9tilføjet af

Den moderne løgn

Som den er repræsenteret af den neoliberale forståelse af ”det gode samfund”, vil med hastige skridt gøre det af med Danmarks velfærdsideal samt egentlige muligheder for fremtidig sikkerhed, som vi forstår ved ideen om velfærd.
Selv med Fogh’s populistiske følgagtighed der har drejet hans kurs væk fra det liberale, til en såkaldt socialliberal politik, vil velfærdsdanmark uimodståeligt gå sin undergang i møde, og pladsen er åben for den rå kapitalismes mange barske anslag mod begrebet ”sikkerhed”.
Løgnen kommer i form af udsagn som f.eks. ”Vi er nødt til at være konkurrencedygtige for at opretholde velfærden”. Konkurrenceevnen bliver dermed sat som den altoverskyggende faktor, der skal tages hensyn til, og som hvis vi gør det, vil bibringe os den nødvendige velfærd i fremtiden. Til det har jeg et postulat: ”Det vil gå lige modsat”.
Resultatet af den førte politik vil bibringe os, flere fattige, lavere løn for dem, der ikke har en ”omsættelig” uddannelse og en institunationaliseret usikkerhed i ansættelsen, som tillige vil tage sig anderledes ud i fremtiden med langt flere kontraktansættelser, der ikke kun ændrer begrebet sikkerhed i ansættelsen, men tillige forringer en række andre forhold, som f.eks. feriemuligheder og understøttelse. Den sidste i form af en underlig opfattelse af, at fagforeninger ikke er noget værd, eller er for dyre. Fagforeningerne har her en opgave at løfte, som ikke lige for tiden ser ud til at blive til noget.:)
Endskønt der er mange gode ideer i den liberale ideologi, bygger den grundlæggende på en løgn, nemlig dens økonomiske paradigme, der tilnærmelsesvis er latterligt, hvis man holder det op mod realiteterne. Det nye flagskib i disse moderne tider er begrebet ”globalisering”, hvis egentlige ide er, at fratage staterne deres indflydelse og selvstændighed, hvorefter der er frit slag for en Anders And-økonomi. Vi har allerede de store pengetanke strategisk placeret i Danmark.
Det er en kraftfuld dynamik med en forrygende godt formidlet symbolsk kapital, denne nye ideologi driver frem i verden. I Europa har selv socialdemokratiske partier bidraget til deres egen formindskede indflydelse ved tankeløst at efterkomme de mange anvisninger for den ”rette vej”.
Hvor langt vil den meninge borger i denne verdens rige lande gå med i denne løgn, før ”hyn” får øjnene op for den mistrøstige situation vi vil lande i? Er det helt umuligt at tænke sig fornuften igen sætter sig igennem, så vi istedet for at sælge ud, bidrager til at andre lande kan få bedre vilkår? Er der overhovedet nosser i EU til at tage et opgør med denne hensynsløse ideologi?
Rap
tilføjet af

god afskrift

tabte interessen efter de første 3 linier.
Keep on the good spirit.
tilføjet af

Din koncentrationsevne og indlæringen

er jo nok af samme beskaffenhed som resten, så jeg tror ikke det var skrevet til dig. Fis bare af pom´ frit`
tilføjet af

Sålænge den kapitalistiske ånd...

Er den form for åndelighed vi tilbeder.. status, penge, magt..
Så er det den helt rigtige tangent at gå ud af.. Og måske er vi ligefrem være nødt til at gå langt ad den ideologi, før vi (knækker halsen) indser hvad vi har tabt...!!!
Det føles ihvertfald trygt og sikkeret for mange, især dem der slet ikke fatter, hvad det egentlig er du galer op om kære..
Venligst Klaus
tilføjet af

Moderne løgn eller gammel beton

jeg ved snart ikke hvad der er værst.
Det er da rigtigt at de sidste årtier har været præget af en mere liberal drejning end man oplevede i 60'erne, 70'erne og start-80'erne. Men at det hele skulle være ved at falde fra hinanden og at vi synker ned i sump, formørkelse og massepsykose, det er bare ikke et billede vi er ret mange der genkender (vi læser selvfølgelig heller ikke de "rigtige" aviser)
Du er så frygteligt pessimistisk og negativ. Alt er forfærdeligt og bliver kun værre dag for dag.
Men lad mig da blot bringe dig et par gode solstrålehistorier som forhåbentlig kan lysne lidt op i dit formørkede sind.
Arbejdsløsheden er lavere end nogensinde. Folk har bedre økonomi og større sikkerhed for deres beskæftigelse, end de har haft meget længe.
Udlandsgælden falder og falder, samtidig med at Danmark har opbygget en kernesund økonomi.
Danmark er blevet et vidensamfund. Vi har fulgt med globaliseringen og har forstået at omstille os fra 60,70 og start-80'erne bonde-/industrisamfund til et hypermoderne globalt orienteret videns- og servicesamfund. På forskning, IT og Biotek er vi med i forreste række.
Aldrig har vi haft så mange udlændinge som er kommet til Danmark for at arbejde. Det er hovedsagligt flittige og dygtige østeuropæere samt nogle tyskere, hvoraf forhåbentligt en del bliver hængende som gode og veltilpassede samfundsborgere.
Alt dette til trods for alle de "skrækkelige" og "forfærdelige" liberaliseringer/moderniseringer som er overgået den offentlige sektor. F.eks. taxameterordniner og krav om professionel ledelse samt påtale af ineffektive arbejdsmetoder og ineffektiv ledelse.
Post Danmark, DSB + banestyrelsen, sundhedssektoren og nu er turen så småt kommet til uddannelsessektoren - frygteligt frygteligt!
Hvad angår udlandet:
I østasien har mange lande hævet sig op af u-landssumpen og er begyndt at blive blomstrende økonomier. Det samme er ved at ske i Indien.
Kina er som bekendt også inde i et sandt "wirtschaftswunder" - imponerende når man tænker på det hungersnødsplagede land i 50'erne under det kommunistiske regime.
I Afrika går det også bedre. Økoturisme og en spæd industri er ved at skyde op, samtidig med at landene i afrika urbaniseres hvilket fordrer fremtidig økonomisk vækst.
Syd- og Mellemamerika er stadig plaget af narkobander, kommunistiske guerillaer og korrupte regeringer.
Meget andet kunne også være bedre. Men verden er altså ikke ved at smuldre.

Hvad angår u-landshjælp. Jo selvfølgelig skal vi hjælpe folk i nød, men vi må samtidig gøre alt hvad der er muligt for at undgå at nødhjælpen havner i lommen på korrupte embedsmænd og politikere.
tilføjet af

Det er egentligt ret nemt!

Det er egentligt ret nemt at danne sig et billede af socialisme/kommunisme vs. liberalisme/konservatisme (liberalisme og konservatisme er ikke det samme, men følges ofte ad).

Se på verden!
I øst har vi socialismen/kommunismen og i vest har vi liberalismen/konservatismen.
I øst har vi fattigdom og personlig underkuelse, i vest har vi verdens største økonomi og verdens mest innovative befolkning.

Det er meget firkantet stillet op, og Kina er på rette vej, men jeg er ikke det mindste i tvivl om hvad jeg vælger!
tilføjet af

Helt ukorrekt

Hmm... det er mærkeligt!
USA er i høj grad konservativt og i lidt mindre grad liberalt, men langt fra socialistisk/kommunistisk.
I Sydamerika har de lidt under kommunistisk eller wannabe-kommunistisk diktatur i mange år.
Vil give dig ret i at den del af Europa vi tilhører nok er nærmere socialistisk end liberal.

Østen samt Rusland er kendt for kommunismen og der har vi set de værste virkninger af denne. -De fleste lande som før har lidt under kommunismen er dog ved at komme ud af jerngrebet igen.
tilføjet af

Ingen tvivl om

at det man læser præger ens forståelse af verden.:)
I vores tilfælde der jo ikke er enestående, er der en klar forskel i verdensbillede.:) Så spørgsmålet er nu, hvad gør vi ved det? Vi kan jo skiftes til at skyde holdninger af, som det jo er så almindeligt at gøre, men jeg er jo altid lidt fristet af at se på virkeligheden, når nu der er forskellige opfattelser af den.:) (Den sidste passus her, vil sikkert pisse mange af huh?) :)
Jeg mener jo, at du som så mange andre glade danskere er blevet voldført af den liberale retorik, med dens symbol-kapital, som vi jo kan kalde det. Men hvordan skal jeg nu vise det? Se det er jo ikke nemt.:) Men som sagt, lad os se på virkeligheden.
Du beskriver jo, hvor ufattelig godt det går i Danmark med de pæne nøgletal, som du vist henviser til. Men kan du som et første spørgsmål svare mig på, hvordan det lige kan være, at ledigheden er lavere end nogensinde eller i mindelige tider eller hvad man nu mener, når man ser på et stykke facts direkte hentet fra Danmarks statistik, der siger, at der er 47.879 flere mennesker på det man kalder: "Helårsmodtagere af indkomsterstattende ydelser" i 2005, end der var i 2000.? :)Det er ikke alle pensionister, selvom de sikkert fylder godt, vil jeg skynde mig at sige.:)
Du kan jo prøve at se, om du kan finde en forklaring på dette skisma. Jeg ville, hvis jeg var dig prøve at dokumentere, om der har været en befolkningstilvækst i Danmark, der modsvarer disse tal, jeg lige her har formidlet til dig.:)Dette er blot en lille driller.:)Men vi er skam enige om, at det går godt, hvis vi ikke skal inkludere alle danskere.
Min forklaring er jo den samme som altid, mange ledige er blevet smidt ud i forskellige sjove foranstaltninger og anderledes financierede forhold, hvor de ikke fremstår som ledige. Det er samme manøvre man anvendte under den sidste regerings periode, det er blot blevet mere sofistikeret i dag.:)Der er stort set den samme mængde mennesker på overførelsesindkomster som der har været i mange mange år. Vi skal nok blot regne med, at der bliver flyttet lidt rundt på dem.:)
Så meget for din henvisning til de gode ledighedstal. Jeg har stor forståelse for din og andres begejstring, men der er altså mere til historien end det, der normalt formidles af regeringen og medierne.:)
Du kan også studse lidt over, at det jo er helt korrekt, at Danmark klarer sig storslået økonomisk, hvilket Danmark jo har gjort i mange år med mange regeringer ved roret, og i dag er vi vel rigere end nogensinde. Alligevel er der tilsyneladende ikke råd til velfærden.... vi skal spare alle vegne i form af effektiviseringer og rationaliseringer. Det lyder jo fornuftigt, men dækker over en helt anden realitet, nemlig at regeringen ikke kan disponerer over penge nok. Din undren burde forholde sig til hvordan det kan være, at vi tilsyneladende er rige som aldrig før, men uafladeligt skal forholde os til en problematisk fremtid omkring velfærd, eller hur? :)
Hvis du kan komme op med en forklaring, der diferencierer fra mit bud, at det er fordi den liberale ideologi har det indlysende modsætningsforhold, at den alene tilgodeser dem, der allerede er ved roret, endskønt den proklamere at alle profitterer ved dens indlysende rationelle "logik", skal jeg starte debatten op med en mere dybtgående forklaring med nænsomme henvisninger til de rette sammenhænge.:) (provokerende jeps, men det vil komme).🙂Det er faktisk her, jeg synes det bliver interessant. Vi er nemlig på vej ned ad bakke ifølge lille mig, hvilket jeg gerne debatterer.:)
Og du har kastet dig ud i en beskrivelse af, hvordan det går strygende i resten af verden?🙂Jeg anbefaler dig at stikke piben ind, da jeg kan bidrage med forhold, der ikke ligefrem stryger denne din betragtning med håret. Lad mig her blot starte med at sige, at det vi i Danmark kalder bruttonationalproduktet ikke siger en dyt om, hvordan det egentligt står til med et lands økonomi. Jeg ved ikke, om du kan blive lidt mere specifik med dine henvisninger? Din antydning af, hvad Kina er, er 100% forkert, men det vil jeg vende tilbage til, hvis der skulle opstå et behov.:)Så Kina er ikke mere kommunistisk? hahaha
Syd og mellemamerika er du vist ikke lige på omgangshøjde med heller.... vil du have historiske nøgletal for mellemamerika... f.eks. Mexico, der jo er den lille duks i det neolibarale eksperiment på dette kontinent? Jeg lover dig, det er ikke rare tal kammerat.
Den neoliberale ideologi hvad enten du vil bløde den op til en socialliberal er en stor løgn al den stund, den bekender sig til et økonomisk paradigme der dybest set er afgået ved døden, ikke favner virkeligheden, hvorefter man alene beflitter sig med nekrofili hvis man stadig bekender sig til dette makværk af økonomisk tænkning.
Rap
tilføjet af

Sludder

andet er der egentlig ikke at sige til denne din udmeldelse. Nu vil du vel have, at jeg skal kravle ned i din snævre forståelse af socialisme og kommunisme? Du mener formodentlig at det er et fedt? haha well... det er det ikke kammerat.:)
Kina's vej har ikke en fjærtens fis at skaffe med kapitalistisk tankegods, det er noget helt tredie. Men det er effektivt.:)
Ja, det er firkantet stillet op, hvilket kan undskylde dig.
Rap
tilføjet af

Rusland

eller mere Sovjet er kendt for kommunisme, men igen den kommunisme har ikke noget med socialisme at bestille. For at være socialistisk skal man have en social holdning, og det har man ikke når det er styret der kommer i første række. Castro er nok noget social indstillet, men der er magten der kommer i forkøbet, så det er et militærdiktatur på linje med de konservative generalstyre.
Nicaragua havde styre i en kort tid med sandinisterne, men de konservative med hjælp fra USA, slog dem med krudt og kugler. Med alle de år de har haft med de konservative, har landet bare blevet fattigere, derfor vandt socialisterne sidste valg.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.