Den suveræne Herre
God morgen.
Moses var i samtale med Gud -> http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=6&conference=217&posting=644144
Han fik forklaret Guds navn -> http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=6&conference=217&posting=645149
Jehova er så alsidig og fleksibel at han med rette bærer mange forskellige titler. De overskygger ikke hans personlige navn, men lærer os snarere mere om hvad det står for. For eksempel kaldes han i Bibelen „den suveræne Herre Jehova“. (Salme 73:28) Denne ophøjede titel, som forekommer næsten 300 gange i Bibelen, fortæller os noget om Jehovas stilling. Han alene har retten til herredømmet over hele universet. Lad os se hvorfor.
Som Skaberen indtager Jehova en særstilling. I Åbenbaringen 4:11 står der: „Du er værdig, Jehova, ja vor Gud, til at modtage herligheden og æren og magten, for du har skabt alle ting, og på grund af din vilje var de til og blev de skabt.“ Disse majestætiske ord kan ikke siges om nogen anden. Alt i universet er blevet til på grund af Jehova. Han er afgjort værdig til den ære, magt og herlighed der følger med at være den der har skabt alt.
En anden titel der udelukkende bruges om Jehova, er „evighedens Konge“. (1 Timoteus 1:17; Åbenbaringen 15:3) Hvad betyder denne titel? Det er vanskeligt for os at forstå med vores begrænsede fatteevne, men Jehova er evig, både når det gælder fortiden og fremtiden. I Salme 90:2 siges der: „Fra den fjerne fortid til den fjerne fremtid er du Gud.“ Jehova har altså ingen begyndelse; han har altid eksisteret. Han kaldes med rette „den gamle af dage“ — han eksisterede en evighed før alt andet i universet blev til! (Daniel 7:9, 13, 22) Hvem kan med rimelighed betvivle hans ret til at være den suveræne Herre?
Der er dog nogle der, ligesom Farao, betvivler hans suverænitet. Det skyldes til dels at ufuldkomne mennesker lægger for stor vægt på hvad de kan se. Vi kan ikke se den suveræne Herre. Han er en ånd og derfor usynlig for det menneskelige øje. (Johannes 4:24) Det ville desuden betyde den visse død for et menneske af kød og blod at befinde sig i Guds nærhed. Jehova sagde til Moses: „Du kan ikke se mit ansigt, for intet menneske kan se mig og leve.“ — 2 Mosebog 33:20; Johannes 1:18.
Det burde ikke overraske os. Moses fik lejlighed til at se blot en lille del af Jehovas herlighed, øjensynlig repræsenteret ved en engel. Hvilken virkning havde det på ham? I nogen tid derefter „strålede“ Moses’ ansigt. Israelitterne var endda bange for at se direkte på ham. (2 Mosebog 33:21-23; 34:5-7, 29, 30) Intet menneske vil derfor kunne tåle at se den suveræne Herre i al hans herlighed. Men betyder det at han er mindre virkelig end det vi kan se eller føle på? Nej, der er mange ting som vi ikke kan se — for eksempel vinden, radiobølger og tanker — men vi erkender alligevel at de er til. Desuden er Jehova uforanderlig og berøres ikke af tidens gang — end ikke af milliarder af år. I den forstand er han langt mere virkelig end noget vi kan se eller føle på i den fysiske verden hvor tingene efterhånden ældes og forgår. (Mattæus 6:19) Men skal vi blot opfatte Jehova som et abstrakt væsen, en upersonlig kraft eller en udefinerlig førsteårsag? Hør mere om det i morgen.
Hej.
Moses var i samtale med Gud -> http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=6&conference=217&posting=644144
Han fik forklaret Guds navn -> http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=6&conference=217&posting=645149
Jehova er så alsidig og fleksibel at han med rette bærer mange forskellige titler. De overskygger ikke hans personlige navn, men lærer os snarere mere om hvad det står for. For eksempel kaldes han i Bibelen „den suveræne Herre Jehova“. (Salme 73:28) Denne ophøjede titel, som forekommer næsten 300 gange i Bibelen, fortæller os noget om Jehovas stilling. Han alene har retten til herredømmet over hele universet. Lad os se hvorfor.
Som Skaberen indtager Jehova en særstilling. I Åbenbaringen 4:11 står der: „Du er værdig, Jehova, ja vor Gud, til at modtage herligheden og æren og magten, for du har skabt alle ting, og på grund af din vilje var de til og blev de skabt.“ Disse majestætiske ord kan ikke siges om nogen anden. Alt i universet er blevet til på grund af Jehova. Han er afgjort værdig til den ære, magt og herlighed der følger med at være den der har skabt alt.
En anden titel der udelukkende bruges om Jehova, er „evighedens Konge“. (1 Timoteus 1:17; Åbenbaringen 15:3) Hvad betyder denne titel? Det er vanskeligt for os at forstå med vores begrænsede fatteevne, men Jehova er evig, både når det gælder fortiden og fremtiden. I Salme 90:2 siges der: „Fra den fjerne fortid til den fjerne fremtid er du Gud.“ Jehova har altså ingen begyndelse; han har altid eksisteret. Han kaldes med rette „den gamle af dage“ — han eksisterede en evighed før alt andet i universet blev til! (Daniel 7:9, 13, 22) Hvem kan med rimelighed betvivle hans ret til at være den suveræne Herre?
Der er dog nogle der, ligesom Farao, betvivler hans suverænitet. Det skyldes til dels at ufuldkomne mennesker lægger for stor vægt på hvad de kan se. Vi kan ikke se den suveræne Herre. Han er en ånd og derfor usynlig for det menneskelige øje. (Johannes 4:24) Det ville desuden betyde den visse død for et menneske af kød og blod at befinde sig i Guds nærhed. Jehova sagde til Moses: „Du kan ikke se mit ansigt, for intet menneske kan se mig og leve.“ — 2 Mosebog 33:20; Johannes 1:18.
Det burde ikke overraske os. Moses fik lejlighed til at se blot en lille del af Jehovas herlighed, øjensynlig repræsenteret ved en engel. Hvilken virkning havde det på ham? I nogen tid derefter „strålede“ Moses’ ansigt. Israelitterne var endda bange for at se direkte på ham. (2 Mosebog 33:21-23; 34:5-7, 29, 30) Intet menneske vil derfor kunne tåle at se den suveræne Herre i al hans herlighed. Men betyder det at han er mindre virkelig end det vi kan se eller føle på? Nej, der er mange ting som vi ikke kan se — for eksempel vinden, radiobølger og tanker — men vi erkender alligevel at de er til. Desuden er Jehova uforanderlig og berøres ikke af tidens gang — end ikke af milliarder af år. I den forstand er han langt mere virkelig end noget vi kan se eller føle på i den fysiske verden hvor tingene efterhånden ældes og forgår. (Mattæus 6:19) Men skal vi blot opfatte Jehova som et abstrakt væsen, en upersonlig kraft eller en udefinerlig førsteårsag? Hør mere om det i morgen.
Hej.