De syndige dyder.

Det er en dydig handling, når den løsagtige kvinde stenes.
For sådanne kvinder vurderes som alvorligt skadelige i en islamisk samfundsstruktur.
Kvindens renhed prioriteres derfor højere som dyd end medfølelse med kvinderne.
At handle med medfølelse bliver en synd.
Når man kan vælge mellem mange dyder, der kan prioriteres efter situationen, kan man altid være dydig.
Skyld behøver ikke at forekomme.
Fastlægger vi medfølelse som den dyd, der altid skal prioriteres højest, bliver vi ofte skyldige.
Medfølelse alene er selvdestruktiv, da egne interesser forsømmes.
Derfor vælger vi ofte synden.
Den syndige handling kan være i overensstemmelse med en lavere prioriteret dyd som eksempelvis loyalitet overfor egen gruppe.
Men loyalitet bliver en synd, når medfølelse er højere prioriteret og dikterer handlinger i strid med egen gruppes interesser.
Det bør ikke undre nogen, at den øvrige verden tøver med at vælge samme selvdestruktive ideal.

Hvis jeg var kvinde født i den slags samfund, så ville jeg løbe skrigende bort, så snart jeg havde muligheden for det. Skidt med loyaliteten, mit liv skulle prioriteres højere end den. Og mine efterkommeres!
mvh
celina

Sikke en gang ordonani. Hvad er dit problem? Hvad ønsker du at diskutere?

Helt enig med Georg!
Filosofi er en akademisk disciplin. Det er ikke endeløst ævl, for ælvets skyld. Hvorfor noget naturligvis heller ikke bliver filosofisk, blot det er forævlet.