Chikane gennem børnene

Ved næsten ikke hvor jeg skal starte, men er ved at være godt træt og vred over min ekskone. Jeg har 3 dejlige børn og de bor alle 3 hos mig og har gjort det i 4,5 år. For 3 måneder siden blev jeg tildelt den fulde forældremyndighed endeligt da landsretten stadfestæde byrettens afgørelse. Forud var gået en lang og sej kamp hvor jeg blev beskyldt for alt hvad man kan tænke sig, heldigvis fik min ekskone ikke medhold i sine anklager og jeg blev altså tildelt forældremyndigheden. Problemet er nu at hun fortsat prøver på at stemple mig på alle tænkelige måder. Hun bekriger min nye kæreste gennem børnene og underminere konstant min og min kærestes autoritet overfor børnene. Det gør det svært, fordi børnene bliver ramt på deres loyalitet. Jeg nægter at bruge de her metoder fordi det skader børnene, men jeg kan ikke få hende til at stoppe. Hun udnytter enhver konflikt jeg eller min kæreste har med børnene og det gør at børnene bliver klemt, fordi de får kredit for at sige ting om mig og min kæreste. Min kæreste er sågar blevet truet med vold også via børnene, de har sagt at hun ikke kan bestemme over dem og min søn har ved et enkelt tilfælde sagt at hun bare kunne vente sig så ville hun få bank fordi hun ikke skal bestemme over dem (dette er en konkret trussel fra min eks). Det skal siges at vi har en normal og velfungerende hverdag, men med en dreng på snart 14 år en pige på 12 år og en pige på 7 år, så vil der opstå episoder i det daglige, det kan ikke undgås. Hvad skal jeg gøre? jeg håbede sådan at når sagen var afsluttet ville det også få hende til at falde lidt til ro men nej. Jeg og min kæreste og sågar min familie er blevet politianmeldt 8 gange og hver gang har politiet afvist sagen som ubegrundet, alligevel fortsætter hun. Gider ikke føle mig overvåget. Nu er det så kommet til det at jeg er blevet indkaldt til møde på kommunen fordi hun har lavet 3 underretninger heriblandt en gennem børns vilkår, det er vildt at hun kan udnytte systemet på den måde. Statsforvaltningen virker passive og kommunen har tidligere afvist hende anklager (endda anonyme underretninger har hun tyet til før), alligevel har hendes konstante bombardement ført til at der nu er etableret et møde med mig og hende. Er snart rigtig træt af dette, hvorfor kan myndighederne ikke stoppe hende? Mvh en meget bekymret far.

Det er jo svært at vide hvad der er op og ned, når man kun får det fra en side, og når man ikke kender hele forløbet.
Men hvis det er så grelt som du beskriver, vil jeg da tro at man kan politianmelde hende, og evt. få et tilhold.

Få hende tvangsindlagt..........

Der er desværre ingen lov der forhindrer hende i at gøre brug af de midler du opridser her.
Det er beklageligt at dette kan foregå og jeg føler med både dig og din nye samlever.
Mit bedste råd her er, at tage kontakt til en ekspert i familieret, her sigter jeg mod en bestemt advokat.
Jeg ved godt dette koster, men skal hullerne lukkes een gang for alle, så er juridisk bistand det eneste middel mod det juridiske system din ekshustru benytter sig af.
Ud fra din beretning virker det til, at hun vil bruge alle midler for at genere jer, så længe dette står i hendes magt og vort retssystem kigger desværre mere på de juridiske formuleringer og ikke på de etiske retningeslinjer - de eksisterer nemlig ikke i et retssystem, det er systemet for stift til at kunne håndtere i lovtekster.
Håber dette hjælper dig/jer videre.

Hermes.

Du må jo have elsket hende på et tidspunkt, men nu virker det, som om du har glemt det.
Er hun blevet helt ond i mellemtiden?

Meld hende for chikane,det bliver ikke nemt.
Eller ignorer koen, det bliver lige så svært.
Det er ringe trøst at hun har det værre end dig, men det har hun , den opførsel kommer ikke fra et velfungerende menneske.
Afskærm hende så meget som mulig, lade hende vide så lidt om jeres liv som mulig.
Ungerne bliver sikkert selv træt af at hun bruger dem som spioner.

Bitches be crasy

Du må jo have elsket hende på et tidspunkt, men nu virker det, som om du har glemt det.
Er hun blevet helt ond i mellemtiden?

Det er ikke ualmindeligt at opføre sig uansvarligt i forhold til børnene ved en skilsmisse, men det er meget sjældent, at det udelukkende er den ene, som strides om børnene.
Hvis man har været gift og har flere børn sammen, så kan man vel ikke hele tiden have ment, at hun er en tæve?
Der må have været noget sympatisk ved hende, så hvis det er totalt forsvundet, som det virker til i oplægget, er hun sindssyg - og så bør oplægget handle om at hjælpe hende.

Bitches be crasy
[quote="anklageren" post=2706918]Du må jo have elsket hende på et tidspunkt, men nu virker det, som om du har glemt det.
Er hun blevet helt ond i mellemtiden?[/quote]

Lige nu er det slet ikke det, det drejer sig om, hvorvidt der er noget jeg har elsket ved hende. Jeg har aldrig brugt ukvemsord om hende foran børnene og de kommer da gladeligt og fortæller mig hvad de har lavet når de har været på weekend hos hende og det bliver altid modtaget positivt. Problemet for hende (tror jeg), er at hun har brugt rigtig meget energi på at spinde falske anklager mod mig og selvfølgelig må det være svært når hele hendes bagland er blevet indviet i de ting og hun så ender med at tabe sagen. Jeg føler mig på ingen måde som en vinder, jeg føler mere at børnene har tabt i konflikten mellem mig og deres mor. Problemet er at hun har ageret meget aggressivt i alle sammenhænge, med både vold, trusler om vold og så også falske anklager. Vores liv sammen bar præg af en ekstrem jalousi fra hendes side, selv må jeg indrømme at jeg var en kæmpe tøffelhelt så mistede vi mange venner på den konto. Hun var mig utro flere gange (og nej jeg bærer ikke nag overhovedet), men da jeg ville forlade hende gik hun helt basærk og truede mig med "at hvis jeg nogensinde kiggede på, rørte ved eller kyssede en anden pige" ville hun gøre alt for at ødelægge denne pige og ødelægge mit liv. Hun har siden haft voldelige og kriminelle kærester og snydt systemerne i helt absurd grad, hvilket gør at jeg på ingen måde kan stole på hende igen, da det har ramt både mig selv, min familie (vold mod mine forældre) og i særdeleshed børnene. Er jeg fejlfri? Nej det er jeg ikke, men jeg bestræber mig på at give børnene et godt liv og en tryg hverdag. En sidste ting er at hendes nuværende kæreste (og nej det er ikke en falsk anklage) gennem 3 år, for 2 år siden afsonede 9 måneders fængsel for seksuelle krænkelser og sex med en mindreårig (google brandmand dømt Tårnby). Dette valgte hun at skjule for mig og mine børn var på samvær hos hende og ham uden jeg vidste dette. Jeg fik først vished om dette da han havde afsonet sin straf og overstået sin prøveløsladelse og derfor kan myndighederne intet gøre. Han må ikke arbejde med børn, men gerne have med mine at gøre. Og nej ikke engang det har jeg indviet mine børn i, jeg vil ikke skræmme dem. Forstå mig det eneste jeg ønsker at hun stopper med at modarbejde og kæmper sin kamp gennem børnene, for det er dem der taber og ikke mig.