I det lykkelige lille Danmark er vi beskyttet. Verdensøkonomien kerer vi os ikke om.
De skal ikke komme og blande sig.
Globalisering er jo også noget værre noget. Det vil vi ikke have noget af, nej tak.
De skal ikke komme og blande sig.
De siger vi ikke er uddannede nok. Sådan en flok akademikere. Akademikere er noget værre noget. De tror de er så kloge. Det skal de ikke tro.
De skal ikke komme og blande sig.
Og så er der de dersens muhamedanere. De er nogle værre nogle. De overtager verdensherredømmet, har jeg hørt. Nogle af dem taler dansk, men de narrer os ikke, nej gør ikke, nej. De vil omvende os ved sværdet, vil de. Akademikerne står i ledtog med dem.
Vi har det jo så godt i Danmark,....så de skal ikke komme og blande sig.
tilføjet af mandrillen01
Ikke H.C.Andersen...
Hej med dig
Ja, det er ikke H.C.Andersen ´år for ingenting;o)
Mvh Mandrillen
tilføjet af demo
tsk tsk...
..her prøver en ærlig sjæl at udbasunere politisk satire, jeg vil absolut ikke se(høre/få en anelse af nogen munterhed, smileys, fnisen, eller anden festivitas.
Sæt dig ned og vær alvorlig...
.... *bøvs!*
tilføjet af Mor-danmark
*GGG* Ja, det noget være noget
Når danske nationalegoister råber: ”Et land, et folk, en fører” … eller ”et land, et folk, en Pia Kjærsgaard.” Så skal de dersens muhamedanere ikke komme råbe: ”En verden, et folk, en Gud.”
Det nytter jo ikke noget. For det ligner jo til forveksling kristendom at råbe: ”En verden, et folk, en Gud.”
Og kristendom har aldrig været noget, der har været populært her i Danmark … eller Dumnark. – I hvert fald kun omkring juleferien.
tilføjet af mandrillen01
*GGGG*
..du kan gøre hvad du vil, men når du vil lyde alvorlig så er du NØDT til at skjule din humor lidt bedre?
Prut
Mvh Mandrillen
tilføjet af smilodon
Integration i ingenting????
En verden, et folk, en Gud?
Beskriver du hermed et globalt fællesskab, som vi
så alle skal integreres i?
Var det ikke en ide at etablere dette fællesskab?
Ellers er snak om integration helt meningsløst!
Det danske nationale fællesskab skal indvandrerne åbenbart ikke integreres i, for det er jo foragteligt?
Men der er jo ikke andre?
tilføjet af demo
hvaffor' et nationalt fællesskab?
dav..
taler du om et juridisk nationalt fællesskab, eller et kulturelt nationalt fællesskab?
For de skal selvfølgelig integreres i det juridiske fællesskab. De skal kunne tale og forstå dansk for at forstå deres rettigheder og de love de står under. For når man er borger, er man borger. Med alt hvad dertil hører.
Men et kulturelt fællesskab hverken skal eller bør de integreres i, medmindre de selv har lyst.
At være dansk statsborger, betyder ikke (eller BØR ikke betyde) at de skal være protestanter, spise svin, eller drikke håndbajere sammen med os andre.
tilføjet af smilodon
Er det integration?
Juridisk er der intet krav om, at danske statsborgere kan tale dansk. Der er vist også mange børn af indvandrere, som ikke kan?
Tilbage er det formelle statsborgerskab.
Et stykke papir er alt hvad der kræves?
Så er målsætningen om integration opfyldt?
Hvad skal al den snak om ghettoer og lignende snak om manglende integration?
Du burde formidle din højere indsigt til landets politikere, før de bruger endnu flere penge uden grund!
tilføjet af demo
Skal politikerne også tørre os i røven?
Integration handler i og for sig kun om at få indvandrerne til at FORSTÅ det samfund de lever i. Sprogligt og kulturelt. Man SKAL være istand til at tale dansk for at forstå eksempelvis dansk arbejdskultur (og den er faktisk særpræget i forhold til resten af verden).
Man kan ikke løse problemet ved at sprede indvandringen. Politikere hverken kan eller skal blande sig i hvordan man bosætter sig. Det er ikke Sovjet vi bor i.
Vi må for helvede også selv tage ansvar for integrationen. Det er jo det danske samfund de skal integreres i, vi er jo en del af det danske samfund. Der skal selvfølgelig tages religiøse og kulturelle hensyn (det ville sædvanligvis ikke begejstre en muslim at få tilbudt en bajer), men den danske kultur handler ikke kun om svinekød og håndbajere. Det handler om solidaritet og social offervilje for at vi alle kan få et godt samfund.
Og indvandrerne selv må også klart tage sig sammen. Det hjælper ikke at deres børn roder sig ud i kriminalitet og ødelægger deres chancer for at få en god uddannelse. I betragtning af at vi om ca. 20 år kommer til at mangle arbejdskraft, synes jeg det er pokkers usolidarisk overfor velfærdsstaten at være ligeglad med det hele og spille smart med en springkniv. Og det skal de selv stå for.
Hvem skal så gøre hvis ikke politikerne, tænker du måske? Start med dig selv. Den måde vi tænker på om udlændinge, og generelt familier med stor arbejdsløshed, er at de "sikkert er kriminelle, for det plejer såen noen at være". Ligesom man i fordums tid tænkte om arbejderklassen at de ikke var socialt egnet til nogen som helst former for indflydelse, må vi ligeledes vende billedet om indvandrerne.
Og angående din nærmest jantelovsagtige kommentar om at jeg skulle formidle min "højere indsigt" til politikerne, har jeg kun en ting at sige: Lad være med at opføre dig så småborgerligt.
tilføjet af Hahahihahaha
Nej!
Det betyder at de skal acceptere os andre for den kultur VI har, også hvis det indebærer at vi opfører os anderledes, ja på visse punkter endog direkte i modsætning til deres kultur.
Der ligger en meget stor del af problemet med navnligt muslimske indvandrere fra sidste kartoffelrække på højsletten.
Det er absolut ikke mit indtryk at de fleste danskere ønsker at disse indvandrere skal fralægge sig deres egen kultur og tilegne sig vores, men tryk avler som bekendt modtryk.
tilføjet af Hahahihahaha
Og iøvrigt...........
.....så prøv for en eneste gangs skyld at nævne disse mennesker PLIGTER før du nævner deres rettigheder.
tilføjet af demo
menneskets pligt er at acceptere hinandens rettigheder...
..til at leve, til at dyrke sin religion, til at udtrykke sig frit, og at kæmpe for sin og andres til at nyde disse rettigheder. Det er menneskets pligt at hjælpe hinanden.
Og her har du jo ret at problemet er størst med muslimske grupper. Men som du selv siger, skal vi ikke tage deres kultur eller religion fra dem.
Problemet i mine øjne, ligger i grupper som Hiz buth tahrir og deslige, som truer og chikanerer muslimske børn og deres forældre til at tænke som dem. Og det sker HER i Danmark! Dem der sympatiserer med hiz buth tarir, accepter hverken nogle af menneskets pligter eller rettigheder.