Demokratier for FRED

Med de mange konventioner og internationale love og traktater hvornår bliver demokratierne så bedre til fred og sameksistens❓
Er det mere de enkelte valgte poltikere som skal promovere og øge fredens kultur og sociodemokratiske eksistentialisme, end det er parlamentariske udvalgsgrupper og dannede regeringer❓
Hvad øger og sikrer fred og fredskultur i demokratier❓
Kan co2 regnskaber hos militærindstrien øge freden ?

Uden en vel uddannet befolkning bliver det kun et skind demokrati og så er det stadig de snævre interesser der bestemmer. Befolkningen skal kunne gennemskue magthaverne for reelt, at vide hvad det er de vælger. Ellers bliver de bare den der har kørt den mest effektive reklame for sig selv, der bliver valgt.
www. alternativdemokrati.dk

nu vil jeg våge at påstå at demokrati GØR verden et mere sikkert sted... Selvom demokratier godt indimellem kan komme op at slås med nogle ydre fjender, så er der en ufattelig stor stabilitet de forskellige demokratier imellem. Der er dags dato ingen krige i Europa. Dette er, historisk set, ingen selvfølge! Det er det store samarbejde der kan oparbejdes demokratier imellem.
der har til dato ikke være nogen krig to demokratier imellem, (antikkens Grækenland undtaget).

"Desværre, vi kan ikke forsvare jer mod indtrængerne da vi skal spare CO2, så I må finde jer i at blive etnisk udrenset af soldater fra nabolandet, men håber der ikke bruges for meget energi, eller i det mindste at der bruges en soldrevet ovn når jeres lig skal skaffes af vejen".
Klart noget der øger freden - når først det er overstået er der ikke mere brok?
Hvad der øger freden er at der lyttes til mindretal (bestemt ikke noget vi er gode til i danmark - det var vi for 10 år siden, men det er slut nu), at der ikke er nogle der stilles ringere end andre (heller ikke noget vi er gode til), at styrkeforholdet er rimeligt lige (der er -normalt- intet motiv til at slå på nogle der slår igen). Og naturligvis at de internationale traktater overholdes (heller ikke noget vi er gode til i danmark under VKO).
Uanset hvad man gør, så er fred ikke noget der hverken bevares eller opnås uden at alle går ind for det. Hvis nogle - bare en enkelt- ønsker ballade, så kommer der ballade, før eller siden.

Hvem skal uddanne os, og til hvad?
I forvejen er vi blevet fyldt med propaganda (i een eller anden form) igennem hele vores opvækst, og det gør at det kan være svær at tage imod nye ting, endsige forstå dem.
Så uddannelse i sig selv er ikke løsningen, med mindre vi er bevidst om at uddanne folk til at se igennem magthaverne.

I danmark har vi fx "folkestyre" (indført så sent som i 1901), men er det demokrati? Reelt set vælger vi vores diktatorer for en fireårig periode, så mon ikke betegnelsen folkeregime ville være oplagt.
Hvis det er det du kalder demokrati så er det et meget tyndt grundlag du laver din statistik på. Man kan også påstå at et demokrati omdannes til diktatur forud for en krig, eller et demokrati er ustabilt før/under en krig - og derved vil din statistik være korrekt ;-)
Her er lidt guf:
http://en.wikipedia.org/wiki/Democracy_Index
Nu er spørgsmålet så: Hvem vurderer, og ud fra hvad?

Hvis vores velfærd skal være sikret og bæredygtigt må & skalvi vell kunne være obejtive og forholde os relevant til de udfordringer som vi møder❓
Med hensyn til freden så er det jo i relation til vores potentielt omend pt dysfunktionelle demokratiske system som ikke har almene vælger og stemmeberettigedes opbakning til alt hvad de´ gør, ikke vælgernes og dermed flertallets afgørelser og beslutninger men det er de beslutninger som vedtages af de parlamentariske ledere i partiene og regeringen på baggrund af Gud ved hvad!
for mere fred

Måske kan man derfor indbefatte et begreb som dysfynktionelt demokrati: at vores demokrati og dets regelværk ikke er sociologisk og relevant; og derfor er dysfunktionelt❓
For at vores demokrati skal være sociologisk repræsentativt har vi som følge af internettet brug for flere exit polls og meningstilkendegivelser som kan danne relationer og fixpunkter i debatter og offentlige dialoger ?

Magthaverne er generelt valgt på baggrund af deres og eller . . medietække og almene lederkompetencer, så det vil være irrelevant at sideordne vidensmæssige kompetence&kompetencer som direkte relaterede med de folkevalgte . hvis disse folkevalgte er valgt på grundlag af medietække og spindoktores taler. . .
De folkevalgte udfærdiger ikke destomindre lovforslag(ofte på foranledning af diverse sager i sundheds og forvaltningskarusellen) som redigeres og tilpasses via embedsmandværket med direktiver . . !
Propaganda er subjektive meninstilkendegivelser: skattelettelser er godt for de rige; . . fordi så skal de ikke betale så meget i skat . . , selvom en minsket skatteindbetaling fra rige medfører omfattende og uhensigtsmæssige besparelser i sundheds & velfærds industrien . .
Demokratiet må og skal også modvirke en del af propagandisme ! Men skal regeringspartiernes eventuelle propagandisme underlægges en obejktiv&relevant censur ?
Har man som jurisdisk person/institution; bare fordi man har regeringsmagten, ret til at offentliggøre partipolitisk propaganda som normal almenviden❓ ?

fred & demokrati