Den historiske beretning om Jesus - 9

Efter at være gået om bord i båden tog han så over på den anden side og gik ind i sin egen by. 2 Og se, de kom til ham med en lam der lå på en seng. Da Jesus så deres tro sagde han til den lamme: „Fat mod, mit barn; dine synder er tilgivet.“ 3 Og se, nogle af de skriftlærde sagde til sig selv: „Dette menneske spotter [Gud].“ 4 Og da Jesus kendte deres tanker sagde han: „Hvorfor tænker I ondt i jeres hjerter? 5 Hvad er for eksempel lettest? At sige: Dine synder er tilgivet, eller at sige: Stå op og gå? 6 Men for at I kan vide at Menneskesønnen har myndighed på jorden til at tilgive synder —“ så sagde han til den lamme: „Stå op, tag din seng og gå til dit hjem.“ 7 Og han stod op og gik til sit hjem. 8 Da folkeskarerne så dette blev de grebet af frygt, og de herliggjorde Gud, som havde givet mennesker en sådan myndighed. 9 Idet Jesus gik videre derfra fik han øje på en mand ved navn Mattæ′us som sad på skattekontoret, og han sagde til ham: „Følg mig.“ Og han rejste sig og fulgte ham. 10 Senere, mens han lå til bords i huset, se, da kom mange skatteopkrævere og syndere og lå til bords sammen med Jesus og hans disciple. 11 Men så snart farisæerne så dette, sagde de til hans disciple: „Hvordan kan det være at jeres lærer spiser sammen med skatteopkrævere og syndere?“ 12 Han hørte det og sagde: „De raske trænger ikke til læge, men det gør de syge. 13 Gå derfor hen og lær hvad dette betyder: ’Jeg ønsker barmhjertighed, og ikke slagtoffer.’ Jeg er nemlig ikke kommet for at indbyde retfærdige, men syndere.“ 14 Da kom Johannes’ disciple til ham og spurgte: „Hvordan kan det være at vi og farisæerne plejer at faste, men dine disciple faster ikke?“ 15 Så sagde Jesus til dem: „Brudgommens venner har ingen grund til at sørge så længe brudgommen er hos dem, vel? Men der vil komme dage da brudgommen vil blive taget bort fra dem, og så vil de faste. 16 Ingen syr en lap af ukrympet stof på en gammel yderklædning; for dens fulde styrke vil trække den fra yderklædningen, og flængen vil blive værre. 17 Man kommer heller ikke ny vin i gamle skindsække; hvis man gør det, vil skindsækkene sprænges og vinen løbe ud og skindsækkene blive ødelagt. Nej, man kommer ny vin i nye skindsække, og så bevarer man begge dele.“ 18 Mens han fortalte dem dette, se, da havde en [synagoge]forstander nærmet sig, og han bøjede sig nu ærbødigt for ham og sagde: „Min datter må være død nu; men kom og læg din hånd på hende, så vil hun komme til live.“ 19 Så rejste Jesus sig og gik med ham; det gjorde hans disciple også. 20 Og se, en kvinde som i tolv år havde lidt af blødninger nærmede sig bagfra og rørte ved frynsen på hans yderklædning; 21 hun blev nemlig ved med at sige til sig selv: „Hvis bare jeg rører hans yderklædning vil jeg blive rask.“ 22 Jesus vendte sig om, så hende og sagde: „Fat mod, datter; din tro har gjort dig rask.“ Og fra den time var kvinden rask. 23 Da Jesus nu kom ind i forstanderens hus og bemærkede fløjtespillerne og de mange mennesker som lavede støj og forvirring, 24 sagde han: „Gå ud herfra, for pigen er ikke død, men hun sover.“ Så begyndte de at le hånligt ad ham. 25 Så snart mængden var blevet sendt udenfor, gik han ind og tog hendes hånd, og pigen rejste sig. 26 Naturligvis spredtes rygtet om dette i hele den del af landet. 27 Da Jesus gik videre derfra, fulgte to blinde efter ham, og de råbte og sagde: „Hav barmhjertighed med os, Davids søn.“ 28 Efter at han var gået ind i huset, kom de blinde til ham, og Jesus spurgte dem: „Tror I på at jeg kan gøre dette?“ De svarede ham: „Ja, Herre.“ 29 Så rørte han ved deres øjne og sagde: „Lad det gå jer efter jeres tro.“ 30 Og deres øjne åbnedes. Jesus gav dem nu strengt påbud idet han sagde: „Se til at ingen får det at vide.“ 31 Men da de kom udenfor, fortalte de om ham i hele den del af landet. 32 Da de nu var ved at gå, se, da kom folk til ham med en som var stum og dæmonbesat; 33 efter at dæmonen var blevet uddrevet, talte den stumme. Og de mange mennesker var forbløffede og sagde: „Sådan noget er aldrig set i Israel.“ 34 Men farisæerne begyndte at sige: „Det er ved dæmonernes hersker han uddriver dæmonerne.“ 35 Jesus tog nu rundt til alle byerne og landsbyerne, og han underviste i deres synagoger, forkyndte den gode nyhed om riget og kurerede enhver form for sygdom og enhver form for skrøbelighed. 36 Da han så folkeskarerne fik han inderligt ondt af dem, for de var medtagne og omtumlede som får uden hyrde. 37 Så sagde han til sine disciple: „Ja, høsten er stor, men arbejderne er få. 38 Bed derfor høstens Herre om at sende arbejdere ud til sin høst. (Mattæus, kapitel 9)