Bulimi...
Hej...
Nu har jeg efterhånden søgt på bulimi meget på google, og det eneste jeg får frem er en enkelt forældet debat og en masse viden om hvad bulimi er. Men jeg får ikke særlig meget at vide om hvordan andre oplever sygdommen. Jeg har selv for nylig indset at jeg har bulimi. Har længe prøvet at overbevise mig selv om at det jo ikke var bulimi, fordi det ikke var hver dag, ja i nogle perioder gik der flere måneder mellem jeg kastede op, men andre var det 3-4 gange om dagen i flere uger. Det har stået på siden jeg startede på efterskole i 2004. Og været meget on and off lige siden. For ca et halvt år siden fortalte jeg min kæreste om situationen og lovede at jeg ikke ville gøre det igen, men det holdt ikke så længe, fordi jeg stadig ikke mente at jeg var syg. Jeg kunne jo sagtens styre det. Men så for 4 dage siden ca, fortalte jeg igen min kæreste at jeg altså ikke stoppede den gang. Og så sagde han til mig "maria, du har jo bulimi" indtil da grinede jeg lidt da jeg indrømmede det, men da han sagde de ord gik det op for mig, jeg er syg. Jeg HAR bulimi. Om jeg vil være ved det eller ej så har jeg det. Nu vil jeg så bare gerne vide hvordan i andre med bulimi tackler det. Hvordan oplever i bulimien, føler i også at den æder jeres personlighed op, og man ikke længere kender sig selv. Hvad tror i er grunden til at i har bulimi.
Grunden til at jeg opretter denne debat, er fordi jeg tror på at os med bulimi kan hjælpe hinanden, måske ikke til at blive raske, men måske til at forstå, og måske endda søge hjælp. Nogle gange hjælper det at vide at man ikke står alene med de problemer og at der er andre derude der har været igennem det samme som måske kan give råd, eller bare nogle at støtte sig op ad.
I er velkomne til at skrive en mail hvis i har lyst til at snakke eller andet, eller bare skriv her.🙂mail: mariaen@sol.dk
Venlig hilsen Maria'en
Nu har jeg efterhånden søgt på bulimi meget på google, og det eneste jeg får frem er en enkelt forældet debat og en masse viden om hvad bulimi er. Men jeg får ikke særlig meget at vide om hvordan andre oplever sygdommen. Jeg har selv for nylig indset at jeg har bulimi. Har længe prøvet at overbevise mig selv om at det jo ikke var bulimi, fordi det ikke var hver dag, ja i nogle perioder gik der flere måneder mellem jeg kastede op, men andre var det 3-4 gange om dagen i flere uger. Det har stået på siden jeg startede på efterskole i 2004. Og været meget on and off lige siden. For ca et halvt år siden fortalte jeg min kæreste om situationen og lovede at jeg ikke ville gøre det igen, men det holdt ikke så længe, fordi jeg stadig ikke mente at jeg var syg. Jeg kunne jo sagtens styre det. Men så for 4 dage siden ca, fortalte jeg igen min kæreste at jeg altså ikke stoppede den gang. Og så sagde han til mig "maria, du har jo bulimi" indtil da grinede jeg lidt da jeg indrømmede det, men da han sagde de ord gik det op for mig, jeg er syg. Jeg HAR bulimi. Om jeg vil være ved det eller ej så har jeg det. Nu vil jeg så bare gerne vide hvordan i andre med bulimi tackler det. Hvordan oplever i bulimien, føler i også at den æder jeres personlighed op, og man ikke længere kender sig selv. Hvad tror i er grunden til at i har bulimi.
Grunden til at jeg opretter denne debat, er fordi jeg tror på at os med bulimi kan hjælpe hinanden, måske ikke til at blive raske, men måske til at forstå, og måske endda søge hjælp. Nogle gange hjælper det at vide at man ikke står alene med de problemer og at der er andre derude der har været igennem det samme som måske kan give råd, eller bare nogle at støtte sig op ad.
I er velkomne til at skrive en mail hvis i har lyst til at snakke eller andet, eller bare skriv her.🙂mail: mariaen@sol.dk
Venlig hilsen Maria'en