selvmord

På et tidspunkt i mit liv, ville jeg dø. Jeg følte ik at jeg kunne gøre noget som helst rigtigt. Jeg følte at jeg langsomt døde inden i mig selv. Mine forældre vidste ikke hvad jeg lavede, selvom jeg sagde mange gange til dem. At jeg ikke kunne mere.
De sagde at de elskede mig, men hvis de mente det, hvorfor lod de som ingenting, når nogle spugte dem hvordan deres datter havde det?
En dag havde jeg planlagt alt, mit selvmord... jeg gik ned til skoven, hvor jeg følte mig tryg, men lige pludselig med et. Hvad fanden lavede jeg? Jeg var kun 15 år, og havde livet foran mig, jeg skulle nå.
Min samvigtighed reddede mig, jeg ville leve og jeg skulle nok finde kærligheden igen.
Og det har jeg i dag, jeg har et job som dagplejer og venter mit første barn og har en mand som elsker mig.

Godt at du ikke valgte at ende dit liv. Jeg har altid ment at der ikke er noget der er så slemt at det er værd at ende sit eget liv, (selv om man selvfølgelig kan lide meget over det ene eller andet) men man kan derimod komme over alt selv om man muligvis har brug for hjælp. At du har fundet ud af dette og har fundet en mand og snart skal have barn er bare super.
Har du nogensinde fortalt dine forældre hvor tæt de var på at miste dig?? Gad godt at vide hvordan de har taget det hvis du har!

Hej Charlotte, dejligt osse at se nogen positive indlæg herinde. Måske er der nogen derude som kan bruge det til noget godt. Der er oftest et lys forenden af tunnelen...
Held og lykke med fremtiden.

Hej Ditte, kom til at skrive det forkerte navn på mit indlæg....skrev Hej Charlotte, men jeg mente jo Ditte, sorry. Men iøvrigt...osse held og lykke til dig, Charlotte. :O)

Hej - hvor dejligt at læse en så positiv og livsbekræftende historie.
Den fik mig til at tænke over min egen situation: Da du var 15, var du så tæt på selv at vælge livet fra. Da jeg var 15, valgte en af mine nærmeste, min far, livet fra. Vi har stået på hver sin side af selvmordet på samme tidspunkt i vores liv...og det er godt at høre, at du valgte at blive. Min fars valg blev desværre også et valg på mine vegne og det har ødelagt så meget af mit liv, at jeg aldrig kan tilgive ham. Jeg har det dog godt i dag 11 år efter, men det har været en hård kamp...
Mange hilsner fra en datter...

Kære Ditte!
Hvor blev jeg glad for at læse, at du valgte livet frem for døden. Livet kan være dejligt, men døden er endelig.
Held og lykke med det kommende barn... ønsker dig alt godt her i livet.
Kærlig hilsen
en mor som har mistet en søn ved selvmord
www.sorgogkrise.dk

Hej..
jeg er en pige på 15 år, som også har prøvet på at begå selvmord et par gange.. har skåret en del i min arm, men min kæreste har været utrolig tålmodig og hjælpsom, så nu gør jeg det ikke mere, men er stadig meget trist og ked af det hver dag, ved ikke rigtig hvad årsagen er, men blev glad da jeg læste dit brev, og håber at det kommer til at gå lige sådan ved mig..

ja jeg kan kun sidde her og tænke gid det var mig, der blev lykkelig trods alt. Min kæreste, som jeg elsker over alt, slog for 1½ uge op med mig, men fortrød to dage efter, og jeg gav ham en chance til, men jeg tror ikke han elsker mig. han bliver sur, hvis jeg er ked af det, og jeg tør ikke sige ham imod af frygt for at han skal droppe mig igen. Ved ikke hvad jeg skal gøre. Overvejer kraftigt at tage mit eget liv, for jeg kan ikke klare at miste ham, men vil hellere ikke såre min familie, som ikke er så stor, og ikke særlig meget tilstede normalt, ikke der jeg kan søge min støtte.