stresset mor.

Hej.
Jeg er en ung pige på de 15-16 år, som er ved at blive godt bekymret for min mor.
Vi har altid haft et fantastisk forhold imellem os, og stoler på hinanden fuldt ud.
Men inden for det sidste år, halve år, er min mor blevet mere og mere stresset for hver dag der går.. Det hele startede med, at jeg blev ringet op i min terminsprøve. Min mor havde fået en blodprop af stress tæt ved hjertet, men at hun havde det helt fint. De ville kontakte mig senere på dagen..
Det blev aften og jeg blev igen ringet op, denne gang af min mor. Hun sagde at hun ville blive på hospitalet i 2 dage mere. Dette blev så helt op til 8 dage, at hun var indlagt. Jeg boede derfor alene hjemme i den periode, og tog selv i skole.
Denne hændelse er nu omkring et halvt år siden, og lige siden er den kun gået på mere stress. Hvilket fører til skænderier, og godt med sammenbrud mellem os begge.
Det skal lige siges min mor aldrig har ferie på grund af hendes arbejde. Har én fri-dag om ugen, hvis heldig 2. Dette påvirker os begge meget, og jeg er ved at blive godt nervøs for hende.
Problemet er, jeg er kun 15 år, og har derfor ikke et ord at få indført. Jeg har taget det op med hende, og hun siger at hun udemærket godt er klar over det. Men jeg er bange for endnu engang at blive ringet op af hospitalet 😖 .
Hvordan skal man håndtere dette? Jeg kan ikke bestemme over hende. Kan bare sætte mig tilbage og se hvad der sker. Kan det virkelig være rigtigt? ..

så skal hun bare fortsættte med at arbejde, ellers skal hun gå til sin læge og bede om hjælp.
Det er fedt at have et arbejde, men det er noget lort hvis man bliver syg af det. Så er det et skodarbejde man har, så hun har med andre ord ikke en skid at miste ved at kvitte det.

Først og fremmest, er "Hvis hun gerne vil dø" da et absolut hjernedødt svar at give til en teenagepige der skriver om sin mor!
Dernæst vil jeg som svar på den oprindelige tråd sige, at du burde tage at dele din bekymring med nogen, har din mor nogen søskende du kan snakke med om det, eller kan du snakke med dine bedsteforældre, din far eller lign?
Hvis intet af dette er tilfældet synes jeg godt, at du kan snakke med din studievejleder eller en lærer om problemet. Jeg har selv en mor der har haft to blodpropper, og jeg har været igennem meget af det samme som du beskriver - og jeg ved hvor meget det fylder, og først og fremmest er det vigtigt, at du har lov til at være en ganske almindelig teenagepige der ikke skal bekymre sig om sin mor, så netop derfor skal du snakke med nogen - som kan rådføre dig meget bedre end folk kan herinde på sol.dk, og de kan også meget bedre give dig de rigtige råd, når de kender dig og din mor.

Med et barn på 15 år, som mener at hun ved hvad der er bedst for hendes mor, og så er der jo ikke noget at sige til, at mødre får stress, og ikke gider flere døtre. 😕

Du er da en dum gammel skid, trist at du ikke har andet at bruge tiden på, end at komme her og fremvise hvor dum du er [(:]
Jeg håber virkelig ikke du har børn.

Se nu der Kurt Vestergaard. Selv din dumhed smitter af på os andre så vi laver fejl. Gå du bare din vej igen 😃

Tak, men min far bor desværre i den anden ende af Danmark, og mine bedsteforældre er der ingen af. Mine lærere er faktisk lidt ligeglade hvis det nu såvel kan siges sådan, og min skolevejleder tager sig ikke af den slags 😕
Men ja, kan godt se det var en dum idé at komme på sol. Her er ikke andet end gamle mænd som får det bedre af at gøre grin med folks debatter og spørgsmål. trist trist.

Hej tt.
Hvor er det trist, at debatter her på SOL,ofte får de værste til tasteturet.
Jeg syntes det er flot, at du søger råd, stedet SOL er så nok bare ikke det rigtige sted.:-(
At du bekymre dig, viser blot, syntes jeg, at I faktisk har et tæt og godt forhold. Og jeg kan sagtens følge dig i din bekymring.
Jeg ville også foreslåfamilien, men kan se det ikke er muligt. Jeg vil så råde dig til om ikke andet at holde det til anonym rådgivning, at blande for mange myndigheds personer ind i billedet forværre ofte problematikken.
Der findes flere telefon rådgivninger der er anonyme, bla børnetelefonen. Der findes hjemme sider for børn der trænger til at vende et problemer eller flere. Du er nok mere inde i IT end jeg til at finde dem:-)
Jeg syntes faktisk deter et stort problem, hvis ikke du kan finde hjælp hos de fag personer der er i din hverdag. Går du stadig i folkesole, så har du en sundhedsplejeske, men så ved skolen det også.
Jeg ville foreslå du ringede til din privat praktiserende læge, og bad om en samtale tid.
Han/Hun har tavheds pligt, og der kan du trygt drøfte det der måtte gøre dig bange. Og måske ved lægen lidt mere om der er mere risiko for din Mor. Eller kan forklare dig noget du kan have brug for.
Skrækkeligt at gå med sådan en angst, den kan vi voksne også have, men at være "barn/ungdom" og gå med sådan en angst er umenskeligt.
Held og lykke med det, og måske kunne du hygge lidt om din Mor?, for at bryde konflikterne, som du skriver I har i øjebliket, lave en kop The, sætte stille musik på, dække et pænt bord til aftens maden, nogle små ting i hverdagens tummerum, der måske vil få din Mors øjne lidt væk fra ræset, og op for de goder hun har i sådan en kærlig og omsorgsfuld pige som dig.
Kunne hun læse dine indlæg her på SOL?
Mange hilsner fra en til tider selv stresset Mor, med en datter der bekymrer sig om mig [l]

Hej igen.
Har gået og tænkt lidt.
Her er et link til børnetelefonen, det er gratis og anonymt, du kan fx chatte med nogle derinde.
http://www.bornetelefonen.dk/
Ved du at man kan gå i kirken, og tale med en præst? Du behøver ikke tro på Gud. Præster har ligesom lægen tavhedspligt, og du kan tale om alt.
Jeg tænker også, du skriver, at det tit ender i konflikter nu. Ofte er det sådan at når man er bange, bliver det til beskyldninger i stedet for. Du kender det sikkert fra at komme for sent hjem, og få en skide balle. Det er jo i virkeligheden den voksne der har været meget urolig/bange for om noget er sket deres børn, og så kommer det ud med vrede og beskyldninger i stedet.
Prøv evt at sætte dig stille og roligt en dag, du er bange. Skriv et brev til din Mor, hvor du fortæller hvordan du har det og føler. Fortæl hende hvor bange du er. De dybe ærlige følelser. Ingen bebrejdelser om meget arbejde eller lign. Bare dine følelser om at være bange. Så kan din Mor læse det når hun selv er rolig. fx en stille senge læsning. Det må simpelthen gøre indtryk.
Mit eget barn kom grædende hjem fra skole forleden, da jeg spurgte ind til det, fik jeg at vide, at det var fordi vi havde haft en lidt stresset morgen, mod vores normalt stille og rolige morgener. Og nu var bange for jeg var så stresset, at jeg var faldet om med hjerte slag i løbet af dagen. Det gjorde et stort indtryk på mig, at børn under 10 år kan gå og være SÅ bange en hel dag, at det udløser denne form for gråd, ved synet af at man er OK.
Jeg håber virkelig du finder en brugbar løsning til, at finde ind til Jeres gode indbyrdes tætte forhold du beskriver I eller har. [sun]

Tusind tak for at bruge tid på dette. Hjalp virkelig kan du tro.
og tak for dine råd, det er bestemt noget jeg vil gøre brug af.