De kan ikke lide mig

Det er nu ca. halvanden år siden min daværende psykopatiske leder pludselig en morgen bad mig forlade firmaet med øjeblikkelig virkning. Firmaet som jeg havde været ualmindelig pligopfyldende overfor i 9 år.
Jeg har aldrig forstået årsagen til bortvisningen, men jeg husker dog, at mine nærmeste kollegaer vendte mig ryggen i tiden op til bortvisningen.
Efter en længere følelsesmæssig rutsjetur fandt jeg så arbejde i et andet firma, hvor jeg fra dag et blev til en levende kastebold. Det var som om igen i firmaet ville kendes ved mig, og på bare 6 måneder havde jeg 4 forskellige ledere, og blev flyttet fra afdeling til afdeling. Heller ikke kollegaerne i kontormiljøet hvor jeg sad inden min sidste bortvisning, ville snakke med mig. Her sluttede jeg med, at sidde med ryggen mod alle mine kollegaer ved et bord henne i hjørnet. Men nu er jeg igen ude af arbejdsmarkedet.
Men hvad sket der omkring mig? Jeg har været hos 2 psykologer for at finde svaret. Det jeg høre, er at jeg uheldigvis har været omgivet af flere psykopatiske ledere, som så har påvirket mine kollegaer. Men hvordan kan vi være sådan overfor hinanden? Jeg forstår det ikke. Jeg ville aldrig behandle et andet menneske, som de fleste mennesker har behandlet mig de sidste par år.
Men hvad gør jeg nu. Jeg føler mig igen helt nede i rendestenen, og har vanskelig ved at samle kræfter til noget som helst. Alle hader mig jo!

En bortvisning, skriver du? Den skal da være overordentligt godt begrundet. Har du overhovedet talt med din fagforening om det her?
Psykopatiske ledere findes der jo rigeligt af, men når det rammer en enkelt så hårdt, som det har ramt dig, må der være flere faktorer der spiller ind. Dem kan jeg ikke gætte ud af dit indlæg.

Det er meget hårdt at blive udelukket fra samvær på arbejdspladsen.
Men du må nok leve med at du salv må gøre en indsats for at det skal blive bedre.
Jeg er en pige som meldte mig ind i en interesseforening,meldte mig ind i en politisk forening,jeg gik til stailist og gik til taleundervisning.Jeg brugte en del penge på det men så sparede jeg jo penge på selskab.Hold op med at ryge ,og drik med mådehold og vær altid velplejet og velduftende,og lyt til andre selvom du synes du har noget spændende at fortælle.
Så har du ligesom mig mange venner og sandelig også en kæreste

Jeg må desværre også selv gætte lidt, men jeg tror jeg har en personlighed, som hun ikke kan forme, så jeg passer ind i hendes verden. Det kunne hun meget bedre gøre med mine kollegaer, som alle stadig er ansat under hende.

Tak for dine gode råd, men faktisk har jeg prøvet at være mere åben. Men da jeg opdagede at jeg altid startede 90 % af alle samtaler, så gjorde jeg op med mig selv, at det ville jeg ikke nedlade mig til. Hvis de ikke vil snakke med mig, så er den jo ikke længere. Hvorfor dømmer vi hinanden ud fra udseende, lyden af vores stemmer, ordvalg, kropssprog mm. Faktorer som ikke burde medregnes.
I øvrigt er jeg ikke ryger, meget afholdt og altid pæn og ren i tøjet.
Jeg har aldrig pralet med det. Faktisk har jeg aldrig nævnt det, men alle i firmaet vidste det. At jeg har mange års erfaring indenfor EDB, og ved uendeligt meget om EDB. 3-4 gange har jeg måtte løse nogle EDB-opgaver for firmaet som var gået helt i hårdknude. Det var en meget underlig oplevelse, da halvdelen af mine kollegaer var direkte imod, da jeg jo ikke var ansat i IT-afdelingen, medens den anden halvdel gerne ville have løst problemet. Her har jeg virkelig følt janteloven.
Jeg har dagligt oplevet hvordan mine kollegaer har undladt at spørge mig ang. IT-problemer, selvom de vidste, at jeg var kontorets superbruger totalt overlegen ???
Nej, jeg forstår ikke mine medmennesker mere.

udseende, osv.?
Fordi det er det udgangspunkt man har overfor de mennesker, man ikke kender, eller kender kun lidt til.
Vi kan ikke se længere ind i hinanden end til tænderne, som et gammelt ordsprog siger - og der er megen sandhed i det.
Du er imod at man bruger de ydre faktorer i sin bedømmelse af andre, men hvad vil du sætte i stedet?
En arbejdsplads består ofte af mange forskelligartede mennesker - med hver deres interesser i fritiden, med hver deres familie eller mangel på samme, osv.
At du har nogle ekstra evner i dit arbejde, evner som ifølge din beretning ikke bliver taget alvorligt ejheller udnyttet, tyder på at der er noget der halter i forbindelse med din kommunikation med omverden.
Jeg vil derfor foreslå dig at kontakte en coach og få personlig coaching, så du lærer at fremhæve dine gode evner og egenskaber på en konstrukriv måde.
At blive bortvist fra en arbejdsplads kræver en MEGET alvorlig forseelse - og inden da skal der foreligge mundtlige og skriftlige advarsler.
Som en anden foreslår, vil jeg i en sådan situation kontakte din fagforening; og har du ikke en sådan, få fat i en advokat med arbejdsret som speciale.
For lige at runde af - dit indlæg besvarer egentlig dit spørgmål om dine kolleger og leder ganske godt; DU forstår ikke dine medmennesker - jeg vil have lov til at vende den om og spørge: forstår de DIG?

"At blive bortvist fra en arbejdsplads kræver en MEGET alvorlig forseelse - og inden da skal der foreligge mundtlige og skriftlige advarsler."
Hvis du kender lidt til funktionærloven, så skal der ikke ret
meget til en bortvisning. Desuden skal der ikke foreligge mundtlige
og skriftlige advarsler!
Jeg kender til arbejdspladser, hvor de bortviser folk for meget små forseelser!

De få gange jeg har måttet bortvise en medarbejder, har det altid været efter hhv. mundtlig og skriftlig advarsel.
Inden udstedelsen af skriftlig advarsel havde vi et et møde, hvor pågældende kunne/måtte have en bisidder med efter eget valg.
På mødet blev aftalt et tidsrum indenfor hvilket pågældende person skulle rette det, som var uacceptabelt.
Det blev så ikke gjort, hvorfor personen blev bortvist.
En anden gang blev pågældende - igen efter skriftlig advarsel bortvist pga. arbejdsvægring.
Så jeg er og forbliver uenig med dig.