Bundhamrende forvirret.

Kort fortalt.
Min kæreste og min veninde gik i seng sammen. Ikke fordi de var forelskede - "kun" pga. begær.
Jeg tilgav kæresten - guderne skal vide, at det har kostet blod, sved, tårer, selvtillid og selvrespekt.
Men tilgav, kom videre sammen og fortryder det ikke.
Men der var jo to om det. Og noget siger mig, at jeg har forsøgt at fortrænge det.
For jeg tilgav kæresten, elsker ham og vil ham kun det bedste.
Men veninden blev kasseret med det samme. Hun er blevet hadet og jeg ønskede hende kun ondt.
Veninder kan vi aldrig blive igen. Men ét eller andet sted, så har jeg brug for at tale med hende en sidste gang.
Brug for at høre hende til mig, at hun fortryder og er ked af det. Hun forsøgte at sige det i telefonen, men jeg gav hende ikke en chance.
Brug for at viske tavlen ren.
Mest af alt, så har jeg brug for det det sidste skub, for at komme videre.
På trods af alt, så ønske hende alt godt i fremtiden.
Jeg tilgav jo min kæreste og er hos ham, elsker ham.
Men han havde lige så stor skyld.
Når jeg valgte at tilgive ham, så burde jeg vel også tilgive hende?
Ikke forstået på den måde, at hende og jeg skal være veninder igen. Det ville aldrig kunne lade sig gøre.
For det første, så ville jeg ikke kunne klare, at de to skulle være i samme stue, nogensinde. Og for det andet, så vil hendes mand, af gode grunde, ikke se så meget som skyggen af min kæreste.
Det jeg egentlig er mest forvirret om er, om jeg svigter min kæreste, ved at tale med veninden, en sidste gang?
Kan jeg byde ham det?
Han lider under det. Er bange for om jeg render ind i hende - om det vil slå mig helt ud. Han er bange for, om jeg tager hævn - så vi "står lige".
Det kunne jeg jo ikke drømme om.
Men rent faktisk, så ER jeg bange for at rende på hende. HAr ikke set hende siden dengang.
Og sådan burde jeg jo ikke føle. Jeg gjorde jo intet galt.
Men jeg har bare brug for at tale med hende, stille og roligt, en sidste gang. Få hende ud af systemet.
Men kan jeg byde min kæreste det?

hvordan du kan tilgive nogen af dem.
Du skriver, at de ikke var forelskede, men at de "kun var begær". Er det ikke langt værre?
Nu er jeg nok en anden støbning end dig, men HVIS jeg kunne tilgive kæresten, så ville jeg sgu nok tage hævn.
Men, ret mig hvis jeg tager fejl, så er du en person med et stort hjerte.
Og med det skal du passe på. Passe på, at folk ikke udnytter det.
Som svar kan jeg kun sige. Gør hvad du finder mest rigtigt. Følg hjertet. Men vær forberedt på, at gensynet kan gøre ondt.

Mit indlæg var faktisk seriøst - i modsætning til dit.
Hvis du ikke mener, at du er i stand til at svare på en voksen måde, hvorfor så overhovedet prøve?
Gider ikke sidde og forsvare mig selv. Faktisk mener jeg, at du skulle tage brillerne på og læse mit indlæg igen.
Hvis det stadig ikke giver mening, så surf videre.
Jeg bad om et råd, en mening. Ikke om en gang umodent sort snak.

Drop ham drop hende, drop dem der i sin tid forstod dig, drop de familiemedlemmer der forstod dig.

- Livet er for kort til tilgivelse i den størrelsesorden.

Mit indlæg var faktisk seriøst - i modsætning til dit.
Hvis du ikke mener, at du er i stand til at svare på en voksen måde, hvorfor så overhovedet prøve?
Gider ikke sidde og forsvare mig selv. Faktisk mener jeg, at du skulle tage brillerne på og læse mit indlæg igen.
Hvis det stadig ikke giver mening, så surf videre.
Jeg bad om et råd, en mening. Ikke om en gang umodent sort snak.

to gange. Føler ikke jeg skal gentage mig selv, men første gang ville den ikke lade mig sende.

Ok, har fattet det. Det er åbenbart ikke i aften, at man skal skrive et indlæg og forvente et seriøst svar.

Så havde jeg smidt kæresten på porten, og beholdt
veninden. For kæresten skal kunne styrer sit sexliv.
Hvis han får rigeligt med sex sammen med dig, så har
han ingen undskyldning for at bolle udenom!
Han er jo bare for primitiv, og din veninde er for nem.

Hejsa.
Jeg forstår dit dilemma. For der er jo stor risiko for, at din kæreste bliver stødt over det, hvis du kontakter veninden.
Men bør han vide det? Hvis det kun er 1 gang du vil tale med hende? Hvorfor tager du sådan hensyn til andre end dig selv? Hvad med at skrive et brev til hende? Var det en idé?

Og til i andre skvaddernosser, der har forsøgt at svare.
Hvad fanden bilder i jer ind? Er der gået mode i at give dumme ubrugelige kommentarer? Find noget andet at gå op i.

Undskyld, D!
Jeg var meget seriøs!!
Jeg prøver i min egen stil, så. Tjek det her ud:
Der findes en kærlighed, større end livet
og det er den, der er blevet tilgivet
kan du tilgi' den halve, og ikke den hele
er det som at sige, du ikke vil dele.
Du er såret i hjertet, i kødet, i sjælen
så rejs dig, kvinde, rejs dig for dælen!
Du behøver jo ikke bede om lov
hvis du siger, at HAN bad, så er det for sjov
Ikke?
Hvorfor tage hensyn, når tilliden halter
når han ikke din tillid med ære forvalter?
Hvorfor synes du at du skylder ham noget
de fleste kvinder var smuttet af parforholdstoget.
Utroskab er et dobbeltløbet gevær
ikke noget man gør uden vældigt besvær
Men du er nødt til at tilgive ærligt og ægte
og det har du ikke, prøv ikke at nægte,
for hvis du havde, var det ikke et problem
det ville ikke sidde på tværs i dit system.
Se dig selv godt og dybt ind i dine øjne
og frigør dig så fra din vrede, hans løgne
stå rank som et siv, som en dronning, en kvinde
lad tvivlen flyve for alle vinde
Spørgsmålet er, om de er din tillid værdig,
eller om du må gøre dig fri og færdig!
Orv!

Se, dét kunne jeg bruge til noget! Skrev ikke for at få medynk, men for at få et godt svar med på vejen.
Og det fik jeg så nu, fra dig.
Vil ikke kommentere hvad du skrev yderligere. Dine ord står stærk alene. (Ment positivt.)

Ja, og kan ikke modsige dig i det du frygter. Er selv kvinde, og ved hvordan vores vrede kan være.
Knyster...? For helvede, dem frygter også jeg.
Jeg vil finde min dyne nu. Med et smil på læben. Der er simpelthen for længe mellem indlæg som dine.
Hvor er jeg glad for, at du tog dig tid til at skrive igen.
Ikke at mine bekymringer er som blæst væk, men kom da i bedre humør.
Og er det ikke en start?
Nat nat med dig.

Sov som en engel i maven på en russisk dukke!

hvor er du snotdum!
Kan jeg byde min kæreste det?
Hold da kæft - han pisser på dig og du bli9r bare stående og synes det er synd for ham!
Godnat olga

du er forfærdelig naiv - kan kun tilslutte mig de øvrige indlæg.Du er bare FOR dum

og fik du liiige 8.klasse med?
du er ihvertfald ikke en normaltbegavet, voksen kvinde

Det jeg egentlig er mest forvirret om er, om jeg svigter min kæreste, ved at tale med veninden, en sidste gang?
Kan jeg byde ham det?
Han lider under det.
Det er da HAM, du skal hævne dig på.
Hvor dum kan man dog være??? Dummie

smid ham dog ud, det svin! Han er da ikke noget at samle på.
De fleste kvinder ville da ha fyret ham på stedet.
Du er meget meget svcag og derfor blir du et offer for dig selv

en gang utro, altid utro. Smid ham dog ud!
Han nedgjorde dig ved sin behandling og i hans øjne var du ikke noget værd. Har du virkelig tænkt dig at give ham ret?
du mangler selvværd

køber du virkelig den?
De har selvfølgelig haft sex, fordi de har gode følelser for hinanden.
Og boller HAN med dig af "kun" begær?
Der er ingen der boller af "kun" begær".
Har han virkelig bildt dig det ind?
Og tror du virkelig selv på det?
I så fald er han en meget overfladisk og følelsesmæssig afstumpet fyr

Han er bange for, om jeg tager hævn - så vi "står lige".
ja, selvfølgelig er han det - han har lavet så mkeget lort for dig, at det er ufatteligt at du bare står der og tilgiver og synes, det er synd for ham.
gud fader bevares, hvor er kvinder dog sinke-agtige

her er det bedste svar og råd:
Hvis jeg var dig, så havde jeg smidt kæresten på porten, og beholdt veninden.
For kæresten skal kunne styrer sit sexliv.
Hvis han får rigeligt med sex sammen med dig, så har
han ingen undskyldning for at bolle udenom!
Han er jo bare for primitiv, og din veninde er for nem.

For der er jo stor risiko for, at din kæreste bliver stødt over det, hvis du kontakter veninden.
er sgu da FOR åndssvagt.

hvorfor vender hun ikke sin vrede mod ham? I stedet fro hende?

det er, hvad du kan risikere at få at vide, hvis du kontakter hende - jeg tror ikke på sådan en engangs-forestilling. Der ligger mere bag det. Tro mig.

at ha en mand, der boller til højre og venstre og hvad med alt det, du IKKE ved - endnu???????
Han er da et skvat

er det derfor du bare tilgiver hans utroskab eller?

Det fyger om sig herinde, med skældsord om mig. Der bliver enddag stillet spørgsmålstegn ved min intelligens og modenhed.
Så vil jeg da indskylde - og bide fra mig og sige, at uanset om man mener, at jeg er naiv eller lign, så ER det godt nok et tegn på umodenhed, af værste slags, når folk svarer mig, som de gør.
Snotdum? Hmmm, det ord brugte jeg i 4.kl.
Utroskab er noget møg. Ja! Og det han gjorde var endnu mere møg. Men ingen af Jer herinde kender detaljerne. Jeg bad ikke om at I skulle fortælle mig hvor snotdum, naiv og latterlig jeg er.
At I så vælger og svare på en SÅ barnlig og primitiv måde, det er til at grine af.
I kan umuligt være voksne mennesker. Og hvis I er, så er I godt nok meget primitive i jeres ordvalg.
Taler I også sådan til jeres kollegaer? Venner? Familie? Når de har handlet på en måde, som I slet ikke kan forstå?
Gud fader bevares.

ellers ville han aldrig gide have sex med en anden.
sagt af en mand 43 år.

blive hvor du er eller rykke lidt i milepælene?
Jeg syns det er noget skidt, han har udsat dig for - har prøvet det samme
hvad vil dù gøre, kvinde?

Hvor HAR jeg dog ondt af dig. Hvor MÅ du dog leve et afstumpet liv.
Med hvilken ret tror du, at du kan tillade dig, at kalde mig kælling?
Kender du mig? Nej, gudskelov ikke.
Du er én af de mennesker, som IKKE burde have adgang til debatsider. Det er du simpelthen ikke klog nok til.
Føj!

www.mandenshjerte.dk
det er Martin Østergårds brevkasse om parforhold - og der millioner af indlæg om utroskab og hvordan man skal takle det.
God læselyst

og er du kommet frem til, hvad du skal/ikke skal gøre ved din situation?

Den side havde jeg lige glemt, et øjeblik.
Tak for det. Er jo værd at prøve.

Og nej, jeg er endnu ikke kommet frem til en løsning.
Havde ikke forventet at finde svaret, da jeg skrev indlægget. Men havde håbet på råd og evt. svar fra folk, som har prøvet noget lign.
Men havde heller ikke forventet at blive mødt af så mange primitive mennesker, der sætter en ære i at være nedladende og intetsigende.
Jeg har muligvis tilgivet noget, som mange ikke fatter. Helt ok med mig.
Men deres svar siger en del mere om dem, end det gør om mig.

Hej med dig :o)
Puha, grim situation du står i. Hvor længe siden er det, siden alt dette skete?
For at være helt ærlig, så ved jeg ikke hvad du skal gøre. Personligt ville jeg nok ikke tage kontakt med veninden igen. Hvad nu hvis du får noget at vide, som du ikke ønskede at vide? Hvad nu, hvis hun er vred på dig, (selv om hun ingen grund har til det) og hun binder dig en løgnhistorie på ærmet?
Du siger at du har tilgivet. Det er en flot ting af dig at gøre. Personligt ville jeg ikke have gjort det.....tror jeg ikke. Men når du og din kæreste er kommet videre sammen, hvorfor så ikke bare nyde det? Som du selv er inde på, så ønsker du jo heller ikke venskabet tilbage. Og selv om du gjorde, så kunne det jo ikke lade sig gøre. De to mennesker kan jo ikke være i det samme rum.
I en situation som din, der vælger man oftest kun at tilgive én person. Du tilgav din kæreste. Ergo, så må veninden være et lukket kapitel.
Brænd bogen, glem hende, koncentrér dig om din kæreste - og ikke mindst DIG SELV!
Det er DIG der er blevet svigtet og såret. Hvorfor skal du "redde" synderne?

men jeg tænker på, hvad du mon forventer at få ud af at tale med veninden?
Husker en film, hvor konen og elskerinden mødtes pga mandens utroskab - det endte med, at de snakkede madopskrifter og startede en diner-transportable sammen :-))
og den utro mand? Han flakker nok stadig rundt et sted derude -
op med humøret!
Han har svigtet dig, men du valgt at klare dette svigt. Selv ville jeg nok gå fra ham.

Du kunne jo selv sætte dit indlæg ind på denne brevkasse, der får du ihvertfald nogle kvalificerede svar og bud på din situation, så du kan komme videre i det her møj (som du selv skriver)

Det er nok et bedre sted derinde. Og skriver jeg mit indlæg dér, så er jeg forberedt.
Responsen derinde, kan ikke blive værre, end her.
Tak for det.

og til sidst hvad du vil med (ex)veninden.
I øvrigt: at tilgive. Nogle mener man nødvendigvis skal tilgive for at komme videre. Det er jeg ikke enig i. man kan godt have begivenheder i sit liv, som man aldrig vil/kan tilgive, og som man er bevidst ligger som ikke-tilgivet, og stadig komme videre med sit liv.
Om du skal tale med veninden, tænker jeg afhænger megget af hvad der gavner dig? Hvis hun er nær og oprigtig kan du måske få en dialog med hende. Hvis ikke, skal du måske i stedet nøjes med at få sagt til hende hvad det gjorde ved dig? Bare aflevere en besked, hvor du ikke venter svar tilbage.
om du skal tage hensyn til kæresten. Lige nu har jeg svært ved at se hvad der egl. vil være at tage hensyn til ham. For han er nervøs for at du møder hende, så vil hensyn være IKKE at se hende? Eller modsat netop at se hende og prøve at få "talt ud". (talt ud er nok forkert, for det er jo hende og ham, der har gjort galt. Ikke dig. så det blir nok mere om hun kan give dig en ren undskyldning?)
Prøv at finde ud af hvad DIT behov er. Ikke hans. Ikke hendes, men dit. Og vej det så mod hvad du tror konsekvenserne bliver. Måske det er vejen igennem efterdønningerne af det her?
Det eneste der dog er sikkert, er at hvis du og kæresten ikke får talt det nogenlunde på plads, så har i en dødsejler liggende imellem jer. Så i må regne med at bruge både tid og kræfter i et rimeligt omfang på at bearbejde hvad det gjorde ved jer og jeres forhold.
held og lykke, og pas nu godt på dine følelser og dig.

sagde han det selv eller gjorde veninden eller afslørede du det selv?
Mangler også lige at vide, hvor længe du og kærsten har været sammen og om han har været utro i andre forhold?
En anden ting: hvis det udelukkende var sexuelt begær (tror jeg ikke på) så kunne han jo bare have valgt at have sex med en kvinde langt udenfor jeres bekenbdtskabskreds.
Medn at dine lige netop er DIN veninde, han er utro med, synes jeg et SÅ dårligt tegn på, at han er et skvat.
Det er veninden i høj grad også.
Begge har vidst, hvad det ville medføre at kaos jer alle 4 imellem: dig, din kæreste, din veninde og hendes mand.
Faktisk har hans utroskab ødelagt meget for 4 mennesker - har du tænkt over det?
Og synes du virkelig, han skal tilgives denne afstumpede handling?
Jeg ville ikke gøre det. Jeg ville simpelthen synes, at sådan en type mand er mig UVÆRDIG!
Hvor gammel er han mon?
Og måske vil denne utroskab altid stå imellem jer som en skygge og sikkert give anledning til mange konflikter fremover.
Du fortjener bedre.
Jeg er bare så nysgerrig efter at forstå hele din situation, fordi den er så grim så grim.
Op med humøret til dig :-)

sagde han det selv eller gjorde veninden eller afslørede du det selv?
Mangler også lige at vide, hvor længe du og kærsten har været sammen og om han har været utro i andre forhold?
En anden ting: hvis det udelukkende var sexuelt begær (tror jeg ikke på) så kunne han jo bare have valgt at have sex med en kvinde langt udenfor jeres bekenbdtskabskreds.
Medn at dine lige netop er DIN veninde, han er utro med, synes jeg et SÅ dårligt tegn på, at han er et skvat.
Det er veninden i høj grad også.
Begge har vidst, hvad det ville medføre at kaos jer alle 4 imellem: dig, din kæreste, din veninde og hendes mand.
Faktisk har hans utroskab ødelagt meget for 4 mennesker - har du tænkt over det?
Og synes du virkelig, han skal tilgives denne afstumpede handling?
Jeg ville ikke gøre det. Jeg ville simpelthen synes, at sådan en type mand er mig UVÆRDIG!
Hvor gammel er han mon?
Og måske vil denne utroskab altid stå imellem jer som en skygge og sikkert give anledning til mange konflikter fremover.
Du fortjener bedre.
Jeg er bare så nysgerrig efter at forstå hele din situation, fordi den er så grim så grim.
Op med humøret til dig :-)

Det er noget pjat, undskyld mig.
Hvis man kan tilgive den ene, ligger der implicit i den tilgivelse også, at man tilgiver den anden.
Det er jo en handling man tilgiver.
Jeg læste rimeriet af "raptherap" længere oppe, og han har, trods stilen, en ret god pointe!

den der med "rent begær" holder altså ikke.
Helt sikkert min menig, søde

Som vintergæk skriver hvad er det du vil have ud af denne evt konfrontation med veninden? Af dit indlæg virker det som om at du vil høre hende sige undskyld hvilket jo er helt naturligt. Men hun har ikke selv tilbudt denne undskyldning. Hun må vide hvor meget hun har såret dig og burde derfor mere ihærdigt prøve at kontakte dig selv om du har afvist hende. At give op fordi du afviser hende er for mig det samme som at sige at SÅ MEGET fortryder hun altså heller ikke. Du vil ikke have venskabet tilbage, så lad det ligge. Det er ikke hende du har brug for en undskyldning fra. Jeg tror det er fordi du ikke 100% har tilgivet din kæreste eller føler at han skal gøre mere for at gøre det godt igen at du vil høre fra veninden. Lad være at kontakte veninden og koncentrer dig om at redde dit forhold når nu det er det du har valgt skal ske.
Held og lykke

Jeg forstår dig godt, for jeg står selv i samme situation. Jeg ønsker dare ikke at tale med "veninden" - gør alt for at undgå hende! Er så fyldt med vrede, til dem begge! Men har valgt at forsøge at komme videre sammen med min kæreste. Men får det stadig dårlig når jeg ser hende. Tror aldrig man glemmer sådan noget!
Du skal tale med hende hvis du føler det kan hjælpe, det er min mening! Vær åben og ærlig, læg alle kort på bordet, så kan det ikke gå galt!
Ønsker dig det bedste.

Håber du lader os vide hvordan det går - vil MEGET gerne høre fra dig!

Gør hvad du har i hjertet, vores andres råd vil blegne i forhold til det.