Den forbandede kærlighed

Kærligheden er på en gang fantastisk og forbandet! Den kan få dig til at føle dig som jordens lykkeligste mand/kvinde. Alt blive lyserødt på grund af denne her helt specielle person, som du bare ikke kan undvære. Hvorfor drages vi mod nogle personer som magneter. Er det udseendet? Er det intellektet? Ingen af delene tror jeg. Når man forelsker sig i en person, er der bare et eller andet, der klikker.
Jeg har snakket med piger, som var virkelig lækre. Piger som jeg begærede på afstand, men når jeg indledte en samtale, var der bare et eller andet der døde. Magien forsvandt. Pigerne var pludselig ikke længere så smukke. Jeg har snakket med piger, som var var virkelig intelligente. Piger hvor jeg tænkte: "Hun er da meget sød og klog - kunne hun være en potentiel kæreste". Men hvor var gnisten. Den var bare ikke tilstedeværende. Og hvor er det egentlig pisse ærgeligt.
Så kommer hende, som hverken er super smuk eller super intelligent. Vi snakker sammen og BANG, jeg er ramt af Amors pil. Jeg forsøger at undgå den, bare lade som ingenting. Men der er ikke noget at gøre.
Min pointe er, at man ikke selv bestemmer, hvem man forelsker sig i. Det sker bare. For mig ikke ret tit. Og her kommer kærlighedens anden side ind. Den forbandede side. Når man møder hende, man er vild med. Hende hvor man får det her kæmpe sug i maven, når du snakker med hende. Hende du ønsker at fortælle, hvor smaskdejlig hun er, men som samtidig for dig til at snuble over orderne. Hende der får dig til at overse alle andre. Hende du IKKE KAN FÅ, fordi hun har en kæreste, eller fordi hun ikke har følelser for dig. Det gør ondt ad helvede til! Men man kan ikke bare finde en anden. Jeg kan i hvert fald ikke. Der går tid - ofte lang tid inden Amors pil igen rammer.
Jeg er midt i tyverne, og jeg har ikke fundet hende endnu. Hende jeg vil have og hende der vil have mig. Men jeg vil ikke gå på kompromis for at få en kæreste. Også selvom det betyder, at jeg skal opleve flere nederlag og sårende øjeblikke. Når SEJREN endelig kommer, vil de alligevel være glemt.
Hvad er jeres syn på kærligheden i dag. Er der mange af nutidens forhold, hvor den ene eller begge er gået på kompromis. Er der mange forhold, som ikke bygger på ægte kærlighed, men kun på, at der er prestige i at have en kæreste. Jeg tror det desværre. Se på hvor mange der blive skilt i dag. Men måske er jeg bare naiv og burde stille mig tilfreds med det, jeg kan få?

...følelsen du beskriver er lækker. Suget i maven, de sitrende knæ og de alt for hurtige hjerteslag.
Det er vidunderlige følelser, men heldigvis (for de er lidt besværglige i længden) holder de ikke ved. Det betyder ikke at du behøver at gå på kompromis med dine følelser og den ærlighed de er udtryk for.
Den alvorlige prøve er på år to (3,4,5,....)efter I er flyttet sammen. Når I kan sidde søndag formiddag uden at sige et ord til hinanden, og alligevel føle jer trygge. Når I kan tage på tre ugers ferie (21 dage gange 24 timer) uden at irritere hinanden blot halvdelen af tiden. Når I kan blive enige om aftenens TV-tilbud - og når I kan gå i seng sammen (for at sove) og slet ikke kan lade være med at klemme jeres kroppe mod hinanden i et øjebliks glæde over endnu en god dag i hinandens selskab.
Så har du fundet kærligheden. God jagt.

Suk ... jeg står i selv samme situation, som du beskriver her :(
Det hjælper en smule at vide, at jeg ikke er den eneste, det her sker for ... selvom jeg burde ønske, at det ikke skete for andre. Ja ... det gør fandens ondt inden i. Og nu er jeg bare en knægt på 16, men alligevel ville jeg løbe Jorden rundt 23 gange, bare for at være i de sko der sidder på ham, som hun er forelsket i. Jeg kan sagtens forstille mig, at leve med hende resten af mit liv ...
Jeg ville elske hende hver en tomme, hver et DNA-molekyle, hver en tanke - til mine dages ende ...
Jeg ville gøre hende mere lykkelig, end hun kunne drømme om ...
Men stadig ... hendes følelser går til en anden ...
Men som svar på et af dine spørgsmål: jeg tror desværre, at der er mange forhold, der ikke bygger på kærlighed, men på fysisk tiltrækkelse bare.

findes ikke. Der er mange du passer sammen med. Og der er absolut ingenting vejen med at være lidt kræsen og se sig godt for. Pludselig er hun der og det hele går op i en højere enhed.....
Det svære består i at holde dampen oppe år efter år efter år når først du har mødt hende.

med den eneste ene..... Han blev forelsket i mig, han var min første kæreste, han gjorde alt for mig, fik julelys i øjnene flere timer før at jeg skulle komme hjem til ham.. desværre blev det for meget for mig og der midt i hele rodet var jeg sammen med en anden.. jeg mistede ham og fandt ud af at han var min eneste ene, at det var jo ham jeg kunne se en fremtid med, men jeg har skræmt ham væk..... mit hjerte tilhøre den mand, hver gang jeg ser ham kilder det i maven, jeg får lyst til at løbe i hans arme og at han ville holde om mig, som for første gang vi var sammen og intet var galt, men sådan er det bare ikke mere, jeg ved at han vil score en i aften jeg sidder bare her, har ondt i maven på grund af det.. han er jo min eneste ene......måske er der flere?? men de kommer ikke hvis man kigger for meget efter.......og hvis han virkelig er min eneste ene så kommer han tilbage. og lige nu vil jeg slet ikke kigge efter nogen.. så når du finder den eneste så holde på hende...!!!!