DF foreslår fedmegrænse for børn
Hvornår er et barn så overvægtigt, at barnet tager skade? Og hvornår er det så skadeligt, at et barn bør anbringes uden for hjemmet?
Det er kommunerne nødt til at være enige om for at kunne tage stilling til, om svært overvægtige børn er udsat for omsorgssvigt.
Sådan lyder det fra Dansk Folkeparti, efter at Politiken søndag beskrev, hvordan flere og flere sundhedsplejersker landet over er begyndt at lave underretninger til kommunerne om alt for fede børn.
»For mig er omsorgssvigt bestemt ikke, at man vejer nogle kilo for meget. Men vi må ikke bare overse, at nogle børn er så tykke, at de tager skade af det. Derfor skal vi være enige om, hvad svær overvægt er«, siger DF’s sundhedsordfører, Liselott Blixt.
85 underretninger om stærkt overvægtige børn
På enheden for overvægtige børn og unge på Holbæk Sygehus har man i løbet af de seneste to år lavet 85 underretninger om stærkt overvægtige børn til en række forskellige kommuner.
Kun i 5 af tilfældene fik familierne støtte af deres kommune, og der er stor forskel på, hvordan kommunerne behandler en underretning om fedme.
»Hvis det i nogle kommuner kan ende med en anbringelse, mens der i andre kommuner ikke bliver reageret på det, så bør der laves et fælles udgangspunkt for, hvornår fedme bliver farligt for barnet«, siger Liselott Blixt.
Afdelingsleder på H.C. Andersens Børnehospital i Odense Arne Høst mener ikke, at det giver mening at lave en grænse for, hvornår fedme hos børn er skadeligt. Han henviser til, at det kommunale sundhedspersonale i forvejen bruger vækstkurver og diagrammer til at følge barnets vægt:
»Det virker som en hovsamodel, hvis der skal laves flere skemaer. Vi må ikke først reagere, når børnene er helt oppe i farezonen. Vi skal ikke kun fokusere på at underrette kommunen, men hele sundhedsvæsenet skal langt hurtigere være opmærksomme på, hvordan børnene udvikler sig«, siger Arne Høst.
Heller ikke i regeringspartiet Venstre er der opbakning til DF. Venstres sundhedsordfører mener, det vil være »at give kommunerne et gok i nødden«:
»Jeg tror på, at kommunerne selv kan finde ud af, hvornår de skal gribe ind. Det ville være forkert at lave en skala, og så kunne man sidde der og se, hvornår man falder udenfor«, siger Anne-Mette Winther Christiansen, sundhedsordfører for Venstre.
S: Så er det for sent
Hos Socialdemokraterne vil man ikke skyde forslaget fra Dansk Folkeparti helt ned. Men forebyggelsesordfører Flemming Møller Mortensen har svært ved at forestille sig en fedmegrænse for, hvornår kommunerne bør gribe ind. For da er det allerede for sent, mener han.
»Kommunerne kan selvfølgelig have brug for rettesnore, men når først en sådan grænse så er nået, er det alt for sent at gribe ind. Der skal være en involvering fra sundhedsplejersken eller lignende, længe før vi kommer helt derud«, siger Flemming Møller Mortensen.
Ligesom sine kolleger på Christiansborg mener han, at en anbringelse uden for hjemmet skal være absolut sidste udvej for et svært overvægtigt barn.
Det er kommunerne nødt til at være enige om for at kunne tage stilling til, om svært overvægtige børn er udsat for omsorgssvigt.
Sådan lyder det fra Dansk Folkeparti, efter at Politiken søndag beskrev, hvordan flere og flere sundhedsplejersker landet over er begyndt at lave underretninger til kommunerne om alt for fede børn.
»For mig er omsorgssvigt bestemt ikke, at man vejer nogle kilo for meget. Men vi må ikke bare overse, at nogle børn er så tykke, at de tager skade af det. Derfor skal vi være enige om, hvad svær overvægt er«, siger DF’s sundhedsordfører, Liselott Blixt.
85 underretninger om stærkt overvægtige børn
På enheden for overvægtige børn og unge på Holbæk Sygehus har man i løbet af de seneste to år lavet 85 underretninger om stærkt overvægtige børn til en række forskellige kommuner.
Kun i 5 af tilfældene fik familierne støtte af deres kommune, og der er stor forskel på, hvordan kommunerne behandler en underretning om fedme.
»Hvis det i nogle kommuner kan ende med en anbringelse, mens der i andre kommuner ikke bliver reageret på det, så bør der laves et fælles udgangspunkt for, hvornår fedme bliver farligt for barnet«, siger Liselott Blixt.
Afdelingsleder på H.C. Andersens Børnehospital i Odense Arne Høst mener ikke, at det giver mening at lave en grænse for, hvornår fedme hos børn er skadeligt. Han henviser til, at det kommunale sundhedspersonale i forvejen bruger vækstkurver og diagrammer til at følge barnets vægt:
»Det virker som en hovsamodel, hvis der skal laves flere skemaer. Vi må ikke først reagere, når børnene er helt oppe i farezonen. Vi skal ikke kun fokusere på at underrette kommunen, men hele sundhedsvæsenet skal langt hurtigere være opmærksomme på, hvordan børnene udvikler sig«, siger Arne Høst.
Heller ikke i regeringspartiet Venstre er der opbakning til DF. Venstres sundhedsordfører mener, det vil være »at give kommunerne et gok i nødden«:
»Jeg tror på, at kommunerne selv kan finde ud af, hvornår de skal gribe ind. Det ville være forkert at lave en skala, og så kunne man sidde der og se, hvornår man falder udenfor«, siger Anne-Mette Winther Christiansen, sundhedsordfører for Venstre.
S: Så er det for sent
Hos Socialdemokraterne vil man ikke skyde forslaget fra Dansk Folkeparti helt ned. Men forebyggelsesordfører Flemming Møller Mortensen har svært ved at forestille sig en fedmegrænse for, hvornår kommunerne bør gribe ind. For da er det allerede for sent, mener han.
»Kommunerne kan selvfølgelig have brug for rettesnore, men når først en sådan grænse så er nået, er det alt for sent at gribe ind. Der skal være en involvering fra sundhedsplejersken eller lignende, længe før vi kommer helt derud«, siger Flemming Møller Mortensen.
Ligesom sine kolleger på Christiansborg mener han, at en anbringelse uden for hjemmet skal være absolut sidste udvej for et svært overvægtigt barn.