Derfor er jeg ikke kristen!

Jeg tør tro på mig selv.
Jeg behøver ikke en gammel bog at slå op i for at finde svar, de ligger lige for.
Når jeg står over for fortolkere af gamle bøger, som ihærdigt forsøger at påpdutte mig de fortolkninger de selv har fået påduttet, er jeg i stand til at sortere, læse og selv drage mine konklusioner.
Jeg har ingen dødsangst jeg skal have ændret til at tro, at noget lever videre efter døden.
Og jeg vil da slet ikke underkaste mig en eller anden organisation i bytte for noget som helst jeg ikke kan tage og føle på.
Jeg har ikke behov for at lade et fantasifoster give mig tilgivelse for mine fejl, jeg tør stå ved dem( men jeg opfører mig næsten altid ordentligt).

Vi kan også tro på os selv. Vi kan også drage vores egne konklusioner. Og tænke selvstændigt. Ikk' noget problem, det er let. Det er faktisk det nemmeste.
Spørgsmålet er, hvad du vil gøre, hvis du fandt ud af, at Gud eksisterede. Og hvis du blev kontaktet en dag og blev bedt om at udføre en opgave. Ville du gøre det? (For sådan er det at have en tro - ikke at man bliver kontaktet direkte - men at man får en fuldstændig overbevisning).

Men det handler også om tilgive sig selv. Ikke at tro man kan leve livet uden fejl, og man instinktivt selv ved bedst.
Selvom religon udøver tankekontrol, er det et ligeledes, hvis man skal følge ateisternes tankegang om memer, en form for virusscanner, der tilfiltrere skadelig indstilling til sine medmennesker, samt ydre påvirkninger fra andre memer, det giver en værdi i ens liv. Men bliver det for "tungt" har de ret i det kan tage sig ud som en virus, der forgifter sindet og forholdet til andre mennesker.
For mig giver religion et fundament, der ganske betryggende, det giver plads til være menneske på godt og ondt. Hvis det er at være en svag, er jeg ikke bange for erkende det. Og jeg har intet behov for spille stærk person.

meeeen, måske er vi troende ikke helt så slemme som du går og forestiller dig.....

af samme årsag som jeg ikke er muslim, hindu, asetroende, osv.
Jeg kan simpelthen ikke få øje på een eneste indikation på Gud.
Jeg mener desuden at der er mange svar vi ikke kender, og som bestemt ikke ligger lige for, men jeg har også indset at kristendom, eller religion generelt, ikke kan hjælpe mig med at finde disse svar.

🙂
Man skal selv tage ansvar.
Jeg bryder mig specielt ikke om citatet : "Du er fri. Fri til at være guds TRÆL!" Lyder klamt, ikke?
MalteFnalte

og jeg har forklaret mig tusind gange.
At man er kristen betyder IKKE at man ikke tror på sig selv, det betyder IKKE at man skal slå op i Bibelen hver eneste gang der er noget der skal håndteres.
Det betyder heller IKKE at man skal underkaste sig en organisation ala JV, for det har intet med kristendom at gøre.
Sidst men ikke mindst betyder det at være kristen heller IKKE at man ikke tør stå ved sine fejl.
Folk der ikke forstår kristendommen har så travlt med at skyde kristne i skoen at de lever efter en tro uden ansvar.
Kristendommen handler i den grad om ansvar, overfor dig selv, dine medmennesker og Gud.
Fint nok at dit valg er ikke at tro, men dine begrundelser og antydninger omkring kristendommen er uholdbare.
Kristendommen er ikke en sutteklud og det er ikke et frikort til at synde igennem.
mvh multani

multani. Faktisk giver det et ansvar at være kristen. Vi læner os ikke bare tilbage og siger, så er vi frelste og kan nu bare fortsætte, med at synde. Ingen gerninger til os, nope nixen biksen. Om nogen tror det, så tror de fejl.
Mange hilsner
Manjana

´

... Især bemærkningen "gamle bøger o.s.v..
☻ ... skrevet af Baskeren - Kl. 09:31, 3.sep.2009
Når jeg står over for fortolkere af gamle bøger, som ihærdigt forsøger at påpdutte mig de fortolkninger de selv har fået påduttet, er jeg i stand til at sortere, læse og selv drage mine konklusioner.
.... KOMMENTAR:
Jeg blev "erklæret ateist" som 10-11 årig - Og faktisk først gennem de sidste år, har bl.a. again fået mig til at acceptere, at man IKKE bare kan kaste vrag på andre menneskers Tro på en GUD, Man kan sige at man ikke Tror på at GUD eksisterer som fortalt i Bibelen - Eller måske som mig, der siger at HVIS der findes en GUD, er det IKKE en GUD der skal tilbedes (da jeg mener det strider imod de Troendes udmeldning om GUDS ubegrænsede kærlighed til Mennesket - Og så det at JEG ikke kunne drømme om at tilbede noget/nogen som forlangte tilbedelse (der har jeg nok i min kone og datter 😉))
Godt nok strider meget af Bibelen mod sig selv - Men den er både til at finde rundt i og til at forstå også for knuder som undertegnede - Og meget imod det jeg selv Troede på, må jeg mod min vilje indrømme at der både er en logisk forklaring på at GUD er en Treenighed, samt at der GÅR drøn dæleme en rød Tråd gemme fra GT til og med Åbenbaringen, før i tiden kunne jeg ikke lade være at trække på smilebåndet, når Troende påstod det, Men ved nærmere studier må jeg give dem ret - Men det kræver at man staver sig igennem GRUNDSKRIFTETs Sprog og sammenligner i STRONGS, finder ud af Hvordan forskellige ORD har ændret mening i årenes løb, og starter f.eks. fra 2.Mosebog 3;14 og minimum til og med Johannes Evg.8:58.-
Du kan også bare startew med at læse ÅBENBARINGEN 22:6-16,
det eneste sted i Bibelen, hvor Jesus faktisk siger han er GUD!

☻ ... skrevet af Baskeren - Kl. 09:31, 3.sep.2009
Og jeg vil da slet ikke underkaste mig en eller anden organisation
☺ .... KOMMENTAR:
Fakta er, at dem der tilslutter sig en Organisation ala JW/WTS, Er ikke KRISTNE.
Der står intet i Bibelen om at tilslutte sig en organisation der skal bestemme hvad man skal Tro og Mene - Faktisk står der at GUD findes kun et sted, ALLE steder - MEN GUDs ÅND bor inde i dig selv:
....... 1.KOR.3:16 .......
Ved I ikke, at I er Guds tempel, og at Guds ånd bor i jer?

☻ ... skrevet af Baskeren - Kl. 09:31, 3.sep.2009
Jeg har ingen dødsangst jeg skal have ændret til at tro, at noget lever videre efter døden.
☺ .... KOMMENTAR:
Dødsangst er jo på en måde også noget mærkeligt noget at lide af, FOR:
Er der en ting vi kan være 100% sikker på er, At leve er jo den sikreste måde at Dø på.

Sjovt nok er du den eneste der omtaler netop dødsangsten, som jo nok er det mere eller mindre centrale i de fleste religioner.
Idet samtlige religioner fremturer med, at såfremt man underkaster sig, lever efter deres regler, tilbeder deres guder og på andre måder viser sin tilbedelse, ja så er man garanteret en eller anden form for liv efter døden.
Ser er flere varianter af dette liv, genfødsel, himmelen, helvede, paradis på jorden osv osv.
Fælles er dog, at de giver folk en slags tro på, at selv om de er døde, vil livet fortsætte og de går ikke glip af noget.
Og helt ærligt, det kan man da ikke seriøst tro på

mener jeg. Livet efter døden er set udfra en forståelse af verden. Det er svært at vænne sig til når nogen dør, ikke?

Ser man på naturen, synes jeg ikke det er mærkeligt at tro på noget sådan.

er generelt ikke noget der figurerer i min hverdag, med andre ord det er ikke noget jeg går og tænker over.
Der er dem som af frygt for døden overbeviser sig selv om visse ting, jeg vælger lidt at tage Møllehaves syn på det, DET ENDER GODT.
Men det er ret enkelt, vi er her på jorden af en årsag og vi lever af en årsag, derfor skal vi da leve mens vi gør det.
Hvad man kan tro seriøst på eller ej, bør du nok overlade til de troende at vurdere, da du jo ærlig talt ikke kan udtale dig.
mvh multani

Det er ikke svært at vænne sig til at nogen dør, det er ganske naturligt, og en uundgåelig oplevelse for alle.
At nogen så bare ikke kan acceptere at det er det store punktum og derfor tror på de løfter de får om et liv efter døden, er netop det religioner lever højt på.

Når man kalder en ting for tro, er det det samme som at sætte et spørgsmålstegn ved det.
Det er der forskellen mellem tro og viden gør sig gældende.
Så spar mig for hvad jeg kan udtale mig om og ikke kan.
Alle kan udtale sig om hvad de vil, mere eller mindre seriøst.
Men at udtale sig om noget man tror kan aldrig blive lige så serøst som at udtale sig om noget man ved.

men du kan ikke udtale dig på andres vegne om hvad de kan tro seriøst på eller ej.
Det er så ærgeligt at se denne MY WAY OR THE HIGHWAY-attitude.
Ikke noget at sige til at det aldrig bliver til mere end meningsløse sammenstød i dísse debatter.
mvh multani

Den døde lever videre i hukommelsen, deraf kommer savnet, og det ikke lige til kopere. Men vi kan dårlig andet end acceptere. Om man så er kynisk eller sentimental, ateist eller religiøs. Uanset hvad stiller døden spørgsmål af en eller anden karakter.

En debat der går på folk som forsøger at bevise, at gamle oveleveringer, gamle bøger og gamle sagn, er endegyldigt bevis for at der skulle findes en højere magt, kan aldrig blive andet end meningsløs.
Husk på, der findes absolut intet bevis på at denne højere magt skulle forefindes, end den folk har fået fortolket ud fra en gammel bog, end dog en gammel bog som er nedskrevet efter århundrederes genfortællinger af gamle sagn.
hvis du vil have en seriøs debat om den slags emner så undlad at komme med citater fra gamle bøger, kast ikke om dig med ting man måske kan tro på, og lad være med at skabe barrierer hvor de ikke hører hjemme.
I stedet burde man forsøge at finde ud af, hvad det er der gør at folk har behov for at tro på den slags, hvilke mekanismer i den menneskelige hjerne er det der afstedkommer dette behov,og hvad er det nu lige folk egentligt taler om, når de siger, at der er mere mellem himmel og jord.
For som en venlig Herre i dansk tv så rammende sagde en gang, der er en naturlig forklaring.
Og her er vi så tilbage ved den mudderkastning som du selv omtaler som meningsløse sammenstød

stiller mange spørgsmål, men det gør livet også.
Jeg er enig med baskeren så langt som at livet efter døden er en stor salgsfaktor for mange religioner. Om det så er dødsangst som sådan der tæller er jeg ikke helt sikker på. Nogle religioner kan jo også fjerne dødsangsten totalt fordi de proklamere at døden bare er vejen til noget bedre.
Men lad os være ærlige: Hvis vi forestillede os at nogle gav os det tilbud at vi kunne blive genforenet med afdøde familiemedlemmer, venner, kæledyr, osv., efter vores egen død, så vil jeg våge den påstand at mange af os vil tage imod det tilbud.
Og jeg mener lige netop det er sådan et tilbud kristendommen og mange andre religioner giver os. Lev (og dø) på den rigtige måde og du vil få evigt liv. Jeg vil gerne tro at der er kristne og andre for hvem dette tilbud ikke er det mest afgørende faktor for deres tro, men der er helt sikkert også mange for hvem det er helt afgørende - min farmor er et eksempel. Om man så skal kalde det dødsangst er en anden sag - det er vel angsten for at minste dem man har kære, at sige endeligt farvel. Så er 'på gensyn' alligevel nemmere og mange religioner giver os 'på gensyn'-muligheden - uden på nogen rationel måde at kunne godtgøre at varen (gensynet) rent faktisk leveres. Men det er vel en sag for Forbrugerrådet?
Last Kiss fra Pearl Jam (som dog ikke har skrevet teksten)
http://www.youtube.com/watch?v=u0B-hJ_gotc
Har kørt i hovedet på mig da jeg skrev dette. Smuk og iørefaldende sang, som man sagtens kan værdsætte som ateist - faktisk mener jeg at sangeren er ateist

Livet stiller først og fremmest spørgsmål i dens kontrast til døden. Religion i almindelighed giver et bud på de spørgsmål, og derved en holdning til livet.

Man kan vel mene, døden reprænsentere en oplevelse af det endelige og ukendte, på samme måde som begrebet gud. Det vel en sammenkobling, når religioner omtaler paradis og et liv efter døden.

Min opfattelse er de flest vælger religion, for de bud, religionen giver i dette liv, fremfor de svar der vil gives. De bud er af mere kompliceret art end sætte sig ned og læse en manual. Eller det er det for nogen.
Hvis det stod sådan til med dødsangst, vil de fleste ateister konvertere på deres dødsleje. Men det jo ikke tilfældet eller gælder det kun naive og desperate mennesker i dødsangst?
Det jo ganske naturlig, at når du kommer i en alder, hvor døden sliber leen, vil man prøve at forholde sig til den. De religiøse bruger naturlig nok deres tro til det, ligesom de har håndteret livets spørgsmål i deres tro.
Det for mig at se, en grov forenkling, at religion er et koncept, der udbredes eller sælges om man vil, på dødsangst. Den står snarere i modsætning til døden, når religioner lover et evigt liv. Det kan man bruge som argument for den forenkling, men for mig at se resultere det livets egen natur, nemlig at livet gerne vil opretholde sig, og tager livet seriøst.
De stadfæster jo livet som evig gyldig, hvorimod en ikke-religiøs stadfæster livet som midlertidig og bagefter en evig gyldig ikke eksistens. Religion kan føre en negativ livsvilje, men generelt set, dyrker religion en positiv livsvilje.

Det er et eller andet med religion og livets intensitet. En følelses "af at være til". Det kan man se og mærke hos mange fanatiske og ny-religiøse, og det måske en anden årsag til nogle er mere disponeret for at konvetere til religion end andre. Det ikke for nedklassificere ateister, men måske nogle søger at dyrke den følelse "af at være til" mere end andre. Hvor flertallet og ateister bruger hovedet, bruger religiøse måske hjertet.
Kendetegnende for de fleste "ægte" kristne jeg har mødt, er man ikke går forgæves.

usikkert hvilke bud religionen giver i dette liv. Hver gang man taler med en ny kristen er der en ny opfattelse.
Det med tilbuddet var naturligvis fiktivt. Jeg ved godt at der ikke er hold i tilbuddet. Jeg sagde bare at HVIS du har en vare som giver evigt liv, så har du en attraktiv vare, og jeg ved at religion også blive solgt på den præmis. Jeg tror mange ateister ville købe varen HVIS det kunne godtgøres at den kunne leve op til specifikationerne. Men det kan den ikke og det er vel derfor at mange ateister heller ikke køber den på dødslejet.
Jeg forsøgte faktisk at være mere nuanceret end baskeren på det her punkt. Jeg er klar over at folk køber varen af andre årsager end døden. Men jeg vil holde fast på at det er en afgørende faktor for mange købere. At det evige liv er i modsætning til døden er vel direkte forkert. Man dør altså her på jorden, selv ifølge religionerne. Det evige liv står kun i kontrast til den evige død.
Jeg tror vi kan diskutere til døden om påstanden om det evige liv for os til at leve dette jordlige liv bedre eller dårligere end hvis døden var endelig. Der er i hvert fald mange religiøse som mener at dette liv bare skal overståes - der venter noget bedre på den anden. Og nej, jeg ved det er ikke dig der har den opfattelse, men det havde 19 mænd som gik ombord på 4 fly for snart 8 år siden, og det er der altså også mange moderate som har.

jeg dyrker det at være til. Det gør jeg både med mit intellekt og med min underbevisthed.
At være ateist betyder slet og ret at jeg ikke tror der er en gud. Derfor kan man sagtens eksperimentere med meditation og spirituelle metoder, hallucinerende stoffer, osv. Jeg kan ikke se hvordan det at man ikke tror på noget kan være en begrænsning i afsøgningen af livet.

´

☻ ... skrevet af uber - Kl. 22:02, 4.sep.2009
Men lad os være ærlige:
Hvis vi forestillede os at nogle gav os det tilbud at vi kunne blive genforenet med afdøde familiemedlemmer, venner, kæledyr, osv., efter vores egen død, så vil jeg våge den påstand at mange af os vil tage imod det tilbud.
☺ .... KOMMENTAR:
Du omtaler netop SEKTENS/KULTENS overlevelse - JW/WTS-Koncernens livsnerve, der er endda ingen som JW/WTS-Koncernen der sælger deres "SKÅLFULD KØD" v/udsigten til at møde de kære afdøde Efter Harmagedom" meget dygtigere end JW/WTS, så dygtigt at det er de færreste JV'ere der kan lægge den rigtige forklaring på bordet - Faktisk er det ofte X-JV'erne der kan forklare "sagens" rette sammenhæng - Re.: hvem, hvornår og hvorfor!

☻ ... skrevet af uber - Kl. 22:02, 4.sep.2009
Men det er vel en sag for Forbrugerrådet
☺ .... KOMMENTAR:
Ja det kunne man håbe, men her glemmer du at der er tale om folks TRO -
Desværre er fakta noget anderledes, VI taler om TRO, det er udefinerligt, Mennesker går frivilligt med til at blive umyndiggjort og brugt som slaver - Det er lige før at et Trossamfund skal begå et meget groft MORD offentlig for at kunne blive dømt:
Og dette vil sandsynligvis ende med Dommen: "Uagtsom Manddsab - ANSVAR KAN IKKE PLACERES" -
Utallige sekter og Trossamfund har været indklaget for BRUD PÅ MENNESKERETTIGHEDERNE - JW/WTS flere gange - ISLAM flere gange - MEN INGEN TØR RØRE EN TRO MED EN ILDTANG - Det vil være det samme som at begå offentlig selvmord.

Mange hilsner
jalmar

´

... og ekstremer og vattede i hver gruppe.
Det du kalder livets intensitet begrundet i "Tro", vil jeg kalde at være overgearet, hvad mange følelses-mennesker har det med at blive, hvis situationen passer netop til det pågældende menneskes ageren. Det er 100% ligegydigt hvilken gruppe du hører til Troende eller Ateister, med mindre der er noget galt, besidder alle mennesker hele følelsesregisteret - Nogle har så en bedre kontrol over sig selv end andre -
Ateister kan i samme grad fremvise et "Religiøst følelses-register" i sit forsvar for at være ateist, som en Treonde for sin Tro.

☻ ... skrevet af anonymkk - Kl. 23:35, 4.sep.2009
ateister bruger hovedet, bruger religiøse måske hjertet.
Kendetegnende for de fleste "ægte" kristne jeg har mødt, er man ikke går forgæves.
☺ ´.... KOMMENTAR:
Ovenstående er et spørgsmål om hvad livet bringer, Det dummeste svin jeg nogensinde har mødt var Kirkesanger, hjælpepræst og kunne høre Profeterne fise - Jeg har hele mit snart 70-årige liv haft med mange mennesker at gøre - Af alle trosretninger og de argeste Ateister - Jeg har aldrig kunnet sætte en finger på DEN HJERTELØSE ATEIST og DEN GODHJERTEDE KRISTNE - Jeg har mødt Uhjælpsomme ignotanter der hvor man af alle steder ikke regner med det, i en HJÆLPEORGANISATION!
Er du nogensinde gået forgæves, er du gået det forkerte sted hen.

Med venlig hilsen
jalmar

være mærkeligt, siden de bekender sig til samme materiale, at deres opfattelse er så forskellige som du udlægger. Men selvfølgelig er religiøse individuelle mennesker med egen meninger.
Det netop den opfattelse jeg skrev om. Ateister kan ikke tro med hovedet, men vi tror med hjertet. I det evige liv findes døden jo ikke mere. På den måde kan man godt sige det evig lige står i modsætning til døden. For døden er for en ateist, ingenting, færdig, slut, væk. Dermed vil døden ateistisk set være evig, der er ikke mere. Men ikke religiøs set. Derfor står den i modsætning til en ateist forestilling om døden, og ikke en religiøs forestilling. Når det gælder kristendom.
Jeg vil holde på, det langt fra grunden til folk vælger religion. Folk bliver måske religiøse for svinde svaret på deres liv, og det er i et samspil med døden. Men det gælder alle, vel en ytring for ateist, men også kristne, som "man skal leve livet mens man har det".

Der jo ligeså mange fordomme for religiøse om ateister bare vil havde overstået dette liv, idet de ikke kan finde en mening med livet, vi fødes, lever, og dør, altsammen er spildt og i melankolske øjeblikke tager deres eget og måske andres liv. Det ender jo allivel der!

Tro begrundet i følelse at livets intensitet, eller mangel på samme. Det nærmest fordre en sandhedssøgende natur, hvis man føler således. Jeg tror det er meget passende for folk som søger religioner. Det kan passe på så mange, i en anden form, der så søger noget andet. Men det er ikke ensbetydende med folk ikke har selvkontrol, eller i den forstand bliver fanatister i ordets engelig betydning eller der skal stilles en eller anden psykiatrisk diagnose på den baggrund.
Men nu tilhører du også de ældre og sure generationer, hvor man skulle havde kuren, hvis man ikke passede ind, eller gik galt i byen. Se engang opdragelse anstalter, det var mentaliteten, hvorledes man bankede børn til makke ret. Det var selvkontrol så de baskede. Det var ignorance så det baskede. Men nu satte jeg ikke ateister som onde, og kristne som gode.
Men det jo altid ens egen skyld, hvis man ikke passer ind og går forkert i byen. Selvfølgelig findes der andre end kristne som står på spring for hjælpe deres medmennesker, men min opfattelse er stadig den samme, hvad kendetegner kristne. Deres materiale gør det måske kendetegnende, der i hvertfald noget at leve op til!

hvis du ikke kan klare debat med religiøse tekster og lign, så var det måske ikke religionsdebatten du burde opholde dig i.
Ingen beviser for en højere magt? Jeg kan nu se mange, men okay, taler vi videnskabslig så nej, men omvendt er der heller ingen beviser for at der IKKE skulle være tale om en højere magt.
Ja en naturlig forklaring!!! Hvad er din pointe, for mig er Gud en yderst naturlig forklaring.
Fint nok at du ikke tror, men lad dog være med at bruge idioti som den eneste forklaring på at vi der som er troende ikke har din personlige overbevisning.
mvh multani

Nu hedder denne debat altså religion og livssyn, så det retfrædiggør vel at man kan debattere uden at skulle anvende henvisninger til gamle bøger og lignende.
Citat:
Ingen beviser for en højere magt? Jeg kan nu se mange, men okay, taler vi videnskabslig så nej, men omvendt er der heller ingen beviser for at der IKKE skulle være tale om en højere magt.
nu synes jeg nok det begynder at se lidt mærkværdigt ud dette her, når der ikke er videnskabelige beviser for at noget eksisterer, er det sandsynligt at det eksisterer.
Hvorfor mon der ikke er og ikke kan findes beviser på eksistensen af en højere magt.
alt hvad der tilsyneladende henviser til højere magter, er intet andet end gamle bøger og kreative fortolkninger.
Husk, papir var ikke mindre taknemmeligt den gang end det er i dag.
Se hvordan såkaldt hellige bøger bliver brugt til kontrol af masserne i andre dele af verden, kontrol ved hjælp af kreative fortolkninge og manipulation.
Se hvordan religiøse sekter bruger hellige bøger til at kontrollere deres medlemmer, igen ved hjælp af kraetive fortolkninger.
jeg behøve vist ikke navngive hverken bøger eller steder.
Men der er så mange eksempler, at man kunne skrive tykke bøger om det

´
☻ ... skrevet af anonymkk - Kl. 11:01, 5.sep.2009
Men nu tilhører du også de ældre og sure generationer, hvor man skulle havde kuren, hvis man ikke passede ind, eller gik galt i byen. Se engang opdragelse anstalter, det var mentaliteten, hvorledes man bankede børn til makke ret. Det var selvkontrol så de baskede. Det var ignorance så det baskede. Men nu satte jeg ikke ateister som onde, og kristne som gode.

☺ .... SVAR:
Hvor i alverden har du den ide fra? -
Jeg er vokset op næsten lige så frit som nutidens unge - Måske lige bortset fra det økomnomiske - Der var selvfølgelig ogspå den forskel, at var man for fræk i skolen fik man et par på kassen, til gengæld var der mange lærer vi både holdt af og respekterede - OG DER VAR RO I KLASSEN (når vi ikke lige lavede balade - Spørgsmålet var så om man ønskede et par "flade" (lussinger) eller en time efter skoletid nogle dage senere). - Begge mine børn har klaget over at skolen var for fri, der var for meget balade, for lidt respekt, efter de er blevet voksne.
Jeg tror du har fået mit indlæg galt i halsen ...
Jeg tvivler på der er former - jeg tror snarere det er noget der ligger til det enkelte menneske i forhold til samfundet - Prøv at se Muslimerne, i samme øjeblik tøjlerne blev slappe og gruppepresset taget af, bliver mange muslimer mindre Troende og mange mister Troen - Noget jeg også har hørt fra Hindier og Buddhister.

Du er helt galt afmarcheret - Jeg har aldrig lystret en ordre som jeg ikke selv fandt fornuftig, noget jeg i realiteten er opdraget til, i det vi børn altid har fået lov at begrunde valg og opførsel da jeg var barn (også de dårlige) - Jeg har aldrig været i tvivl om hvorfor jeg fik en skideballe.
Jeg fik "banket Troen" ud af kroppen som 10/11-årig fordi jeg ikke ville acceptere Religionslærerens "DU SKAL IKKE VIDE - DU SKAL TRO"! - Sjovt nok mente min matematik lærer det omvendte så det protesterede jeg selvfølgelig også imod.
Jeg har to unger 30+ og 40+ den 40 årige er ikke-troende/interesserer ham ikke - den 30 årige er Troende - Altså mine unger har fået lov til det samme som mig - AT bestemme og beggrunde - De skulle gå til præst til konfirmationen - Havde de et fornuftig grund til ikke at ville gå mere kunne de holde op - samme besked fik jeg i samme situation - Jeg er konfirmeret men var indtil for ca.2+ år siden en 100% ATEIST, der mente Tro var en sutteklud for voksne - again bl.a. fik mig til at se mere nuanceret på tingene - Men jeg tror ikke på der er en gud der skal tilbedes.
For 40 år siden var jeg inde i en personlig krise, hvor Troende fik mig til at søge Troen, og jeg havde mange samtaler med både dem og med alle tiders præst - MEN det sagde mig ikke noget, andet end det det hele tiden har sagt mig, det er spændende som fænomen -Hvilket jeg stadig synes -
Min erfaring siger mig, at mange Troende har nok i Troen -
Det er i nøden man skal kende sine venner - Vi var ved muffen havde for 15+ siden Mange venner mange kunder - for 15+ år siden blev jeg invalid - 1/2 år ud og ind af hospitalet og konkurs fik sorteret grundigt ud i de såkaldte venner - Og Tro mig der er IKKE forskel på om de er Troende eller stejle ateister VENNER er VENNER lige hjertevarme - lige hjælpsomme - Det er ligefør jeg er glad for hvor vi havnede - DET er NU man ved hvem man kan stole på.

☻ ... skrevet af anonymkk - Kl. 11:01, 5.sep.2009
men min opfattelse er stadig den samme, hvad kendetegner kristne. Deres materiale gør det måske kendetegnende, der i hvertfald noget at leve op til!
☺ .... KOMMENTAR:
Jeg håber oprigtig talt ikke du får samme opvågning som jeg har haft 😉

Med venlig hilsen
jalmar

men det var nu ment som en joke.
Jeg går uden om JW diskutionerne - de kan vist godt holde sig kørende ude mig, og det er nu rart med en enkelt ind imellem som ikke omhandler JW.

bekender sig til samme materialle.
Det er rigtigt at Bibelen går igen, men nå man spørger ind til folks tro så vælges der jo til og fra. Nogle tror bogstaveligt på jomfrufødsel, men andre siger at det ikke skal tages bogstaveligt. Nogle tror Gud har en finger med i evolutionenprocessen, nogle mener bare han startede den, andre igen mener der ikke er en evolutionsprocess. Tilsvarende uenighed kan man finde om homoseksuelle, helvede, kvinder roller, osv. Mange bibleske bud er heldigvis blevet droppet af stort set alle kristne, så selvfølgelig og heldigvis udvikler kristendommen sig. Det er godt, da den udvikler sig bort fra dogmerne, og hen imod mere individuel fortolkning. Det er alt sammen meget fint, men jeg synes der er tendens til at sige at 'lige nøjagtig min fortolkning er den kristne - kriste som siger/gør anderledes er ikke rigtige kristne (eller overhovedet ikke kristne)'.
Vi er enige om at tilbudet om at være sammen med sine kære i evighed ikke er eneste årsag til at folk vælger religion, men jeg holder på at det er en central salgsfaktor. Den altdominerende faktor er dog den kultur man vokser op i. Næsten alle religiøse har samme religion som deres forældre.
Selvfølgelig er der fordomme om ateister - der er fordomme om snart alle grupperinger. Men ateisme er jo en negativ jo en negativ definition, og fordomme er derfor ofte endnu mere åndsvage end ellers. Jeg er en af dem som mener at ateist er et unødvendigt ord, men religion er stadig så centralt, at jeg, når emnet religion dukker op, benævner mig selv som ateist.

er jo ikke afgørende for budskabet, eller udlevelsen af det kristne budskab.

Ja, der findes findes disponerede og indisponerede. Stærk ateist, svag ateist, stærkt tro, lidt troende. Også der grupper, der gør et flertal, og derved har indflydelse på individet.
Men ateister besidder ikke et religiøs følelsesregister, de kan nærme sig ekstremisme eller overdrevet som religiøse. Det ikke specielt religiøst.

Er fordomme om ateister mere åndsvage end ellers!
De besiddes af religøse, hvem skulle ellers havde fordommene?

´

... Det er heller ikke alle påståede dybt Troende på en gud, der virker særlig
religiøs, men virker mere optaget af arrangemenet omkring det at Tro, end af Troen.

Mange hilsner
jalmar

´

... og lignede til forveksling.
Mange hilsner
jalmar

Jeg tror ikke du har forstået pointen her.

Du mener, at ateisme er fravær af religion, derfor en gruppe, der kun kan defineres ved fravær religion. De er svært definerbare, og ordet ateist definere kun deres standpunkt, når der afkræves et religiøs standpunkt.
Mener du så at åndsvage fordomme trives bedre i den gruppe og/eller om den gruppe?
Når alt kommer til alt, er fordommene vel ikke mere eller mindre åndsvage om det den ene eller anden gruppe, det handler om?
Fordomme er kasser, hvormed man kan navigere i omverden og forstå andre grupper. De bekræfter os selv og de andre.
Når man som religiøs møder fordomme om ens person som religiøs, er man jo næsten nødsaget til forsvar at udvikle sine egne fordomme om de personer hvorfra de udgår. Det jo ikke andet end et socialt spil bestående af intriger.

Jeg ikke rigtig kan tage ateister seriøse. De har en rigtig god position, intet at dække, intet at stå indefor. De skal blot lade kanonen og skyde.

"Mange bibleske bud er heldigvis blevet droppet af stort set alle kristne, så selvfølgelig og heldigvis udvikler kristendommen sig."
Der vist ingen bibelske bud som er droppet. Men derimod har demokratiet og individualisering sneget sig ind i kirken, hvor der førhen var magt monopol. Om det var monopolets tolking af bibelen eller bibelens bud, ja det jo spørgsmålet?
Det kan dårlig tilskrives kristendommen. Hvis man ser udenom kristendommen, selvom adskillelsen ikke kan gøres. Kunne man stille mange kritik punkter mod samfundet og dens magthavere gennem tiden. Men samfundet har udviklet sig, det ligesom ikke nutidige kristne i samfundet, der bærer skylden for religiøse overtrædelser. Spørgsmålet om magt overfolket. Magthaverne bruger de redskaber og sociale funktioner, der ligger for tiden.

skal tilskrives dem som ønsker magt, og formår at føre og ride på strømningerne.

Det gælder hele samfundet!
Alle har deres egen mening om hver en ting. Hele samfundet sejler i dens forstand!