det eneste lys i mit liv

jeg bliver nød til at tale i billeder det er
tovtrækning jeg er rebet komunen og amtet er to i den ene ende og min mor er i den anden og de to i
den ene ende træker så hårt de kan men jeg er mest på min mors side ikkee fordi min mor er
specelt stærk men fordi min mor har et enormt hjerte
jeg er en dreng på 13 med kun en ven jeg har gået på 2 skoler og 2 hjemme lære jeg har skåret mig 4 steder på min venstre hånd og resten på min mave
og min mor kæmper så hårt om at få kumunerne og amterne til at glemme alt om dianosen sindsyg
og der er blevet tilbudt massere af skoler men det er skoler hvor jeg skal bo der og kun kan se min famillie om lørdagen og søndagen plus de
vil have 10,000 kr for det plus mine børne penge
men min mor kæmper og kæmper om at få rebet over på sin side og jeg kan ikke takke hinde nok for det

men det kan nok være hun kommer til at trække noget endnu desværre.

:-)

må være svært for en knægt på din alder, jeg har selv skiftet skole flere gange pga.vi flyttede, er aldrig sjovt at skulle starte helt helt nyt sted
...ved det er hårdt men hvorfor skære du i dig selv??
sindssyge er måske hurtig nok at dømme det, og i de fleste tilfælde har man stadig bedst af at blive ved sin familie.
håber du og din familie klare jer igennem det sammen...og du stoppe med at skære dig selv.

Hej du skriver du har skåret i dig selv,det er da et tegn på af der er noget galt i den barne verden der ikke er som det skal være ,og du burde få noget hjælp til af lære at takle din problemer:-)...selvbeskadelse er et tydelig tegn på af du trænger til hjælp ...så jeg ved ikke om din mor i det hele taget gør dig en bjørne tjeneste ved kæmpe så hårdt ..du skal måske på en skole hvor du kunne få den fornødne hjælp :-)
og det med af du ser din familie kun i weekenderne ..det er måske lidt trals i en periode ,men lige pludselig har du fået så mange venner>/veninder at du slet ikke har tid til af komme hjem ..har selv en søn der er på efterskole ,han var også meget skepsis i starten vedr weekender ,men nu er han sørme ikke til af slæbe hjem til sin gamle her ..han har travls med venner/veninder kærester osv....Ønsker dig i hvert fald det beste ..håber der findes en løsning på dit problem og du kan få den frihed der skal til for af du kan føle dig som en sund dreng.

Du står blot i en enorm svær situation lige nu, og jeg håber at du får lov at blive hos din mor, med de rette hjælpeforanstaltninger.. Der er mange på din alder der skærer i sig selv, selv jeg gjorde det i den alder, og det har INTET med sindsyge at gøre, men derimod gør man det, fordi man råber om hjælp til noget, man ikke selv kan sætte ord på.
Det du skal have hjælp til, er at lære at forstå dig selv, hvorfor du reagere som du gør, og hvad du kan gøre i stedet for at skade dig selv.
Mange vælger fysisk smerte, for så glemmer man for et øjeblik de kaotiske ting i hovedet som man ikke kan sætte ord på, eller styre.
Du er i en alder hvor der sker en masse følelsesmæssigt, og du reagere ikke unormalt, når man læser din historie..
Jeg håber, at både dig og din mor får den rette hjælp, og at du får lov at blive hjemme, når det nu er det du helst vil, og at myndighederne så forstår at sætte den hjælp på I skal bruge istedet.
Husk også på, at har du ikke nogen du føler du kan betro dig til, eller nogen du har nok tillid til, så kan du altid ringe til børnerådgivningen.
Der kan du være anonym, og fortælle lige præcis det du har brug for at tale med en om, som forstår dig, og kender til de tanker og følelser du nu har.
Jeg ønsker det bedste for dig og din mor, og håber at fremtiden snart må se mere lys ud.
Men lov mig hvis du kan, at istedet for at skære dig næste gang, så tag evt. en elastik rundt om håndledet og smæk lidt med den istedet... Det giver også en smerte, men efterlader ikke ar for resten af livet, hvis du føler at du er ved at skade dig selv igen.
Pøj pøj, held og lykke med det hele

Hvor er det imponerende at du står frem som du gør,hatten af for dig.Sindsyg nej min dreng,,den tror jeg ikke på,med den styrke du viser.Jeg mener at kunne forstå at det er mor du helst vil være hos, så jeg ønsker dig og mor alt mulig held og lykke fremover. flot min dreng

husk at en mors kærlighed kan intet overgå. selvom min mor ikke er den stærkeste i verden, er hun det alligevel...
uanset hvor sort det ser ud, skal det nok gå det hele, så længe vi bevarer kærligheden til hinanden og livet.

en du har så meget ret tusin tak for det svar =)

årgh jeg begynder snart at græde

du har desværre nok ret jeg tror også at hun kommer til at kæmpe i lang tid

wauw takker du

åårgh DEJLIGT og fedt inlæg det gav mig selvtilld tusin tak

til mig.... bare sørg for at du ærer din mor og gør alt hvad DU kan for at hjælpe hende....

ikke din situation...den lyder sørgelig og jeg håber det bedste for dig. Du skal bare vide inderst inde, at det bliver ikke ved. De flytter sig på et tidspunkt. Alt er bare en overgang.
Det smukke er at du kan skrive sådan om din mor herude på nettet! Det fortæller mig, at du, trods dine besværligheder lige nu, er et stort menneske. Du har overskud til at se andre end dig selv. Det giver dig mulighed for at modtage den varme/energi/styrke, der skal til for at komme igennem det og få det bedre.
Det gør mig varm og glad indeni, at i fremtiden skal mennesker som du, være med at styre verden...så går den sgu da ikke helt af lave. ;o)
Dejligt at læse dit indlæg.