forsikringer, med rabat.
Da vi hentede bilen havde sælgeren tegnet vores forsikring i et andet selskab.
Vi har ingen anelse om betingelserne i forsikringselskabet. Jeg er dog klar over vi har 14 dages fortrydelsesret.
Er der andre, der har prøvet det. Vi undrer os meget og spekulerer nu på den rabat vi havde og hvor meget det kommer til at koste os. Jeg kan jo tænke mig til, at vi kommer til at betale det nye forsikringsselskab for en periode.
Vi har for ikke længe siden betalt forsikringen. Da vi stoler på vores gamle forsikringsselskab regner vi ikke med problemer.
Men det giver uro. Jeg har sovet dårligt og sælgeren har ødelagt min fornøjelse ved bilen for øjeblikket.
Hvordan bærer andre sig ad. Har vi begået en dumhed ved at lade sælgeren tage sig af det. Vi har altid ladet forhandleren tage sig af at ordne papirerne.
tilføjet af

Du er et priviligeret menneske

Kan en forsikringskrølle ødelægge din nattesøvn og tage fornøjelsen ved din bil. Så må du da af med den bil.
Du kontakter dit eget forsikringsselskab og beder dem flytte forsikringen.
Din reaktion på den slags udfordringer sætter godt nok nogle ting i perspektiv. Jeg sidder og funderer lidt over, hvad der egentlig kan ødelægge den enkeltes nattesøvn.
tilføjet af

Lader man andre om tingene....

Så gør de som det passer dem, for det meste til besvær og bekymring 😉
Sælgeren kan ikke tegne en forsikring uden jeres underskrift,,,,dermed også en police med betingelser. Så du burde kunne sammenligne dine forsikringer ud fra dem. Din samlerabat burde fremgå af sidste fornyelse, ellers slå dit selskab op på nettet og find den der.
Vil du ikke have den nye forsikring, så henvend dig til selskabet og annuller den, men husk at du skal have fat i dit gamle selskab og få forsikringen over på den nye bil.
Det nemmeste for dig ville nok være at ringe til dit gamle selskab og forklare hele situationen, er det et fornuftigt selskab så ordner de det hele for dig, både annullere den nye forsikring og laver en på din nye bil....Husk at have alle oplysninger klar...policer og reg.attest på din nye bil.
Det er ikke noget du skal ligge søvnløs af 😉
tilføjet af

Min nabo....

Han kan ødelægge min nattesøvn 😉
tilføjet af

tak for dit svar

Ja, jeg ved godt jeg er priviligeret. Og nej, naturligvis skal vi da ikke af med den bil. Og ja, jeg har kontaktet vores forsikringsselskab.
Nu drejede det sig ikke om mig, men mere , hvordan kan en sælger tillade sig at vælge vores forsikringsselskab. Og om det er almindeligt. Jeg er vred over det tiltag. Han kunne eventuelt have kontaktet os, hvis der var problemer.
Nu håber jeg ikke, du funderer så meget, at det ødelægger din nattesøvn.
tilføjet af

Tak for omsorgen.

🙂Han får procenter af assurandøren. Folk gør mange mærkelige ting for penge. 😃
Nææ-nej, ikke søvnløs. Jeg lavede et indlæg om emnet, så det kan være vi ses i den tråd også. 🙂
tilføjet af

Tusind tak

for dit svar. Jeg har kontaktet dem. Det jeg tænker på er, hvordan kan man vide sig sikker på, der er sørget for kaskoforsikring, når der ikke er nogle papirer endnu.
Er der lovhjemmel for det på nogen måde. Jeg havde følt mig mere tryg, hvis den bare var overflyttet
Jeg ved naturligvis, vi ikke kan få den indregistreret uden ansvarsforsikring. Men kasko er jo også vigtigt. Mit problem er jo, at nu stoler jeg ikke mere på sælgeren. Tænk , hvis der skete et uheld inden papirerne er i orden. Det er af den grund , jeg er urolig.
Jeg takker dig mange gange for dit svar. Du lader til at vide noget om det.
tilføjet af

Du kan være helt rolig...

Han tegner dig ikke en forsikring uden kasko, han tegner dig en forsikring for at tjene penge, en lovpligtig ansvar tjener han intet på og kan normalt kun tegnes i forbindelse med samleforsikringer. Har du ikke nogen købekontrakt? Der står betingelserne.
Normalt er det sådan at, hvis du har betalt bilen kontant kan du FRAVÆLGE kasko..
Det er ikke ulovligt det han har gjort, han har bare udnyttet det faktum at du overlod det til ham og ikke fulgte op på det før du underskrev. Det må du så bøvle med at få ændret.
Nyd du nu bare din ny bil og det gode vejr 😉
tilføjet af

Kontant

Bilen er betalt kontant. Så vi har bare registreringsattesten, kvitteringen, og vores slutseddel, hvor der står, hvilken bil det er. Vores forsikringsselskab sagde, vi skulle ringe sidst i næste uge, og det forstår jeg ikke rigtig, men har måske noget at gøre med papirerne. Min mand mener ikke, jeg behøver at være nervøs, men det er jeg. Jeg kan virkelig ikke gøre for det.
Vi skal måske betale det nye selskab for ulejligheden, men det er også i orden. Det forstår jeg godt. Bare vi dog havde et bevis for den forsikring.
tilføjet af

har du skrevet under på det?

Så er du jo en smule dum.
Hvis ikke - så er det jo ikke dit problem, men sælgerens.
tilføjet af

Bare det er

Nej, vi har ikke skrevet under. Derimod står der i vores slutseddel, hvilket forsikringsselskab vi ønsker. Da det naturligvis er sælgeren, der sørger for at indregistrere bilen, det er jo forhandlerens bil til salget er sket, sker der det, sælgeren bare skriver et andet selskab på.
Police kan man jo ikke skrive på daværende tidspunkt. Den bliver naturligvis sendt fra forsikringsselskabet, men først skal vi have et tilbud. Og derfor bliver vi usikre.
Når bilen er indregistreret er det jo vores bil, vi har ansvaret.
Hvad kunne vi gøre andet end tage bilen med. Det var jo vores nu.
Du siger sælgerens ansvar, ja, men vi kommer da ikke udenom en sag, hvis de eventuelt ikke vil erstatte. Og så kommer det an på, hvad retten siger.

Skulle der ske en skade og der ikke er skrevet kasko på lægger vi naturligvis sag an mod forhandleren. Og der har vi papiret som bevis. Helt tumbede er vi ikke.
Forhåbentlig er det rigtigt, der er skrevet kasko på. Men vi har ikke set papiret.
Vi har ikke noget bevis, det kan vi ikke lide. Der er alt for mange mennesker, der lader
5 og 7 være lige. Det gør vi ikke. Så bilen bliver stående, så vidt muligt, til vi har papirer på den forsikring.
Kedeligt er det også, der er lukket de næste dage.
tilføjet af

Jeg er ikke så

sikker på mere, at du har ret. Jeg har netop hørt om et lignende tilfælde, men sælgeren havde glemt at skrive kasko forsikringen på.
Hvad hjælper det, at de sikkert kommer til at erstatte, når man skal have alt bøvlet først. Hvor længe kan det trække ud.
Min skepsis er berettiget. Havde jeg vidst, hvad jeg ved i dag havde jeg snakket med vores forsikringsselskab først og taget med sælgeren til registreringskontoret.
Men fortæl mig om nogen tænker på den slags. Det tror jeg de færreste gør, om nogen.
Jeg ved godt det ikke er ulovligt, eller vi kan ikke hænge ham op på det, men det er knagme meget lidt pænt gjort. Han kommer aldrig til at sælge os en bil mere.
Tilmed stod der i slutseddelen, hvilket forsikringsselskab vi ville have.
Jeg skriver faktisk for at advare andre. Det er ikke første gang en sælger gør dette.
Det var lige noget for FDM at tage op.
Jeg ved googler man på biler og forsikring kommer denne side op.
tilføjet af

henvend jer til

jeres eget forsikringsselskab, og lad dem rådgive jer og hvad med at tage et glatførekursus . . i den nye bil så I kan manøvre den sikkert ?
tilføjet af

vedr søvn

det er vist meget forskelligt men nu om stunder hvor månesygen er mindsket, persiennen opfundet kan man få søvnproblemer fx når man begynder på lykkepiller ! [f]
tilføjet af

Vrøvl frabedes.

Det er pænt af dig, men vi behøver faktisk ikke rådgivning. Vi er helt og fuldt klar over alt. Det vil du opdage, hvis du læser indlæggene.
Hvad mener du med vi skal tage et glatførekursus. Er det et forsøg på at være morsom, så kan jeg oplyse om, det er jeg ikke i humør til lige netop nu.
tilføjet af

Til de, der læser

Så kan jeg fortælle, nu har vores forsikringsselskab ordnet det. Vi har fået tilsendt bevis.
Jeg ville aldrig køre uden bevis for forsikringen er i orden. Nogen af jer har slet ikke forstået, hvad det drejede sig om.
Jeg har fortalt det, fordi det er noget, der sker ofte. Det medfører en masse besvær for de implicerede. Jeg tror ikke det har noget med forsikringsselskaberne at gøre, men det er alene sælgeren, der har for travlt og bruger de papirer, de har liggende.
tilføjet af

En smule pudsigt

Jeg skrev, når man googler på biler og forsikring kom dette op. Nu kan jeg ikke finde det mere. Mærkeligt.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.