bonus mor har ingen rettigheder

hej Alle
nu hvor der bliver snakket så meget om bonusmor, tænker jeg på at det er faktisk utroligt hvad sådan en skal stå model til. der forventes af den biologiske mor, at skal gøre alt for barnet og alligevel holde sig væk - man skal gøre hvad moderen syntes er bedst selvom det er fuldstændige urimlige krav - man må helst ikke være en del af barnets liv, udvikling og præge barnet - man skal kunne tage imod sure opstød fra moderen - moderen mener ofte at det er hende og faderen til barnet der kun skal tage beslutninger for det er jo deres barn og så kan faderen og bonusmorderens liv komme i anden række. fx man har hørt den her med: moderen kan min datter komme med til fødselsdag den lørdag hvor i har hende..... Faderen: jeg skal lige hører derhjemme om der er lagt planer..... Moderen: kan du ikke engang tage beslutninger selv over vores barn???????
det var lige lidt sur opstød fra en erfaren bonusmor (har været bonus mor i 10 år)

Det er muligt jeg er helt tabt bag en vogn- men hvad er en Bonusmor????

er en stedmor

En stedmor er for mig, en "mor" barnet får, hvis dets egen mor er død og faderen gifter sig på ny (den onde stedmor i eventyrene).
En bonusmor er en ekstra "mor" - altså en ekstra voksen i barnets liv. Det kaldes også papmor, mor på gule plader, plastikmor oma.
Jeg kan godt lide ordet bonusmor, for det er for mig positivt ladet, mens de andre betegnelser er nedladende. Men en bonusmor kan aldrig erstatte en rigtig mor - altså en der vil sit barn det godt. Og en mor, der kan finde på at sige sådan til sit barns far, som ovenfor skrevet, er efter min mening for langt ude.
Man er to om et ægteskab og derfor bliver man som mor, nødt til at acceptere at ens eks mand kan finde en ny (eller omvendt) og opføre sig ordentligt. Det er jo det samme som at sige til sit barn, at dets liv med faderen/moderen og den nye familie ikke er noget værd.

Ja det kan jeg nikke alfor meget genkendene til.Mit bonusbarn mor har alt for tavlt med hvad vi skal og hvad vi ikke skal når barnet er ved os.Og se det skal hun bestemt ikke blande sig.Så længe hun gør hvad der passer hende og vi ikke blander os i hendes liv skal hun heller ikke blande sig i vores liv BASTA. Der burde laves en regl at når den anden halvdel har fundet sig en ny livledsager, de enten er blevet gift eller har levet sammen i et hvis antal årrækker så har de noget at skulle have sagt.Vi andre skal jo også have en hverdag til at fungere.Har været bonusmor i 7 år og det har ikke været uden en kamp.
Hilsen Bonusmor2

hej jerliv
jeg er faktisk helt enig med dig - og jeg kan selvfølgelig kun sige det ud fra mit eget liv, hvor den biologiske mor gerne vil styre hvad faderen til barnet skal og ikke skal, både når vi har barnet og ikke har barnet.....
Men nu er det sådan, at det får hun bare ikke lov til. Han har forklaret hende at hun faktisk ikke har noget at skulle have sagt og udover datteren har de ikke noget sammen....
men det forstår hun ikke alligevel, for hun vil gerne indrage ham i noget som ikke er vigtigt, bare for at føle at de har noget sammen.... fx ringer hun til ham for at fortælle at henne i børnehaven havde de sagt at hun ikke skal have så meget mad med!!!! det er da noget der kan vente til næste gang vi har hende......
sp jeg forstår dig udemærket godt

det er deligt at hører, at man får lidt medhold:-)
jeg mener også at den biologiske mor bør bakke lidt ud af det liv faderen til barnet har nu og ikke prøve at styre noget - selvfølgelig har de en et barn sammen men det er da ikke ensbetydet at man også skal være en del af faderens og bonusmoderens liv - det er jo datteren der skal være det.......

var endda den rimelige udgave
Der findes skam også "ægte" mødre der har så stor magt over barnets far, at han slet ikke tør vente med at svare til han har spurgt bonussen om det passer i forhold til den nye familie, men konstant forlanger bonussen som du siger, behager men aldrig beklager
Men hvad er dit bud, hvad gør en bonusmor så ??

det er lige sådan jeg også har det og lige det jeg mener...... jeg mener nemlig også at vores liv sammen skal fungere og det gør man bedst ved at være enig om tingene + at korrigere med hinanden så det hele hænger sammen..... og det er sgu svært hvis man har en der står på sidlinjen og vil bestemme hvad der skal foregå i vores ægteskab.....
hun skal bare få det til at fungere hjemme hos hende og ikke andet!!!!

så kan man stå der med alle sine weekendplaner.
Jeg har forældremyndigheden over barnet og har fået barnet fra weekend. Barnet fortæller at han skal med far og monusmor til tyrkiet, men jeg er ikke blevet spurgt og igen igen står som den dumme kælling, hvis der bliver sagt nej.
Meget generende når aftalerne bliver lavet med barnet på 7 år og ikke mig. Det er nemlig ikke første gang... så nu skal jeg vel tvinges til at betale for et pas til drengen, som jeg ikke har penge til.
så far og bonusmor kan også få et surt opstød fra mig !!

en god bonusmor er en der får familielivet til at fungere - sammen med faderen og bonusbarnet (og selvfølgelig de øvrige børn)..... en der arrangere sig i bonusbarnets liv/interesser, venner og andet..... en bonus mor er en der tager ansvar for barnet når det er hos dem (sammen med faderen), der tænker jeg både sundhedsmæssigt(trivsel), udviklingsmæssigt.... det hele er selvfølgelig i samarbejde med faderen som en alm. familie nu vil gøre....
og der syntes jeg man selvfølgelig skal prøve at samarbejde med moderen, hvis der opstår problemer..... men når det kommer til opdragelse af børn/bonusbørn i de enkelte familier skal den biologiske mor blande sig uden om, der findes jo imgen opskrift på opdragelse.....
men en god bonusmor taler heller ikke ondt om den biologiske mor i barnets medhør og man lader ikke frustrationer fra den biologiske mor gå ud over barnet.....
det var bare nogen små ting der lige faldte mig ind, jeg kommer sikkert i tanke om meget mere:-)

dejligt at hører far en anden vinkel......
der har vi det lidt igen med at man ikke skal og kan blande sig i hvad laves når barnet er hjemme ved dig og når barnet er hjemme ved sin far og bonusmor....
du kan jo ikke bestemme (som jeg heller ikke tror du gør) hvor de vil tage barnet med hen på ferie, men når det så er sagt skal man også holde hvad man lover. Så har de lovet barnet en ferie til Tyrkiet mener jeg også at de skal holde det
Der er vist nogen bestemte regler med hensyn til pas, for kan barnet ikke stå i faderens pas, det ville hvertfald være det nemmeste - så er du også fri for at betale..... men hvis det ikke kan lade sig gøre skal du jo betale for passet, det er jo en af de udlemper ved at have barnet boende hos dig og ikke hos faderen. Havde det været omvendt skulle de jo betale....
Men jeg vil nu sige at jeg heller end gerne ville betale, hvis jeg havde muligheden for at kunne bestemme at bonusdatteren boede ved os og var hjemme ved den biologiske mor hveranden weekendt (altså at det var omvendt)

denne debat vil jeg gerne være med i.....
jeg har nogen lunde samme holdning som jer, men jeg vil også hurtig komme med en indskudt sætning : jeg mener ikke altid at den biologiske mor er bedre en den biologiske far - mange mødere tænker kun på hævn, hvordan kan forholdet ødelægges, de tænker ikke på at mænd og kvinder er forskellige, de elsker sladder og deler dem gerne (en fjer bliver til 10 høns).... de kan være rigtig jalouxie at det er galskab
jeg er også bonusmor, som ikke tænker på barnet kun på hvordan kan man gøre det mest besværligt og ondt for faderen......

Mener at hvis du alene har forældremyndigheden over barnet må faren ikke rejse ud af landet uden din tilladelse men ring og hør stasamtet de ved det nemlig.

men hvorfor skulle man have noget imod, man kunne eller gør det nok selv.....
Men selvfølgelig hvis vi snakker om at der er noget psykiske eller fysiske aspekter der spiller ind, ville man nok overveje det.......
Men ikke hvis det kun er for at skabe problemer eller man syntes det er træls at de skal afsted.....
er der fællesforældremyndighed er der jo op til faderen eller moderen hvad de vil lave med barnet i deres ferie og det skal man ikke blande sig i

-Det er GODT NOK et følsomt emne..
Er selv bonus-mor til en dreng på 8,faderen og jeg har været sammen i 5 år.
(Mødte hinanden EFTER de var gået fra hinanden).
Moderen forsøgte ihærdigt i de første 2 år, at ødelægge ALT for os;
ringede i tide og utide (hvilket pudsigt nok altid passede med de tidspunkter hun kunne regne ud vi havde "kæreste-planer",om ikke liige vi kunne tage barnet,da bla.bla.bla.
Min kæreste forsvarer sig med at han er bange for,at hun vil fratage ham til omgang med sin søn.
(Spænd hjelmen tænker jeg-DU forsørger hende nærmest-6000 om md. er hvad han giver hende..)
Jeg ER SÅ TRÆT AF,at der konsekvent er en anden voksen-hende-som skal sætte præmisserne for mit og drengens (OG mit og faren´s) samvær,at jeg lige for tiden overvejer at skride fra det hele..
-Det er fandeneme heller ikke fedt!
Og ALTID er det "os" reserve-mødre,som skal "være tolerante/udvise forståelse/være den voksne/etc. etc."
Er der nogen der har det ligesom mig??
Mesha

sådan havde jeg det i starten, indtil jeg sagde det til min mand og de viste sig at han også var skide træt af det.... hun ringede nemlig også der hvor hun viste at vi var på ferie eller viste at nu var han kommet hjem til mig..... men at have det godt er den bedste hævn....
Du skal ikke skride, det er jo det hun er ude på, men din kæreste må altså sætte nogen grænser for hende....
det er det samme min mand var bange for, at hun ville tage barnet fra ham (hun havde også truet med det) men det kan hun ikke, som loven er lige nu skal han betale børnepenge 1062 kr (ca) om mdr. og ikke mere..... ellers kan hun ikke røre jer, det har jeg hvertfald fundet ud af.....
Han skal lade være med at tage den tlf, og så skal han lære at sige fra....

du kan jo nok forstå, at barnet er så stort, at hvis ikke han må komme med, så er det MIN skyld !!
så er jeg den onde mor !!
og... jeg synes jo også at det er synd, når hans jævnalderne bonusbror skal med, hvis ikke han må komme med for mig. Problemet er måden det bliver gjort på... AT jeg skal få det af vide af min søn og at de ikke taler med mig først.
anonym

som hele tiden fortæller faren at barnet skal huske på, at bonusfar ikke er hans rigtige familie... ?
mænd er ikke et hak bedre... og de aflyser weekender for at sabotere morens forhold..jo jo tak for kaffe.

det kan jo bare være de er ved at finde ud ag hvor de skal tage hen, og det skal du jo ikke vide noget om......
Det kan jo være at det er kommet op under aftenssmaden at de godt kunne tænke sig at komme til tyrkiet og har snakket om at det ville de undersøge nærmere....
Jeg ved da vi har snakket med mit bonusbarn at vi skal måske en tur til Bulgarien og det kan der da ikke være noget galt i for vi er jo som en familie og snakker om alt, sådan er det bare......
Du kan jo ikke bestemme hvad de skal og ikke skal, og delvfølgelig vil de ikke snakke med dig om noget før det hele er fastlagt og de måske ar fundet tidspunktet, for lidt må de da gerne have sammen med dit barn..... og hvorfor skal du være med i deres ferieplanlægning, de skal jo i princippet bare fortælle dig det når det er mere eller mindre planlagt, og der mener jeg - har man råd, kan man få ferie, er man sikker på at det er der man vil hen..... der er jo mange beslutninger der skal tages før du skal have noget afvide og selvfølgelig skal du jo spørges inden de bestiller rejsen og ikke før....

blive voksen....... det er ikke sundt for at barn at få at vide, at det som han ser, som hans familie ikke er hans rigtige familie, det kan splitte hele han billede af og han kan have svært ved at vide hvor han så hører til henne.... (jeg er sikker på at barnet ser dig og din kæreste/mand som hans familie, det er der ingen tvivl om) og det er meget skadeligt af den biologiske far, at fortælle ham andet...
Hvorfor skal han være så egoistisk og hævngerig ved at sige sådan noget, han skal bare se at komme videre med sit eget liv og være glad være glad for at barnet har det godt med bonusfaderen......