skal jeg fortsat kæmpe?

Hej Helle.
Jeg håber, dine evner rækker til at give mig et svar. Jeg lever et liv med arbejde, mand og børn ligesom så mange andre. Det er min anden mand, da jeg begyndte mit voksenliv som 15-årig. Vi fik to piger sammen, der i dag er voksne. Dette ægteskab var ikke godt og sluttede kort før vores kobberbryllup.
Jeg har fået tre drenge med mand nr 2, hvor den ældste har fået en hjerneskade, men klarer sig ok og efter to ufrivillige aborter fik jeg et sæt tvillingedrenge. Mit liv har været stærkt belastet af sygdom og smerter i ret så lang tid nu. Bl.a. har jeg fået stress, depression, gigt og andet af samme skuffe. Desværre har mit andet ægteskab ikke været så holdbart, som håbet, og jeg har længe haft en mistanke om at han er gået andre veje. Jeg er meget ulykkelig og har ladet mit arbejde fylde mere og mere, for i det mindste at være et sted, hvor jeg føler at jeg er vellidt. Jeg har gjort alt hvad jeg kan for, at få rettet "skuden" op, men er efterhånden løbet tør for kræfter. Kan du se om det overhovedet nytter, eller om jeg skal følge min indre stemme om at opgive og forsøge at bygge et nyt liv op, hvor jeg 1000% sikkert kommer til at sidde alene med hele ansvaret for børnene? Er der et håb om at jeg kommer til at kunne trænge igennem og få ham til at forstå at det er alvor? Du skal vide at der ikke er nogen anden mand for mig. Jeg føler mig helt tom indeni, ved tanken om at gå min vej, men læsset er for tungt at trække alene. Kan du hjælpe?
Hilsen den ulykkelige[:*(]

Kæreste dig.
Sjælens vej er uden kamp - den vej du går på nu gør dig syg - har gjort dig syg og gør dig mere og mere syg, fordi du lever adskilt fra din sjæls behov, din sjæls ønsker.
Du skriver: "Jeg har gjort alt hvad jeg kan for, at få rettet "skuden" op, men er efterhånden løbet tør for kræfter."
Det er essensen af din problematik og din situation som jeg ser den. Noget har fortalt dig, at livet er en kamp, at der skal kæmpes for lykken, at det ikke bare kommer af sig selv. Smerter i livet, i sjælen har du levet med i mange år og i din situation lige nu strammes nettet omkring dig så du må tage en beslutning - for sådan her kan du ikke blive ved med at leve. Det vil blot føre nye sygdomme og ubalancer med sig som jeg ser det.
Din indre stemme siger dig, at du skal opgive kampen her og forsøge at bygge et nyt liv op - hvad er det der gør at du ikke lytter til den? Angst for ikke at slå til? Angst for at være alene+ Magelghed? Økonomi?
Årsagen kan være mange. Hvorfor lytter du ikke?
Du spørger mig: Er der et håb om at jeg kommer til at kunne trænge igennem og få ham til at forstå at det er alvor? og retter problemet ud i verden.
Prøv at tage det spørgsmål og håndter det inden i dig. Forestil dig at det er din indre Kvinde, der taler til din indre mand forestil dig, at en del dybt i dig, der har været gemt af vejen i mange år spørger en anden del af dig: Er der et håb om at jeg kommer til at kunne trænge igennem og få ham til at forstå at det er alvor?
Din sjæl har forsøgt at råbe dig op i mange år uden held - derfor sidder du nu med både depression, stress, gigt og alt muligt, der vidner om ubalance i din bevidsthed. Tag dig selv alvorligt nu og lyt til dig selv og din indre stemme, din intuition. Følg den konsekvent og du vil gradvis udvikle dig af den smerte og ulykkelighed du befinder dig i.
Du behøver ikke tage de store beslutninger i den ydre verden - det falder på plads til alles tilfredshed, når du løser knuderne op indeni dig selv.
Derfor: Mit bedste råd til dig: Kig indad, få hjælp af en terapeut/healer og begynd at fylde lidt mere i dit eget liv. Hvad har du lyst til? Hvad gør din sjæl glad?
Vi skaber selv vort liv - hvilket liv ønsker du dig?
Mine allerkærligste tanker til dig
Helle Nemborg
www.nemborg.net