5tilføjet af

Der er spurgt mange gange, men mangler stadig svar

Hey Sol-brugere
Dette er endnu et ulykkelig kærlighedsindlæg, men det findes jo altså også derude.
Og mit spørgsmål er simpelt, hvordan kommer man videre efter et endt forhold?
det er snart 1 år siden han valgte at afslutte vores forhold, men jeg kan ikke give slip. Alt minder mig om ham og har engang imellem stadig tudeture over ham, fordi jeg savner ham. Har datet et par gange inden for det sidste år, men har ikke haft hjerte med i det.
Så det jeg spørger om er, hvad skal der til for at man kommer videre?
for det her tager alt for meget af min energi..
tilføjet af

Du vil ikke kunne lide mit svar....

Hejsa la1985
Bare rolig, jeg vil ikke skræmme dig. Jeg vil bare sige det, som du sikkert ikke har lyst til at høre.
Når man søger en ny partner, så bliver det ikke til noget. Det er synd for begge parter egentlig, for de første fyre du dater eller kommer sammen med, vil ikke holde. Ganske enkelt fordi du sammenligner dem med din eks. De bliver vejet, og alle som én fundet for lette.
Det er først i det øjeblik du holder op med at søge efter en ny fyr, at dine antenner er neutraliserede. Først da vil du være åben for nye fyre. Gå ikke ind i det næste forhold som om det skal vare hele livet. Du udsætter dig selv, og fyrene for et altfor stort pres.
Gå ind til de nye fyre med en afslappethed, så I alle kan leve op til det. Det er naturligt at man "sørger" over tabet af en man har holdt af, eller elsket. Det er en floskel, jeg ved det godt, MEN "tiden heler mange sår". Jeg sikker ikke "læger" eller "alle". Sæt dig ikke højere mål end du kan opfylde.
En skønne dag står du ved siden af en fyr. Du ser på ham, han ser på dig. I starter begge ved nul. Give ham ikke et handikap fra start af. Der er ikke fair overfor ham, og det er bestemt heller ikke fair overfor dig.
Jeg ønsker dig al mulig held og lykke. Bare rolig, de er derude og de venter bare på at du dukker op.
Mvh Lagermann
tilføjet af

tak:)

Tak for ordene, det gav noget at tænke over:)
og tror du har ret i noget af det du skriver med min indgangsvinkel når jeg møder en fyr, så helt klart noget at tænke over
tilføjet af

Mig en glæde....

Hej der
Måske genkender du noget i det jeg skrev, fordi jeg har været i de fyres sko som du har tilgode endnu. Jeg har været den første efter at en kvinde/pige var gået ud af et forhold. De fyre har ikke fortjent den sammenligning med din eks, som sikkert sidder højt på en piedestal.
Vi har alle noget i rygsækken, når vi kommer ud af et forhold. Måske burde vi tømme vore rygsække grundigt, før vi kaster os ud i nye eventyr?
Hyggehejsa Lagermann
tilføjet af

præcis

Rigtig fint svar, men det tager alligevel et års tid, inden man er ovenpå igen.
tilføjet af

som med så meget andet

er det eneste man kan gøre mod sorg, at give det tid.
at miste en der stadig er i live, er sværere at bearbejde følelsmæssigt end når man har mistet en til døden. Derfor vil jeg ikke undervurdere hvor svært det er for dig. Du har nemlig ubevidst en følelse af, at der stadig er håb, fordi han jo er i live. det kan du ikke selv styre, og det er hårdt.
Tro mig, jeg vil love dig, at en dag, så vågner du og indser at meget af din savn er blevet en vane og at du faktisk ikke savner ham mere. Men den dag kan lade vente på sig, men det vil ske for dig!
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.