10tilføjet af

Opskrift på Gedde

Er der nogen der har nogen forslag til hvordan man tilbereder en Gedde?
tilføjet af

Jeg har een i fryseren

-en ven har fortalt, at den skal dampkoges.
Venter spændt på forslag til serveringssammensætning med andet.
tilføjet af

gedde

man pakker den forsvarligt ind i en plastik pose og smider den i skralde spanden eller graver den ned i haven
tilføjet af

jeg tror

man laver frikadeller ud af dem
tilføjet af

hmmm...

måske gider man ikke høre jeres infantile "sjove" indlæg...måske vil man bare have et godt råd!!!
tilføjet af

Et forslag

Gedde:
Geddefileten renses for ben (få evt. fiskehandleren til det), skæres i portionsstykker á ca. 200-250 g. Pensles med olivenolie, krydres med salt og peber og bages i ovnen ved 220 grader C, i ca. 15 minutter.
Olivensauce med kapers:
Oliven, kapers, hvidløg og de 75 g smør, køres sammen i en blender. De 3 dl rødvin reduceres til halvdelen, tilsættes fiskefond og reduceres yderligere til det halve. Saucen monteres med oliventapenaden og de 100 g smør og blendes med stavblender.
Smages til med salt og peber, hvis det findes nødvendigt.
Pastinaktimbale:
Pastinakken skrælles og skæres i små stykker. Koges møre sammen med citronen. Citron og vand hældes fra pastinakkerne, der stilles til afdampning i et par minutter. Pastinakker, sennep og æggeblommer blendes til en lind masse. Smages til med salt, peber og muskatnød.
Bunden af en lille cocotteform beklædes/dækkes med spinat. Kartoflerne skæres i "meget" tynde skiver og siderne i cocotteformen beklædes hermed. Pastinakmassen fyldes i til kanten og de bages i ovn ved 130 grader C, i 10 minutter.
Tomatkompot:
Tomaterne snittes i bunden, blancheres og befries for skind og kerner. De hakkes i tern på ca. ½ x ½ cm. Koges fri for væde og tilsættes olivenolie og hakket hvidløg. Smages til med salt og peber.
Velbekommen :O)
tilføjet af

Barberet?

Da jeg ved at der er barberet en del ged(d)er på det seneste, så vil jeg tro at andre burde have et tip.
Ej, gedder er ret benfulde ikke sandt? Hvad med at koge den og så lave en dejlig sennepssovs til?
Mvh Fandango
tilføjet af

Flere forslag

Alt hvad du gør ved torsk og sej kan du også gøre ved en gedde.
Hos os "økonomiserer" vi lidt med det. Hveranden gedde blive til fiskefrikadeller og hveranden til den skønneste ovnret.
Friskefrikadeller af Gedde:
Rens fisken skær den i filleter og tag skindet af. Hak filletterne med en kniv så fint som du orker. Læg fiskemassen i en skål og rør den med
pr. 500g: 1 helt æg 1 tsk salt 2 tsk hvid peber en grydeske fuld mel og mælk efter behov for at på farsen lind.
Steg de - med en spiseske formede frikadeller - på en pande med rigeligt fedtstof. Jeg synes det optimale er en blanding af 50 g. smør og margarine for resten. Steg dem gyldne men vend ofte. De skal have ca 10 min på hver side.
Server frikadellerne med nye kartofler en god hjemmelavet remoulade og en stor bunke gulerodssalat til.
Variant kan være at røre farsen med friske krydderurter - brug dem du foretrækker smagen af.
Gedde i ovn
Skær gedden i to filletter. Lad skindet blive på Læg dem i et velsmurt ildfast fad, med skindsiden ned. Fordel masser af friske champignons, tyndt skårne porreringe og friske dildkviste over fisken. Læg tynde smørskiver oven på det hele. Tilsæt ½ flaske lidt sød hvidvin (Liebfraumilch eller anden billig vin kan bruges her) dæk hele herligheden med staniol og sæt den i en 200 grader forvarmet ovn 1½ time.
Fjern staniol. Fordel ca 6 dl syltede ananas over fisken og lad den stå i ovnen ca. 10 min yderligere.
Servers med pillekartofler, hollandaisesauce og en god afkølet tør hvidvin til.
Velbekomme - denne ret lader sjældent et øje tørt, men vi er så vilde med "rigtige" fiskefrikadeller......
tilføjet af

Hej Fandango

godt du lige fik det nævnt, for jeg har jo lige påstået, at alt hvad du gør ved torsk, kan du også gøre ved gedde, men man skal være indstillet på at geddens kød er noget grovere end torskens, og derfor synes nogle mænd den ikke er så delikat i kogt udgave med sennepsauce. Sætter man pris på mad med "lidt modstand" er det den gode løsning.
tilføjet af

Tilbehør til Gedde a.la Fandango

hakket kogte æg, hakkede syltede rødbeder, godt stegte bacontern, hakkede friske tomater og frisk høvlet (ikke reven) peberrod - og så kan den altså godt "trække" en snaps.
Er det en rigtig Fandango kan man røre en ekstra sennep af ´Colemanns sennepspulver og cognac. - den rykker...
tilføjet af

Tak

Mange tak for de gode idéer.
Jeg glæder mig til at spise den :-)
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.